Daily Archives: November 4, 2013

Hvis et tog ikke kan bremse, eller et fly har været involveret i en ulykke, rykker eksperter fra havarikommissioner for jernbane og luftfart ud og undersøger situationen nøje. Målet er at finde fejlene, så man fremover kan tage højde for dem og hæve sikkerheden generelt.

Samme konstruktion bør Danmark have på it-området, har det lydt fra Version2’s blogger og selvstændig systemudvikler Poul-Henning Kamp i årevis. Og nu er hans opråb nået igennem murene til Christiansborg.

Dansk Folkeparti støtter nemlig nu idéen om en it-havarikommission, fortæller partiets it-ordfører Dennis Flydtkjær, som i første omgang nævnte konceptet i en udsendelse på Radio 24syv.

»Jeg har først set Poul-Henning Kamps forslag i en debat på Version2 her for nyligt, og så det ikke dengang, han først foreslog det. Men det lyder som en rigtig fornuftig idé, for vi ser jo gang på gang, at it-systemer kuldsejler,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Det er ikke så tit, at it-problemer bringer liv i fare, så fejlslagne projekter har mest været til skade for statens finanser. For eksempel da Rigspolitiet og justitsministeriet måtte opgive at få gjort Polsag-systemet brugbart og derfor skrottede hele systemet, efter at have brugt over en halv milliard kroner på projektet.

»Det skal ikke være for at pege fingre, men for at få mest muligt ud af skattekronerne,« understreger Dennis Flydtkjær.

I dag er det meget forskelligt, hvordan fejl i et it-system eller et helt projekt-kollaps bliver håndteret. Er der gået mange skattekroner til spilde, går Rigsrevisionen måske ind i sagen og hyrer it-eksperter ind. Andre gange er det op til ejerne af projektet selv at lave en evaluering af problemerne.

»Man ser jo til en hvis grad allerede i dag på, hvad der går galt. Når Polsag går ned, ser vi på det. Men det skal systematiseres, så det bliver eksterne folk, der kommer og objektivt kan se, hvad der gik galt. Der er mange erfaringer, vi kan få på den måde, for det sker jo løbende, at noget bliver forsinket eller alt for dyrt,« siger it-ordføreren.

Han har ikke fået promoveret idéen i Folketinget endnu, for lige nu har han travlt med valgkampen op til kommunal- og regionsvalget den 19. november. Men når det er overstået, vil han prøve at samle opbakning blandt regeringen og sine it-ordfører-kolleger på Christiansborg.

»Det nemmeste vil være, hvis regeringen synes, det er en god idé, så jeg vil foreslå det for finansministeren og prøve at overbevise ham. Jeg kan også stille det som forslag, og så kan det være, vi kan for flertal uden om regeringen,« siger Dennis Flydtkjær.

Selv hvis han kun kan få et mindretal i Folketinget til at støtte idéen, kan det være frugtbart på længere sigt.

»Hvis jeg kan få for eksempel hele den borgerlige blok med, vil det lægge et større pres på regeringen. Det kan også være, at det ikke bliver til noget i denne omgang, men at den borgerlige blok efter et valg har flertal og kan gennemføre idéen,« siger Dennis Flydtkjær.

Læs Poul-Hennings Kamps forslag til en it-havarikommission:

Blogindlæg på Ing.dk fra februar 2012

Rusland er under anklage for at have udleveret malware-inficeret hardware til delegerede fra 19 lande. Det skriver LA Times.

Under septembers G-20 møde udleverede værtsnationen gaver i form af usb-sticks og mobilopladere. Ifølge det italienske medie La Stampa, der var først ude med historien, var det EU-rådets formand, Herman Van Rompuy, der først blev mistænksom over for de russiske gaver.

Formanden sendte dem til teknisk analyse, og de første resultater fik ham til at informere G-20 lederne om, at de udleverede usb-drev og opladere var »egnede til hemmelig overvågning af computer-data og mobiltelefoni.«

Rusland afviser kategorisk beskyldningerne, og Dimitri Peskov, der er talsmand for Kreml, afskriver det som et forsøg på at dæmpe opmærksomheden på den amerikanske overvågning af verdensledere.

»Dette er ikke andet end et forsøg på at lede opmærksomheden fra de problemer der dominerer agendaen mellem USA og EU og over på problemer, der ikke eksisterer,« udtaler Dimitri Peskov.

Eksperter er nu i gang med at foretage yderligere undersøgelser for at afgøre, om der er hold i anklagerne.

