Monthly Archives: November 2013

Der bliver råd til større julegaver i år hjemme hos en række af direktørerne i it-giganten Atea.

Kort efter at it-giganten Atea offentliggjorde en spareplan, som vil koste 300 af koncernens medarbejdere jobbet, kan otte af Ateas topchefer nemlig se frem til at indkassere en gevinst på tilsammen 26 millioner kroner.

De mange rare penge kommer fra indløsningen af en stribe aktieoptioner, som giver direktørerne ret til at købe Atea-aktier til en pris, som ligger markant under den kurs, som aktierne bliver handlet til på børsen i Oslo.

Læs også om baggrunden for de seneste fyringer: Derfor massefyrer Atea

Der er lidt mere en million aktier i spil, som Atea-cheferne ifølge en børsmeddelelse kan købe til en gennemsnitlig kurs på 43,34. Atea-aktien handles lige nu til kurs 66,50. Omregnet til menneskepenge giver det en gevinst til Atea-cheferne på godt 22 millioner danske kroner.

Om knap to uger vanker der oven i købet en ekstragevinst på yderligere 3,8 millioner kroner. Den 12. november har Atea nemlig indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor det eneste punkt på dagsorden er et forslag om at give udbytte på fire norske kroner pr. aktie.

De største vindere i aktiefesten er koncernchef Claus Hougesen og direktør Peter Trans, som hver står til en gevinst på mere end 4,5 millioner kroner.

Baggrund: Se Ateas seneste regnskab her

Atea-koncernens norske finansdirektør, Rune Falstad, der står til en gevinst på 1,8 millioner kroner, fortæller til Computerworld, at aktieoptionerne er en del af et treårigt program, som udløber i år. Det er grunden til, at optionerne bliver indløst nu.

Så mange penge scorer Atea-direktørerne på deres seneste aktieoptioner.

Kilde: Atea og egne beregninger

Googles kommende saml-selv-smartphone, der bliver solgt og markedsført gennem søgegigantens mobilfabrikant Motorola, spås ikke den mest lovende fremtid af it-analysehuset IDC.

IDC Nordics senioranalytiker Anders Elbak mener således, at der næppe er et stort marked for det kommende koncept, hvor Motorola leverer et smartphone-skelet, hvorefter kunderne selv kan indkøbe og sammensætte telefonen efter forgodtbefindende.

“Selvfølgelig er det sjovt, at man kan samle sin egen telefon, men det er nok mest teknologi-nørder, der har forstand og lysten til at rode med den slags ting,” vurderer Anders Elbak, da Computerworld præsenterer ham for konceptet og de foreløbige planer fra Motorolas blog.

Tiderne har ændret sig
Han peger på, at når der i ‘gamle dage’ var et marked for pc-byggere, så skyldtes det, at folk var meget interesserede i at suboptimere på deres computere.

I dag er den tilgang ifølge IDC-analytikeren erstattet af bekvemmeligheden ved at købe det hele i en samlet pakke, hvilket altså er lige præcis det modsatte af den kommende Motorola-lancering, der er døbt Project Ara.

“Der bliver da stadig udskiftet et grafikkort i ny og næ, men de fleste folk er blevet mere og mere ligeglade med teknologien, men mere interesserede i at komme i gang med at bruge deres nye smartphone eller pc,” forklarer Anders Elbak.

Findes noget tilsvarende
Han peger på, at telefonen og saml-selv-konceptet vil blive modtaget positivt af hobbyfolket.

Men Google og Motorola skal ifølge IDC ikke regne med, at saml-selv-smarthponen, og de dertilhørende dele, vil blive revet ned fra hylderne.

“I dag kan man allerede købe zoom-objekter og andre kameradele til sin telefon, men det er jo ikke – i hvert fald endnu – nogen storsællert,” fortæller Anders Elbak, og henviser blandt andet til Sonys nye smartphone-objektiver.

Kan skabe software-problemer
En af fordelene i Project Ara er ellers, at man som forbruger kan udskifte eller tilkøbe lige præcis de dele, som man står og mangler, i stedet for at købe en spritny telefon, hver gang noget går i stykker.

Anders Elbak falder dog ikke ned af stolen ved udsigten til, at folk kan forlænge livet i deres smartphone i noget nær det uendelige.

“Desuden kan der komme konflikter med Googles egen kort-software, hvis man eksempelvis fravælger en GPS i sine næste smartphone, som man selv har samlet,” vurderer Anders Elbak.

Hvorvidt IDC-analytikeren og andre skeptikere, der blandt andet kalder konceptet for et marketing-stunt, vil få ret, bliver vi nok en del klogere på i løbet af vinteren, når Motorola sender sin første alfa-version af smartphonen på gaden.

