Daily Archives: November 4, 2013

Gratis skydespil: Warface, Blacklight, Team Fortress 2

Posted in computer.

Holger Bech Nielsens vilde teori gav Ib Michael ideen til vild roman

Hvad får man, hvis man krydser en vild teori af fysikprofessor Holger Bech Nielsen med Ib Michaels magiske realisme? Ifølge Gyldendal en slægtskrønike, et kærlighedsdrama, en røverhistorie og en historisk-­videnskabelig fortælling. Og det er faktisk meget præcist udtrykt.

Resultatet er gennemgående vellykket. Til tider faktisk superbt, men ikke uden smuttere og en noget ukontrollabel vildskab.

Titlen på Ib Michaels nye bog, ‘Himlen brændte’, henviser til Tunguska-hændelsen, der indtraf 30. juni 1908 i Sibirien, hvor en enorm eksplosion fældede henved 80 millioner træer i et område på et par tusinde kvadratkilometer.

Den gængse opfattelse er, at eksplosionen opstod, da en komet eller asteroide med en størrelse på 50-100 meter eksploderede i en højde af 5-10 km.

En lang række alternative teorier er dog fremsat, og til de allermest spekulative hører en tanke, fremsat af Holger Bech Nielsen og en skotsk kollega, om, at eksplosionen skyldtes en partikel af mørkt stof, opbygget af seks topkvarker og seks antitopkvarker.

Læs også: Holger Bech Nielsen: Mørkt stof kan have forårsaget Tunguska-eksplosionen


Ib Michael: ‘Himlen brændte’, 381 s., 300 kr., Gyldendal. Udkom 31. oktober 2013. ISBN: 978-87-02-15518-1

Ib Michael og Holger Bech Nielsen mødtes i et radioprogram for to år siden, og her fik Ib Michael ideen til, at denne teori skulle være omdrejningspunktet for en roman – med Holger Bech Nielsen som figur.

Veloplagt og medrivende

Historien begynder i København i 2012, hvor 65-årige Irina Vasiljeva, uddannet på Niels Bohr Institutet af Holger Bech Nielsen, ligger for døden på et hospice.

Hun er barnebarn af Sergej Semjonov – en jæger fra Tunguska-området – og Nadja Vasiljeva fra den russiske overklasse med tætte forbindelser til zarfamilien i begyndelsen af 1900-tallet.

Sergej Semjonov er bror til Semjon Semjonov – en rigtig person, der har afgivet en øjenvidneskildring af Tunguska-hændelsen.

I en veloplagt og medrivende fortællestil hører vi om, hvordan Sergej og Nadja gang på gang mødes og skilles, og hvordan de på skift kæmper mod og for bolsjevikkerne.

Fortællingen om livets gang under og efter revolutionen er storslået. Jeg kom uvægerligt til at tænke på beskrivelsen af samme tid i de to første bind af Ken Folletts trilogi om det 20. århundrede, ‘Giganternes Fald’ og ‘Verdens Vinter’.

Sprogligt falder den sammenligning ud til Ib Michaels fordel, men uden Wikipedia ved hånden ved man ikke rigtig, hvor man har ham. Hos Follett er det lettere at skelne fiktion fra fakta.

Naturvidenskabelige smuttere

Naturligvis kommer vi tilbage til Tunguska, og til slut i bogen bliver der for alvor skruet op for den vilde fortælling. Sådan må det næsten være, når en vildt fabulerende Ib Michael skal overgå en vild teori af Holger Bech Nielsen, men her bliver vildskaben for meget.

De naturvidenskabelige elementer i romanen er gennemgående godt beskrevet. Et par ærgerlige smuttere har dog indsneget sig.

Der omtales en stjerne, der forbrænder helium til brint. Nej, den forbrænder helium til kulstof og oxygen. Et andet sted beskrives en aste­roide, som kan blive indfanget af Jordens atmosfære – Jordens tyngdefelt havde været bedre.

De færreste læsere vil nok opdage disse skønhedsfejl, men de er ærgerlige, for Ib Michael lader til at have sat sig godt ind emnerne. I et appendiks kan man tilmed følge en mailkorrespondance mellem forfatteren og Holger Bech Nielsen i forbindelse med bogens tilblivelse – spændende læsning i sig selv.

Posted in computer.

Derfor ødelægger fuldmåne søvnen

Månesyge. Er det fakta eller ren indbildning, når nogle mennesker hævder, at de sover dårligere om natten, når det er fuldmåne?

