Daily Archives: November 12, 2013

Skat har fundet den fejl, der mandag skabte store problemer for virksomheder, som havde sidste dag til at indbetale momsen. Det skulle angiveligt være på grund af en fejl i firewallen hos Skats driftsleverandør, CSC, skriver myndigheden i en e-mail til Version2.

»Skat har i samarbejde med leverandøren CSC fejlsøgt i it-infrastrukturen, der understøtter Skats systemer og TastSelv-løsninger, og konstateret en fejl i firewallen. Fejlen har desværre haft indvirkning på svartiderne på skat.dk samt TastSelv-løsninger til borgere og virksomheder,« udtaler Karsten Reichsten, der er underdirektør i Skat.

I e-mailen svarer Skat også på det spørgsmål, der mandag slå på manges læber – nemlig om it-kaosset skulle gå ud over skyldnere, som var ude i sidste øjeblik, eller om der kunne gives fristforlængelse til dem, der endnu ikke havde betalt.

‘Skat har ikke lovhjemmel til at udskyde lovfastsatte angivelsesfrister, uanset at Skat som følge af tekniske problemer med angivelsesløsningen ikke kan modtage angivelserne. Virksomheder kan i stedet indbetale det opgjorte momsbeløb senest til betalingsfristen og derefter angive, så snart Skat igen har mulighed for at modtage angivelsen,’ skriver Skat i e-mailen til Version2.

Ingen kære moms-mor

I e-mailen skrives det eksplicit, at en eventuel forsinket betaling vil blive tilskrevet renter, præcis som normalt.

»Hvis virksomheden ikke betaler senest til betalingsfristen, bliver virksomheden tilskrevet renter fra betalingsfristen og frem til betaling,« skriver Skat.

Det forklares i e-mailen, at virksomheden ved betalings- og angivelsesfristen mandag ville have været i besiddelse af grundlaget til at opgøre det korrekte beløb, der skulle betales. Dermed har det været muligt at betale ved at genanvende samme betalingslinje som ved tidligere momsbetalinger, fremgår det af e-mailen.

Selve indberetningen i systemet kan således godt udskydes, til Skats systemer igen er oppe på fuld kraft, hvilket i skrivende stund lader til at være tilfældet.

Det er utrolig nemt at regne en persons CPR-nummer ud, hvis man først har fødselsdag og køn. Alligevel bliver CPR-numre stadig brugt som en hemmelig oplysning og er beskyttet af loven.

Og lovens lange arm rammer nu Søren Louv-Jansen, der demonstrerede systemets manglende sikkerhed ved at lave et ’CPR-lotteri’, hvor man kunne gætte på toppolitikeres CPR-nummer.

Knap et halvt år efter han lavede hjemmesiden med politikernes CPR-numre, har han nu fået straffen udmålt: en bøde på 10.000 kroner. Dommen er dog ikke helt endelig, men afhænger af et retsmøde i januar.

»Jeg troede, at de ville give mig et rap over nallerne på 5.000 kroner, for det fik jeg at vide var minimum. Men det er absurd med 10.000 kroner, og jeg synes i det hele taget, det er mærkeligt, at de er gået videre med sagen,« siger Søren Louv-Jansen til Version2.

Fik startet en debat

Nu vil han tage kampen op mod bøden, og hans skyts vil være, at han har fået opbakning til aktionen fra organisationer som Forbrugerrådet, Dansk IT og fagforeningen Prosa. Diskussionen, som hans CPR-happening kastede af sig, har også ført til snak om lovændringer på CPR-området.

»Folk, der ved noget om det, har givet mig opbakning. Og politikerne har jo lyttet, når de har taget skridt til at ændre loven. Så det har kun haft en positiv effekt – at systemet bliver ændret til det bedre. Vi havde ikke fået den debat uden min provokation. Og det har ikke haft negative konsekvenser for politikerne,« siger Søren Louv-Jansen, der er it-studerende og lige nu opholder sig i USA.

