Den amerikanske kemiingeniør og biolog Jonathan Rothberg vil sammen med den svensk-amerikanske fysiker Max Tegmark fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) sekventere genomer fra 400 matematikere og teoretiske fysikere, skriver Nature.
De kalder undersøgelsen for ’Projekt Einstein’, og formålet er at finde de gener, der kendetegner matematiske genier.
Max Tegmark er i øvrigt fortaler for, at matematik ikke kun er det, som beskriver verden bedst muligt. Verden er efter hans opfattelse rent faktisk og helt håndgribeligt matematik.
Robert Plomin fra Institute of Psychiatry i London har sammen med en række russiske kollegaer for nylig forklaret, at to tredjedele af forskellen i læse- og regnefærdigheder mellem børn i den tidlige skolealder kan forklares med genetiske forskelle.
Det er meget mere end genetiske forskelle kan redegøre for forskellen i de generelle kognitive evner (g-faktoren).
Andre forskere har tidligere brugt sammenligninger mellem genomer til at finde de gener, som har betydning for blodtryk og knogletab. Robert Plumin mener derfor, at der er god mulighed for også at finde generne for de matematiske færdigheder.
Jonathan Rothbergs egen maskine skal bruges
Genomet skal findes med den Ion Torrent maskine, som Jonathan Rothberg har udviklet.
Han har tidligere været med til at grundlægge firmaet 454 Life Science, der også leverer sekventeringsmaskiner. Han solgte dette firma i 2007 for 750 mio. kr. For tre år siden solgte han Ion Torrent til Life Tech for to milliarder kroner, men fortsatte i ledelsen af selskabet indtil juni i år.
Nature beretter dog, at Projekt Einstein er mødt med modstand.
Curtis McMullen, der i 1998 modtog Fields Medaljen – en af de højeste matematiske udmærkelser der gives – for sine arbejder inden for kompleks dynamik og hyperbolsk geometri, mener, at projektet rejser en række etiske spørgsmål.
Hvis det skulle lykkes at finde de genetiske markører for matematik, kan de bruges til selektive aborter, mener McMullen, der nægter at deltage i projektet.
En lille sidebemærkning: Curtis McMullen er i den mere kuriøse afdeling kendt for at have bevist, at backgammon har en sandsynlighed på 1 for altid at slutte.
Rothberg afviser kritikken. Han mener ikke, at sådanne sjældne genetiske træk kan bruges til at udvælge de kloge babyer.
Undersøgelsen er måske for lille
Andre forskere mener i øvrigt, at undersøgelsen slet ikke er omfattende nok til en sådan bestemmelse.
En stor undersøgelse af 125.000 personer, der blev offentliggjort i Science tidligere i år, fandt kun tre genetiske markører, der havde en svag betydning for, i hvor mange år en person gik i skole.
Det er Jonathan Rothbergs private fond, Rothberg Institute for Childhood Diseases, der står som undersøgelsens sponsor.
Rothberg afviser dog at oplyse, om det i virkeligheden er ham selv personligt, der betaler omkostningerne, som skønnes at være mindst 5,5 millioner kroner.
Jonathan Rothberg støtter flere forskningsprojekter ved MIT. Det gør han med denne begrundelse:
»Det er forskning, som hæver livskvaliteten, og hvis du elsker videnskab og opdagelser og mennesker, skal du støtte grundforskning.«
Leave a Reply