Daily Archives: November 8, 2013

Carsten Hansen er ny blogger på Version2. Han er CEO hos det danske outsourcing-hus Conscensia, som hjælper virksomheder med SAS BI-, Java og Microsoft-løsninger. Det er nu ikke den teknisk specifiike viden, Carsten vil dele på sin blog, men derimod erfaringer med og tanker omkring outsourcing af softwareudvikling.

I sit første indlæg skriver han bl.a.:

»Groft sagt, så synes jeg faktisk, at vi danskere ind imellem er nogle lidt selvfede typer, når vi tror, at Danmark er det eneste land, man for alvor kan uddanne sig i. Hvis vi kigger på universitetsuddannelserne i Ukraine og i Danmark, er der 95 % sammenfald mellem det, de studerende lærer på it-uddannelserne, så hvorfor skulle ukrainerne ikke være lige så dygtige dataloger? Og måske endda bedre, når vi tænker på det enorme drive, de har med oven i hatten.’

Læs indlægget her, og giv gerne din mening til kende i debatten. Du kan da for resten læse vores debatregler her.

I forbindelse med vores rolle som sourcingpartner i Ukraine, bliver vi udfordret på spørgsmål som: Er de ukrainske dataloger lige så godt uddannede som de danske? Kan de det samme, som de danske softwareudviklere?

Groft sagt, så synes jeg faktisk, at vi danskere ind imellem er nogle lidt selvfede typer, når vi tror, at Danmark er det eneste land, man for alvor kan uddanne sig i. Hvis vi kigger på universitetsuddannelserne i Ukraine og i Danmark, er der 95 % sammenfald mellem det, de studerende lærer på it-uddannelserne, så hvorfor skulle ukrainerne ikke være lige så dygtige dataloger? Og måske endda bedre, når vi tænker på det enorme drive, de har med oven i hatten.

Lang tradition for datalogi

Ivano Franko-universitetet i Lviv – hvor vi henter mange af vores softwareudviklere – har en lang og stolt tradition for datalogi. Universitetet var det første i det gamle Sovjetunionen, som fik en computer, og universitetet har siden udviklet sig på lige fod med vestlige universiteter. Jeg kender en del til uddannelsen i computer science i Ukraine, da vi arbejder tæt sammen med universitetet i forbindelse med vores Junior Academy i Lviv . Samtidig har jeg fungeret som aftager-ekspert ved danske uddannelsesinstitutioner – altså som repræsentant for industrien i forbindelse med akkrediteringen og hermed kvalitetssikringen af en lang række it-uddannelser i Danmark – både på bachelor- og kandidatniveau. Jeg mener derfor, at jeg har et ret godt grundlag for at sammenligne de to landes it-uddannelser.

Opfostret med samme grunddiscipliner

Når jeg sammenligner datalogi-studiet ved Aarhus School of Science med Computer Science ved Ivano Franko-universitetet i Lviv, ser jeg langt flere sammenfald end afvigelser. Grunddisciplinerne og emneområderne er de samme, og begge uddannelser er på kandidatniveau. Begge landes uddannelser har grundfag som fx programmeringssprog og -paradigmer, software- og systemudvikling, algoritmer og databaser, distribuerede systemer, regularitet og automater og concurrency. Der er også store sammenfald, når man ser på støttefagene, og på begge uddannelsesinstitutioner er der fx fokus på fag inden for matematik og statistik.

Meget mere end faglighed

Hvis man så sammenligner nyuddannede dataloger fra hhv. Danmark og Ukraine, har de ukrainske uden tvivl et større drive, og jeg oplever altid, at de er meget åbne for de opgaver, de bliver stillet over for. Selvfølgelig er der dygtige, ambitiøse, fremadstormende danske studerende – slet ingen tvivl om det! Men Ukraine er stadig et pionersamfund, hvor man er i gang med at bygge velstanden op, mens de danske studerende alt andet lige har bedre forhold både før, under og efter deres studie. Ukrainernes higen efter velstand gør, at de uddanner sig godt, de gør et solidt stykke arbejde, og så går de ind til opgaverne med godt humør og et åbent sind, fordi de netop gerne vil vise, at de virkelig også er dygtige.

Myte afblæst!