Det satte en gruppe schweiziske forskere sig for at undersøge, og derfor tog de deres ti år gamle søvnundersøgelse frem. Over en periode på tre et halvt år havde de nemlig målt søvnmønstret hos 33 testpersoner for at se, om det varierede i forhold til køn og alder.

Efterfølgende kom de så til at tale om, at de måske kunne se på datoerne for målingerne og sammenligne dem med månefaserne for at se, om der var spændende informationer at hente der.

Og det viste sig, at der var noget om snakken, for EEG-målingerne af søvnrytmen og spørgsmål stillet til testpersonerne om kvaliteten af søvnen viste, at der skete noget i dagene omkring fuldmåne.

Det tog i gennemsnit fem minutter længere at falde i søvn, og søvnen blev forkortet med 20 minutter samlet set. Tilfredsheden med søvnen faldt i dagene op til og indtil nogle dage efter fuldmåne. EEG-aktiviteten, der målte på dyb søvn, faldt også med 30 procent.

Hvad forskerne registrerede, var, at melatoninniveauet for det første faldt i disse dage. Melatonin er det hormon, der har betydning for, hvornår man føler sig træt, og som sikrer, at man sover igennem. Bliver man udsat for lys om natten, f.eks. fra en LED-skærm, kan det derfor være sværere at falde i søvn, da melatonin­dannelsen i så fald bliver nedsat.

Dette niveau fandt forskerne også blev nedsat, når det var fuldmåne. Dog ikke på grund af Månens øgede lys, som man ellers kunne fristes til at tro. For at rense data for denne mulighed sikrede forskerne sig nemlig, at forsøgspersonerne sov i totalt mørke i søvnlaboratoriet.

Tyngdekraften ikke synderen

En anden tese, som de kunne afkræfte, var den, at Månens tyngdekraft skulle spille en rolle – ligesom den påvirker havene til flod og ebbe. Men dette kunne de også udelukke, da et menneske er for lille til at mærke tyngdekraften
– lige som der heller ikke er tidevand i små søer og floder.

Og så er der den psykiske del af det. For måske kunne man også tænkes at sove dårligere, hvis man forventer at blive holdt vågen af Månen. Men den udelukkede forskerne også, da de oprindelige målinger intet havde med Månen at gøre, og derfor kom den aldrig på tale under forsøget.

Tilbage stod det klart for forskerne, at mennesker, ligesom en del havdyr, er udstyret med en slags måneur i kroppen, nøjagtigt som vi har et indre ur, der styrer døgnrytmen. Forskerne mener, at det kan være et levn fra fortiden, da Månen synkroniserede mennesket til at yde sit bedste, når det kom til reproduktion. Og for havdyrs vedkommende har det været praktisk at kende tidevandene i jagten på føde.

Det lyder som en umiddelbart nem konklusion at komme frem med, og forskerne er da heller ikke selv indstillet på at slå to endegyldige streger under testens resultater.

De mener, der er masser at gå videre med ved at se på, hvor dette måneur rent faktisk sidder i hjernen, og hvordan det er skruet sammen molekylært og neurologisk.

Og så er nogle mennesker nok også en del mere sensitive over for månefaserne end andre.

Posted in computer.

Matematikere laver det ‘umulige’ triple-gear

To matematikere har fremstillet et triple-gear, hvor tre gearhjul, der alle er forbundet med hinanden, kan rotere frit. Det er ikke muligt med sædvanlige plane gearhjul, som vil udgøre en fastlåst konstruktion, hvis man sætter tre af dem sammen.

Efter deres matematiske analyse har forskerne 3D-printet gearet i PA2200 nylon.

De to matematikere, Saul Schleimer fra University of Warwick i Storbritannien og Henry Segerman fra Oklahoma State University i USA, har præsenteret deres gear ved en konference om matematik, musik, kunst, arkitektur og kultur (Bridges 2013) og i en artikel på arxiv.org.


Tre gearhjul, der alle er forbundne med hinanden, kan ikke rotere.

De har også fremstillet en animation, der viser, hvordan gearhjulene bevæger sig.


Tager man tre ringe, som er sammenflettede, kan de derimod blive til et roterende triple-gear.

Hvad man konkret skal bruge triple-gearet til, har matematikerne ikke noget bud på, men i en artikel om 3D-print af matematiske konfigurationer, skriver Schleimer og Segerman, at de generelt interesser sig for, hvordan legemer bevæger sig eller kan skilles ad. De peger på, at 3D-print af sådanne skulpturer kan være bedre end billeder og animationer til dette formål.

