Dansk taxachauffør gik undercover hos Uber: Her er, hvad han oplevede



Den danske taxa-chauffør Torben Hansen gik undercover hos Uber.

Torben Hansen er uddannet blikkenslager, tidligere brandmand og i dag er han taxichauffør.

“Uddannet og eksamineret vognmand,” som han siger.

Men 19. november 2014 skete der noget, der skulle få store konsekvenser for ikke bare hans eget liv, men også for hele taxibranchen. 

Denne dag blev Uber lanceret i Danmark, og i dag anslås det, at der er i omegnen af 1.700 Uber-chauffører i København, der alle er direkte konkurrenter til Torben Hansen og hans mange kolleger i den københavnske taxibranche. 

Allerede samme dag, som Uber blev lanceret i København, blev tjenesten politianmeldt af Trafikstyrelsen.  

Torben Hansen forventede derfor, at Uber relativt hurtigt vil blive erklæret ulovlig og lukket ned.

Venter stadig på afgørelse
Men i dag – halvandet år efter – ventes der fortsat på en afgørelse på de juridiske slagsmål, som tjenesten er involveret i.

I øjeblikket kæmper taxibranchen i København for sit liv, og ventetid er ifølge Torben Hansen en luksus, som branchen ikke har.

“Fortsætter Uber med at vokse i samme stil, som tjenesten indtil nu har gjort, så er konsekvensen, at vi om 12 måneder ikke længere har en etableret taxibranche i København. Den vil simpelthen være død,” siger han.:

“Vi ser allerede i dag, at der kører langt færre taxier i Indre By i København. Om natten i weekenden er antallet af ture faldet med 40 til 50 procent for københavnske taxichauffører.”

Læs også:  Så hårdt presser Uber københavnsk taxi-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Gik undercover
Derfor valgte Torben Hansen at tage utraditionelle midler i brug. Han ville gå undercover som Uber-chauffør og dokumentere det, som, han mener, er klokkeklare overtrædelser af taxiloven.

“Jeg udstyrede mig selv med et knaphuls-kamera og en særdeles velklingende mikrofon og gik til et af Ubers hvervemøder.”

Her forklarede han, at han var en taxichauffør, der var blevet træt af taxibranchen, fortæller han.


Annonce:


Da han efterfølgende blev godkendt som Uber-chauffør, udstyrede han sin private Toyota Avensis med kameraer for og bag, tændte for Ubers app og kørte ud på Københavns gader og stræder.

Det gjorde han i knap en måned, og oplevelsen har bekræftet hans opfattelse af, at Uber ikke fungerer i overenstemmelse med den danske taxilov.

Men I så fald har du jo også selv brudt loven. Risikerer du ikke, at politiet ønsker at rejse tiltale mod dig?

“Jo, det gør jeg. Det er en risiko, der er fuldstændig indkalkuleret. Jeg har 100 procent opbakning fra hele den del af transportssektoren, der beskæftiger sig med personbefordring, og jeg har samtidig den fordel, at jeg har taxikørekort. Derfor vil jeg i så fald kun blive anklaget for at køre i en bil, der ikke er indregistreret til taxikørsel,” siger Torben Hansen. 

Han forklarer, at han har kørt mellem 15 og 20 Uber-ture af relativ korte distance, hvilket blot gav ham en indtjening i omegnen af 1.000 kroner. 

Alle væsentlige oplysninger, som han har indsamlet i sin tid som undercover-chauffør, har han nu overdraget til taxinævnet, politiet og skattemyndighederne.

Ubers app overrasker
De fleste af de ting, som Torben Hansen oplevede som Uber-chauffør kom ikke bag på ham, forklarer han. Alligevel var der også enkelte overraskelser.

“Ja, jeg må indrømme, at jeg er blevet en smule overrasket over, hvor velfungerende Ubers app er. Der er ikke nogen tvivl om, at Uber lige her fat i noget, der er i en eller anden udstrækning er innovativt,” siger han.

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling

Annonce:


Den danske taxibranche har haft sine egne mobil-apps siden 2011. Men Torben Hansen erkender, at Ubers app “lige er et hestehoved foran” taxibranchens egne apps.

“Den viser eksempelvis kørselsruten på telefonen lige så snart, at du accepterer en tur, og det er en fordel, at det hele kan klares på mobiltelefonen, uden at der skal installeres et stort stationært anlæg i bilen,” siger han. 

Han understreger dog samtidig, at taxibranchen på grund taxilovgivningen ikke må implementere alle de funktioner, som Uber bruger. 

Eksempelvis udmåler Uber den kørte distance ved hjælp af telefonens gps, mens taxiloven kræver, at det sker via et taxameter.

Kunder kender ikke taxi-apps
Mange kunder er dog ifølge Torben Hansen ikke klar over, at taxibranchen har sine egne apps. 

Læs også: Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxibranchen ikke har været i stand til i fem år

Annonce:


Han forklarer, at mange af hans kunder som Uber-chauffør var yngre mennesker, som fortalte, at de brugte Uber på grund af appen.

“Det gennemgående træk hos dem var, at de forklarede, at det var relativt let at få fat på en vogn med Ubers app. Når jeg så fortalte dem, at taxiselskaberne også har deres egne apps, blev de overraskede. Det var de færreste af dem, der var klar over det,” siger han. 

Blandt Torben Hansens kunder var også folk, der selv kørte for Uber. Heriblandt en ung lægestuderende, der supplerede sin SU ved at køre Uber ved siden af sit studie. 

Derudover var er også en del turister, der er vant til at bruge Uber i deres hjemland.

Ifølge Torben Hansen bliver især de amerikanske turister overraskede, når de finder ud af, hvor kontroversiel Uber er i Europa.

