Daily Archives: November 19, 2013

Når der til næste år kommer stærekasser op på danske veje, bliver det ikke af den forældede slags, som kun måler bilisternes fart en enkelt gang på ét sted.

»Vi og regeringen er enige om, at der skal satses på strækningsmåling,« siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.

Med strækningsmåling, også kaldet stræknings-ATK, måles bilisternes gennemsnitsfart over en længere afstand, så bilisterne ikke kan snyde systemet ved blot at bremse kortvarigt ned og sætte farten op igen, når de har passeret stærekassen.

Inden sommeren 2014 vil Regeringen og Enhedslisten være klar med en endelig strategi til, hvor der skal sættes ind med stærekasser. Strategien kommer til at bero på Rigspolitiets vurdering.

»Politiet er bedst til at vurdere, hvor indsatsen skal ligge, og så må vi tage den politiske diskussion derfra,« siger Henning Hyllested.

»Vi har fuld tiltro til, at politiet er inde i alle de nyeste teknologier på området.«

Derfor mener han også, at det bygger på en misforståelse, når regeringen kritiseres for igen at hive en støvet teknologi frem fra skabet. Den gamle teknologi med punkt-stærekasser, eller punkt-ATK, kommer kun til at spille en birolle i den nye aftale.

»Punkt-ATK skal kun anvendes på korte strækninger i byerne. Eksempelvis ved en skolevej, hvor det er vigtigt, at farten sættes ned nu og her,« siger han.

Langs landevejene, hvor de fleste uheld sker, skal bilisterne tvinges til at sænke farten på hele strækningen, og derfor skal der her satses på stræknings-ATK.

Den melding glæder trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ellers langede ud efter den nye aftale i Jyllands-Posten fredag, hvor han kaldte planen for en zigzag-kurs.

»Jeg hører til blandt dem, der anbefaler stræknings-ATK, og jeg kan derfor kun hilse dette velkomment,« siger han.

Fra 2015 skal stærekasserne opstilles permanent over hele landet. De bliver et led i Regeringens plan om mere fartkontrol for at øge trafiksikkerheden på de danske veje.

Det er ikke første gang regeringen har haft planer om anvende stærekasser, men i 2012 blev de skrinlagt. Da havde blandt andet vejdirektoratet evalueret et forsøg, som viste at effekten forduftede, når folk havde passeret stærekasserne.

Men anderledes bliver det, hvis der nu primært satses på stræknings-ATK. Forsøg fra Norge, Holland, Østrig og andre europæiske lande har givet positive erfaringer.

I Norge har man påvist, at strækningsmålinger er tre gange så effektivt til at nedbringe bilisternes fart som punktmålinger. Samtidig har forskere fra Aalborg Universitet studeret tal fra Storbritannien, der viser, at antallet af færdselsuheld er faldet markant de steder, hvor der måles ved hjælp af stræknings-ATK.

Henning Hyllested betegner aftalen om stærekasser som ‘den sidste vigtige ting, der manglede i værktøjskassen’, og som sammen med 75 nye fotovogne skal være med til at gøre vejene mere sikre.

»I dag er det næsten usandsynligt at blive stoppet i en fartkontrol. Det laver vi om på med den nye aftale,« siger han.

»Krigsspil er ikke kulturprodukter«, lød svaret fra EU-kommissionens næstformand Joaquin Almuniatil journalister efter at have vedtaget en ny og mere vidtrækkende støtteordning til europæisk film.

Journalisterne ville vide, hvorfor den stærkt voksende spilindustri ikke er omfattet af støtteordningen, der i sine nye klæder kaldes Europas audiovisuelle sektor, men altså ikke gælder den del af sektoren, der laver spil.

De nye regler betyder, at en medlemsstat kan støtte en lokal film med op til 50 procent af omkostningerne og kræve, at mellem 50 og 80 procent af en støttet films budget bruges i hjemlandet.

Der er tale om en opdatering aftalen fra 2001 om støtte til biograffilm. Og fra kun at gælde statsstøtte til filmproduktion kan et EU-land støtte alle faser i det audiovisuelle arbejde, lige fra idé til biografpremiere. Således kan staten nu også støtte selve biograferne. Men ingen støtte til spil.

I et billag til meddelelsen angriber kommissionen netop spørgsmålet, og svarer selv på, hvorfor computerindustrien ikke er dækket af aftalen. Her fremgår det, at kommissionen ikke mener, at have nok erfaring med at støtte spil, og derfor ikke kan definere de nødvendige kriterier til en eventuel støtte. Og så kvalificerer spil sig heller ikke altid ifølge kommissionen som audio-visuelt arbejde eller kulturprodukter, og det vil være for tidligt at integrere sektoren i ordningen, skriver kommissionen.

Samlet set har Europa verdens største filmproduktion med 1.299 film i 2012. Indien følger lige i hælene med 1.255 film i 2012 sammenlignet med USA’s 817 film.