Fra matematisk knudeteori til gear

Saul Schleimer og Henry Segerman beskæftiger sig til daglig med geometri og topologi.

Det matematiske udgangspunkt for at lave det nye triple-gear er matematisk knudeteori og de såkaldte Hopf-links navngivet efter den tyske matematiker Heinz Hopf (1894-1971).

Samme teori er fornylig også blevet brugt som udgangspunkt for at slå knuder på lyset.

Læs også: Forskere binder knuder på lyset

Første del af designet har bestået i at optimere tykkelsen af de tre sammenflettede ringe. Herefter har matematikerne udviklet en teori og en metode til at lave takker på gearhjulene. Det er en tand mere kompliceret end for normale gearhjul, fordi hjulene nu ikke ligger i samme plan.

Efter at have set på nyere metoder hertil udviklede de en metode, der er en variant af en klassisk metode, der er beskrevet i et amerikansk patent fra 1896. På den måde fik de gjort konstruktionen færdig.

Udover gearet har de også udviklet en drivaksel for triple-gearet.

Posted in computer.

Big data har et problem med markedsføringen

Klumme: “Vi kalder det big data, fordi ingen ville købe det, hvis vi kaldte det small data.”.

SÃ¥dan sagde en amerikansk kollega i forrige uge, da vi var til seminar om data og medier.

Det er selvfølgelig både sjovt og selvironisk sagt af en mand, som lever af at sælge datadrevne løsninger til store internationale kunder, der drømmer om at være først med det nye.

Men mÃ¥ske er big data ramt af sin egen succes – og især navnet – allerede før de fleste professionelle datafolk har nÃ¥et at snuse til det. For big data signalerer store løsninger. Til store firmaer. Med store pengepunge. SÃ¥dan noget, som tager Ã¥r at installere, og som kræver supercomputere og store databaser.

Big data signalerer store løsninger. Til store firmaer. Med store pengepunge.

Vi mangler kort sagt at få afklaret, hvad big data egentligt dækker over. Det er naturligt i en branche, som om nogen lever af at finde på nye måder at bruge nyt udstyr på. Hver dag. Hele tiden.

På samme måde som det tog både it-branchen og kunderne et stykke tid at finde ud af, hvad SOA, SaaS og alle de andre begreber egentligt dækker over.

Og selvfølgelig har vi stadig til gode at blive enige om, hvad en cloud-løsning egentlig er. Især når cloud mange steder dybest set dækker over en lokalt installeret Dropbox og en hostet mailløsning.

Ikke kun en rafineret sport
Big data behøver ikke at være en særligt raffineret sport, som kun kan spilles af store organisationer med milliarder af datapunkter. Datadrevet innovation, business intelligence for viderekomne, real-time computing, eller hvad vi skal kalde det, kan bringe nytte andre steder end blandt de 100 største danske virksomheder.

Men vi mangler de gode eksempler i den mindre skala. Måske fordi det pr. definition er svært at stikke tåen i vandet og gennemføre pilotprojekter eller testforløb med noget så omfattende som big data.

Mest af alt mangler vi et sted at begynde i det små: Med værktøjer, standardløsninger, cases og folk, som er parate til at tale big data småt og håndgribeligt. Ellers risikerer vi, at et af de mest spændende begreber i lang tid alt for hurtigt havner på den i forvejen overfyldte plade til it-Bullshit Bingo.

Posted in computer.

Samsungs beskidte tricks afsløret: Sådan gjorde sydkoreanerne

Tweet-01.jpg

ComputerViews: De mobber hinanden offentligt, de store mobilproducenter.

Samsung har længe produceret reklamefilm, der håner Apple og fremstiller firmaets kunder som en omgang tomhjernede flokdyr, der slet ikke er klar over, hvem der er konge på mobilfronten.

LG har til gengæld drillet Samsung under den store lancering af Galaxy S4 i marts på Times Square i New York.

Her købte LG sig til større billboards på den store plads i den amerikanske by for at overskygge Samsungs event.

Og efterfølgende var topchefer fra HTC hurtigt fremme ved journalisternes mikrofonerne for offentligt at voksenmobbe Samsungs nye mobil, der blev hånet for mangel på innovation, når det gjaldt designet, og for at være fyldt med gimmicks.