Læs også:

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Danske Uber-chauffører risikerer bøder – men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Posted in computer.

Årets CIO: Sådan rammer Coloplasts CIO flere kunder med smart it

Operationer i tarmsystemet eller i urinveje kan vende op og ned på livet for ganske almindelige mennesker.

Disse folk har i sagens natur stor interesse i at finde ud af, hvordan de kan leve så normalt som muligt med eksempelvis en stomipose.

Interessen for egen sundhed fører dem på nettet, hvor de kan læse mere om deres sygdom og det kommende liv, som deres nye plastik-følgesvend medfører.

Den interesse har den danske medicovirksomhed Coloplast, der producerer sundhedsplejende produkter som blandt andet stomiposer og katetre, grebet og sidenhen udviklet flere brugervendte online-services.

“En stomioperation vil medføre store forandringer i folks liv. Men med viden om de rette produkter kan folk leve et relativt normalt liv, hvilket vi gerne vil hjælpe dem med.”

Det fortæller Coloplasts vicepresident for IT Development, Lone Bundgaard Nielsen, om selskabets relativt nye strategi med at komme i øjenhøjde med kunderne og generere slutbruger-leads, som Computerworld har nomineret hende som Årets CIO for.

De syge søger på nettet
Selskabet har for tre år siden lanceret sit Coloplast Care-program, som med blandt andet brugervenlige hjemmesider og mail-nyhedsbreve skal oplyse om produktmuligheder og derigennem hjælpe mennesker med stomi eller inkontinens med at få hverdagen til at hænge sammen.

Den 60 år gamle producent af sundhedsplejende produkter og services har således skullet omstille sig fra den klassiske business-to-business-rolle med kontakt til sundhedsfagligt personale som læger og sygeplejersker.

For nu henvender virksomheden sig også til folk med stomi og inkontinens, som i sidste ende kan blive virksomhedens slutbrugere.

“I tidligere generationer ville folk gøre alt, hvad lægerne fortalte dem, de skulle gøre. Nu er folk meget mere opsøgende på nettet, og vi vil selvfølgelig gerne have, at så mange som muligt hører om Coloplast, når de søger viden på nettet om deres sygdom,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Får fat i flere slutbrugere på nettet

Coloplast med godt 10.000 ansatte på verdensplan har i de seneste tre år strategisk satset på at nå ud til omkring en millioner mennesker med stomi eller inkonsistens via sine lokalt forankrede websites. 

Det 60 år gamle danske selskab med en omsætning tæt på 14 milliarder kroner har ellers mest gjort sig i at være i kontakt med sundhedsfagligt personale. 

Rejsen mod slutbrugerne er langt fra slut, men med et it-setup til at nå slutbrugerne, er Coloplast indtil videre kommet godt af sted.

Stabil drift er grundlaget
Hun står i Coloplast som en helt central person i omstillingen fra udelukkende at være en business-to-business-virksomhed til også at kunne favne og ramme slutbrugerne med relevant viden om deres sygdom – og ikke mindst promovere Coloplasts løsninger til selvsamme.

Hun bruger op mod 40 procent af sin arbejdstid sammen med selskabets salgs- og marketingafdelinger og på at levere mail- og webservices samt den bagvedliggende CRM-indsats for at nå ud til de sygdomsramte folk.

“Jeg har altid været meget optaget af at optimere processer, og i Coloplasts it-afdeling er det vores fornemmeste opgave at understøtte forretningen på den allerbedste måde,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Hun har arbejdet i Coloplast i 12 år, hvoraf de seneste seks år er blevet brugt i it-afdelingen.

Hun forklarer, at selskabets bestræbelser på at komme i direkte kontakt med slutbrugerne i hele verden kræver flere tiltag.

“Først og fremmest kan jeg kun bruge så meget tid med forretningen, fordi der er god styring på vores drift i form af servere og systemer. Stabil drift på de enkelte landes hjemmesider er hele grundlaget for, at vi er kommet så godt af sted med vores kundeaktiviteter,” fortæller Lone Bundgaard Nielsen.

“It- og marketing-afdelingerne er også rykket meget tættere sammen, hvilket har været en gevinst for hele forretningen. I dag er it-afdelingen den naturlige deltager i alle nye marketing-tiltag, som vi foretager os.”

Sådan rammer Coloplast målgruppen
Helt konkret har Coloplast arbejdet ihærdigt med, at rulle sine nye strategier ud på alle sine store markeder, der eksempelvis tæller lande som USA, Storbritannien og Frankrig.

It-indsatsen har hovedsageligt koncentreret sig om tre hovedområder, som Lone Bundgaard Nielsen og hendes it-folk i de senere år har arbejdet på at få til at spille sammen.

Det drejer sig først og fremmest om selskabets content management system til det produktfaglige indhold, der ligger standardiseret på en global EPI-serverplatform, hvor indholdet til hvert land naturligvis ligger oversat til det rette sprog.

Herudover skal Coloplasts globalt udrullede CRM-system spille sammen med email-marketingsystemet Eloqua, så de rette slutkunder kan få de rette nyhedsbreve og eventuelt blive kontaktet telefonisk via et af de Coloplast-callcentre, som den danske sundhedsproducent også har etableret på stort set alle markeder.

“Hele dette samspil fandtes ikke for tre år siden, og vi har da også lært en del, siden vi begyndt at arbejde med vores strategi,” forklarer Lone Bundgaard Nielsen.

Hun fortæller, at virksomheden undervejs er stødt på udfordringer i enkelte lande som eksempelvis Spanien. For her må man som medicovirksomhed af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke hive fat i folk med henblik på at få tilladelser til at sende dem produktinformationer og vareprøver.