Hvis din historik på Rejsekorts selvbetjeningsside ser ud, som om du ikke har checket ud, og at det har kostet et gebyr på 50 kroner – så behøver det slet ikke betyde, at du ikke har checket ud, og at du har betalt et gebyr på 50 kroner …

Sådan lyder meldingen fra Rejsekort, efter at bl.a. en blogger på Version2.dk og flere Rejsekortbrugere, Ingeniøren har været i kontakt med, har klaget over beskeder om manglende check ud i situationer, hvor de var sikre på, de havde checket ud – og ved standeren havde fået en melding om check ud.

Historikken på selvbetjeningssiden er nemlig misvisende, og beskeder som disse figurerer fejlagtigt i forbindelse med tusindvis af ugentlige rejser med Rejsekort.

Når der på historikken med rødt står, at check ud mangler efterfulgt af -50 kr., så indikerer det nemlig, at check ud ikke blev registreret i back end-systemet. Men derfor er oplysninger om ‘check ud’ og afregningen for rejsen som udgangspunkt registreret korrekt på selve kortet, hvis ellers kunden har fået oplyst, at ‘check ud’ faktisk er sket ved selve standeren. Det forklarer chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen. Han medgiver dog samtidig, at teksten i historikken kunne være mere beskrivende.

»Vi er enige med kunderne i, at dette bør være mere informativt og f.eks. skelne mellem glemt check ud og en forsinket transaktion som her. Der kommer en bedre rejsehistorik med næste store opdatering af rejsekortsystemet i foråret 2014,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Hvis kunden – f.eks. til afregning med en arbejdsgiver eller en forening – indtil da har brug for at få de korrekte data for disse rejser, kan de fås ved henvendelse til rejsekort kundecenter, der manuelt kan udtrække en rejsehistorik, hvor også forsinkede transaktioner indgår.«

Flere Rejsekortbrugere, som Ingeniøren har været i kontakt med, har netop fået det indtryk, at beskeden ‘check ud mangler’ i historikken indikerer, at check ud ikke er blevet registreret korrekt – selvom de ved standeren fik oplyst, at de havde checket ud. Men ifølge Gregers Mogensen er rejsen altså som udgangspunkt blevet afregnet korrekt. Og det er heller ikke ‘check ud mangler’ i backend-historikken, som bevirker at et kort bliver spærret på grund af mistanke om misbrug.

Skal fungere offline

Gregers Mogensen forklarer, at rejsekort-systemet er et offline-system og dermed er asynkront. Det vil sige, at der ligger data om check ind, check ud og saldoen på det fysiske rejsekort, og det er disse data, der er gyldige. Samtidig ligger der en kopi af oplysningerne i backend-systemet. Det fysiske kort og backend er dog ikke nødvendigvis synkrone.

Det kan eksempelvis skyldes, at en stander ved en station på grund af tekniske problemer er offline i forhold til backend-delen. Alligevel kan den godt registrere og opdatere rejsekortet. Og kommer systemet online igen inden for syv dage, så bliver historikken på selvbetjeningssiden også opdateret, så der ikke længere står eksempelvis ‘check ud mangler’, såfremt der faktisk er check’et ud.

Men går der mere end syv dage, før en transaktion bliver sendt fra standeren, så bliver historikken ikke opdateret. En transaktion er eksempelvis et check ud eller et check ind. Så efter syv dage bliver der altså ved med at stå eksempelvis ‘check ud mangler’ og -50 kr., selvom ingen af delene som sådan relaterer sig til den faktiske tilstand på det fysiske rejsekort.

Gregers Mogensen oplyser, at der overordnet set er ca. 0,2 % af rejsekort-transaktionerne, der kommer ind efter 7 dage og 0,17 % der aldrig kommer ind på grund af diverse tekniske fejl og/eller procedurefejl.

For øjeblikket er der ca. 700.000 rejser om ugen via rejsekort. Det er typisk 700.000 transaktioner, der relaterer sig til check ud. Heraf bliver 0,37 pct. (ca. 2.600 check ud) altså aldrig opdateret i den rejsekorthistorik, brugerne har adgang til. Simpelthen fordi der går mere end 7 dage, før data fra standeren når backend.

»Der arbejdes løbende med at minimere antal forsinkede og tabte transaktioner, men data og erfaringer fra andre rejsekortsystemer viser meget sammenlignelige tal. Det er netop derfor, at rejsekortsystemer næsten uden undtagelse er offline-systemer, så kundernes rejser og afregning påvirkes mindst muligt af de transmissionsfejl, der uundgåeligt opstår i et stort distribueret system,« skriver Gregers Mogensen.