Så nej, de danske dataloger er ikke bedre end de ukrainske! Jeg vil i hvert fald vove at påstå, at de ukrainske studerende er mindst lige så dygtige som de danske, hvis ikke bedre. For ud over at have de rigtige kompetencer i baglommen, har de et engagement og en anden form for motivation, som gør, at de lægger utrolige mængder energi i at være gode til det, de laver. Og ja, de ukrainske softwareudviklere er billigere, og virksomheder, der outsourcer til Ukraine, sparer penge ved at bruge dem til deres projekter, men økonomi er bestemt ikke den eneste årsag til, at man med sindsro kan kigge mod Ukraine i forbindelse med softwareudviklingsopgaver.

Når alt andet går galt, er firmaets backup den sidste, sikre bastion. Her må man ikke overlade noget til tilfældighederne. Og man har ikke lyst til først at opdage, at der har været backup-problemer, når man for alvor står og har brug for dataene.

I Version2’s whitepaper-bibliotek kan du få hjælp til at sikre din backup-løsning, med gode råd fra leverandører på området.

For eksempel har EMC et whitepaper med titlen ’Smartere backup på et kvarter: Forvandl din fremtid’. Over 12 sider er der råd til, hvordan man for eksempel kan komme videre fra båndbaseret backup til kun at bruge diske – også til store datamængder.

Et andet whitepaper, ’Backup og gendannelse: udfordringer og løsninger’ fra Veeam Software, giver på samme måde et overblik over, hvor man kan sætte ind. Her bliver backup af virtuelle maskiner for eksempel behandlet.

Det er gratis at downloade whitepapers, men kræver registrering.

Danmark skal have en særlig, specialiseret politistyrke, der slår ned på fildelere og piratkopister.

Det mener Venstre og Dansk Folkeparti, der har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at oprette en taskforce mod ophavsretskrænkelser og piratkopiering.

Forslaget bygger i store træk på branchesammenslutningen Rettighedhedsalliancen ide om en taskforce til skrappere håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet og i særdeleshed en større indsats mod piratkopiering.

De to partier lægger op til, at den foreslåede antipiratkopienhed oprettes inden for politiforligets rammer uden at medføre nye udgifter.

»Rettighedshaverne rammes økonomisk af de ulovlige kopier og fildelinger samt af stigende udgifter til overvågning og retsforfølgelse i selvsamme forbindelse,« skriver Michael Aastrup Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Karsten Lauritzen (V) i forslaget.

»Videre fører krænkelser af ophavsretten til en dårligere forbrugersikkerhed, mindre innovation og tab af beskæftigelse,« anfører de tre forslagsstillere.

Rettighedsalliancen, der udgøres af film-, musik-, tekst-, litteratur- og møbelbrancherne, foreslog sidste år en IPR-taskforce (Intellectual Property Rights) efter svensk model, oplyser de tre politikere.

V og DF afventer tillige konkret udmøntning i lovgivning af initiativer, som er indeholdt i Kulturministeriets udspil Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet fra juni 2012.

Det ideologiske krav om et frit (gratis) internet kontra kommerciel beskyttelse fik en foreløbig afgørelse i EU i marts, da EU-Kommissionen opgav at tilslutte sig antipiratkopiaftalen ACTA (Anti Counterfeit Trade Agreement) i marts på grund af EU-parlamentets modstand.

Striden om ACTA splittede danske partier internt i foråret 2012. Venstre, Socialdemokratiet og SF’s EU-parlamentsmedlemmer sagde nej til ACTA i modsætning til deres partifæller på Christiansborg. (Dj/081113)

Hvordan kunne én person, ansat i et eksternt firma i en ikke særlig højt placeret stilling, få adgang til så enorme mængder NSA-hemmeligheder, som Edward Snowden fik det?

Sådan har spørgsmålet lydt, siden omfanget af Edward Snowdens fangst blev kendt. Og den almindeligt kendte forklaring har været, at han som systemadministrator havde nærmest ubegrænset adgang og kunne vælge at bruge andre personers konti i NSA’s it-systemer.

Nu viser det sig, at der skulle mere til, nemlig den klassiske hackerdisciplin social engineering, hvor man lokker ofrene til selv at oplyse deres passwords. Det skriver Reuters, ifølge Digi.no.

Ifølge Reuters-historien har Edward Snowden fået 20-25 ansatte i NSA til at fortælle deres password, efter han kontaktede dem og forklarede, at det var nødvendigt for at han kunne udføre sit arbejde som systemadministrator.