Faktisk blev de politikere, som han havde med i ’lotteriet’, efterfølgende interviewet af Ekstra Bladet, og ingen af dem var sure over hans CPR-aktion, siger han.

»Jeg håber stadig, at jeg vinder sagen, og at der ikke bliver nogen bøde. For jeg synes ikke, jeg har gjort noget galt eller gjort noget for egen vindings skyld,« siger Søren Louv-Jansen.

Mange vil hjælpe

Ender sagen med en bøde, har han fået mange tilbagemeldinger om økonomisk støtte.

»Jeg har fået en del beskeder på Facebook fra folk, der gerne vil støtte mig. Og Prosa vil også gerne. Det er jeg rigtig glad for. Da jeg lavede siden en sommerdag for længe siden, var det ud af frustration over, at systemet er så dårligt. Jeg vidste godt, jeg provokerede, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at det kunne udløse en bøde på 10.000 kroner,« siger han.

Strafferammen for at offentliggøre CPR-numre er i øvrigt bøde på op til 25.000 kroner.

Den 1. december får Version2 ny redaktør i Daniel Bergsagel, der overtager posten efter Morten K. Thomsen.

Version2 har siden sin etablering i 2006 vokset sig til at blive et af landets vigtigste og mest indflydelsesrige it-medier. Og med sine 92.000 brugere og 1,7 millioner sidevisninger pr. måned er Version2 samtidig et af de største.

Med tiltrædelsen af den erfarne Daniel Bergsagel som ny redaktør for Version2 er forventningen, at mediet skal vokse endnu mere målt både på publikum og indflydelse.

Det skal ske med stærk journalistik, en stadigt stærkere brugerinddragelse i onlinedækningen, og ved endnu flere faglige konferencer og debatmøder, hvor læsernes ekspertviden kan sættes i spil i mødet med politiske beslutningstagere.

Version2 arbejder for at øge de it-professionelles indflydelse i de samfundsmæssige dagsordener, som det allerede er set med de stærke publicistiske resultater omkring eksempelvis NemID, rejsekortet og digitale valg.

»Version2’s læsere hører til blandt de mest engagerede og dygtige i landet. Debatten på vores site er konstruktiv og klog, hvilket er en sjælden gave for et onlinemedie. Derfor er Version2 også kendt som det medie, der med troværdighed kan tale med om, hvad der foregår inde i de digitale systemer og bag de store it-projekter. Vores særlige ansvar er at holde fast i disse væsentlige emner, der sjældent bliver fulgt til dørs af mere brede medier. Det skal vi blive ved med,« siger Daniel Bergsagel.

Med sin fortid som redaktør på blandt andet Computerworld fra 2000-2004 og mange års erfaring med online- og communityudvikling fra både Politiken og Ingeniøren, har Daniel Bergsagel de kompetencer, der skal til for at løfte Version2 videre til at blive Danmarks førende it-medie både publicistisk og kommercielt:

»Med Daniel med på holdet har vi en profil i spidsen, der kan sikre Version2’s faglige betjening af læserne og den publicistiske rolle som opvakt vagthund, samtidig med at hans brede erfaringsgrundlag og kreative sind er garanten for nye kommercielle tiltag, hvor troværdigheden bevares intakt ,« siger Mediehuset Ingeniørens chefredaktør, Arne R. Steinmark.

Redaktørskiftet kommer, efter at Version2’s redaktør gennem fem år, Morten K. Thomsen, har fået job i kommunikationsbranchen.

»Morten har flyttet Version2-kendskabet fra niche til mainstream, hvor han som flittig gæst og kommentator på tv har cementeret brandets betydning og indflydelse. Nu giver han stafetten videre på et tidspunkt, hvor Version2 er udrustet til at rykke videre til næste plateau,« siger Arne R. Steinmark.

