Daily Archives: November 12, 2013

En voldsomt eksplosion forårsaget af en krysantemumbombe har smadret et relæskur og lukket en togoverkørsel mellem Hinnerup og Hadsten, skriver Ritzau gennem Jyllands-Posten. De omfattende skader vil tage mindst tre måneder at udbedre.

Politiet betegner episoden som meget grov hærværk, og da bomben sprængte en hytte i luften med både relæ, strømforsyning og sikringer, tager skaderne ekstra lang tid at rette op på, oplyser Banedanmark.

Flere af komponenter skal desuden specialfremstilles, hvilket forsinker processen yderligere. Hærværket blev begået onsdag den 6. november, og overkørslen vil tidligst være farbar igen i februar 2014.

Hytten skal have udskiftet samtlige dele indvendigt. Politiet er samtidig ved at finde fingeraftryk og dna på hytten, og skulle gerningsmanden eller gerningsmændene blive fundet, lyder strafferammen på op til seks år.

Samtidig vil de skyldige blive pålagt et anseeligt erstatningskrav, dog uden at Banedanmark sætter et konkret beløb på regningen.

Lige under sandet på Nørre Strand ved Køge gemmer sig måske en giftbombe på op mod 100 ton, der kan have skadet nærliggende vandløb og miljø. Det skriver Sjællandske Medier.

Køge Kommune har fået en ganske detaljeret beskrivelse fra en borger, der i 1950’erne har overværet, hvordan gifttønder på samlet set 100 ton er blevet gravet ned i sandet på stranden i Køge. Tønderne blev placeret der af det tidligere Kemiske Værk Køge, som i dag har fået nye ejere og hedder Sun Chemical.

Derfor har kommunen hyret et geofysisk firma til at scanne området ved Køge Nordstrand med georadar, der vil kunne opspore tønder gravet ned i 10 meters dybde.

Hvis tønderne findes i det omfang, borgeren hævder, er de dog formentlig blevet gravet ned ganske lovligt. Helt frem til 1970’erne var det nemlig lovligt for kemikaliefabrikker at skaffe sig af med sit affald ved at grave det ned i jorden. Sun Chemical har dog ingen optegnelser, som viser, at der skulle være gravet gifttønder ned i sandet.

Bjarne Svendsen, Natur- og miljøchef i Køge Kommune ridser dog de eventuelle konsekvenser op:

»Der blev gravet alt mulig ned dengang, og ingen tænkte rigtig på grundvandet. Vi ved, at Køge Bugt er lavvandet og har stor betydning som opvækstområde for fisk og smådyr, hvilket igen har betydning for hele Køge Bugt og Øresund. Derfor er det vigtigt at undgå, at der siver kemikalier ud i bugten. Der er dog intet, der tyder på, at der er kemikalier på stranden lige nu,« siger han til Sjællandske Medier.

Eftersøgningen fortsætter frem til december 2013, hvor kommunen regner med at have et klart billede af, om der er gift begravet i sandet.

Den Internationale Rumstation har været ramt af en af computervirus. Det viser undersøgelser af en række computere ombord på ISS, fortæller sikkerhedsekspert Eugene Kaspersky, som i dag er verdenskendt for at sælge antivirus-programmer, skriver blandt andre International Business Times.

Angiveligt er der tale om en Stuxnet-orm, et af de mest avancerede stykker malware, som nogensinde er skrevet. Ormen gik målrettet efter industrielle systemer og menes at være skrevet for at ramme Irans atomprogram under en hemmelig amerikansk operation. Stuxnet malwaren er et lille skadeligt program, som lagres på computeren, der ikke engang behøver internetforbindelse for at sprede sig.

På den måde er en række computere ombord på rumstationen, der indtil for nyligt kørte Windows XP, blevet inficeret med den skadelige malware. Infektionen bredte sig ifølge Eugene Kaspersky i maj 2013, men efterhånden som rumstationen er gået over til et andet styresystem, Linux, er der blevet lukket ned for virussen, skriver International Business Times.