Det interne efterforskningsarbejde i NSA har foreløbigt ført til, at en håndfuld ansatte er blevet fjernet fra deres job, efter der er blevet afsløret store huller i sikkerheden.

Blandt andet brugte det kontor, hvor Snowden arbejdede på Hawaii, ikke NSA’s sikkerhedssoftware, som skulle afsløre, hvis nogen forsøgte at hente dokumenter ud af systemerne. Denne ekstra sikkerhed gik nemlig ud over den i forvejen begrænsede båndbredde på internetforbindelsen, har det tidligere været fremme.

Læs mere om it-sikkerhed i Version2′s whitepaperbibliotek.

I løbet af de næste fem år skal der installeres ansigtsscannere på 450 engelske tankstationer. Scannerne skal bestemme den enkeltes kundes køn og alder, mens der tankes på forpladsen. Oplysningerne skal bruges til at målrette de reklamer, der vises, mens kunden står i kø og venter på at betale i butikken, skriver BBC.

Teknologien bag, OptimEyes, er skabt af det britiske firma Amscreen og kan ud over køn og alder også bestemme, hvor mange mennesker der har skærmen inden for synsvidde, og hvor mange der rent faktisk ser på skærmen. Selv sammenligner den administrerende direktør for Amscreen, Simon Sugar, teknologien med noget fra filmen Minority Report. Opfindelsen er ikke ny, men det er første gang, at scannerne anvendes i storskala.

Det fungerer ved, at alder og køn bestemmes ud fra nogle grundlæggende fysiske træk, som systemet har gemt og klassificeret. For eksempel de såkaldte mørke zoner, som, hvis de detekteres på både venstre og højre kind, kan indikere, at personen har langt hår og sandsynligvis er en kvinde. Generelt arbejder systemet med referencepunkter og vurderer, hvorvidt der er tale om en mand/kvinde, barn/teenager/voksen.

Planen har med det samme vakt engelsk debat om privatlivets fred, men både Amscreen og Tesco garanterer, at hverken data eller billeder gemmes. Alligevel virker englænderne ikke begejstrede for den nye overvågningsmetode.

Tesco forventer, at skærmene med scannerne når ud til fem mio. kunder og håber på sigt at få bredt systemet ud til samtlige af kædens butikker.

Amscreen forklarer, hvordan scannerne virker, og forsøger at eliminere frygten for privatlivets fred.

Nu er der nogen som vil sige, at konkurrencen ikke er så stor. Til gengæld er her en person som kan gøre sig fortjent til prisen.

Hedy Lamarr var i trediverne og fyrrerne en af verdens mest kendte filmstjerner. På lørdag er det 100 år siden hun blev født, og et godt tidspunkt at mindes hendes indsats.

Hun var kun nitten år gammel da hun som den første optrådte nøgen i en spillefilm, og filmselskaberne omtalte hende som verdens smukkeste kvinde, på en gang mystisk og charmerende.

Det lyder ikke så nørdet, bortset fra at hun var vild med teknik og opfinder i fritiden. Der sidder sikkert en del teknikere og drømmer om en filmkarriere. Her var så en filmstjerne, der gerne ville være tekniker.

På et tidspunkt sagde hun: “Any girl can be glamorous. All you have to do is stand still and look stupid.”

Hun kom fra Østrig og var en kort periode gift med en rustningsfabrikant. Det forlyder at hun ved et juleselskab havnede ved siden af Tysklands ledende ekspert i torpedoer, som nok var henrykt over at en så køn kvinde var interesseret i hans fagsnak.

Siden flygtede hun til USA, og ville gerne gøre sin del, da det var klart i 1941, at USA ville komme med i krigen.

Hun opfandt et radiosystem til fjernstyring af torpedoer, hvor radiosignalet hele tiden hoppede mellem forskellige frekvenser. Det kunne ikke forstyrres, og kun opfanges af en modtager, der havde samme kode som senderen. Den kode der styrede hvilke frekvenser senderen hoppede mellem. Det er det system vi i dag bruger til WiFi og i 3G og 4G mobiltelefoner.