Læs også:
Google-projekt: Byg din egen drømme-smartphone

En IDC-analyse konkluderede for nylig, at mange it-chefer vil prioritere opgradering og modernisering af ERP højt i de kommende 12-18 måneder.

“Jeg tror netop, at ERP prioriteres højt, fordi tiden er løbet fra de ‘støvede systemer’,” udtalte IDC-analytiker Anders Elbak fra IDC.

Samtidig har PA Consulting interviewet 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, og de peger blandt andet på, at ERP-systemerne ikke altid er gode nok til at understøtte en verden med høje krav til agilitet og fleksibilitet.

Computerworld har derfor sat gang i en interview-serie, hvor vi både taler med CIO’er og leverandører om ERP-systemernes rolle i dag og i fremtiden.

I denne artikel handler det om Oracles bud på fremtidens ERP.

“Nogle af de konklusioner, der bliver fremhævet, kan vi absolut godt nikke genkendende til,” siger Flemming Ræbild, der har det nordiske ansvar for Oracles ERP-løsning, Fusion Applications, og selskabets cloud-løsninger inden for ERP.

Dette er helt essentielt
Han forklarer, at behovet for stadig bedre forretningssoftware ikke mindst udspringer af den benhårde konkurrence, som de fleste virksomheder har som et grundvilkår i dag.

“Det er noget, der ikke stopper. Man skal hele tiden være ekstremt skarp for at klare sig i konkurrencen. Det betyder, at det er ekstremt vigtigt, at man er i stand til at tage hurtige og rigtige beslutninger.”

“Det er det, der er det helt essentielle i ERP-systemernes funktion – at de skal være med til at danne et beslutningsgrundlag, der gør, at man kan være med til at træffe de rigtige beslutninger, og at man kan træffe dem hurtigt,” siger Flemming Rebild til Computerworld.

Fortsættes …

Nokia-koncernen, hvor Microsoft i øjeblikket venter på at få lov til at købe mobilafdelingen, viser gode takter, der tyder på en sundere økonomi.

Selv om omsætningen er dalet med 22 procent til 42 milliarder kroner, bringer bundlinjen alligevel gode nyheder.

Driftsresultatet for tredje kvartal ender på 880 millioner kroner, hvilket er en positiv drejning fra samme periode sidste år, da selskabet tabte 4,2 milliarder kroner.

Mobilafdelingen har stadig tab, men kan også notere en solid fremgang i salget.

I det kvartal, der netop er opgjort, er tabet på 640 millioner kroner, hvilket skal ses i sammenhæng med samme periode i fjor, da tabet var fem milliarder kroner.

Telefonerne er på vej til USA
Ligeledes er salget af Lumia-telefonerne øget med 19 procent på et enkelt kvartal, og det bringer antallet af disse modeller op på 8,8 millioner styks.

En effektiv og massiv markedsføringskampagne har givet pote, ikke mindst i Amerika, hvor Nokia tidligere har haft store problemer.

I Nordamerika er Nokias telefonsalg næsten tredoblet fra 500.000 solgte enheder til 1,4 millioner på et enkelt kvartal.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Venter med champagne
Den konstituerede boss, Risto Siilasma, lader alligevel champagnen ligge i køleskabet.

Når man regner udgifter og skat med ind i regnskabet, er der nemlig stadig et samlet underskud på 775 millioner kroner.

Det er dog kun lige godt en tiendedel af de problemer, som Nokia stod over for i samme kvartal sidste år, da tallet var næsten 7,5 milliarder kroner.

Netværket trækker
Det er specielt Nokia Solutions and Networks, der trækker butikken i den rigtige retning.

Omsætningen i denne del af butikken har fået et lille hak nedad fra 1,3 milliarder kroner sidste år til 1,2 milliarder kroner i år.

Men det hører med til historien, at verdens samlede omsætning i denne kategori er faldet med 26 procent.

Risto Siilasma betragter – måske ikke så overraskende – resultatet som den største kovending i Nokias historie.

Læs også:
Dansk Nokia-chef: Sådan ser vores fremtid ud nu

Derfor har Elop brug for udskældt gigant-bonus: Skal skilles

Domæner som www.sparetrip.dk, www.bankpakker.dk og selvfølgelig www.jyskebank.dk er købt af Jyske Bank.

Men måske mangler et vigtigt domæne i porteføjlen.

For nu lurer en navnestrid mod konkurrent, skriver Børsen.

Striden vil stå mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro på den ene side og Jyske Bank på den anden.

For begge banker kan tænkes at gøre krav på navnet “Jutlander”, skriver avisen.

Sagen er nemlig den, at Jyske Bank har flere binavne, der skulle ligge tæt op af navnet Jutlander.

“Vi er gået i gang med at undersøge sagen vedrørende binavne. Yderligere kommentarer har vi pt. ikke til den sag,” udtaler administrerende direktør Anders Dam fra Jyske Bank til Børsen.