Men hvorfor to russiske astronauter angiveligt skulle have bragt stuxnet-ormen til rumstationen på USB-nøgler, er uvist.

Men, siger Eugene Kaspersky, et russisk atomkraft er også for nylig blevet ramt af den samme spionage-virus

Malwaren er samtidig en dyr omgang, da sikkerhedseksperten anslår, at alene Stuxnet-ormene på Den Internationale Rumstation har kostet mindst 55 millioner kroner.

Hvis din støvsuger trækker flere tusinde watt, når boligen skal befries for støv og snavs, vil der sikkert ikke være helt så kraftigt sug i maskinen, næste gang du skal ud at købe støvsuger.

EU Kommissionen har rettet sparekikkerten mod støvsugere, og allerede fra næste år er der lidt mindre sugekraft til rådighed, når grænsen for motorkraften sættes ned til maksimalt 1.600 W. I 2017 får den endnu et hak nedad, så der kun må sidde ned elmotor med højst 900 W i støvsugeren.

De nye regler er en del af EU’s ambition om at spare 20 procent af den forbrugte energi i 2020 i forhold til 2005. En lang række produkter er allerede blevet indrulleret i kampagnen, og nu er det altså støvsugernes tur.

Det har fået britiske producenter til at erklære kamp mod EU spareiver. I forrige søndags udgave af The Sunday Times, erklærede Justin Binks, der er direktør for støvsugerproducenten Sebo, at ‘hvis den foreslåede regulering af støvsugere realiseres som planlagt næste år, så vil det frustrere enhver, som forsøger at gøre sit hjem rent’.

Den gennemsnitlige britiske støvsuger har i dag en motoreffekt på 1.800 W, og i et program på Channel 4 kaldet ‘Obsessive Compulsive Cleaners’, det blevet slået fast, at jo flere watt, desto bedre rengøring.

Men EU vil det anderledes, for CO2-udledningen og energiforbruget skal ned. Det årlige elforbrug til støvsugning i en bolig skal reduceres til under 62 kWh i 2014 og ned under 43 kWh i 2017.

Det har fået den britiske opfinder og støvsugerproducent James Dyson til at fare i blækhuset og true EU med retssager. Han mener, at EU glemmer at tage højde for hele miljøaftrykket fra en støvsuger, og fremhæver – ikke overraskende – sine egne modeller, der ikke mister sugeevne, når støvposen bliver fyldt op, da der slet ikke er nogen støvpose. Han mener også, at man bliver nødt til at medregne miljøbelastningen ved indkøb og bortskaffelse af støvsugerposer, som EU-borgerne hvert år bruger millioner af.

Danmarks suverænt største producent af støvsugere, Nilfisk, har masser af støvsugere på programmet med en motoreffekt på over 1.600 W, men produktchef Jesper Nørager lover, at de alle er væk, når EU-direktivet træder i kraft til næste år:

»Vi vil også være klar, når kravet sættes ned til 900 W, uden at det går væsentligt ud over sugeevnen. Det drejer sig først og fremmest om at optimere rør, kammer, filtre og især mundstykket for at fjerne så megen modstand så muligt,« siger Jesper Nørager.

At det ikke skulle være det store problem at sikre en god rengøringsstandard i de samlede EU-hjem, inklusive de britiske, viser den seneste test fra Forbrugerrådets Tænk.

I juni kom deres seneste testopdatering af 127 støvsugere med motoreffekter fra 950 til 2200 W. Testen viste ikke en entydig sammenhæng mellem motoreffekt og rengøringsevne, fortæller projektleder Rasmus Partsch:

»Der er ikke noget, der tyder på, at rengøringseffekten bliver forringet ved at gå ned i effekt. En af de bedste støvsugere, vi testede, havde en motor på under 1.000 W, og den gjorde lige så rent som dem med stor effekt. I stedet oplevede vi ofte, at man med højere effekt bare fik mere støj og mere varme,« siger han og peger ligesom Nilfisk på, at især mundstykkets udformning har stor betydning for rengøringseffektiviteten.

