Galleri: Her er årets nye vilde grafikkort

Nvidia GTX 1060

Nvidia har også lanceret GTX 1060.

Det er et entry-level-kort til små 2.000 kroner, men som ikke desto mindre er helt på niveau med sidste års GTX 980 ved spil i en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels.

Det er et kort, du kan overveje at købe, hvis du kun spiller i 1080p-opløsning, og dine spil ikke er store 3D-kunstværker.

Til spil som League of Legends, DOTA 2, Overwatch eller lignende e-sportsspil er GTX 1060 mere end rigeligt for de fleste.

Af
Morten Sahl Madsen , 26. august 2016 kl. 15.24

Posted in computer.

Pas på mailen fra din direktør – den kan meget vel være fup og svindel

“Hej Eva

Har du fået et minut? Jeg er i øjeblikket bundet op i et møde. Vi er nødt til at lave en bankoverførsel af en faktura Bent har brug for os til at betale for i dag. Lad mig vide, så jeg kan videregive oplysninger til dig. Tak.
Med venlig hilsen
Anders”

Denne mail landede i indbakken hos en bogholder i en dansk virksomhed.

Den angav at komme fra regnskabschefen Anders, der skulle hjælpe den administrerende direktør Bent med en hurtig overførsel til udlandet.

Bogholderen svarede på mailen og bad Anders ringe hende op.

Det gjorde han aldrig.

Det er ikke så mærkeligt. Svar-mailen gik nemlig ikke til regnskabschefens e-mailkonto.

Afsenderen havde oprettet et domæne, der til forveksling lignede virksomhedens domænenavn. Blot var et g udskiftet med et q. Derfor landede Evas svar ikke hos Anders, men hos svindlerne, der stod bag mailen.

Herefter gav svindlerne op – Eva hørte ikke mere til dem.

Hvis hun havde været mindre forsigtig, kunne hun have svaret med at bede om oplysninger om, hvor stort et beløb det drejede sig om, og hvor det skulle overføres til.

Så vidt kom det heldigvis aldrig.

Stigning i direktørsvindel
I DKCERT har vi den senere tid set flere eksempler på denne type mails. Vi kalder dem direktørsvindel eller CEO fraud.

Umiddelbart ligner de almindelige phishing-mails. Men der er nogle vigtige forskelle.

Normal phishing skyder med spredehagl: Svindlerne sender enslydende mails ud til en masse potentielle ofre.

Direktørsvindel er målrettet. Bagmændene undersøger offeret nøje, før de slår til.

Annonce:


De ved, hvilken rolle forskellige ansatte spiller i virksomheden. Mailen til Eva var målrettet til hende som bogholder.

Og afsenderen var angivet til at være regnskabschefen, som ofte sender hende mails.

Direktøren bliver også nævnt. Det sker for at gøre mailen troværdig:

Denne forespørgsel kommer direkte fra den øverste ledelse.

Derfor skal modtageren behandle den hurtigt og uden at stille for mange spørgsmål.

I nogle tilfælde henviser svindlerne til andre medarbejdere, samarbejdspartnere eller måske ligefrem kontrakter, virksomheden har indgået.

Endelig er de direktørsvindelmails, vi har set, skrevet på dansk. Der er nogle mindre sprogfejl, men ikke værre, end hvad mange danskere kan begå.

Det dobbelte pund
En anden mail lyder således:

“Vi er nødt til at sende en betaling på £ 12,708.34 GBP til England i dag. Hvilke oplysninger har du brug for at få det gjort nu?”

Den angiver at være sendt fra direktøren. Mailen har et par sprogfejl, som vi også har set i en anden mail. Det kan tyde på, at de kommer fra samme afsender:

Der står et pundtegn foran beløbet og GBP efter det. Det ville en rigtig direktør næppe gøre.

Og så er der sat punktum og komma i beløbet, som man gør det på engelsk – og altså modsat på dansk.

Også i dette tilfælde blev svindlen afværget, fordi modtageren tog direkte kontakt til direktøren, der ikke kendte noget til overførslen.

Vi kender andre tilfælde, hvor modtageren har korresponderet frem og tilbage et par gange med svindleren i den tro, at det var direktøren, der svarede.

Annonce:


Bloker mails med forfalsket afsender
Direktørsvindel er en trussel mod informationssikkerheden, der ikke udnytter tekniske sårbarheder.

I stedet er der tale om “social engineering,” hvor svindleren forsøger at narre sit offer til at udføre en handling.

På et enkelt punkt indgår der dog et teknologibaseret angreb: Afsenderadressen bliver forfalsket.

På grund af arkitekturen for e-mail på internettet er det enkelt at sende en mail med falsk afsender.

Her kan organisationer sætte ind med et teknisk forsvar.

Den oplagte metode er at forhindre, at mail-serveren accepterer e-mails, der kommer fra et andet domæne end det, der er opført som afsenderdomænet.

Det kan teknologier som SPF (Sender Policy Framework) og DKIM (DomainKeys Identified Mail) håndtere.

Vi anbefaler, at man indfører DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) til at supplere SPF og/eller DKIM.

Med DMARC kan organisationen indføre og håndhæve en politik for, hvad mailsystemet skal gøre med mails, der dumper SPF- eller DKIM-testen.

Stigning internationalt
Vi er ikke alene om at observere en stigning i mængden af forsøg på direktørsvindel.