Den samlede europæiske støtte beløber sig til godt 3 milliarder euro om året, hvis man både tæller direkte bidrag og skatteincitamenter med. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er de største film-støttere. Støtteordningen er da også fremlagt kort efter, at Frankrig truede med at boykotte arbejdet med at lande en frihandelsaftale med USA, medmindre filmbranchen blev holdt uden for dét arbejde.

Den danske computerspilbranche bestod i 2012 af 145 virksomheder, der tilsammen beskæftigede 728 fuldtidsansatte og omsatte for 598 mio. kr. Heraf gik 415 mio. kroner til eksport. Tallene er fra Producentforeningens analyse Danske Indholdsproducenter i tal november 2012.

Computerchips kan fremover få endnu mere power, hvis halvlederproducenterne får mulighed for at gå videre med den opdagelse, som en række amerikanske forskere har gjort.

Forskerne fra Washington State University har nemlig ved et rent tilfælde observeret, at ledningsevnen i krystallen strontium titanat blev 400 gange større, når de lyste på det, skriver phys.org.

Fænomenet kaldes for vedvarende fotoledningseevne. Det er slet ikke i liga med superledere, men der kan være store fordele ved opdagelsen alligevel, understreger forskerne. Faktisk holdt effekten i flere dage efter, at krystallen havde ligget ude en dags tid og fået lys.

For det første har forskerne opnået den øgede ledningsevne ved stuetemperatur, hvilket gør det noget nemmere at arbejde med end f.eks. superledere, hvor man skal ned i temperaturer nær det absolutte nulpunkt for at opnå effekten.

Marianne C. Tarun og Matthew D. McCluskey forklarer i denne video mere om deres opdagelse.

For det andet giver det store muligheder for halvlederindustrien, som vil kunne fremstille bedre computerchips. Normalt er data gemt på overfladen af chippen, men med den nye teknologi kan informationerne gemmes overalt uden på og inden i krystallen. Dette kaldes holografisk hukommelse.

Strontium titanat er et oxid og indeholder derfor bl.a. oxygen. Det betyder, at det kan udføre mange funktioner. For eksempel kan det give den store modstand, der er brug for til isolering, men også helt fjerne modstanden til brug i superledere.

Kolleger fra Bowling Green State University i staten Ohio har ligeledes prøvet at lyse på krystallen i ti minutter. De så også, at den forbedrede ledningsevne holdt i flere dage. De mener, at det skyldes, at lyset frigør elektroner fra materialet, så det kan bære mere strøm.

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online så den kan pinge maskiner indefra og kan pinges udefra.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to.
Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der kobler til dekstopbrug.

Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online, som kan pinges.

Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu desktop. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to. Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der omhandler desktop-anvendelse. Det er for en vilkårlig server rart at have få programmer installeret som ikke kræver mange opdateringer. Jeg er kedelig og konservativ så Debian er et godt valg.
Naturligvis kan man snitte en en Linux-variant på tilsvarende måde – men jeg fortsætter med Debian.

Før jeg skriver lidt om installation, så skal man have købt et domæne, og lavet en navneopslag (f.eks. en A-record) for dette. Jeg har for det meste anvendt GratisDNS.dk – det har fungeret fint i mange år.

• Mht. maskinvalg så er der ikke store krav til en hjemmemail-server. Selv en RaspberryDet er nok også væsentligt at tænke lidt over strømforbrug, varme og blæserlarm.
• Hent Debian 7.2.0 fra http://www.debian.org/distrib/netinst#smallcd
• Skriv til CDROM – eller til en USB-nøgle med http://unetbootin.sourceforge.net/. På Windows er http://www.linuxliveusb.com/en/home også fin
  

  

• Boot maskinen. Jeg vælger tekst-mode installation, men grafisk installation er også fin. Det er samme information man skal igennem.

• Vælg Danish et par gange
• Vælg maskin-navn – vælg det som du skrev ind i DNS-systemet.

• Vælg root-password
• Vælg en bruger med password
• Vælg guidet partiotionering – brug en hel disk hvis du vil holdet det enkelt. Der er fordele i at dele disken mere op, men det kan vi tage i diskussionerne nedenfor.
• Vælg “retur” i de næste vinduer med pakkeopsætning (til spørgsmålet om HTTP proxy tryk retur – det er normalt ikke nødvendigt)
• Til sidst skan man vælge hvor meget der skal installeres. Som det kan ses af næste billede kører jeg konservativt – kun SSH-server og basis-programmer. Resten tilføjer vi senere.

• Sluttelig skal man installere GRUB (boot-program) og reboote.
• Efter en genstart skal man logge ind som den valgte bruger

• Check om der er netværk udadtil f.eks. ved at pinge version2.dk – du kan forvente svartider på 30-70 ms

Vi er ikke helt igennem. Debianmaskinen kører DHCP når den ikke er sat op
og det skal ændres til fast adresse når det er en mail-server vi sætter op.

Se hvilken adresse maskinen har med “/sbin/ifconfig eth0″.
Tilsvarende skal gateway checkes med “/sbin/route” (se under Gateway).