Nokia gav også Samsung en albue i fjæset, og den danske produktchef postede et billede på Twitter, der forestiller et klasseværelse, hvor en studerende kigger en anden over skulderen og skriver af.

Det blev efterfulgt af teksten: “Vi er smigret: betjening med handsker, smart foto og polycarbonat findes nu ikke kun pÃ¥ Lumia 920.”

Mens ovenstående eksempler måske alt sammen kan ses som forholdsvis harmløse drillerier virksomhederne imellem, så kan der også drejes på nogle af de mere djævelske håndtag i marketingmaskinen, der åbner for regulære svinestreger og beskidte tricks.

Alt sammen i jagten på succes. På at sælge flere telefoner. På at erobre flere markedsandele.

Bloggere tages som gidsler
For mobilproducenterne gælder det om at få omtale. Den traditionelle kanal har været medierne, men de senere år er indflydelsesrige bloggere i stigende grad kommet i søgelyset.

Ligesom journalister inviteres de til pressemøder og produktlanceringer, men der er flere eksempler på, at de ikke får mulighed for samme frie og uafhængige rapportering som pressen.

For lidt over et år siden blev to indiske bloggere nærmest taget som gidsler af Samsung under forbrugerelektronikmessen IFA i Berlin.

De var inviteret til messen af den sydkoreanske mobilproducent og havde den klare opfattelse, at de kunne arbejde uafhængigt under opholdet på lige fod med journalister.

Ifølge deres egne oplysninger havde de gjort opmærksom på det inden afrejsen, og det var godkendt.

Men da de landede i Berlin, blev de beordret til at iføre sig Samsung-uniform og stille sig op på messen. Her skulle de reklamere for producentens produkter og vise dem frem for journalister og andre interesserede.

Da de to bloggere nægtede at fungere som hjul i marketingmaskinen, truede Samsung med at rive deres returbilletter itu og smide dem ud fra deres hotel.

Måske var det bare en stor misforståelse, og Samsung undskyldte efterfølgende for den måde, som virksomheden havde behandlet bloggerne.

Men det er ikke første gang, at Samsung har forsøgt at presse en blogger.

Fortsættes …

Posted in computer.

ComOFF: Kør de første versioner af Windows….i din browser

Windows-3-virtuel.jpg

Det er blot et par uger siden, Microsoft lancerede Windows 8.1, som er den nyeste udgave af det populære styresystem.Â

Der er massevis af smæk på farverne, og det er optimeret til touch-betjening.

Men der var engang, da Windows så helt anderledes ud.

MÃ¥ske kan du huske de første versioner af styresystemet, som dukkede op i 1980′erne?

Her gjaldt det om at holde skruetrækkeren lige i munden, og hvis der var problemer, var der ikke hjælp at hente på nettet.

Næ, sÃ¥ mÃ¥tte man i stedet bruge sin livline og ringe – via fastnet naturligvis – til en god ven, der havde it-færdighederne i orden.

Eller ogsÃ¥ mÃ¥tte man overgive sig til manualen eller sende et spørgsmÃ¥l – per brev – til et it-magasin, som mÃ¥ske ville bringe det sammen med en løsning.

Men hvordan var det egentlig at bruge computere dengang?

Lidt af den fornemmelse kan du nu opleve – eller mÃ¥ske genoplive – takket være emulatorer, der kører direkte i din browser.

Det er blandt andet muligt at prøve Windows 1.01, eller du kan prøve kræfter med Windows 3.0.

I begge styresystemer kan du møde tidligere udgaver af programmer som Notepad og Paint.

Det er næsten skræmmende at prøve styresystemerne (igen), og de minder os om, at it-verdenen har bevæget sig hastigt fremad siden Microsofts første forsøg med Windows.

I øvrigt er det ikke kun Windows fra 1980′erne, som du kan genoplive pÃ¥ din nuværende pc; ogsÃ¥ Commodore 64 kan du prøve igen. Det kan du læse mere om her.

Posted in computer.

Telegigant vinder ordre på 8.000 it-arbejdspladser

TDC skal være leverandør af statslige it-hjemmearbejdspladser i op til fire år mere.

Efter udbud har Moderniseringsstyrelsen valgt TDC som leverandør af bredbånd til cirka 8.000 statsansatte.

“I TDC lægger vi vægt pÃ¥ at være leverandør til det offentlige Danmark, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at staten peger pÃ¥ os som leverandør af hjemmearbejdspladser til deres medarbejdere,” udtaler Kathrine Forsberg, der er direktør for offentlig digitalisering i TDC Erhverv, i en pressemeddelelse.

