Vi fortrænger og ignorerer ulemperne ved digitalisering af vores verden. Der er rigtig meget at glæde sig over ved forvandlingen fra analogt til digitalt, mildest talt fantastiske muligheder, der gør livet lettere. Men der er også indbyggede problemer.
Det er nemt at ryste på hovedet ad politiet, der deler administrator-passwords og nu kan hackes. Men virkeligheden er, at de fleste af os tumler klodset rundt mellem stribevis af websites med et virtuelt nøgleknippe, som på upraktisk vis både skal huskes og fornyes. Grænsefladen mellem os og maskinen er langt fra at være på vores betingelser, og vi forstår intuitivt ikke, hvor sårbare it-systemer er over for misbrug, og hvor vidtrækkende konsekvenserne kan være. Delte passwords er blot et menneskeligt symptom på, at vi har svært ved at erkende teknologiens omsluttende væsen.
Når verden bekymrer sig over, at demokratiers efterretningstjenester indsamler nogle borgeres digitale spor for at udundersøge, om de er terrorister, eller når de spionerer allierede magthaveres mobiler, er det måske forståeligt omend banalt. Den nødvendige og uhyggelige debat, der ikke tages, er skalering. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at et diktatur atter kan opstå i Europa. Det vil næppe nøjes med at hente oplysninger om de få tusinde brugere, som Facebook årligt afleverer på opfordring til såvel USA som store lande i Europa, ifølge New York Times.
Føj til, at ansigtsgenkendelse snart er en app i enhver mobiltelefon, og mareridtet med sammenkøring af personoplysninger på amatørplan er den næste folkesport. Det er som en sværm af action plots, science fiction-film og spionromaner, der træder ud i virkeligheden, og som flere lande forsøger at forholde sig lidt til. Såmænd også Danmark, men ikke ambitiøst nok.
På en sikkerhedskonference i Bonn i sidste uge spåede den tidligere israelske ministerpræsident Ehud Barak ifølge Frankfurter Allgemeine, at det, vi har set indtil nu, intet er i forhold til, hvad kriminelle og terrorister bliver i stand til i løbet af få år for at ramme kritisk infrastruktur som sygehuse og finansinstitutioner. Deutsche Telecoms bestyrelsesformand, René Obermann, opfordrede til etablering af en lukket Schengen-Cloud til landene i pas-unionen, så europæerne ikke skal bekymre sig om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.
Obermann glemte dog Europas egne sikkerhedstjenester. Efter 11. september for over tolv år siden er der blevet iværksat en række tiltag omkring telelogning og datasporing uden brug af retskendelser. Værktøjer, politiet har kunnet bruge til at begrænse koordinerede terrorangreb i Vesten, hvor talrige menneskeliv med stor sandsynlighed er reddet.
Men diskussionen er essentiel. Og man kan i den grad savne en tilsvarende hjemlig debat på topniveau, der hæver sig over, om vi skal bruge Javascript i NemID, eller om de er kloge nok i Digitaliseringsstyrelsen. Mens vi jubler over netbank, liker løs på offentlige Facebook-sider – blottet for bare bryster – og ønsker os intelligente elmålere til jul, bliver vi mere og mere vævet ind i en sårbar digital infrastruktur, som ligger uden for egen rækkevidde og demokratisk råderum. Den omstændighed er en af tidens allerstørste, glemte problemstillinger.
Leave a Reply