I årevis har brugerne og flere undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) klaget over, at standerne til at checke ind og ud med rejsekort er nærmest identiske og svære at skelne fra hinanden i farten.
Nu – flere år efter, at rejsekortet blev taget i brug – bliver der gjort noget ved det. Standerne på alle stationer får et rødt eller grønt mavebælte, efter at forsøg på 10 stationer viste en positiv effekt.
Version2 skrev i december 2011 om kritikken af standernes design, baseret på en brugervenlighedsundersøgelse fra DTU. Og det var man også ved at gøre noget ved, sagde direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten til Version2 dengang, for knap to år siden.
Men i en ny, stor DTU-undersøgelse af rejsekort-brugervenligheden er der stadig næsten dumpekarakter fra brugerne. Og ud over nogle forsøg på udvalgte stationer er der stadig ikke kommet farvemærkning af standerne.
»Vi har over sommeren gennemført forsøg på 20 S-togs-stationer, hvor vi på ti af dem gav standerne grønne og røde ’mavebælter’ på. Det havde en lille effekt, så derfor har trafikselskaberne nu besluttet at sætte mavebælter på standerne på alle stationer,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.
Men hvorfor skulle det tage to år at nå dertil?
»Dengang for to år siden var vi i gang med forsøg med måtter foran standerne i rød og grøn. Vi kan lave forsøgene og komme med anbefalinger, men det er trafikselskaberne, som ejer standerne, og som beslutter, hvad de vil gøre, ud fra en vurdering af effekt og omkostninger. Måtterne var det trafikselskabernes ansvar at følge op på,« siger Bjørn Wahlsten.
En forklaring på, at der ikke skete mere dengang, efter måtte-forsøget, kan ifølge direktøren være, at det var svært at vurdere effekten. Derfor valgte man til de nye forsøg med mavebælter at lave a/b-test, hvor de ti stationer med mavebælter på standerne blev sammenlignet direkte med ti stationer, der lignede dem meget.
Brugerne er generelt tilfredse
Generelt mener Bjørn Wahlsten, at rejsekortet klarer sig rigtig fint, når man sammenligner med andre billetsystemer i udlandet.
»I en kundeundersøgelse fra 2012 svarede mellem 70 og 80 procent, at de ville anbefale rejsekortet til andre. Så synes jeg, at vi har ramt meget godt. Det resultat ville de fleste andre lande være glade for,« siger han.
Den store udfordring for rejsekortet er ifølge Bjørn Wahlsten, at man fra starten havde mange krav til systemet, mens tilsvarende systemer i udlandet typisk blev forenklet, fordi nogle funktioner er svære at gøre nemme at bruge.
Standeren, hvor man kan tjekke flere rejsende eller en cykel ind på et rejsekort, er for eksempel blandt de faste kritikpunkter fra brugerne – også i den nye DTU-undersøgelse.
»Mange lande har taget det valg, at det var for svært at kommunikere til kunderne. Så der skal man have ét kort til hver rejsende. Og jeg vil give de lande ret – det er svært. Vi har lavet store brugertest af det her, i to omgange, og det er stadig svært. Den stander, vi har i dag, er det bedste resultat, vi nåede frem til,« siger Bjørn Wahlsten.
Hvorfor valgte I ikke for eksempel en trykfølsom skærm i stedet for fire knapper på standeren. Det ville vel være lettere at bruge?
»Det var vores vurdering, at oppetiden ikke ville være særlig høj, hvis der var en trykfølsom skærm, på grund af hærværk. Vores udstyr har generelt set en meget høj oppetid, og det er meget vigtigt især på de små stationer. Derfor er hærværk et meget væsentligt aspekt, når der skal tages grundlæggende designvalg,« siger Rejsekort-direktøren.
Plads til forbedringer
Selvom systemdesignet ifølge Rejsekort er testet grundigt igennem med brugertest, før de blev taget i brug, er der stadig plads til forbedringer, erkender Bjørn Wahlsten.
»Du kan med rette sige, at vi kunne have gjort det bedre med standerne, ja. Og derfor ændrer vi det nu og sætter mavebælter på. Vi vurderer løbende og laver tilpasninger i systemet. Vi har for eksempel også lige ændret vores fejllyd fra standerne, hvis rejsekortet er blevet ført forbi for hurtigt,« forklarer han.
Den tidligere fejllyd blev ignoreret af 7 procent, som dermed altså steg på bus eller tog med et rejsekort, der ikke var checket ind. Den nye lyd siger ’prøv igen’, hvilket får flere til at opdage, at noget gik galt i første forsøg.
»Jeg har været med så længe, at jeg værdsætter muligheden for at blive klogere. Og når vi bliver det, så gør vi noget,« siger Bjørn Wahlsten.
Leave a Reply