Nu skal du ikke tro, jeg ønsker, at du skal fejle – jeg tror bare på at det er en uundgåelig del af livet.
Når man tror på, at vi uden tvivl kommer til at fejle, så giver det mening at lægge noget energi i at tænke over hvordan vi håndterer fejl. Lærer vi noget eller bliver vi ved med at begå samme fejl? Skammer vi os og lader være med at prøve igen? Står vi ved vores fejl eller finder vi på undskyldninger? Hænger vi folk ud som begår fejl eller hjælper vi dem til ikke at begå dem igen? Tilgiver vi?
Det er ligegyldigt om det handler om softwareudvikling, iværksætteri, parforhold eller politik. Fejlhåndtering er en nødvendig evne. Frygt for at begå fejl kan gøre os handlingslammede. Her i huset siger vi “dem der laver fejlene er dem der laver noget” og det hjælper faktisk at huske, når man ærgrer sig over en fejl. Man kan naturligvis finde mange ordsprog og citater med variationer over samme tema.
Selvfølgelig skal man også være opmærksom på hvad det koster at begå en fejl. En kirurg oplever større konsekvenser ved fejl end softwareudviklere. Men hvis man er i et domæne, hvor det bedre kan betale sig at fejle hurtigt end at bevæge sig langsomt for ikke at fejle, så bør man overveje om ikke det skal være fokus.
I startupverdenen bruger man et udtryk; “FUCK IT. SHIP IT.” til at fortælle at det ofte er bedre at have et fejlfyldt produkt på markedet end at bruge 3 år ekstra på at gøre det fejlfrit og så er produktet blevet overflødigt, overhalet eller gammeldags undervejs. Når man laver nye produkter er det også bedre at få det testet in the wild og så hurtigt finde ud af at interessen ikke er der end at lave et fejlfrit produkt for derefter at finde ud af at markedet ikke er der. Fejl hurtigt – det er billigere.
I softwareudvikling ser vi ofte kultur omkring fejl komme på banen, når vi skal tale bugfixing, continuous integration, continuous deployment og agil udvikling. Mobbes folk for at brække build? Gør det helt så meget at man får en fejl sendt i produktion, hvis systemet understøtter at man konstant sender nye versioner ud til kunderne? Fokuserer vi på antal fundne bugs som en god eller en dårlig ting? Ved folk at de bliver fyret for at begå fejl og derfor udvikler de CYA-taktikker? Sender man lorten videre i systemet eller står man ved den og får den fjernet inden dunsten breder sig?
Kulturen omkring fejl kan betyde meget for en virksomhed. Heldigvis kan det ændres. Der er mange teknikker især på ledelsesniveau, som påvirker fejlkulturen. F.eks. har Microsoft lige droppet en evalueringsmetode som påvirkede fejlkulturen i en negativ retning. På den anden side kan man se at ord som flawsome og fejltastisk er kommet på banen i den seneste tid og det påvirker vores holdninger til at stå ved sine fejl mod at være noget positivt.
Hvad er dine favoriteksempler på at fejlkultur har påvirket et projekt eller en virksomhed?
Leave a Reply