Tidligere på året udsendte det amerikanske forbundspoliti, FBI, en advarsel om emnet.

FBI har på lidt over et år set en stigning på 270 procent i ofre og forventede tab.

Undervis og beskyt
Jeg anbefaler, at organisationer sætter ind på to niveauer: På det organisatoriske niveau skal I have procedurer, som mindsker risikoen for svindel.

I kan for eksempel kræve, at flere parter siger god for en betaling, og at e-mail ikke må stå alene.

Og I skal undervise brugerne, så de lærer at tjekke en ekstra gang, før de reagerer på en e-mail.

På det tekniske niveau bør I bruge DMARC, spamfiltre og andre tekniske kontroller til at mindske mængden af svindel, der slipper igennem

Læs også:

To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

Skandalerne i Skat er en urimelig sejr for de digitaliserings-modvillige

Det er noget anstrengende at følge reaktionerne på de mange dårlige forløb i det hårdtprøvede Skatteministerium.

Skal Skat opdeles i mange mindre styrelser, skal topcheferne fyres eller skal hele ministeriet nedlægges og lægges under Finansministeriet?

Alle har travlt med at vise handlekraft og iderigdom, men den dårlige nyhed er, at selv om handlingerne kan være udmærkede eller berettigede, vil ingen organisationsændring løse problemerne i Skat.

I centraladministrationen er der mange økonomer og jurister.

Mange af dem har domæneindsigt inden for sundhed, social, arbejdsmarked eller beskatning, og mange har procesforståelse, indsigt i vandfaldsdiagrammer og generelle projektstyringsuddannelser.

Der er også en del it-traditionalister – altså den teknologisk faglige der er optaget af oppetider, båndbredde og backup.

Annonce:


Meget få har de rette praktiske erfaringer
Men der er meget få med praktiske og egne erfaringer med at skabe end-to-end sammenhængende løsninger, der henter data i den ene ende, anvender avancerede algoritmer undervejs og sender resultatet helt ud på en smartphone til det yderste operationelle led i den anden.

Særlig slemt ses dette hos topledelsen og i det politiske lag – og særligt i indkøbssituationen, hvor man fra højeste sted ofte kræver urealistisk entydige planer for, hvornår man er færdig med hvad – selv om erfaring viser, at man ikke kan forudsige alle detaljer om, hvilke problemer man vil møde undervejs.

På den baggrund vil der ofte være kilovis af ringbind med planer, der aldrig bliver fulgt, simpelthen fordi virkeligheden viser sig anderledes and planlægningens forudsætninger.

Eller i indkøbssituationen hvor man vægter pris eller tidsramme så kraftigt i udbuddet, at en succesfuld løsning vil kræve både meget stor dygtighed og betydeligt held.

Et held, som man igen og igen må konstatere ikke indfinder sig.

Annonce:


Problemerne i Skat påvirker digitaliseringen overalt
Problemerne i Skat kommer af, at man sparede og nedlagde en stor mængde stillinger, hvis arbejde skulle overtages og effektiviseres af it-systemer.

Men disse it-systemer kom aldrig til at virke godt nok, fordi der simpelthen hverken var kompetencer, ressourcer, tålmodighed eller kultur i Skat til at få det til at lykkes.

De kræfter, der ikke tror på – og typisk også føler sig truet af – digitaliseringen af den offentlige sektor, har med udviklingen i Skat vundet en vigtig sejr.

De vil i mange år fremad pege i den retning og argumentere, at “nu skal man nok også lige passe på, hvor meget man tror man kan løse med teknologi” – og i den forstand har forløbet i Skat negative konsekvenser for digitaliseringen overalt i den offentlige sektor.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Posted in computer.

Skat poster syv milliarder kroner i nye folk og it-systemer

V-regeringen har efter et utal af uheldige skattesager besluttet sig for at investere syv milliarder kroner i flere medarbejdere og it-systemer, der tilsammen skal gøre skatteinddragelsen mere effektiv.

“Mange af de it-systemer, som vi har i dag, blev udviklet før, jeg blev født. Skattevæsenet er blevet overhalet – og distanceret – digitalt i en sådan grad, at det vil være uansvarligt ikke at sætte ind på den digitale front,” forklarer skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.

“Vi skal have et skattevæsen, der er moderne, effektivt og digitalt. Ikke for skattevæsenets skyld, men for borgernes og virksomhedernes skyld, fordi det giver en enklere, tryggere og mere gennemskuelig skatteopkrævning”, fortsætter skatteministeren.

2.000 flere folk 
Udover nye it-systemer er der lagt op til, at der skal ansættes 1.000 nye folk, mens 1.000 stillingsnedlæggelser skrottes. 

I runde tal svarer det til, at der i alt er 2.000 flere folk hos Skat, end der oprindeligt var regnet med. 

Dertil kommer, at der skal oprettes nye styrelser under Skatteministeriet i 2017, hvor skattefar har tre kerneområder for øje: Ejendomsvurdering, inddrivelse og told. 

Dermed er lagt op til det endelige opgør med flere skandaler som eksempelvis manglende manuel og digital kontrol af refusion af udbytteskat, hvor Danmark er blevet snydt for op i mod 12,3 milliarder kroner.

Ligeledes har der været flere kuldsejlede it-projekter i Skat, hvor særligt det lukkede EFI-projekt til en lille halv milliard tabte kroner står særlig klart i erindringen.

Læs også: Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?

