En exit-poll blandt vælgere i Region Hovedstaden efter valget i tirsdags ville med stor sandsynlighed have vist et flertal for at stemme elektronisk. Og blandt de valgtilforordnede ville resultatet nok være omkring 101,2% for elektroniske stemmesedler (fintælling mangler).
For dem, der tirsdag besøgte en stemmeboks uden for Region Hovedstaden, er det nok lige på sin plads med en forklaring. Vælgerne i regionen skulle nemlig slås med et stort gult uhyre af en stemmeseddel, hvor der var så mange partier, at der ikke var bogstaver nok i alfabetet (X er åbenbart ikke gyldigt som listebogstav).
Resultatet var en stemmeseddel, som var en meter lang og så bred, at den kun lige akkurat kunne lirkes ned i stemmeurnerne på det afstemningssted, hvor jeg var valgtilforordnet. Kandidaterne var fordelt på tre spalter, og det gik ud over overblikket.
De enorme stemmesedler var en udfordring i løbet af dagen, når vælgerne kæmpede med dem i stemmeboksene og med at få dem ned i de propfyldte valgurner, men den største var optællingen.
Stemmesedlerne til kommunalvalget blev hurtigt fordelt i partibunker og talt op. Den algoritme viste sig imidlertid ikke at skalere effektivt til regionsrådsvalgssedlerme.
Jeg forsøgte at udtænke en god algoritme, men nu vil jeg lægge opgaven ud til crowd-sourcing blandt Version2-læsere, som uden tvivl har mere erfaring med at designe sådanne systemer.
Krav til algoritmen
Det skal være muligt at lave en efterfølgende omtælling, hvis antallet af optalte stemmer ikke svarer til antallet af udleverede stemmesedler.
Det skal være muligt at få antallet af stemmer på hvert parti, og det skal være muligt at få antallet af personlige stemmer på hver kandidat.
Der skal tages hensyn til optælling af blanke og ugyldige stemmer.
Sådan foregår optællingen i dag
Valgurnen tømmes på et bord. De valgtilforordnede folder stemmesedlerne ud og lægger dem i bunker for hvert parti, blanke stemmer og ugyldige stemmer. Derefter bliver bunkerne optalt hver for sig.
Når antallet af optalte stemmer er inden for en tolerabel margin i forhold til antallet af udleverede stemmesedler, bliver stemmesedlerne pakket og forseglet. Stemmesedlerne bliver dagen efter optalt igen på rådhuset, hvor de personlige stemmer optælles.
Udfordringer
Metoden har nogle begrænsninger, som ikke er helt ulig dem, man kan finde, når man skal skalere et it-system.
Stemmesedlernes størrelse: Jo større sedler, jo mere bordplads kræver det at sortere dem. Jo større bord, jo større fysisk afstand er der mellem bunkerne, så hvis en tilfordnet skal lægge først én seddel på liste A og derefter én på liste Å, så skal der tages adskillige skridt.
Antallet af partier: Antallet af bunker, der skal sorteres til, svarer til antallet af partier. Det lyder til forladeligt med en lineær skalering, men det tager tid for et menneske at lokalisere den rigtige bunke. Især når der er så mange bunker, at man er nødt til at have flere borde i brug.
Vi havde bunkerne i alfabetisk orden, hvilket ikke nødvendigvis var den optimale fremgangsmåde.
Finde krydset: Med en stor stemmeseddel med mange kandidater er der også mange steder, der kan sættes kryds. Selvom der var en firkant, hvor man ideelt skulle sætte sit kryds, var der desuden mange, som satte et utvetydigt og dermed gyldigt kryds på linjen med partinavnet.
I praksis tog det lang tid at verificere, at en stemme var blank. Til regionsrådsvalget var der et forholdsvis højt antal blanke stemmer. Da man minutiøst måtte se på alle kandidater for at se, om der var et kryds, kunne det tage to tilfordnede op til ét minut at verificere en blank stemmeseddel.
Begrænsninger
Der findes selvsagt kun ét eksemplar af hver stemmeseddel. Vi havde cirka 2.200 stemmer til hvert af de to valg.
Der er et begrænset antal tilforordnede. Vi var i alt cirka 15, som skulle optælle begge valg.
En tilforordnet, som er kandidat, må desuden ikke optælle stemmer for sit eget parti.
Vores ad hoc-løsning
Vi havde begrænset bordplads, og opgaven med at folde de store stemmesedler ud var en opgave i sig selv. Derfor lod vi én gruppe folde stemmesedler ud og lægge dem i bunker til efterfølgende sortering.
Da vi kunne se en tendens i stemmerne, lod vi den samme gruppe foretage en grovsortering, hvor de så stemmesedlerne igennem for krydser ved de tre største partier, mens resten blev afleveret til finsortering.
Først da alle stemmer var sorteret, talte vi dem op. Samtidig blev stemmesedlerne bundtet i bundter på 25, som blev samlet i større bundter på 100 stemmesedler.
Selvom antallet af stemmesedler var det samme for regionsrådsvalget og kommunalvalget, så tog optællingen af regionsrådsstemmerne mere end dobbelt så lang tid. Formentligt undtagen i Københavns Kommune, hvor stemmesedlen til kommunalvalget var endnu mere omfattende end regionsrådsvalgsedlen.
Hvordan kunne vi have gjort det bedre?
Leave a Reply