Analytics er uundværligt
På de interne linjer har Coloplast ellers fokuseret på, at de enkelte landes Coloplast Care-hjemmesider virker optimalt, da det er her, at kundekontakten og kendskabet til den danske sundhedsproducent bliver skabt.

Det er også på hjemmesiderne, at selskabet indhenter oplysninger om kunderne som eksempelvis mailadresser og telefonnumre.

Derfor har de interne dataanalyser også vist sig et været et ekstremt vigtigt redskab i selskabets online-bestræbelser, når selskabet har fået indhentet og anonymiseret kundedata på sine servere.

“På analyticsområdet er vi selvfølgelig også meget interesserede i, om folk åbner de links, som vi sender til dem. Med tiden er vi blevet meget bedre til at finde ud af, hvad folk gerne vil høre noget om – og derfor også skarpere til at vide, hvad vi skal tilbyde dem,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Coloplast ønsker dog på ingen måde at slippe kontakten til det sundhedsfaglige personale som læger og sygeplejersker, der siden 1980′erne har været en fast del af selskabets salgskanal og kontakt til omverdenen.

“Vores fokus på slutbrugerne er ikke et ‘enten-eller’ men et ‘både-og’. Det ene udelukker jo ikke det andet,” lyder det fra Lone Bundgaard Nielsen.

Læs også:
Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Posted in computer.

Den danske televirksomhed RTX får ny topchef


Årsregnskab

RTX A/S



Læs mere om RTX A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Nordjyske RTX får ny direktør.

Selskabet meddeler, at Peter Røpke tiltræder som ny administrerende direktør for RTX.

Han kommer fra stillingen som administrerende direktør for Flügger.

Flügger-direktøren overtager direktørposten i RTX, efter at Flemming Hynkemejer i december efter “gensidig overenskomst” måtte forlade selskabet.

Læs også: Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgående

RTX var for nogle år siden igennem en ganske hård krise, hvorefter selskabet måtte gennemføre store ændringer, før resultaterne igen bevægede sig i den rigtige retning.

RTX arbejder blandt andet med trådløse løsninger og ip-telefoni og producerer komponenter og såkaldte white label-produkter – blandt andet til virksomheder som Microsoft og Philips.

Da det blev meddelt i december, at Flemming Hynkemejer skulle fratræde som direktør, udtalte bestyrelsesformand Peter Thostrup samtidig til Computerworld, at “der skulle nye kompetencer til,” men at strategien i selskaber var den rigtige.

Peter Røpke er uddannet civilingeniør fra DTU, og han har fra 2010-2014 været EVP i Grundfos med ansvar for forretnings-, produkt- og teknologiudvikling, oplyser RTX i en meddelelse.  

Fra 1994 til 2010 har han haft forskellige stillinger i Nokia Corporation og Nokia Danmark, senest som senior vice president for R&D Devices.

Læs også:

Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgående

Efter mange års dødskamp er televirksomheden RTX tilbage på vækstsporet

Posted in computer.

Derfor skal du fortælle alle om angreb og trusler der rammer dig

Vi har været ramt af ransomware.

Nej, ikke DKCERT. Men DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som vi hører ind under.

En medarbejder kom til at klikke på en vedhæftet fil, og hans dokumenter blev krypteret. Andre data blev ikke berørt.

Vi løste det ved at indlæse backuppen. Dermed mistede medarbejderen kun en halv dags arbejde.

Når jeg nu fortæller om vores ransomwareangreb, skyldes det, at jeg gerne vil slå et slag for åbenhed.

Vi i informationssikkerhedsbranchen skal blive bedre til at dele oplysninger om de angreb, vi bliver udsat for.

Inspirationen til denne klumme kommer fra Tom Engly, der er sikkerhedschef i Tryg.

Han fortalte for nylig i Børsen om, hvordan forsikringsselskabet var blevet ramt af ransomware.

I artiklen opfordrede han til større åbenhed og samarbejde om informationssikkerhed.
Jeg er helt enig. Samarbejde er nødvendigt.

Kommunikation er en forudsætning for samarbejde. Og kommunikation kræver åbenhed.

Uheldig tradition
Vi har en uheldig tradition for lukkethed, når det gælder sikkerhedshændelser.

De fleste virksomheder eller organisationer vil nødig fortælle, at de er blevet ramt af virus eller et hackerangreb.

Men er det pinligt at blive ramt af ransomware?

Nej. Det kan ske for enhver organisation.

Årsagen kan være medarbejdere, der er lidt for hurtige, eller sårbarheder, der ikke er blevet fjernet med en softwareopdatering.

Jeg tror, der er mange angreb med ransomware i Danmark. Men jeg ved det ikke.
Det er der heller ingen andre, der ved.

Der mangler simpelthen statistikker over, hvor mange pc’er der bliver inficeret med ransomware.

Et vigtigt element i informationssikkerhed er risikovurdering. Risiko er defineret som kombinationen af en sårbarhed og en trussel ganget med sandsynligheden for, at den bliver udnyttet.

Annonce:


For at anslå risikoen skal man altså kende sandsynligheden. Men det gør vi ikke, når ingen fortæller om de angreb, de bliver ramt af.

Derfor holder vi tæt
Traditionen for lukkethed er naturligvis ikke opstået ud af ingenting. Der er gode argumenter for at holde kortene tæt til kroppen.

Et argument kan være, at man ikke vil tiltrække sig uønsket opmærksomhed. Hvis angriberne ved, at man en gang har været ramt, kan de opfatte en som et let mål og dermed sætte flere angreb ind.

Den bekymring er reel, når vi taler målrettede angreb som fx industrispionage.