Nyt system til to milliarder kroner?
Oveni i denne lukning skulle EFI inddrage borgernes gæld til det offentlige, som lyder på omkring 14 milliarder. De penge må vi altså indtil videre skyde en hvid pil efter.

It-kaosset og manglende kontroller i Skat har undervejs kostet flere personer deres direktørposter med Skats nu tidligere administrerende direktør Jesper Rønnow som det seneste offer.

Annonce:


Læs også: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

Oveni al balladen med tabte milliarder og fyrede direktører samt udmeldingen om, at der skal oprustes på mandskabs- og maskinfronten, barsler Skatteministeriet med et nyt it-system til en samlet pris på to milliarder kroner – altså mere end fire gange prisen for EFI-projektet.

Dette nye it-system til toldområdet stod ellers i første omgang til en pris på 165 millioner kroner, men Ekstra Bladet erfarer, at skatteminister Karsten Lauritzen er rede til at skyde i alt en milliarder kroner i told-projektet inden 2021.

Dertil kommer, at der ifølge Ekstra Bladets oplysninger sandsynligvis skal postes endnu en milliard kroner i systemet efter 2020.

Computerworld har gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra Skat angående toldsystemet, men det har desværre ikke været muligt.

Du kan til gengæld finde og læse Skatteministeriets redningsplan her

Læs også:
Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Regeringen vil ændre skatteloven til fordel for udenlandske it-giganter

Posted in computer.

It-iværksætter på 2. sal: "Vi bor tre udviklere, to delebørn og en hundehvalp i en lille lejlighed"



Her bor en it-udvikler, når rummet ikke indtages af to delebørn. Foto: Nicolai Devantier.

Om Lorem-projektet
Lorem analyserer HTML-websider og kan identificere hvad, der er redigerbart for herefter at skabe et visuelt redigeringsinterface til siden.

Lorem kan helt automatisk genkende alt indholdet på en webside og bliver derved en slags universal-CMS, der anvender den eksisterende kode på websiden men lægger redigeringsfunktioner ind over. Derved gøres indholdsredigering ifølge udviklerne simpel, visuel og intuitiv.

Platformen kører i Amazons sky, og anvender derved de sikkerhedsstandarder, som Amazon tilbyder.

Du kan læse mere eller prøve en tidlig beta-version her.

Reportage: Jeg ringer på dørtelefonen tyve minutter tidligere end den aftalte tid klokken 13.

Der bliver ikke åbnet ved det første ring, men jeg forsøger endnu en gang. Døren buzzer lystigt, og jeg smutter ind i opgangen.

Da jeg lander på anden sal, er tre herrer i fuld gang med at gemme støvsugeren af vejen, og en knapper de sidste knapper i skjorten. De har gjort klar til, at jeg skulle komme på besøg i den lille Østerbro-lejlighed nær Trianglen i København.

Lejligheden – jeg vil gætte på den er på omkring 70 kvadratmeter - er hjemmebane for to amerikanske og en dansk udvikler. I månedsvis har de få kvadratmeter været base for deres nye start up-projekt kaldet Lorem.

“Her bor vi alle tre sammen med mine delebørn, når de er på besøg,” fortæller Jacob Friis Saxberg.

“De har også fået en hundehvalp, der er 14 uger, som kommer sammen med dem. Det er lidt voldsomt, for den bider i alle ting,” fortsætter han med et smil på læben.

Deler værelse med ungerne
Det klassiske Silicon Valley-eventyr begynder traditionen tro i en garage, men dette forsøg på at ramme den helt rigtige kode er altså fra lejligheden i København.

Vi sætter os alle fire ved det kombinerede spise- og arbejdsbord i stuen, hvor der er direkte udsigt til et børneværelse med en høj seng, legetøj og gymnastikringe i loftet.

Her bor Charlie Fogarty, når børnene ikke er på besøg.

“Når ungerne er her, så rykker han ind i stuen til Sam Wilcoxon, der sover på sofaen i stuen,” fortæller Jacob Friis Saxberg, og han peger på den boxmadras, der både agerer seng og sofa.

Annonce:


Her har de tre udviklet et rammeværk, der kan anvendes til at styre webprojekter.

Det er ikke et klassisk content management system (CMS), men en cloud-baseret tjeneste, der via machine learning kan gennemlæse koden på alle websider og herefter gøre det muligt at redigere i alle sidens komponenter.

En slags universelt CMS, hvor du ikke vælger et fast program som WordPress eller Joomla men i stedet bygger siden og lægger deres produkt, som de kalder Lorem, ned over kode, der så kan redigeres, som var det et traditionelt CMS.

Hvordan er I tre landet her? I kommer jo fra hver sin del af verden.

“Min tidligere kæreste fik job i USA, og jeg fulgte med sammen med børnene,” fortæller Jacob Friis Saxberg.

“Jeg fik et udvikler-job i en virksomhed, der udvikler intelligente kalendersystemer, og det var her, jeg mødte Sam (Wilcoxon, red.). Vi blev venner, spiste frokost sammen hver dag og snakkede om alt mellem himmel og jord.”

Og en dag fortalte Jacob Friis Saxberg om Lorem-koden, som han sad og arbejdede på efter fyraften.



Tæt på Trianglen på Østerbro i København holder Lorem-holdet til i en lille lejlighed. Foto: Nicolai Devantier.



Danske Jacob Friis Saxberg fik den oprindelige idé, og så lægger han hus til projektet. Foto: Nicolai Devantier.