Forventning: Op til 75 millioner
TDC har været statens leverandør af hjemmearbejdspladser siden 1. januar 2010, oplyses det.

Aftalen træder i kraft til januar 2014 og løber to Ã¥r – men med mulighed for to Ã¥rs forlængelse.

Parterne oplyser ikke den endelige værdi af den indgåede aftale, men i Moderniseringsstyrelsens oprindelige materiale fremgår det, at aftalen blev forventet at ville lande på op til 75 millioner kroner.

Posted in computer.

FÃ¥ historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

I begyndelsen af oktober trak radio- og tv-kæden Fona store overskrifter med nyheden om, at kædens 500 medarbejdere var blevet fyret med tilbud om at blive genansat til mellem fem og ti procent lavere løn.

Anledningen til den dramatiske aktion var, at Fona trods stigende omsætning står over for et underskud på omkring 20 millioner kroner. Det alternativ, Fona tilbød, var omfattende butikslukninger og massefyringer.

Medarbejdernes fagforeninger var chokerede. En professor i arbejdsmarkedsforhold kritiserede Fona for at løbe fra den overenskomst, som Fonas egen direktør Michael Kjær – som formand for arbejdsgiverne i Dansk Erhverv – selv havde skrevet under pÃ¥.

Men fagforeningerne lagde sig hurtigt fladt ned i erkendelse af, at Fonas ansatte havde fået et tilbud, som de ikke kunne sige nej til. Og her tre uger senere er facit, at kun fem ansatte har takket nej til Fonas slagtilbud. I alt fire butikker lukker, og 30 medarbejdere mister deres job.

Kilde: BIQ

Men historien om Fonas problemer med at få de økonomiske ender til at mødes er også historien om, hvordan tiden arbejder imod den traditionelle strøgbutik, hvor pæne butikslokaler og dygtige, servicemindede medarbejdere giver kunderne den ekstra oplevelse, som får dem til at se igennem fingre med, at priserne på varerne måske ikke er helt skarpe.

Forklaringerne på strøgbutikkens problemer er mange, men trækker alle i samme retning.

På de næste sider tager Computerworld temperaturen på, hvordan fremtiden ser ud for retail-branchens salg af it-varer.

Fortsættes …

Posted in computer.

Fem gratis og gode udvidelser til Dropbox







Den cloud-baserede storage-tjeneste Dropbox er meget nyttig, men den kan gøres endnu lettere at bruge ved hjælp af en bred vifte af andre tjenester, der udvider funktionaliteten.

Læs her om fem favoritter, der ganske gratis kan gøre Dropbox endnu mere værd for dig.

DropItToMe
Med Dropbox er det let at dele filer, som andre kan downloade, men det er sværere for dig at gøre det muligt for andre at uploade filer til din konto – med mindre du bruger den gratis tjeneste DropItToMe.

For at komme i gang med DropItToMe skal du blot tillade, at tjenesten fÃ¥r adgang til din Dropbox. NÃ¥r det er gjort, opretter DropItToMe en mappe pÃ¥ din konto. Herefter vælger du et brugernavn, som bliver del af det link, som DropItToMe laver for dig. Det lykkedes mig at gøre krav pÃ¥ “Liane” som brugernavn. Med dette link kan enhver sende filer til mig, som herved dukker op i min DropItToMe-mappe i Dropbox.

Det er smart, at DropItToMe i stedet for en tilfældig URL benytter et fast link, der er nemt at huske. Man opretter også en adgangskode, som er påkrævet ved upload til Dropbox-kontoen, hvilket giver en vis sikkerhed. (Som med alle adgangskoder skal du være varsom med, hvem du deler den med.)

DropItToMe giver dig ogsÃ¥ en nem mÃ¥de at uploade filer til din egen Dropbox. Du kan selvfølgelig bruge Dropbox’ web-app, nÃ¥r du sidder ved en computer, hvor Dropbox ikke er installeret, men det er hurtigere med DropItToMes upload-link.

Sammenlignet med Dropbox kræver det færre klik at uploade filer med DropItToMe. Filerne kan dog ikke placeres andre steder end i DropItToMe-mappen, og tjenesten er begrænset til filer på maksimum 75 megabyte.

Det er dog en gratis og enkel måde at lade andre mennesker dele filer med dig, uden at de er nødt til først at tilmelde sig Dropbox.

Fortsættes …

Posted in computer.