Tænk har også testet modeller fra Dyson, og ifølge Rasmus Partsch er det en grov generalisering, når Dyson påstår, at støvsugere med pose har nedsat sugeeffekt:

»Det er ikke noget, vi kan genkende i vores test, hvor dette er en parameter, som vi tester alle modellerne efter. Dysons maskiner suger generelt på et lavere niveau end de bedste støvsugere fra andre store producenter. Så i det omfang, at posemodellerne mister sugestyrke, ja så kommer de bare ned på det niveau, som Dyson har konstant,« siger Rasmus Partsch.

Foruden de skrappere krav til effektforbruget skal støvsugere ifølge EU også udstyres med energimærker, som viser, hvor høj et energiforbrug den har.

På blot to år er brugen af farlige kemikalier i den norske byggebranche steget med 25 procent. Det viser tal fra det norske miljødirektorat.

»De norske resultater indikerer, at vi har samme problem i Danmark,« siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

I 2010 ramte Norge ellers sit hidtidige bundniveau i anvendelse af farlige kemikalier i byggeindustrien, men siden er det gået støt opad igen. Det til trods for, at nordmændene har en liste over giftige stoffer, som skal udfases inden 2020.

Stofferne findes især i materialer, som anvendes til vedligeholdelse. Fyldningsmidler, maling og lim er de store syndere, mens konstruktionsmaterialer og gulvbelægninger går fri for anklage.

At det netop er vedligholdelsesmaterialerne, der er skyld i den opadgående kurve, får Lars Gunnarsen til at tro, at problemet også er dansk.

»I Danmark bygger vi stadigt flere huse, som eksempelvis skal males hvert 6.-8. år. Vi aner bare ikke, hvad der bedst at male med. Videngrundlaget er for spinkelt, når det kommer til kemikaliebrug i byggebranchen,« konstaterer han.

Dansk bygbranche er opmærksom på kemikalier

Det er især træhuse og huse beklædt med gips på ydersiden, der kræver vedligehold, og dem bliver der hele tiden bygget flere af i Danmark, omend ikke så mange som i Norge. De ‘lette’ huse er billigere end traditionelle konstruktioner af beton og og mursten, men de øger behovet for brug af eksempelvis fungicider, som skal slå skimmel- og svampesporer ihjel. Fungicider er blandt andet mistænkt for at forårsage kræft og er kendt for at give anledning til miljøproblemer.

Den norske undersøgelse viser blandt andet, at der er brugt fugeskum, som indeholder mellemkædede chlorparaffiner, der er under risikovurdering i EU, fordi de kan være kræftfremkaldende og på andre måder sundhedsskadelige.

Den norske byggebranche er underlagt en substitutionspligt, som pålægger bygherren at vurdere, om han kan anvende tilsvarende produkter, som har lavere indhold af farlige stoffer. Det samme gør sig gældende i Danmark, men problemet med ‘pligten’ er, at den kun forpligter til en vurdering, ikke en udskiftning af materialet.

Ifølge Dansk Byggeri er den danske byggebranche meget opmærksom på de kemikalier, der anvendes, og de fleste ved, at der findes miljømærkede alternativer til de fleste produkter, også til udendørs vedligeholdelse. Simon Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, peger desuden på, at kemikalieindustrien er en af de mest regulerede brancher.

»Vi kan ikke blive ved at substituere, så vi til sidst skal klistre sammen med melklister. Det er op til den enkelte bygherre at vurdere, hvornår han vil skifte et materiale ud, og hvorvidt penge kommer før miljø,« siger han.

Landbruget er sorteper

Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at der mangler regler for byggebranchen, når det kommer til brugen af kemikalier.

»I dag er det landbruget, der alene er sorteper. Men der er et hul i statistikken for eksempelvis brugen af pesticider, som landbruget altså ikke tegner sig for,« siger han.