Men langt det meste malware og ransomware er ikke målrettet. Bagmændene skyder med spredehagl i håbet om at ramme et eller andet.

Derfor er jeg ikke bange for, at vi bliver udsat for øgede mængder ransomware ved at fortælle om et enkelt angreb – der i øvrigt ikke gav bagmændene nogen gevinst.

Forordning ændrer reglerne
En anden årsag til lukkethed kan være frygten for virksomhedens renommé.

Tør kunderne handle med en virksomhed, der er blevet offer for et angreb?

Også her en relevant bekymring. Men i langt de fleste tilfælde har angreb med ransomware eller anden malware ingen konsekvenser for kunderne.

Deres personlige data, herunder oplysninger om betalingskort, bliver kun sjældent berørt.
Og bliver personlige data ramt, er der slet ingen mulighed for at undgå åbenhed: Så skal man indberette det til Datatilsynet og informere alle berørte kunder.

Det er konsekvensen af EU’s persondataforordning, som træder i kraft om et par år.
Forordningen gør det muligt at straffe virksomheder med bøder, hvis de ikke overholder reglerne. Og de ramte personer kan søge erstatning.

Kender du til angreb?
Jeg håber, at persondataforordningen kan være med til at ændre kulturen, så vi bliver mere åbne om at dele vores sikkerhedshændelser.

Men det kræver, at vi kender til dem.

Åbenhed udadtil er kun mulig, hvis vi har den indadtil.

Har du styr på, hvor mange medarbejdere, der bliver ramt af ransomware?

Annonce:


Jeg har indtryk af, at angreb efterhånden er så udbredte, at it-afdelingerne er blevet hurtige til at rense pc’erne og indlæse backup.

Effektivitet er godt. Men bliver angrebene registreret?

Hvis I selv savner det overblik, vil jeg anbefale, at I gør noget ved det. Se fx på, om jeres system til servicedesken kan bruges til at føre statistik.

Endelig ville det være nyttigt, hvis der var en fælles instans, der opsamlede data om angreb.

I DKCERT har vi desværre ikke ressourcerne til at tilbyde at stå for det. Men hvis nogen kan finde midlerne, vil vi med glæde påtage os opgaven.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

Du hænger på SkoleIntra flere år endnu: Afløser udskydes efter problemer

SkoleIntra-systemet, der i den næste udgave kommer til at hedde Samarbejdsplatformen, skulle egentlig være klar til at blive taget i brug samtidig med skolestarten i august 2018.

Den dato bliver nu udskudt et år, oplyser Kombit, der er ankermand på projektet.

Det nuværende SkoleIntra fortsætter derfor frem til 2019, hvor Samarbejdsplatformen, ifølge den nye plan, skal være færdigkodet.

Begrundelsen for udsættelsen på et ekstra år skal findes i sikkerheden.

I forbindelse med arbejdet med sikkerhed på Samarbejdsplatformen er leverandørerne af projektet nemlig stødt på problemer.

Kombit skriver følgende på sin webside:

“Disse (sikkerhedsudfordringer, red.) har medført behov for yderligere afklaring af en række områder med blandt andet Styrelsen for It og Læring, som har ansvaret for UNI-Login, der ifølge aftalen om brugerportalsinitiativet skal benyttes af Samarbejdsplatformen.”

Og:

“Det gælder særligt at afdække mere præcist, hvornår der kan opstå følsomme data i systemerne, og hvordan disse kan håndteres. Desuden skal der foretages en række tilpasninger i forhold til UNI-Login og etableres en samlet sikkerhedsarkitektur for brugerportalsinitiativet.

Som en konsekvens af den manglende afklaring omkring sikkerheden er det altså ikke muligt for Kombit at overholde tidsfristen og fastholde den oprindelige tidsplan for projektet.

Kæmpe platform
Alle kommuner har allerede tilsluttet sig løsningen på skoleområdet og næsten alle på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at alle også kommer til at vente.

Når projektet står færdigt, forventer Kombit, at Samarbejdsplatformen bliver en af de mest benyttede digitale løsninger i Danmark – men altså først i 2019.

Og det beklager Kombit naturligvis:

“Fra Kombits side beklager vi naturligvis de gener den ændrede tidsplan medfører for kommuner og brugere. Vi håber imidlertid på forståelse for, at vi prioriterer sikkerheden højt i et så stort og vigtigt projekt som Samarbejdsplatformen,” lyder det fra virksomheden.

Læs også:

Alle elendige websites bør mejes ned og dø

Det gik helt amok, da jeg til forældrefesten kom til at sige, at ForældreIntra da er fed nok

Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Regeringen lukker Skoleintra – skal erstattes af nyt system

ForældreIntra – et sort får i den offentlige digitalisering

Posted in computer.

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Sommeren 2016 tegner til at blive en ualmindelig fantastisk sommer for sportsfans. Der er udsigt til et sandt festfyrværkeri af store sportsbegivenheder.

En af de allerstørste finder lørdag aften, når Real Madrid og Atlético tørner sammen i dette års Champions League-finale.

Samtidig kan man netop nu følge flere store sportsbegivenheder: Eksempelvis Giro d’Italia, hvor både Jakob Fuglsang og Lars Bak er med.

Ved French Open i Paris er der kræs for tennisfolket, og på søndag flyver Kevin Magnussen igen afsted i en Formel 1-racer – denne gang i Monaco.

Og det er jo kun den spæde start på en hæsblæsende sportssommer: Vi har både udsigt til et nyt Tour de France, til et spændende EM i fodbold (også selvom Danmark floppede i kvalifikationen) og, ja, måske det største af det hele: OL i Rio de Janeiro i Brasilien til august.