Den amerikanske virksomhed CACI, der blandt andet laver efterretningsarbejde for den amerikanske regering, er i gang med at rekruttere folk til top-hemmelige opgaver i Danmark. Det skriver Jyllands Posten.

CACI har haft den tyske regerings tilladelse til at drive efterretningsvirksomhed i landet, og den 22. oktober slog firmaet fire danske it-stillinger op – med krav om at ansøgerne skulle være sikkerhedsgodkendte til at håndtere sensitive oplysninger.

Da Jyllands Posten henvendte sig til CACI, blev stillingsopslagene fjernet.

»Det peger kun i én retning, og det er, at man skal håndtere særdeles sensitiv information fra amerikanske computersystemer her i Danmark, og det har jeg aldrig set før. Der står direkte, at der er tale om fremtidige job, hvor man skal sætte computersystemer op. Men hvorfor det skal være top secret virker mærkværdigt, medmindre der er tale om decideret spionage,« udtaler Lars Neupart, der er ekspert i it-sikkerhed, til Jyllands Posten.

Justitsminister Morten Bødskov kender ikke noget til jobopslagene, men han udtaler, at amerikanske virksomheder skal operere inden for rammerne af dansk lovgivning.

Den Internationale Rumstation har været ramt af en computervirus. Det viser undersøgelser af en række computere om bord på ISS, fortæller sikkerhedsekspert Eugene Kaspersky, som i dag er verdenskendt for at sælge antivirus-programmer. Det skriver blandt andre International Business Times.

Angiveligt er der tale om en Stuxnet-orm, et af de mest avancerede stykker malware, som nogensinde er skrevet. Ormen gik målrettet efter industrielle systemer og menes at være skrevet for at ramme Irans atomprogram under en hemmelig amerikansk operation. Stuxnet-malwaren er et lille skadeligt program, som lagres på computeren, der ikke engang behøver internetforbindelse for at sprede sig.

På den måde er en række computere om bord på rumstationen, der indtil for nylig kørte Windows XP, blevet inficeret med den skadelige malware. Infektionen bredte sig ifølge Eugene Kaspersky i maj 2013, men efterhånden som rumstationen er gået over til et andet styresystem, Linux, er der blevet lukket ned for virussen, skriver International Business Times.

Men hvorfor to russiske astronauter angiveligt skulle have bragt Stuxnet-ormen til rumstationen på USB-nøgler, er uvist.

Eugene Kaspersky fortæller, at et russisk atomkraft også for nylig er blevet ramt af den samme spionage-virus

Malwaren er samtidig en dyr omgang, da sikkerhedseksperten anslår, at alene Stuxnet-ormene på Den Internationale Rumstation har kostet mindst 55 millioner kroner.

Eugene Kaspersky, der er grundlægger af sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab, anklager den berygtede Stuxnet-orm for også at have lavet ballade på et unavngivet russisk atomkraftværk. Under en spørgsmål-svar session afslørede Eugene Kaspersky sin viden, som han angiveligt skulle have fra en ven, der arbejder på det omtalte atomkraftværk, skriver The Register.

Det er dog småt med oplysninger om de nærmere omstændigheder, såsom hvornår skaden fandt sted, samt hvor omfattende den har været.

Stuxnet formodes ellers at være målrettet mod iranske anlæg til berigelse af uran, og den påståede hændelse i Rusland får Eugene Kaspersky til at tale i skarpe vendinger mod ophavsmændene til de ‘aggressive teknologier’. En lang række fakta peger på, at USA og Israel stod bag Stuxnet, omend de to lande aldrig officielt har indrømmet det.

Eugene Kaspersky mener ikke, bagmændene har indset de utilsigtede konsekvenser, der kan være ved at slippe malware løs på den måde. Han advarer derfor om, at andre uforvarende kan blive offer for farlige orm.

»Desværre er det meget muligt at andre nationer, som ikke er involveret i en konflikt, kan blive ofre for cyberangreb på kritisk infrastruktur,« siger Eugene Kaspersky ifølge The Register.