Hun havde ikke søgt hjælp fra elektroingeniører, men i stedet allieret sig med komponisten George Antheil, der ud over at skrive filmmusik havde arbejdet med mekaniske klaverer, hvor tonerne blev styret af en papirrulle med huller, altså en tidlig form for digital lagring af musik.. Hedy Lamarr og George Antheil brugte det samme princip til mekanismen som skulle styre hoppene mellem frekvenser.

Da systemet var færdigt og de havde indsendt et patent, tilbød hun det til den amerikanske flåde, som svarede at det var for stort til at indbygge i en torpedo. Den populære udlægning er, at de ikke læste længere end til mekanisk klaver i patentet, før de afviste opfindelsen.

Imidlertid er der en anden og mere sandsynlig forklaring på afslaget. På det tidspunkt havde flåden indført en ny type torpedo, der gav nogle problemer. Faktisk var det kun fyrre procent af dem der eksploderede, når de skulle. Så flåden havde rigeligt at gøre med bare at få en eller anden form for torpedoer der virkede, og var måske ikke rigtig i stemning til at tage fat på en ny type supertorpedo.

Hedy Lamarr havde ikke overvejet nogle alternative anvendelser, og det havde den amerikanske flåde heller ikke. Den fik først rigtig gavn af opfindelsen tyve år senere under Cubakrisen, da den gjorde det muligt for amerikanske skibe at kommunikere, uden at deres radioer kunne forstyrres eller aflyttes. Det var selvfølgelig strengt hemmeligt.

Det var også først i halvfemserne, over halvtreds år efter at patentet var indleveret, og da det var taget i brug i mobiltelefoner, at hun fik officiel anerkendelse for sin opfindelse.

Nu startede jeg med at det er 100 år siden hun blev født. På HTX i Holbæk – hvor jeg arbejder – besluttede vi at fejre det. Med plakater tirsdag og onsdag som gradvist røbede hvad der skulle ske, og med tale og kage til 400 elever og lærere torsdag. Vi brugte anledningen til at vise eleverne en god faglig case, og at tekniske evner kan gøre en stor forskel, uanset dit køn eller farven på dine sokker.

Richard Rhodes: Hedy’s Folly. Vintage Books 2011
(Der er klip fra hendes nøgenscene i filmen Ekstase på Youtube.)

Hos Google har udviklerne bag Android arbejdet på et nyt runtime-miljø, der potentielt skal erstatte det nuværende Dalvik-miljø. Den nye runtime-motor kaldes ART, som står for Android Runtime. Det skriver Gigaom.

Med det nuværende Dalvik-system, er runtime-miljøet baseret på en “Just-In-Time”-kompiler, som fortolker applikationens kildekode i bytekode-format. Det betyder groft sagt, at applikationen på telefonen skal igennem en endelig komplileringsproces, hver gang den bliver afviklet.

Men med ART skal applikationen derimod kompileres til maskinkode på forhånd, når applikationen installeres, en såkaldt “Ahead-Of-Time”-kompilering. Dermed er det ikke længere er nødvendigt at afvikle en ny virtuel maskine eller kompilere kildekoden, hver gang applikationen startes op.

Selv om det nye rumtime-miljø stadig er “work in progress”, opfordrer Google Android-udviklere til at afprøve ART. Hvis du har fået fingrene i den seneste Android 4.4, kan man slå den nye runtime-motor til i telefonens udviklermenu.

Fredag eftermiddag afgøres det, hvem der løber med sejren i kampen om det milliard-store udbud på en fælles sundhedsplatform for Region Hovedstaden og Region Sjælland, der går under navnet ”It-sundhedsplatformen”.

Cerner Ireland, Epic og IBM/Systematic er tre tilbageværende kandidater til det prestigiøse projekt, der skal effektivisere det sygehusvæsen, der betjener mere end to millioner mennesker i regionerne.

De tre bud på et system er i august måned blevet prøvekørt i et testmiljø på Herlev sygehus, således at den endelige beslutning kan træffes på det bedst mulige grundlag.

I opløbet er både Siemens og svenske Cambio Healthcare Systems blevet frasorteret, og partnerskabet IBM/Systematic er nu eneste tilbageværende leverandør med dansk islæt.

De to virksomheder indgik strategisk partnerskab i 2012 – netop i håb om at score den attraktive kontrakt.

Det nye EPJ-system skal blandt andet håndtere patientadministration, notatskrivning og medicinering, og det skal ifølge Region Hovedstaden udrulles i årene 2015-2017.

Version2 følger sagen.