Annonce:


Annonce:


“Vi var helt på linje med hinanden og Sam (Wilcoxon, red.) sprang straks om bord på projektet. Nu var vi pludselig to til at udvikle. Vi manglede bare en front end-designer, men heldigvis kendte han Charlie (Fogarty, red.) der også var helt frisk. Nu var vi så et helt hold.”

Børnene skal være danskere
De tre arbejdede på projektet i nattetimerne, men en dag stod Jacob Friis Saxberg overfor et valg:

Skulle børnene blive i den amerikanske skole og ende som amerikanere eller skulle han rejse hjem til Danmark?

“Jeg er glad for USA, men altså mere glad for Danmark. Derfor tog jeg beslutningen om at tage tilbage med børnene.”

De tre herrer forsøgte gennem et par måneder at arbejde sammen via nettet, men en dag besluttede de to amerikanere sig for at følge efter til Dannevang.

“Jeg havde inviteret Charlie (Fogarty, red.) ud til en burger,” fortæller Sam Wilcoxon.

“Jeg havde egentlig besluttet mig for at tage af sted og spurgte, om han ikke ville med. Det ville han heldigvis godt.”

Aldrig været i København før
Herefter sagde de begge deres arbejde op, pakkede en kuffert og sprang på flyet fra New York til København.

Havde i besøgt København før?

“Nej aldrig. Men det er en helt vildt dejlig by. Lidt mere rolig end New York.”

Men I er jo nærmest blevet en sammenbragt familie med børn og det hele. Er det til at holde ud?

“Ha ha. Det er helt ok. Det giver en undskyldning for at købe en ekstra is,” siger han og peger over på isbutikken på den modsatte side af gaden.

“Vi ser det som en god proces at være tæt på hinanden i udviklingen. Vi kender hinanden, kode, produktet og vores visioner er helt afstemte. Det er en fed måde at udvikle på.”



Der bruges mange arbejdstimer ved det kombinerede spise- og arbejdsbord i den lille stue. Foto: Nicolai Devantier.

Annonce:


“Vi løber også en tur en gang i mellem”
Hvor meget arbejder I egentlig?

“Det er svært at sige. Vi arbejder rigtig mange timer, men forsøger også at tage en tur i byen og løbe en tur en gang i mellem. Men det er mange timer,” siger Sam Wilcoxon.

Hvad lever I af?

“Indtil nu har vi selv finansieret projektet, men nu er planen, at vi vil søge kapital. Vi har faktisk været på besøg hos en investor tidligere i dag,” lyder det fra Jacob Friis Saxberg.

Der var dog ikke bid denne gang, for investor-firmaet støtter kun danske projekter, og de tre herrer har valgt en erhvervsbase i USA.

Men Lorem-projektet er nu på vej i en beta-udgave og klar til at blive testet igennem for at se om der er interesse for produktet. Målgruppen er i første omgang udviklere, der vil have kontrol over webstederne.

Men det er ikke kun udviklingen, der lakker mod enden. Det gør de to amerikaneres ophold i Danmark også.

De er på vej tilbage til New York.

Hvad så?

“Jeg bliver nok en mere flittig gæst i USA,” siger Jacob Friis Saxberg.

“Men vi er klar til at køre videre med virksomheden, som vi ejer en tredjedel af hver. I første omgang må vi arbejde fra distancen, men det er også fint nok. Nu kender vi hinanden så godt, at afstanden ikke længere betyder så meget.”

Posted in computer.

Helt uden sidestykke: Blodrøde Uber taber over en milliard kroner om måneden

Den taxa-lignende amerikanske app-virksomhed Uber har tabt mere end én milliard kroner om måneden i løbet af det første halve år af 2016.

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg løb det samlede tab op i 8,3 milliarder kroner – 1,27 milliarder dollar – i årets første seks måneder

Det har virksomhedens økonomidirektør Gautam Gupta for nyligt oplyst under et telefonmøde med en række af virksomhedens investorer, skriver Bloomberg.

Ikke børsnoteret
Uber er ikke et børsnoteret selskab og har derfor ikke pligt til at offentliggøre sine regnskaber, men alligevel afholder virksomheden hvert kvartal et telefonmøde, hvor Uber orienterer en række investorer om, hvordan virksomheden klarer sig.

Her forklarede Gautam Gupta angiveligt i sidste uge, at det massive underskud først og fremmest skyldtes subsidier til tjenestens chauffører.

Læs også: Efter stort milliardtab: Nu opgiver Uber at erobre det kinesiske marked

Det menes også, at Ubers forsøg på at erobre det kinesiske marked har været en voldsom udgiftspost for Uber

Det er muligvis forklaringen på, at selskabet for nylig valgte at sælge sit kinesiske dataselskab til konkurrenten Didi Chuxing.

Trods tab er værdien tårnhøj  
På trods af de store tab vurderes Uber til at være intet mindre end 68 milliarder dollar værd – 448 milliarder kroner med den aktuelle kurs.

En værdifastsættelse der er bundet op i tårnhøje forventninger til den fremtidige vækst. 

Og i løbet af det sidste halve år er Ubers nettoomsætning da også vokset med knap 18 procent fra første til andet kvartal. Her steg omsætningen fra 6,3 milliarder danske kroner til 7,25 miliarder danske kroner.