Som Ingeniøren tidligere har fortalt, så er Version2-blogger Georg Strøm en af dem, der har undret sig over beskeden om at check ud mangler i rejsekort-historikken, da han fik at vide ved en stander på Lejre station, at check ud var registreret.

Den episode forklarer Gregers Mogensen således:

»Det, han oplevede, var, at hans rejsehistorik viste, at der manglende check ud nogle gange på rejser, hvor han var sikker på, at han havde checket ud på Lejre station. Vi kan så se, at Georg Strøm har checket ud på Lejre station disse gange, men transaktionerne fra kortlæseren var kommet ind i rejsekortsystemet mere end 7 dage efter, og derfor indgår de ikke i den viste rejsehistorik,« skriver Gregers Mogensen og fortsætter:

»Årsagen til disse forsinkede transaktioner er, at der ved ombygning på Lejre station blev overgravet et kabel, som det tog noget tid at få identificeret og repareret.«

Ingeniøren har forelagt Georg Strøm Gregers Mogensens forklaring.

»Det undrer mig, at jeg ikke har fået den forklaring tidligere, da jeg kontaktede kundeservice omkring problemet.«

Den er stadig gal

Men Gregers Mogensens forklaring omkring, at det altid er data på kortet, der gælder, og at -50 kr. ikke betyder, at der uretmæssigt er trukket 50 kr. på selve saldoen på kortet dækker ikke en anden episode.

Rejsekortbruger Rasmus Villefrance fortæller om en anden check-ud-oplevelse, der umiddelbart minder om Georg Strøms fortælling. Rasmus Villefrance har indtryk af, at han checker korrekt ud på Helsinge station, men efterfølgende ser det ikke ud til, at check ud bliver registreret korrekt i backend.

Han kontakter kundesupport hos Rejsekort. Her vælger man at refundere en del af startgebyret for en rejse på 50 kr. fra Rejsekort-historiken, som Rasmus Villefrance vurderer, han uretmæssigt er blevet trukket, da standeren har meddelt, at han er blevet check’et ud.

Men hvorfor føre penge tilbage til Rasmus Villefrance, hvis pengene slet ikke er blevet trukket i første omgang fra kortet, og hvis beskeden om manglende check ud og -50 kr. kun fremgår af rejsehistoriken, fordi backend ikke er opdateret? Jo, pengene er i dette tilfælde faktisk blevet trukket fra kontoen.

Gregers Mogensen fortæller, at han ikke kender den konkrete sag i detaljer. Men han kan fortælle, at der ikke har været samme entydige indikation af, at noget har været galt med teknikken på Helsinge station som ved Lejre station. Og derfor gætter Gregers Mogensen på, at kundeservice har valgt at refundere dele af de 50 kr. fratrukket øvrige rejseomkostninger, uden at foretage en nærmere analyse, da der er tale om et mindre beløb.

Når der kan gå noget tid, før Rejsekort opdager, at en stander ikke sender data, kan det ifølge Gregers Mogensen skyldes, at standeren befinder sig et sted uden mange brugere. Det vil sige, at standeren generelt ikke sender mange data, og derfor er det heller ikke bemærkelsesværdigt, hvis standeren som følge af en fejl ikke sender data.

Samsung har netop afholdt sin første udviklerkonference i San Francisco, som bød på en lille overraskelse. Selv om størstedelen af konferencen var rettet mod Android-udviklere, gjorde det mobile open-source styresystem Tizen også sin stille entre på konferencegulvet.

Styresystemet blev ikke nævnt af Samsung selv, men dukkede op i udviklerdebatter, pitches fra partnere og i forsøg på at vække udvikleres interesse for produktet.

Tizen har været undervejs i længere tid og bliver udviklet i et samarbejde mellem Samsung og Intel. Selv om Samsung i dag er verdens største producent af Android-telefoner, bliver Tizen anset som virksomhedens forsøg på at opnå mere kontrol over sin egen forretning i fremtiden uden nødvendigvis at være afhængig af Google.

Men nutidens mobilmarked er op ad bakke for nye mobilstyresystemer. Cnet skriver, at folkene bag projektet i øjeblikket arbejder hårdt på at få udviklere til at støtte op om styresystemet og ganske enkelt udvikle nogle apps til den medfølgende app-store.

Netop antallet af apps har været en udfording både for BlackBerry og Microsoft, som har haft problemer med at få flere af de mest populære apps over på deres platform.

Det prøver Samsung og Intel at komme uden om ved at fokusere på HTML5-applikationer frem for dedikerede apps. Ved at få udviklerne til at skrive deres programmer i HTML5, håber Samsung på at eliminere platformsargumentet, da HTML5 web-apps i princippet kan afvikles i enhver browser på tværs af enheder og platforme.