Ser man på domænerne, er jutlanderbank.dk ejet af Stargate Designbureau, der har “Jutlander Bank A/S, Aars” og Sparekassen Hobro som kundereferencer.

Stargate Designbureau har registeret domænet den 15. oktober 2013.
 
Parter mellem hus forbi
Computerworld har været i kontakt med de to banker for at høre nærmere om domænerne.

“Du har henvendt dig angående domænenavnet Jutlanderbank.dk. Hertil er blot at sige, Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro, der i fællesskab er i gang med at skabe Jutlander Bank, ikke anser sig selv som deltager i nogen navnestrid,” lyder det fra Bjarne Hvirring, der er kommunikationschef hos Sparekassen Hobro.

Og hos Jyske Bank vil man ikke svare på, hvorvidt banken fortryder ikke at have købt det omtalte domæne.

“Det har vi ingen kommentarer til,” lyder det fra direktør Frank Pedersen fra Kommunikation og Marketing hos Jyske Bank.

Fortsættes …

I de to foregående blogs viste jeg hvordan efterretningstjenesterne indsamler enorme mængder personfølsom data og udfører masseovervågning på et niveau der aldrig tidligere er set – eller har været muligt.

Snowdens afsløringer viser helt klart, at danskerne bliver aflyttet og at masseovervågningen ikke drejer sig om terror. Hvis overvågningen drejede sig om at bekæmpe terror var det ikke nødvendigt at aflytte det tyske statsoverhoved, spionere på G20, at hacke EU, hacke FN, bygge endnu et exabyte datacenter osv, osv.

Potentialet for misbrug er enormt stort
Afsløringerne viser, at vi alle bliver passivt overvåget igennem konstant indsamling af enorme mængder ekstrem personfølsom og kritisk data og nogle få personer, som Merkel bliver aktivt angrebet.

Se illustrationen af NSA Frameworket i højre side:

Professor John Naughton (læs originalen her):
“Spol et årti frem og forestil dig en leder af NSA og de øvrige efterretningstjenester, der skal beskytte os imod terrorister og alle øvrige trusler der kan være aktuelle på det tidspunkt.

I NSA alene er der nu over 50.000 ansatte, der har adgang til hver eneste email, log over hver eneste side på internettet, SMS’er, telefonsamtaler og hver eneste post på alle sociale netværk hver eneste politiker nogen siden har lavet.

Lederen af efterretningstjenesten er ét klik fra at tilgå location information der viser hver eneste bevægelse og hver eneste rejse politikeren har lavet siden han/hun fik sin første telefon som teenager, hver eneste kreditkort betaling, hver eneste flyrejse. Alt.

Og fortæl mig så at politikeren ikke vil være lige så bange for efterretningstjenesten, som deres forgængere var for J. Edgar Hoover.”

Se oversigten over NSAs partner cirkler for en oversigt over hvor mange parter der har adgang til overvågningsdata:

Det er vigtigt at forstå, at sagen ikke drejer sig om en efterretningstjenestes aflytning af udvalgte statschefer. Problemet er ikke, at Statsministeren måske er et uinteressant mål, eller om hendes OpSec er så fantastisk, at hun personligt ikke bliver aflyttet.

Der er væsentlig forskel på at en efterretningstjeneste målrettet forsøger indsamle information om mistænkte personer, og på at masseovervåge alle der bruger telefoner eller bruger internettet. Og efterfølgende dele den indsamlede følsomme data med tusindvis af spioner.

På samme måde som der er forskel på at bryde kryptering (efterretningstjenesternes arbejde) og aktivt arbejde på at sprede dårlig kryptering til alle (på ingen måde deres arbejde).

“Bugging, burglary and bribery”  
Det ser ud til vi har givet spioner adgang til fortrolig og følsom dansk data igennem fuld adgang til metadata, lokationsdata og full-content webtrafik. Det er din og min data vi taler om, ikke anti-terror, fokus på statsledere eller “udenlandske efterretninger af den type, som alle lande indsamler“.

Et af af grundene til det er et problem er, at den type efterretningstjeneste udfører en del af deres arbejde igenem pres, trusler og bestikkelse.

Det er farligt for Danmark
Det er klart, at hvis Danmark giver udenlandske efterretningstjenester fri adgang til enorme mængder information om alle danske borgere, så får den danske efterretningstjeneste meget nyttig information retur. Men, uanset hvor effektivt det var, var masseovervågning uacceptabelt i Stasi-tyskland og det burde være uacceptabelt i Danmark i dag.

Videoovervågning i alle rum
Nyt tankeeksperiment. Lad os sige Danmark hjælper USA med at installere kameraer i alle rum i alle danske hjem imod en gang imellem at få adgang til udvalgte billeder.