Læs også: Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Annonce:


Tab er uden sidestykke
Ifølge New York Times har Uber gennem sin syv-årige levetid fået tilført 15 milliarder dollar eller lige i underkanten af 100 milliarder danske kroner i kapital.

Pengene falder tilsyneladende på et tørt sted, for ifølge Bloomberg er Ubers gigantiske tab uden sidestykke i iværksætter-verdenen, og det overgår selv de mest blodrøde regnskaber fra dot.com-æraen. 

“Du finder ikke mange teknologi-selskaber, der er i stand til at tabe så mange penge så hurtigt,” siger Aswath Damodaran, professor i business, på New York University ifølge Bloomberg. 

Joe Grundfest, der er professor i jura og forretning på Stanford University i Californien, påpeger dog ifølge Bloomberg, at selve strategien med, at brænde store summmer af i forsøget på erobre markeder langt fra er usædvanlig. 

“Men den interessante udfordring for Uber er. om virksomheden kan runde det skarpe hjørne og blive en profitabel virksomhed med positivt cash-flow,” siger han.

Læs også:
Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage 

Årets vigtigste it-personlighed: Her er manden i Ubers førersæde

Posted in computer.

Salesforce-direktør: "Bagefter står vi så 1.000 ledere fra hele verden og holder hinanden i hånden og mindes dem, som er gået bort i det forløbne år"

Omsætning, vækst og stærk bundlinje. Det er udtryk, som aktiemarkedet, revisoren og regnskabsafdelingen er vilde med.

Alligevel ønsker de færreste af os arbejde for en arbejdsplads, hvor kulturen eller værdierne er helt andre, end dem vi normalt står for.

Så måske er det derfor, at Microsofts danske afdeling sidste weekend havde knapt 100 medarbejdere med i Copenhagen Pride-marchen, eller at firmaer som SAP sponserer Coding Pirates arbejde for at få it i undervisningen.

Fordi kultur og identitet tilsyneladende gør en forskel. En kæmpe forskel.

Hos Salesforce danske direktør, Michael Zink, bliver der nikket til den antagelse. Og smilet.

Smilet, fordi Salesforces interne regler siger, at alle skal udføre frivilligt arbejde syv dage om året.

Og sidste gang var Michaels Zinks på et københavnsk plejehjem, hvor en vrissende ældre dame mente han kørte hendes kørestol for hurtigt over nogle bump:

“Så fik jeg ellers skæld ud for ikke at køre ordentligt,” griner Michael Zink og tilføjer, at de hurtigt blev gode venner igen.

Og at han og resten af det danske Salesforce-hold kom begejstrede fra dagen med de ældre.

Frivilligt arbejde er en del af Salesforce
Michael Zink, frivillighed og åbenhed fylder meget i tech-virksomhederne. Det er jo godt og rart, men spørgsmålet om, hvad Salesforce får ud af det, må også have strejfet dig?

“Det er klart, for hver eneste medarbejder skal bruge syv dage om året af arbejdstiden på frivilligt arbejde, inklusiv mig selv.

Annonce:


Da jeg hørte det første gang, var jeg ret skeptisk. Men jeg indså også hurtigt, at vi i hverdagen er meget spredte og arbejder på mange forskellige kunder.

Men én gang om året, så er vi sammen om den her indsats.

Sidste gang gik vi blandt andet tur med omkring 30 gangbesværede ældre i Kongens Have i København. Den eneste regel var, at hver eneste medarbejder skulle have en historie med hjem.

Jeg endte selv med at sidde tre timer på en bænk og bare lytte til en stadigt gladere 96-årig dame fortælle om sit liv – og om hvordan hendes mand blandt andet havde været skrædder for Simon Spies.

Vi reddede ikke verden den dag, men vi gjorde noget sammen. Og det skaber en stærk fortælling og en stærk kultur. Langt stærkere end en eller anden planche med værdier.”


Michael Zinks blå bog:

Landechef, Salesforce.com Danmark og Norge siden 2013

Uddannet Cand.Oecon. fra Aarhus Universitet i 1994

Har tidligere arbejdet for Columbus, Oracle og PeopleSoft med udstationeringer undervejs til Sverige og Dubai.

Når amerikanske ideer møder Danmark
Den slags initiativer kan med danske ører lyde meget amerikanske. Hvordan passer det ind i en danske sammenhæng?

“Det, som er specielt i Salesforce, som passer godt med dansk kultur, er den voldsomme grad af gennemsigtighed, der er fra ledelsen. Og samtidig, at man overlader meget ansvar til den enkelte medarbejder.

Når man er i ledelsen, som jeg er, så er man i USA et par gange om året.

Den ene af gangene er i februar, og den er helt unik.

Vi starter altid med fællessang. Bagefter står vi så der, 1.000 ledere fra hele verden, og holder hinanden i hånden og mindes dem, som er gået bort i det forløbne år.

Det er normalt alt for tæt på til mig, måske fordi jeg som dansker er mere reserveret og bevidst om, hvad der er privat, og hvad der er firma. Men selvom jeg kan være splittet om det, så skaber det noget – en slags grobund for åbenhed.

Det, tror jeg, er vigtigt, for bagefter fremlægger Salesforces topledelse planen for det kommende år. Typisk 8 til 10 sider, som gennemgås punkt for punkt, helt ned i de enkelte prioriteringer.

Men der hvor Salesforce adskiller sig fra andre virksomheder, jeg har været i, også de amerikanske, er, at dagen efter sidder vi alle sammen, inklusiv bestyrelse, og skal angribe planen. Hænger den godt nok sammen? Er der nok til at nå de mål vi har?