Ofte er dine netadresser 192.168.0.x (hvor x er et lavt tal) hjemme og her kan 192.168.0.254 eller en anden “høj” adresse fint bruges som fast intern adresse set fra din router.
Tilsvarende kan 10.0.0.254 bruges hvis”/sbin/ifconfig eth0″ viste 10.0.0.x. Netmasken er stort set altid 255.255.255.0 for hjemmenetværk. Gateway er den samme som den
/sbin/route viste før.

Skift til root og rediger f.eks. med “nano /etc/network/interfaces” (alternativ til “vi”) – tallene skal du ikke genbruge

Ret filen med din faste adresse (den indre bag routeren).

I /etc/hosts skal du også rettet og have en linie med den interne IP-adressen – I mit tilfælde
91.221.196.203 toft.petertoft.dk

Genstart nettet med

/etc/init.d/networking stop && /etc/init.d/networking start

Prøv igen at pinge version2.dk igen. Den skal stadig svare.

Nu er turen kommet til routeren. Login[1] og led efter NAT – du skal nu lave en regel at den ydre IP-adresse skal routes til den indre IP adresse du lige har opsat som fast adresse.

Nu skal du prøve at pinge maskinen udefra med din eksterne IP-adresse. Det kan f.eks. gøres på https://www.wormly.com/test_remote_ping
Tilsvarende skal du kunne pinge maskinen på det navn du registerede i DNS.
Svarer maskinen, så er du langt. Nu kan vi lægge web-server på og mail-server. Det ser jeg nærmere på i næste blogindlæg.

/pto

[1] De sidste routere jeg har set fra Yousee og Telenor har login “admin” og password “password” – bekymrende….

CSC er en af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s vigtigste samarbejdspartnere. CSC har blandt andet udviklet software for NSA og stillet virksomhedens private jetfly til rådighed for NSA, skriver Süddeutsche Zeitung og Norddeutsche Rundfunk.

For eksempel var det CSC’s corporate jet, der fragtede den tyske statsborger Khaled al Masri til et hemmeligt sted i Afgjanistan, hvor han blev udsat for skrappe afhøringsmetoder og tortur, inden CIA indså, at manden ikke var relateret til terror og efterfølgende slap ham fri på en fjern skovsti.

Forbindelsen mellem CSC og amerikanske efterretningstjenester vækker bekymring i tyske kredse, idet den tyske regering mellem 2009 og 2013 har lagt flere end 100 kontrakter i hænderne på CSC, herunder eksempelvis det tyske våbenregister, identitetskortregister og et projekt med at udvikle en aflytningssikker email-tjeneste.

Også i Danmark er CSC en af det offentliges foretrukne leverandører. I 2011 viste en opgørelse, at CSC havde 122 kontrakter med det offentlige til en værdi af 750 millioner kroner.

»Krigsspil er ikke kulturprodukter«, lød svaret fra EU-kommissionens næstformand Joaquin Almuniatil journalister efter at have vedtaget en ny og mere vidtrækkende støtteordning til europæisk film.

Journalisterne ville vide, hvorfor den stærkt voksende spilindustri ikke er omfattet af støtteordningen, der i sine nye klæder kaldes Europas audiovisuelle sektor, men altså ikke gælder den del af sektoren, der laver spil.

De nye regler betyder, at en medlemsstat kan støtte en lokal film med op til 50 procent af omkostningerne og kræve, at mellem 50 og 80 procent af en støttet films budget bruges i hjemlandet.

Der er tale om en opdatering aftalen fra 2001 om støtte til biograffilm. Og fra kun at gælde statsstøtte til filmproduktion kan et EU-land støtte alle faser i det audiovisuelle arbejde, lige fra idé til biografpremiere. Således kan staten nu også støtte selve biograferne. Men ingen støtte til spil.

I et billag til meddelelsen angriber kommissionen netop spørgsmålet, og svarer selv på, hvorfor computerindustrien ikke er dækket af aftalen. Her fremgår det, at kommissionen ikke mener, at have nok erfaring med at støtte spil, og derfor ikke kan definere de nødvendige kriterier til en eventuel støtte. Og så kvalificerer spil sig heller ikke altid ifølge kommissionen som audio-visuelt arbejde eller kulturprodukter, og det vil være for tidligt at integrere sektoren i ordningen, skriver kommissionen.

Samlet set har Europa verdens største filmproduktion med 1.299 film i 2012. Indien følger lige i hælene med 1.255 film i 2012 sammenlignet med USA’s 817 film.

Den samlede europæiske støtte beløber sig til godt 3 milliarder euro om året, hvis man både tæller direkte bidrag og skatteincitamenter med. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er de største film-støttere. Støtteordningen er da også fremlagt kort efter, at Frankrig truede med at boykotte arbejdet med at lande en frihandelsaftale med USA, medmindre filmbranchen blev holdt uden for dét arbejde.

Den danske computerspilbranche bestod i 2012 af 145 virksomheder, der tilsammen beskæftigede 728 fuldtidsansatte og omsatte for 598 mio. kr. Heraf gik 415 mio. kroner til eksport. Tallene er fra Producentforeningens analyse Danske Indholdsproducenter i tal november 2012.