Så hvorfor sidder jeg her ved tastaturet og surmuler, når solen skinner, og der er udsigt til den ultimative sportssommer?

Artiklen fortsætter under billedet…


Her er problemet
Sagen er den, at jeg for flere år siden kom frem til, at kabel-tv bør høre fortiden til.

Konceptet med at betale adskillige hundrede kroner for en bunke tv-kanaler giver ikke længere mening. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at selve ideen med en tv-kanal efterhånden smuldrer.

I stedet er det den specifikke udsendelse eller den specifikke begivenhed (eksempelvis Champions League-finalen), der er interessant for mig som forbruger.

Internettet betyder valgfrihed og og fleksibilitet (i hvert fald i teorien), og streaming burde i princippet betyde, at man for alvor kunne nyde godt af den moderne måde at se tv på.

Men ak, det er langt fra tilfældet – desværre.

For her er problemet nu, hvor sportssommeren over dem alle banker på:


Så mange streaming-apps skal du bruge
De forskellige sportsbegivenheder er knyttet op til specifikke tv-kanaler, der har købt tv-rettighederne.

De fleste kanaler (eksempelvis TV2, Eurosport og TV3/3+) findes som gode streaming-løsninger i dag.

Problemet er bare, at der ikke er én streaming-løsning, der kan levere hele paletten af sportsbegivenheder.

Man vil derfor – hvis man ikke ønsker en stor kabel-tv-pakke – være tvunget til at købe abonnement til alle de forskellige streaming-løsninger, hvis man ønsker at se alle sportsbegivenhederne.

Det koster det
Viaplay Sport koster 269 kroner om måneden. Det er efter min mening den bedste og bredeste sports-streaming-løsning, da den både inkluderer Champions League, Formel 1 og de store fodbold-ligaer.

Men den kan ikke levere eksempelvis cykelløb og EM i fodbold.

Læs også: Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Så vi køber også et abonnement til TV2 og TV2 Sport, hvilket koster 59 kroner om måneden i den mest skrabede version uden adgang til arkiverne.

Men hov, TV2 sender ikke French Open.

Vi bliver derfor også lige nødt til at køre kreditkortet en tur forbi Eurosport (der i øvrigt også har vundet rettighederne til OL fra 2018 til 2024).

Det koster 69 kroner om måneden for adgang til Eurosport Player.

Dermed er prisen for adgang til de nødvendige streaming-løsninger løbet op i 397 kroner om måneden.

Dertil kommer jo så licensen, må vi ikke glemme.


Et bud på en god løsning
Jeg hører ikke til dem, der mener, at produkter nødvendigvis skal være billigere (eller ligefrem gratis), bare fordi de leveres over en internetforbindelse.

Men jeg vil til gengæld til enhver tid argumentere for, at internettet bør være garant for fleksibilitet og valgfrihed.

Som det ser ud nu, skal man have tre-fire forskellige streaming-abonnementer og dermed også tre-fire forskellige streaming-apps i spil for at kunne følge med i sommerens store sportsbegivenheder.

Læs også: Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Hvor er den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Som jeg ser det, ville det være én app, der gav forbrugeren to helt grundlæggende muligheder:

1) Køb adgang til alle de store sportsbegivenheder.
Denne model vil naturligvis betyde en relativ høj pris (eksempelvis 399 kroner om måneden), hvilket jeg også vil have det ok med.

Det dyre abonnement kan jo siges op igen, når de Olympiske Lege har rundet sommeren af i slutningen af august.

2) Betal for den enkelte sportsbegivenhed.
Denne model er, at der er én pris for Champions League-finalen, én pris for finalen i EM i fodbold, én pris for årets kongeetape i Tour de France – og så videre.

Her vil man få den maksimale valgfrihed og fleksibilitet som forbruger. Til gengæld må man så leve med, at prisen potentielt kan overstige løsning nummer 1, hvis man køber adgang til mange enkeltstående enkeltbegivenheder.

Annonce:


Hvordan vil du se sport?
Ingen af de to løsninger vil dog kunne findes på markedet i sommeren 2016.

Forklaringen er, at tv-markeden stadig er indrettet efter de gammeldags principper, hvor forskellige tv-kanaler køber adgang til forskellige sportsbegivenheder.

Det er ikke længere et koncept, der giver mening for den digitale forbruger, der er udstyret med en god bredbåndsforbindelse og et smart tv, en Chromecast, et Apple TV eller ganske enkelt bare en pc, tablet eller smartphone.

Der er behov for en helt ny type streaming-løsning.

Det skal være en løsning, der er født på internettet og med udgangspunkt i internettets store kvaliteter: Muligheden for fleksibilitet og valgfrihed.

Jeg er måske bare naiv og alt for forventningsfuld, men jeg drømmer altså om den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer.

Drøm gerne med mig. Hvordan ser løsningen ud fra din lænestol?

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Kæmpe-tablets på vej til at indtage danskernes hjem – her er produkterne

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Posted in computer.

Bliv klar til EU’s nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu

På Computerworlds konference i Brøndby hørte vi følgende indlæg:

Nis Peter Dall, advokat, Bird & Bird: De vigtigste temaer i forordningen.

Jens Ingemann, it-sikkerhedschef, Københavns Kommune: Sådan håndterer Københavns Kommune persondata.

Jesper B. Hansen, konsulent, Siscon: Sådan kan du bygge videre på dit nuværende set up.

Martin Folke Vasehus, advokat, Bruun & Hjejle: Behandling af persondata ved outsourcing og cloud computing.

Martin von Haller Grønbæk, advokat, Bird & Bird: Håndtering af sikkerhedbrud.