Til sidst får jeg min del af planen med hjem til Danmark, hvor der for eksempel kan være lagt vægt på medarbejdertilfredsheden. Men hvordan jeg opfylder det mål, det er helt op til os i Danmark.

Som kulturbygger fungerer det ret stærkt, og det bliver understøttet af, hvad vi så faktisk gør.

Jeg har dog stadig svært ved at vænne mig til at alting altid skal være ‘awesome’ for amerikanerne. Det bliver nemt skruet helt derop over småting. Måske fordi man i den amerikanske kultur altid skal sælge til dig, mens vi i Danmark har en lidt anden tilgang.

Det, som er lidt synd, er, at når alt er ‘awesome’, så kan det stå i vejen for, at budskabet sagtens kan være oprigtigt ment. Blandt andet når det kommer til frivilligt arbejde.”

Annonce:


Medarbejdere er med til at godkende nye kollegaer
Når man vokser så stærkt, kræver det, at man får ansat mange nye folk. Hvordan sikrer I, at de folk nye passer ind hos Salesforces?

“Jeg har været leder i snart 18 år og har ansat flere hundrede mennesker. Så jeg ved, hvad jeg gerne vil have, men jeg har også lært, at rent kulturmæssigt er jeg ikke bedre end andre til at spotte, om nye folk passer ind.

Så selvom jeg ansætter, så er sidste led i processen, at kandidaten præsenterer en opgave for et panel af Salesforce-medarbejdere.

For lønnen og alt det andet skal vi nok finde ud af, men hvad siger de kommende kollegaer? Passer de nye ind? Kan de blive kulturbærere?


Målet er ikke, at vi skal være ens eller have samme nationalitet eller hobbies. Men vi skal på en eller anden måde have samme værdisæt. Og vise at man kan og vil bidrage til den positive spiral.

Derfor tager vi altid en runde, hvor vi evaluerer, hvordan panelet oplever kandidaten – og hvor alle medarbejdere i panelet kan rejse det røde flag.

Og er der hejst flag, så tager jeg det ekstremt seriøst. Nok til at vi ofte enten beder om en ny præsentation eller vælger en anden kandidat.

Når folk er ansat, så har vi et stærkt onboarding program, specielt i Europa, fordi væksten har været så stærk her.

Du får ikke en blomst og den slags. Men til gengæld er du booket fra starten til et 2-3 måneders program. Inklusiv en session med mig, hvor vi gennemgår den aktuelle visionsplan for Danmark.”

Annonce:


It-afdelinger kan være for optagede af at måle
Gør en stærk intern kultur en forskel i den måde, man driver forretning på?

“Ja, det er jeg ret sikker på. Da jeg blev færdig på universitetet for 20 år siden, var det den amerikanske professor Michael Porters teorier om Competitive Advantage, som alle kiggede på.

Hans pointe var, at man skulle se hvad man kunne monopolisere, derefter skulle man bygge mure omkring forretningen og så bruge it til at gøre sin supply chain mere effektiv.

Bundlinjen blev altså bedre ved at spare eller optimere. Det er lige sådan noget en traditionel CFO forstår, det er hans eller hendes sprog. 

Derfor kan jeg nogle gange se, at vi har en god snak med forretningen. Hvorefter vi rammer hovedet mod muren hos CFO’en eller CIO’en.

Jeg oplever samtidig at 9 ud af 10 CIOs referer til en CFO. Derfor er it ofte opfattet som et cost-center, lidt som marketing i gamle dage.


Og fordi man ikke kender effekten af at bruge it til bedre kundeoplevelser eller lignende, så får man i stedet mærkelige mål som at it-drift og -udvikling højest må koste 2,8 procent af toplinjen.

Men de sidder altså i en gammel opfattelse. Som verden er nu, så kan alle jo næsten lave alt, så det er rigtigt svært at monopolisere noget eller bygge mure omkring det.

Nu er kunsten i stedet at binde en service op på sit produkt. Og det kræver en god brug af it. Det er det, vi er her for – at udfordre det eksisterende med nye ideer.”

Annonce:


Stærk kultur styrker forretningen
Men der skal vel også tjenes penge, mens man tænker nyt og redder verden?

“De to ting kan godt eksistere sammen, det synes jeg er bevist. I 1990′erne var det populært at citere økonomen Milton Friedman for udsagnet om, at ‘the business of doing business is business’. Men Salesforces stifter, Marc Benioff, omskrev det for et par år siden til, at ‘the business of business is improving the state of the world’.

Det tror jeg ærligt talt, at man kommer længere med.

I USA har det betydet, at Salesforce truede med at trække medarbejdere ud af stater som Indiana, da de ville ændre lovgivningen, så butikker fik muligheden for at diskriminere mod blandt andet seksuelle minoriteter.

Men jeg skal også være ærlig og sige, at den legitimitet, som der skabes ved at have tydelige synspunkter, også handler om at skabe en stærk intern kultur.

På den måde er Salesforce meget langt fra Porter og hans ide om at bygge mure og så sidde godt beskyttet inde bag ved, mens man optimere sig til profit.

Man kan sige at hele ideen med cloud, hvor udgifterne til infrastruktur minimeres, hvor opdateringer og fælles code-base kommer alle til gode og seneste med økosystemer som app-exchange er udtryk for en sund tankegang, hvor alle har samme fordele i udgangspunktet.

