Erhvervs-ph.d’er tjener mere end traditionelle ph.d’er

Når afhandlingen er i hus, ansættes tekniske erhvervs-ph.d.er oftest i den private sektor i fagspecifikke stillinger med høje lønninger. Derimod ansættes traditionelle ph.d.er gerne i det offentlige, hvor lønninger er lavere.

Tallene viser, at en erhvervs-ph.d. inden for et teknisk fag i gennemsnit tjener 648.074 kroner om året – eller godt 65.000 kroner mere end en traditionel ph.d., der får udbetalt 582.391 kroner.

Søger du job inden for forskning og undervisning? Se opslagene på Jobfinder

Morten Thiessen, formand for Inge­niør­foreningens Arbejdsmarkedsudvalg, mener, at virksomhederne kan springe rigtig mange led over ved at ansætte en erhvervs-ph.d. frem for en traditionel ph.d.:

»Med en erhvervs-ph.d. har du fra starten sikret forskning, som har kommercielt potentiale. Det er ikke sikkert, det gælder for en almindelig ph.d., hvis forskning måske ikke har en tydelig gevinst for en virksomhed,« fortæller Morten Thiessen om, hvorfor erhvervs-ph.d.erne er mere værdifulde for virksomhederne.

En erhvervs-ph.d. er ansat i en virksomhed, som modtager løntilskud fra staten. Lønnen ud over de 15-16.000 kroner om måneden fra staten, må den studerende selv forhandle med virksomheden.

Den studerende skal også være tilknyttet et universitet, hvor vedkommende har en vejleder og eventuelt en studiekreds. Størstedelen er tilknyttet store virksomheder.

Der er en meget lav ledighed blandt færdige erhvervs-ph.d.er. Meget få er langtids­ledige, og i perioden 2004-2010 var ledig­heden omkring 1 procent, hvilket også bidrager til det høje løngennemsnit.

Mange af erhvervs-ph.d.erne har arbejdet i erhvervslivet, før de starter. Gennemsnitligt har den studerende allerede fire års erfaring.

Erhvervs-ph.d.-uddannelsen tager tre år.

Flere vælger erhvervs-ph.d.
Måske derfor vælger stadigt flere at tage en erhvervs-ph.d. Antallet af godkendte erhvervs-ph.d.-ansøgninger er siden 2002 steget fra 50 til 122 i 2012.

»Det er fordi, det er en rigtig god idé!« siger Morten Thiessen.

»Jeg tror, flere og flere virksomheder får øjnene op erhvervs-ph.d.-ordningen, og de virksomheder, der har besluttet sig for at overleve, må kæmpe sig op i fødekæden og ikke kun satse på at udvikle ny tekno­logi. De skal også udvikle nye teorier og rent faktisk generere ny viden,« forklarer han.

For afdelingsleder for vand og spildevand i Rambøll Bodil Lorentzen er erhvervs-ph.d.-ordningen vigtig, selv om den er dyr for virksomheden.
»Med erhvervs-ph.d.-ordningen kan vi fastholde en dygtig medarbejder, samtidig med at vi i det lange løb opkvalificerer os inden for et bestemt område,« forklarer hun.

Hos Rambøll betyder det meget at få tilført ny viden:

»Det tætte samarbejde med universitetet er også med til at gøre erhvervs-ph.d.­-erne meget værdifulde for os. Vi er en videnvirksomhed,« siger Bodil Lorentzen.

Hun er selv vejleder for Tillie Madsen, som er erhvervs-ph.d. i jordvarme hos Rambøll, VIA University Collage, Horsens og Aarhus Universitet.

»Vi giver dem til gengæld et erhvervsrettet forløb, som ikke bliver et akademisk, fiktivt projekt, men et projekt, som er målrettet det, der efterspørges af virksomheder og kunder,« siger Bodil Lorentzen.

Analysen om erhvervs-ph.d.erne kan findes på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside.

Læs også: Han skal gøre Danfoss klar til smart grid

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>