Ingeniør-tillidsmand: »Frustrerende at deltage i en fup-lønforhandling«

Når virksomheder er i vækst, burde det afspejle sig i medarbejdernes løn. Sådan lyder reaktionen på årets vage lønhop på 2,7 procent fra tillidsmændene på to af landets store ingeniørarbejdspladser, Dong Energy og Radiometer.

Det er den Laveste lønstigning for ingeniører siden 1993, og ifølge Lasse Post Møller, formand for ingeniørernes virksomhedsgruppe på Radiometer, er det et udtryk for, at virksomhederne misbruger krisen til egen fordel:

»Industrien slår plat på, at Danmark er i krise, og det er meget frustrerende som tillidsrepræsentant at deltage i den slags fup-lønforhandling,« fortæller Lasse Post Møller.

På jagt efter et nyt job? Prøv Jobfinder.

Han kan sagtens genkende de 2,7 procent lønfremgang, som fremgår af årets lønstatistik fra IDA. Forrige år steg ingeniørerne på Radiometer med 2,8 procent, mens det ved sidste lønforhandling blev til 2,2 procent.

»Den nemmeste måde at få et større overskud på er at holde lønniveauet nede, mens indtjeningen stiger. Vores lave lønstigning skete til trods for, at virksomhedens omsætning steg med henholdsvis 8 procent og 10 procent. Det er ikke, fordi der ikke er penge i virksomheden, men fordi de skal bruges til at skabe likviditet for vores amerikanske ejer og betale aktionærerne,« konstaterer Lasse Post Møller.

Intern firmapsykologi

Også hos Dong Energy ærgrer det Benny Gøbel, formand for de 500 medlemmer i virksomhedens AC-klub, at den positive udvikling for forretningen ikke afspejler sig i lønudviklingen. Hos Dong opnåede ingeniørmedarbejderne en lønsumsstigning på 1,80 procent i år.

»Samfundet er stadig i krise, men Dong Energy er i vækst på blandt andet vindområdet. Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører,« understreger Benny Gøbel.

»Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører.«
Benny Gøbel, formand for AC-klubben i Dong Energy.

Hans vurdering er, at flere ingeniører hos Dong Energy forlader virksomheden i disse år netop på grund af de lave lønstigningstakter. Specielt de yngre medarbejdere, der har en klar forventning om markante lønhop de første år, bliver skuffede.

»Jeg hører jævnligt yngre medarbejdere fortælle om, at de får for lidt i løn sammenlignet med deres studiekammerater. Nogle af dem resignerer, mens andre tager konsekvensen og finder et andet job,« siger Benny Gøbel.

Dong Energy har været igennem flere fyringsrunder de seneste år, hvilket ifølge tillidsmanden har fået mange til at være forsigtige under de individuelle lønforhandlinger. Samtidig har der fra ledelsens side været krav om løntilbageholdenhed hos virksomhedens produktionsmedarbejdere, og det smitter af på de akademiske ansatte, vurderer Benny Gøbel.

»Det er noget internt firmapsykologi. Når man holder lønnen tilbage for én gruppe, føler man ikke, at man kan give en anden gruppe et lønhop. Det holder imidlertid ikke, for vi skal normalt have højere lønstigning end de faglærte,« forklarer Benny Gøbel.

DI: Efterslæb plager firmaer

De kritiske røster fra tillidsfolkene bliver mødt med undren hos Dansk Industri, hvor underdirektør Steen Nielsen betragter virksomhedernes løntilbageholdenhed som en naturlig konsekvens af de markante lønstigninger, Danmark oplevede frem til 2008.

»Høje lønninger og lav produktivitet har undermineret vores konkurrencevne, og det efterslæb plager stadig virksomhederne,« vurderer Steen Nielsen.
Han advarer imod at sætte lighedstegn mellem vækst og lønstigning, men fastslår derimod, at danske virksomheder har behov for en vækstperiode uden væsentlige lønstigninger for at få genoprettet konkurrenceevnen.

»Det er rigtig nok den laveste lønstigning blandt ingeniører i 20 år, men det er også den værste krise, vi har haft i mange år. Prognoserne for 2014 ser bedre ud, men vi må vente og se, om de holder stik,« konstaterer Steen Nielsen.

Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd i IDA, håber, at lønstigningen bliver større næste år:

»Sporene efter krisen skræmmer arbejdsmarkedet, og det betyder beskedne stigninger. Men jeg er optimistisk og fornemmer, at virksomhederne også er forsigtige optimister. Min vurdering er, at de næste par år bliver mere fornuftige, og det vil afspejle sig i større lønstigning,» konkluderer Finn R. Larsen.