Den historie handler om nysgerrighed. Den er støttet op af nogle værdier, men den sande berettigelse for vores eksistens synes jeg er, at vi finder på nyt, fordi vi ikke kan lade være.”

Læs også om et andet firma med en stærk kultur:

Thomas Vibe har et af it-danmarks mærkeligste job: Mød en vaskeægte ‘chief happiness officer’

Posted in computer.

Jesper Rønnow færdig som topdirektør i Skat – stopper med øjeblikkelig virkning

Jesper Rønnow Simonsen er færdig som direktør i Skat og er fritstillet med omgående virkning.

Det erfarer DR Nyheder.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær bekræfter desuden fyringen af Jesper Rønnow over for flere medier.

Skatteminister Karsten Lauritzen har samtidig indkaldt til pressemøde fredag eftermiddag, hvor temaet er “planerne for fremtidens skattevæsen.”

Ifølge DR er Jesper Rønnow fritstillet med øjeblikkelig virkning, og i stedet indsættes Merete Agergaard, direktør for kundeservice, som konstitueret direktør i Skat.

Jesper Rønnow er som direktør i Skat også manden med det øverste ansvar for den gennemgribende digitalisering af skattevæsenet.

Har it-ansvaret i Stat
Tidligere i år blev det ansvar for alvor gjort tydeligt, da Jesper Rønnow i Computerworld meddelte, at Skat ikke længere skulle have en CIO.

Forklaringen fra Jesper Rønnow var, at it-udvikling og -drift i Skat skal være helt integreret i forretningen, fordi Skat i dag er at betragte som en it-virksomhed.

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” sagde Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Læs også: Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Vi spurgte samtidig Jesper Rønnow, der blev direktør for Skat i januar 2013, hvem der med den nye it-organisation og med den droppede CIO-rolle så skulle have selve hovedansvaret for digitaliseringen?

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” sagde Jesper Rønnow.

Annonce:


EFI-skandalen
Jesper Rønnow har som direktør i Skat blandt andet været med til at afskedige daværende it-direktør i Skat, Jan Topp Rasmussen, på grund af de mange problemer med inddrivelsessystemet EFI.

Den samlede regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender formentlig i milliardklassen. Læs mere om det her.

EFI-problemerne var også en af årsagerne til de mange ændringer i it-organisationen, som Jesper Rønnow stod bag. 

“Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på – hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen.”

“Når man så organisatorisk på det, synes jeg, at vi havde nogle koordinerings-udfordringer,” forklarede Jesper Rønnow for nogle måneder siden til Computerworld. 

Der er endnu ikke meldt noget ud om baggrunden for, at Jesper Rønnow nu stopper i Skat, men det er oplagt, at de mange skandaler med svindel med udbytteskat kan være den udslagsgivende faktor. 

Skatteministeriet meddelte i denne uge, at Skat menes at være blevet snydt for 12,3 milliarder kroner i forbindelse med svindel med refusion af udbytteskat.

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Posted in computer.

Opdater din iPhone og iPad med det samme: Apple udsender hasteopdatering

Apple har netop frigivet iOS 9.3.5, en kritisk sikkerhedsopdatering til iPhone og iPad.

Apple oplyser om opdateringen, at den lukker tre 0-dags-sårbarheder – heraf er der tale om to kernel-sårbarheder og en i Webkit (Safari).

Sårbarhederne er blandt andet blevet udnyttet via sms’er, sociale medier, ondsindede websider og spyware.

Sikkerhedsfirmaet CSIS skriver i en orientering om sårbarhederne, at der har været udført angreb ved, at der er blevet sendt en tekstbesked til udvalgte mål for på den måde at udløse en sårbarhed i Webkit, en del af Safari-browseren.

Det kan så i kombination med andre svagheder føre til, at angriberne kan få kontrol med iPhones og iPad, forklarer CSIS.

Samtidig forklarer selskabet om noget af den ondsindede kode, der er på spil:

“Den pågældende spyware er blevet udviklet, vedligeholdt og solgt af firmaet NSO Group, som blev etableret i 2013.”

“De har angiveligt købt de tre exploits via auktion, og som derefter er blevet misbrugt i deres kommercielle spyware-værktøj.

Sikkerhedsfirmaet har selv har fået adgang til adgang til den komplette exploit samt spyware-koden og har blokeret flere end 300 domæner for kunderne efterfølgende.

“Den pågældende malware, som anvendes er opdelt i moduler og kan opsnappe samtaler og sms, sniffe trafik og hooke sig ind på applikationer, som anvendes til at chatte herunder Viper og Whatsapp,” lyder det desuden i orienteringen.

iOS 9 bliver snart til iOS 10
iOS 9 kan installeres iPhone 4s og nyere og iPad 2 og nyere – og de enheder, der har iOS 9, bør derfor også opdatere til den nyeste version 9.3.5. 

iOS 9 blev frigivet sidste efterår og indholder en række nye funktioner, også på sikkerhedsfronten. Læs mere om det
her.

Mens Apple altså nu har udsendt iOS 9.3.5, så går der nok ikke mange uger, før iOS 10 er klar til at blive frigivet. 

Både iOS 7, iOS 8 og iOS 9 blev frigivet i dagene 16-18. september, så mon ikke også iOS 10 kommer på det tidspunkt.