Ole Steen Brams, NNIT, og Michael Hopp, advokat, Plesner: Privacy by Design og Privacy by Default.

Birgitte Toxværd, advokat, Bruun & Hjejle: DPO’ens rolle og pligter.

Philip Badstue, Danske Spil: Danske Spils tilgang til persondata.



Computerworld afholder en ny konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus.

Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Om to år minus et par dage – 25. maj 2018 – træder EU’s nye persondataforordning i kraft.

Forordningen blev vedtaget i EU 14. april i år, og de kommende to år – som er den såkaldte sunrise-periode – skal organisationer, myndigheder og virksomheder overalt i Europa anvende til at få kørt kanonerne i stilling.

25. maj 2018 bliver forordningens paragraffer nemlig direkte lov i Danmark. Her afløser den den nuværende persondatalov, der stammer fra 2000 og som bygger på det 21 år gamle persondatadirektiv.

Computerworld havde onsdag samlet nogle af de førende juridiske eksperter på området samt et par it-chefer fra organisationer, der allerede har gjort sig erfaring med området, til en stor konference i Idrættens Hus i Brøndby ved København.

Overfor godt 200 danske it-ansvarlige fortalte de om deres erfaringer og kom med råd til, hvordan man som it-ansvarlig griber opgaven an med at indrette sin organisation, så den bliver compliant med de nye regler.

Følger du de gamle regler?
Står man i en situation, hvor man følger de nuværende regler – altså dem, der er fastlagt i Persondataloven – vil udfordringerne på flere måder være til at leve med.

Der er bare ikke mange organisationer, vurderede oplægsholderne, der rent faktisk følger de nuværende regler – blandt andet fordi straffen for ikke at følge reglerne er yderst beskeden.

Den største bøde, som Datatilsynet nogensinde har udstukket herhjemme, har eksempelvis været på 25.000 kroner.

Det ændrer den nye forordning på, da EU indfører muligheden for at udstikke meget store bøder – helt op til 20 millioner euro eller fire procent af den årlige omsætning.

Det gør pludselig persondata til forretningskritiske data for mange virksomheder, hvilket de hidtil typisk ikke er blevet regnet for.

Du skal i gang nu
Selv om der er to år – minus et par dage – til forordningens bogstav bliver indført som direkte lov i Danmark, er det på tide at komme i gang med arbejdet, lød det fra eksperterne, som Computerworld havde samlet.

På konferencen opsummerede advokat og partner i advokatfirmaet Bird & Bird, Nis Peter Dall, forordningens nye områder i fire punkter:

Der kommer krav om:

- Større gennemsigtighed.

- (Langt) bedre dokumentation.

- Langt større mulighed for ‘datasubjektet’ (altså brugeren) for selv at komme i kontrol.

- Større krav til samtykke fra ‘datasubjektet.’



Få overblikket over EU’s persondataforordning: Se Computerworlds artikler om krav, regler og konsekvenser her:

Få styr på EU’s persondataforordning: Her er alt hvad du behøver at vide (lige nu)

Annonce:


Retten til at blive glemt
På konferencen pegede flere af eksperterne på, at ikke mindst de nye regler om ‘retten til at blive glemt’ kommer til at få indvirkning på mange organisationer.

Du kan læse mere om denne ret her: Ingen vej uden om ‘Retten til at blive glemt”: Sådan skal du forholde dig.

Ifølge eksperterne er grundlaget for denne slette-ret jo, at alle organisationer hele tiden er fuldstændig klar over, hvilke persondata de håndterer, hvor det sker og hvornår det sker – inklusive de data, som behandles hos underleverandører.

Det samme gælder den nye regel om, at en bruger har krav på at kunne få udleveret eller overført data om sig selv på anmodning.

Omvendt bevisførelse
Med den nye forordning indføres samtidig en slags omvendt bevistførelse, og det er værd at være opmærksom på, lød det fra it-advokaterne.

Det betyder, at du som dataansvarlig skal kunne bevise, at du overholder reglerne, og det kræver indførelse af ret omfattende logning, registrering og oprettelse af fortegnelser over alle handlinger, der omfatter persondata.

EU-forordningen indeholder som hovedområde også et krav om privacy by design, og den del kan man passende gå i gang med at kigge på nu, lød det fra Michael Hopp, advokat og partner i Plesner, samt Ole Steen Brams fra NNIT.

Man bør nemlig få klarlagt, hvorvidt der er tænkt databeskyttelse, slette-ret og portabilitetskrav ind i igangværende og planlagte it-projekter, ligesom man bør indføre eksempelvis adgangsbegrænsninger (for eksempel via drop down-menuer) i eksisterende systemer, så man kan styre hvilke data, de forskellige brugere kan tilgå.

Du kan læse mere om Privacy by Design her: Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Skal du have en DPO?

Annonce:


Et af de store spørgsmål for mange organisationer er, hvorvidt de skal have en såkaldt data protection officer eller DPO.

Ifølge advokat Birgitte Toxværd fra Bruun & Hjejle vil de i de kommende år blive brug for 27.000 DPO’er i Europa, og der findes ifølge hende kort og godt ikke så mange personer, der har kompetencerne til opgaven.

Opgaverne bliver blandt andet at rådgive om og overvåge overholdelse af forordningen og samarbejde med tilsynsmyndigheder og lignende.

Birgitte Toxværd påpegede, at det bliver forbudt for arbejdsgiveren (eller databehandleren, som det formelt hedder) at komme med instrukser til DPO’en, der altså skal kunne fungere uafhængigt i organisationen.

Ifølge hende er der dog ingen grund til hastværk, når det gælder udnævnelse af en DPO, i det det i mange tilfælde kan vente til sidste fase inden selve den nye forordning træder i kraft.