Ifølge reglerne skal landbruget betale en skat for brugen af pesticider. Skatten går til forskning i stofferne. Det samme skal byggebranchen ikke.

»Der mangler regler for byggebranchen, hvis vi skal have skovlen under de værste kemikalier,« siger Lars Gunnarsen.

Men man kan ifølge Simon Gylling fra Dansk Byggeri slet ikke sammenligne byggebranchen med landbruget.

»Landbruget er en meget større forureningskilde, og derfor kan man ikke regulere byggebranchen efter de samme regler,« siger han.

Indtil videre har der i 2013 været 49 succesfulde indbrud til et samlet tab på 2,9 millioner kroner ud af i alt 138 forsøg. Det svarer til en succesrate for netbankrøverne på mere end 35 procent. Statistikken går tilbage til tredje kvartal 2006, hvor Finansrådet registrerede det første indbrud i en netbank i Danmark.

Ud fra statistikken ser det ud til at netbank-kriminelle har haft mest travlt i sommermånederne. Andet kvartal har således indtil videre været årets synder med et tab på 1.601.254 kroner fordelt på 25 succesfulde indbrud, hvilket udgør 55 procent af årets samlet tab i skrivende stund.

Rekordåret for tab som følge af indbrud i netbanker skal stadig findes før NemID’s tid. I 2009 tabte bankerne nemlig samlet set 6.790.191 kroner ifølge Finansrådets statistik. Privatkundernes frarøvede penge dækkes dog af bankerne.

Forklaringen på, at Nets DanID blev ramt af Java-problemer, da Java 7 update 45 kom på gaden den 15. oktober, var simpel: NemID var ikke blevet testet med den nye opdatering.

Det har Nets forklaret i en redegørelse til Digitaliseringsstyrelsen – men hvorfor valgte Nets ikke at teste mod nye Java-opdateringer?

»Historisk set har Java-opdateringerne altid været bagudkompatible, så det har ikke været noget, vi har vurderet var nødvendigt at teste. Men det er klart, at det er en praksis, vi nu ændrer, da det øjensynligt ikke længere er sådan,« siger Søren Winge, pressechef for Nets DanID, til Version2.

Datalogen Christian Panton har ved at analysere NemID-appletten fundet tegn på, at der bliver brugt et internt API via reflections, hvilket ikke er meningen fra Oracles side. Alt tyder derfor på, at NemID fik problemer med den nye opdatering, fordi Oracle tilføjede ekstra sikkerhed, der skulle beskytte det interne API mod brug fra andre end Java selv.

Men Nets ønsker ikke at be- eller afkræfte den forklaring, eller på anden måde fortælle om, hvad der gik galt.

»Vi ønsker – først og fremmest af sikkerhedsmæssige årsager – ikke at kommentere konkret på, hvordan vi koder NemID løsningen og heller ikke hvilken kode, der var årsag til problemerne mellem Java 7_45 og NemID,« skriver Søren Winge til Version2 og uddyber mundtligt:

»Vi synes ikke, at der er nogen grund til at diskutere i detaljer, hvad vi laver i Java,« siger han.

Da problemerne opstod i midt-oktober, lød Søren Winges foreløbige bud på en forklaring, at der ikke var blevet testet godt nok. Han sagde dengang til Version2: ’Vi får typisk en beta-version af opdateringerne fra Oracle, så vi kan teste den.’

Men der var altså slet ingen test, og den udtalelse var en fejl, baseret på en misforståelse mellem nye versioner af Java og nye opdateringer af Java.

»Det var forkert, for jeg havde simpelthen misforstået. Det var en forkert tilbagemelding fra min side. Vi har adgang til pre-releases af nye versioner af Java, men ikke, når der kommer nye opdateringer af Java,« siger pressechefen.

Indtil nu har Nets faktisk slet ikke haft adgang til opdateringerne før alle andre.

»Vi har ikke tidligere fået adgang til de kvartalvise opdateringer, så af den grund kunne vi ikke teste. Men det var heller ikke noget, vi har haft en procedure for,« siger Søren Winge.