Læs mere om det her: Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

Annonce:


Sådan opdaterer du
Det anbefales, at man opdaterer til iOS til 9.3.5 hurtigst muligt.

Hvis det er din arbejdsgiver, der står for at vedligeholde og opdatere din iPhone eller iPad, bør du nok henvende dig hos it-afdelingen først, men ellers er opdatering ret ligetil.

Du skal i iOS gå ind under Indstillinger – Generelt – Softwareopdatering.

iOS 9.3.5 fylder blot 39 MB og tager ganske kort tid at installere.

Læs også:

Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows

Sådan kører Apples nye iOS 9 på din gamle iPhone eller iPad

Derfor bliver iOS 9 til iPad og iPhone noget helt særligt for virksomhederne

Posted in computer.

Nye regler for droneflyvning: Nu skal du have et dronetegn eller et dronebevis

Den 1. september træder de nye regler for flyvning med droner i kraft.

Det betyder, at erhvervsmæssig brug af droner i fremtiden vil kræve en slags erhvervskørekort for droner. Et såkaldt dronebevis.

Samtidig vil privat brug af droner fra 1. januar 2017 kræve et såkaldt dronetegn.

Det betyder, at drone-ejere til næste år skal gennemføre en multiple choice-test på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside, før de kan komme i gang med at bruge deres nye og gamle droner.  

For at få det mere omfattende dronebevis skal du gennemføre 15 timers teoretisk undervisning samt 7,5 timers praktisk undervisning.

Med et dronebevis i hånden får du som erhvervsdrivende tilladelse til at kunne flyve med droner på under 25 kg i bymæssig bebyggelse.

Læs også: Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Kaotisk lancering
De nye droneregler ser ud til at få en kaotisk start, og her mindre end en uge før de træder i kraft, er der endnu ingen uddannelsessteder, der er godkendte til at udstede de nye dronebeviser.

Kim Voigt Østrøm, der er pressechef for Trafik- og Byggestyrelsen understreger dog i en mail til Computerworld, at styrelsen: “arbejder på højtryk på at kunne godkende skoler, der opfylder betingelserne, inden den 1. september.”

Indtil nu har flyvning med droner i bymæssig bebyggelse krævet en særlig dispensationen fra Trafik- og Byggestyrelsen, og ifølge Kim Voigt Østrøm vil disse dispensationer fortsat være gyldige frem til den første september næste år.  

Det betyder, at folk, der i dag har et arbejde, hvor de er afhængige af eksempelvis at kunne flyve med droner i bymæssig bebyggelse ikke pludselig risikerer at miste retten til droneflyvning, når klokken slår tolv onsdag nat.

De har i stedet et helt år til at anskaffe sig det nye dronebevis. 

“Når det på et hængende hår”
Den danske dronevirksomhed droner.dk, der sælger droner og udbyder kurser i droneflyvning, er en af de virksomheder, der har forhåbninger om at kunne få lov at stå for undervisningen af de personer, der ønsker at få et dronebevis.

Indtil videre mangler virksomheden dog stadigvæk at få den endelige blåstempling, men administrerende direktør i droner.dk, Frederik Skøt forklarer, at virksomheden er i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen.

Han forventer derfor også, at droner.dk når at få den endelige godkendelse inden den 1. september.

“Så ja, jeg tror faktisk, at vi når det på et hængende hår,” siger han til Computerworld.

Mere gennemskuelige regler
Det er Frederik Skøts vurderering, at det nye dronebevis gør vilkårerne for droneflyvning mere gennemskuelige for folk, der ønsker at flyve droner i erhvervsmæssig sammenhæng.

“Indtil nu har du skulle have en særlig dispensation, hvis du har ønsket at flyve med droner i bymæssig bebyggelse, hvilket er tilfældet for langt de fleste erhvervsdrivende drone-brugere. Men det har været svært at gennemskue, hvordan man præcist fik sådan en. Det, tror jeg, har udgjort en barriere i mange virksomheder, hvor man måske har diskuteret muligheden for at anvende droner, men aldrig er kommet videre, fordi reglerne har været svære at gennemskue,” siger Frederik Skøt

Private skal gennemføre online-test
De nye droneregler betyder også, at private droneejere skal have et såkaldt dronetegn.

Det får de ved at gennemføre en online-test, før de kan få lov at flyve med deres drone. 

Men Frederik Skøt mener ikke, at det får nogen større konsekvenser for udbredelsen af droner blandt private. 

“Jeg synes sådan set, at det er et meget godt initiativ, fordi vi har haft en del problemer med folk, der fløj med deres droner uden at kende reglerne.”

“Dronetegnet kan derfor tvinge folk til at sætte sig ind i reglerne, og det kræver ikke andet end, at du går ind på Trafikstyrelsens-hjemmeside og gennemfører testen, og bagefter printer dit bevis ud og har det med i pungen, når du er ude og flyve med din drone,” siger han 

De nye droneregler gælder for droner på maksimalt 25 kg. For tungere droner gælder reglerne i luftfartsloven. 

Herudover gælder, at den maksimalt tilladte flyvehøjde er på 100 meter samt at flyvning i bymæssig bebyggelse kun er tilladt i erhvervsøjemed.

Læs også:

Drone-levering af pakker kan være på vej i England: Pakker leveres 30 minutter efter bestilling 

Her er Amazons nye post-drone – pakker vil stå på dit dørtrin 30 minutter efter bestilling

Posted in computer.