Du kan læse mere om DPO’en her: Skal din virksomhed have en data protection officer? Og kan indkøbschefen bruges?

Annonce:


Dette bør du gøre nu
Inden vi når så vidt, er der en del arbejde, der skal udføres.

Ifølge eksperterne, som gennemgik forordningen på konferencen, bør alle organisationerne faktisk komme i gang med det samme med arbejdet. For der er meget at se til.

Du bør således indlede med at skabe dig overblik over svarene på følgende spørgsmål:

- Hvilke persondata indsamles og behandles nu?

- Hvordan er virksomhedens sikkerhedspolitik? Er den opdateret?

- Hvordan er virksomhedens procedurer for risikovurderinger? Mangler der dokumentation?

- Er der styr på virksomhedens forsikringsforhold?

- Hvordan er virksomhedens aftaler for databehandling?

Computerworld afholder endnu en konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus. Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Posted in computer.

Storaktionær i Topsil sælger ud: Nu er der kun to storaktionærer tilbage i Topsil (og den ene er utilfreds)

Storaktionærerne i Topsil kan se frem til at være storaktionærer i et polsk ejendomsselskab i stedet for en førende halvleder-producent.

Det ligger fast, efter Topsil har besluttet sig for at sælge hele silicium-forretningen, hvilket du kan læse mere om her: Danske Topsil sælger hele it-forretningen for 320 millioner: Fortsætter som ejendomsselskab

Det er mere end storaktionæren Advice Invest vil være med til. Derfor sælger firmaet nu ud af sine aktier i Topsil.

“Vi investerede i sin tid i Topsil, fordi det var en spændende virksomhed med et stærkt produkt. Nu kan vi se frem til at være medejer af at ejendomsselskab i Polen. Det er ikke så spændende,” lyder det fra Lars Fetterlien, managing partner og chefporteføljemanager i Advice Capital, firmaet bag Advice Invest.

Det betyder at kredsen af storaktionærer -som er aktionærer med mere end fem procent af aktierne – er reduceret til bestyrelsens næstformand, Eivind Dam Jensen  og investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Bestyrelsen i halvleder-producenten Topsil meldte allerede i sidste uge ud, at den vil anbefale aktionærerne at stemme for en salgsaftale, som vil betyde firmaets opløsning.

Hvis salget går igennem, køber halvleder-producenten Global Wafers hele Topsils siliciums-produktionsapparat for 320 millioner kroner, og Topsil vil sidde tilbage som et ejendomsselskab, der skal afvikle sig selv, når det har solgt sine ejendomme i Polen.

Det kan du læse mere om her: Topsils bestyrelsesformand: Dybest set er vi ved at lukke

Spiller med lukkede kort
Lars Fetterlein vil ikke afsløre, hvor stor en del af Advice Invests aktier i Topsil, der nu ryger ud på markedet.

Men han understreger, at der selvfølgelig kan være penge at hente, hvis man har tillid til den salgspris, som aktionærerne er stillet i vente fra Global Wafers.

“Hvis man tror på værdierne i den seneste opgørelse, er der gevinst for den, der ønsker at vente.”

Men intet tyder på, at Lars Fetterlein selv har den tillid.

Han vil i hvert fald ikke ud med, om Advice Invest har planer om at beholde en rest af dets aktier i Topsil helt frem til salget til Global Wafers.

Den lukkethed er han ikke alene om.

Investeringsselskabet Smallcap Danmark, der også er blandt storaktionærerne i Topsil, holder tand for tunge, da vi spørger, om selskabet vil sælge ud af aktiebeholdningen.

“I sådan et spil som det her skal man holde sine kort tæt til kroppen. Jeg har jo investorer at tænke på, ” lyder svaret fra direktør Christian Reinholdt.

Christian Reinholdt  er dog bestemt ikke imponeret over udsigten til en salgspris på 320 millioner.

“Prisen er ikke af en størrelse, som vælter mig omkuld. Det er ikke et tilbud, som får mig til at sige: Den er vi med på,” lød direktørens vurdering, da Computerworld talte med ham umiddelbart efter salgsplanerne blev offentliggjort.

Christian Reinholdt var da også blandt de aktionærer, der stemte for et forslag om at undersøge mulighederne for et salg af Topslil allerede ved generalforsamlingen i 2015.

Et forslag som bestyrelsen dengang gik imod, og som da heller ikke blev vedtaget.

Undgår beskatning
Ud over den manglende spænding på det polske ejendomsmarked, er der én yderligere grund til  Advice Invest sælger ud af sine aktier nu frem for at hæve pengene ved kasse et, hvis salget til Global Wafers bliver vedtaget.

“Hvis vi modtager pengene som udbytte, skal vi betale fem procent i udbytteskat. Det skal vi ikke, når vi sælger på denne måde.”

Det er en strategi, der kunne pege i retning af, at tiltroen til aktiens udvikling kan ligge på et meget lille sted.

Læs også: Topsil efter frasalg af hovedforretningen: Vi har fået en rigtig god pris – aktionær ikke enig

Posted in computer.

Oracle må skyde en hvid pind efter 10 milliarder dollar fra Google

Google har nu rettens ord for, at søgegigantens brug af Java-API’er var inden for rammerne af såkaldt “fair use”. En jury i San Francisco besluttede torsdag, at Google ikke havde krænket Oracles ophavsret. Det skriver The Register.

Det betyder blandt andet, at Google slipper for at betale op mod 60 milliarder kroner i erstatning til Oracle, der fik ejerskab over Java med købet af Sun Microsystems i 2010. 