Ifølge Cnet ventes det første Tizen-produkt i følge unavngivne Samsungpartnere at blive præsenteret i januar. Dog har Samsung endnu ikke selv meldt nogen officiel dato ud.

Helt nye dokumenter viser, at Danmark ligger i næsthøjeste kategori for samarbejdet om overvågning hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det skriver Information på baggrund af nye dokumenter, som Edward Snowden har fremlagt.

Danmark er med i en hemmelig gruppe kaldet ‘De ni øjne’. Den gruppe har et nært samarbejde med NSA og dækker desuden over Frankrig, Holland og Norge. Hermed placerer Danmark sig akkurat under USA, Canada, Storbritannien, New Zealand og Australien, der alle ligger i toppen af samarbejdet med NSA.

Den konstellation løfter ifølge Information sløret for, at Danmark har et langt mere nært samarbejde med NSA end tidligere antaget. Danmark placerer sig tilmed over lande som Tyskland og Sverige, der sammen med Italien, Spanien og Belgien grupperes som ‘de 14 øjne’. Det sker, selvom man tidligere har antaget, at Tyskland og Danmark lå i samme gruppering.

Den høje placering kommer dog ikke bag på tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det handler om historie og kapaciteter og undrer mig ikke. Vi har været stærkt knyttet efterretningsmæssigt til blandt andet CIA fra tiden under Anden Verdenskrig og frem. Det har været medvirkende til at opbygge den tillid og respekt, som er helt afgørende i efterretningsverdenen,« siger Hans Jørgen Bonnichsen til Information.

På trods af en stribe NSA-skandaler, eksempelvis overvågning af den tyske kansler Angela Merkels telefon, nægter statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og justitsminister Morten Bødskov (S) fortsat at udtale sig om Danmarks samarbejde med NSA, skriver Information.

Ifølge Retsplejeloven holder en digital underskrift på et gældsbrev ikke i retten, hvis kreditor skulle finde det nødvendigt at pudse fogeden på en dårlig betaler. Sådan tolker Vestre Landsret i hvert fald en bestemt formulering i paragraf 478, der lyder som følger:

»I de (…) nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner,« lyder det i Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.

Her skal man bide fast i formuleringen ‘ved sin underskrift på dokumentet’, som Landsretten i sine overvejelser har valgt at tolke i ordenes fysiske forstand. Det hænger måske sammen med, at der i forbindelse med digitaliseringen af Tinglysningen tilbage i 2008 blev ændret i teksten af netop Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.

Her tilføjede man nemlig eksplicit en formulering om digitale pantebreve, hvor NemID altså er gyldig som bindende underskrift.

Kendelsen sætter især de pengeinstitutter i klemme, der i øjeblikket har indført en digital praksis for låntagning og dermed har penge ude, som de reelt ikke kan gøre krav på via direkte tvangsfuldbyrdelse. Hos Digitaliseringsstyrelsen er de da heller ikke begejstrede for dommen, da den reelt er et tilbageskridt for digitaliseringen i Danmark.

Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe under Retplejerådet, som blandt andet skal se nærmere på formkravene i Retsplejeloven, og indtil da står Landsrettens ord til troende.

»En kendelse, som Landsretten har truffet, er jo en kendelse, så det eneste, vi kan gøre i denne sag, er at afvente og se, hvad henholdsvis Justitsministeriets arbejde fører til, samt den tredjeinstans bevilling ved Højesteret, der er blevet ansøgt om,« siger Charlotte Jacoby, der er chefkonsulent hos Digitalieringsstyrelsen, til Version2.

Hun har beskæftiget sig indgående med sagen og kalder det for en ‘kedelig kendelse’. Hun mener dog ikke, at kendelsen svækker det juridiske i at anvende NemID som digital signatur generelt, og henviser til en betænkning fra 2004.

»Der findes en betænkning produceret af et udvalg under Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at digital signatur og OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service, red.) må opfattes som værende lige så bindende som en fysisk underskrift, så kendelsen rører efter min opfattelse ikke ved det, at man kan indgå bindende aftaler via NemID,« siger Charlotte Jacoby til Version2.

Ifølge Charlotte Jacoby koger hele sagen altså ned til en enkelt formulering i føromtalte paragraf.

Digitaliseringsstyrelsen hører under Finansministeriet, og sagen falder derfor reelt uden for deres ressortområde, men styrelsen holder alligevel øje med Justitsministeriets arbejde.

»Det, vi kan gøre, er at have en dialog med Justisministeriet om det her, fordi vi jo er bannerfører for digitaliseringen,« siger Charlotte Jacoby til Version2.