Anker med det samme
Google har reageret positivt på dommen, som firmaet betegner som en styrkelse af både sit eget Android-miljø og for Java-programmører generelt. 

Ikke overraskende har Oracle’s advokater ikke armene over hovedet af glæde og truer med et anke sagen.

“Vi mener at Google udviklede Android ved ulovligt at kopiere grundlæggende Java-teknologi, for at haste ind på mobilmarkedet. Vi mener, at der er indtil flere årsager til at anke dommen,” udtalte Oracle’s advokat Dorian Daley til The Register.

Advaret på forhånd
Dorian Daley må have en særligt bitter smag i  munden, eftersom en dommer i april direkte advarede imod at gå i retten med sagen.

Advarslen kom under en høring, som netop skulle hjælpe kamphanerne til at finde en fredelig løsning.

“Når den retssag er slut, vil en af jer gå ud af retssalen med armen om jeres klient og prøve at forklare, hvorfor I tabte,” lød de formanende ord fra dommer William Alsup den gang. 

Læs også: Oracle hiver Google i retten igen for at bruge Java i Android: Dommer advarer kamphanerne

Posted in computer.

Fire enkle trin til digitalisering og automatisering af dokumenter og arbejdsgange

Jeg har i de seneste 10 år holdt mange indlæg på konferencer og seminarer om Enterprise Content Management (ECM), digitalisering og relaterede emner. Senest var på Computerworlds ECM-seminar i Ballerup i november 2015.

Efter seminaret og den afsluttende paneldebat slog det mig, at spørgsmålene stort set er de samme som for 10 år siden: Hovedsageligt “hvordan kommer vi i gang med ECM”?

Min egen tilgang til ECM er nem at huske:

D – Digitaliser
I – Integrer
W – Workflows (skab dem)
A – Automatiser

Det er selvfølgelig en forudsætning, at I har en ECM-løsning, der understøtter opskriften. Hvis den ikke gør det, så find en anden i en fart.

Oversat til almindeligt dansk lyder opskriften som følgende:

Annonce:


Begynd med at digitalisere
Digitaliser og gem først de dokumenter og det content, der indgår i det arbejde, du udfører i en given arbejdsgang.

Der er ikke nogen, der siger, at du selv skal digitalisere.

Se for eksempel, om det kunne være muligt at få dokumenter i digital form fra begyndelsen.

Content er i denne forbindelse digitale dokumenter med relevans og betydning for virksomheden, typisk scannede dokumenter, Word-filer, regneark, PDF-dokumenter, præsentationer og e-mail.

Det kan også være CAD-tegninger, lydfiler, videoklip, grafik og så videre. Er det digitalt, og er det vigtigt for firmaet at have styr på det, er det med stor sandsynlighed “content”.

Det gælder om, at det bliver hurtigere at genfinde de digitale “ting”, at flere kan tilgå indholdet samtidig, at ting bliver ikke væk, og at virksomhedens “samlede digitale hukommelse” vokser.

Annonce:


Næste skridt er at integrere
Integrer herefter ECM-løsningen med andre systemer, der benyttes til samme arbejdsopgave.

På den måde vil du hurtigere kunne finde dokumenter og informationer på det rette tidspunkt, der vil ske færre fejl, og data kan i begge systemer gøres bedre og mere præcise.


Annonce:


Dernæst skal du skabe workflows
Skab Workflows. Altså den eller de digitale arbejdsgange, der hører til denne opgave.

Benyt den kærkomne lejlighed til at blive klog på alle trin i opgaven. Hvorfor gør I, som I gør?

Er der noget, der kunne fjernes eller forenkles?

Tænk digitalt, analyser mulighederne i din ECM-løsning for at gøre tingene lettere. Nu bliver arbejdsgangen mere enkel og hurtigere at komme igennem.

Annonce:


Til slut skal arbejdsgange automatiseres
Automatiser nu de arbejdsgange, du har gjort digitale. Få så store af dele af workflowet som muligt til at køre af sig selv.

Find ud af, hvilke informationer der skal være til stede, for at workflowet kan køre af sig selv, og find ud af, hvordan du får fat i dem i gennem workflowet.

Nogle gange kan de hentes fra et andet system, andre gange kan de findes i ECM-løsningen.

Dog sker det også, at informationen skal komme fra en anden person. Overvej her at bruge “DIWA” på den information eller dokument også.

Her er et eksempel
Lad os sige, at I er ved at digitalisere arbejdsgangen for godkendelse af indkomne fakturaer, og at I er i fuld sving med at følge DIWA for fakturaer, der lander i virksomheden med almindelig post.

Nu er I nået til A’et, og for at workflowet automatisk kan beslutte, om en faktura bare skal godkendes eller sendes til manuel behandling, mangler der nogle informationer.

Lyder fakturaen på det, vi har bestilt? Har vi fået leveret det bestilte?

Bestilt og leveret står med kursiv for at indikere, at her er noget at gå efter.

Har vi vores indkøbsordrer i ECM-løsningen? Har vi dokumentation for modtagelse af varer i ECM-løsningen?

Hvis ja, kan du skynde dig videre med automatiseringen. Hvis nej, skal du overveje, om det ville give virksomheden noget også at have styr på disse dokumenter og dokumentation – Følg DIWA.

Husk: Man kan lave selvkørende biler – så man kan også lave selvkørende arbejdsgange – hvis man vil.

Nu bør din proces køre så meget af sig selv, at den kun forstyrrer dig og dine kollegaer, når der er en undtagelse, den ikke selv kan håndtere, eller når der er behov for et rigtigt levende menneskes intuition, beslutningsevne og kvalifikationer.

Det kan godt betale sig at være en DIWA.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce:


Posted in computer.