Den ansvarlige minister forklarer hvorfor det ikke er et problem:

De optager alt der sker i alle rum, men som udgangspunkt er der ingen mennesker der ser optagelserne. Computerprogrammer ser det hele igennem og holder øje med om der er noget der kunne være interessant. Hvis der bliver flagget som interessant ser mennesker det selvfølgelig igennem – sammen med optagelserne af alle dem de kender.

Filmene ligger beskyttet i et kæmpe datacenter i USA, så det kræver at man er en af de ca 50.000 sikkerhedsgodkendte amerikanere, tusindvis af englændere, australiere, new zealændere og canadiere, eller alle ikke-amerikanere over hele verden med mere begrænset adgang at søge i filmene.

Hvis de søger på din adresse (en NSA “strong selector”) kan de alle se alle film optaget i alle rum, og hvis et nøgleord (NSA “soft selector”) matcher noget optaget i dine rum kommer dine film selvfølgelig også med i undersøgelsen.

Men med mindre du er et interessant mål, eller falder inden for et af fokusområderne (international handel, nye teknologier, “økonomisk stabilitet” osv, osv) ser normalt ingen dine film. Så det er jo fint nok at vi har givet USA, England, Canada, New Zealand og Australien og de andre fuld adgang til at filme 24 timer i døgnet i alle rum, ikke?”

Nu nærmer kommunalvalget sig med hastige skridt.

Men som de sidste mere end hundrede år: Uden mulighed for at stemme via e-valg.

Debatten om forsøg med e-valg har dog ikke ligget helt stille i den seneste månedstid, da man blandt andet har prøvet sig frem i Norge.

Faktisk har S-ordfører Karin Gaardsted udtalt sig til SamData-magasinet om netop muligheden for e-valg i Danmark, som hun afviser pt.

Siden skrev hun også på Twitter om samme emne.

Ny S-linie?
Derfor har jeg forsøgt at få afklaret, om der er en ny S-linie på området.

For Socialdemokraterne var jo varme fortalere for forsøg med e-valg i forbindelse med et tidligere lovforslag.

Men det blev som bekendt fjernet af et flertal, som tildelte indenrigsminister Margrethe Vestager (R) en politisk lussing.

Nederlagets bagmænd fik hårde ord med på vejen af den tidligere S-ordfører Trine Bramsen – der kaldte Venstre for Danmarks mest vattede parti – og en stribe radikale politikere, herunder Morten Østergaard.

Blandt andet blev Venstres Michael Aastrup-Jensen skældt ud for ikke at ville fremskridtet.

I dag udtaler Karin Gaardsted, at hun slet ikke kan svare på, hvorvidt hun vil stemme for eller imod lovforslaget fra dengang.

“Forslaget var før min tid som ordfører på området, og som det ser ud, er det ikke kommet videre i behandling – derfor er det et hypotetisk spørgsmål, du stiller mig.”

“Det er ikke muligt at vide, hvordan behandlingen af forslaget ville være endt, og derfor kan jeg ikke svare,” skriver hun i en mail.

Du kan læse spørgsmål og svar stillet og svaret per mail til sidst i artiklen her.

Norske erfaringer
Nu vil Karin Gaardsted se på erfaringerne fra Norge, som du kan læse mere om her.

Der har ikke været nye meldinger om danske lovforslag, der skulle tillade forsøg med e-valg i Danmark.

Hos Venstre tolker man S-svaret i en klar retning.

Hos Venstre tolker it-ordfører Michael Aastrup-Jensen S-ordførerens svar derhen, at Socialdemokraterne er blevet klogere.

“Det lader til, at Socialdemokraterne har fulgt med og kan se, at der fortsat er stor utryghed omkring det her,” siger han.

Han peger på, at der selv i Norge var usikkerhed.

It-fan – men ikke evalg-fan
Han understreger, at Venstres holdning fortsat er, at der på valg-området aldrig må være mistanke om mulig snyd.

“Det nuværende system er gennemprøvet, så hvorfor ændre det,” spørger han.

Michael Aastrup-Jensen pointerer, at han er “digitaliseringsfan”, men det må ikke blive digitalisering for digitaliseringens egen skyld.

Hos de Radikale er Andreas Steenberg blevet ny it-ordfører.

Men han henviser til kommunalordfører, der kører denne sag.

Og hos kommunalordfører Marlene Borst Hansen fra De Radikale henvises til samme holdning, som partiet tidligere har lagt.

“Som du kan læse af den radikale ordførertale til 1. behandlingen i Folketingssalen, så kunne RV støtte forslaget,” lyder det i en mail fra hende.

Påfaldende?
Har S fået en ny linje på e-valgsområdet? Vurderer selv.

I hvert fald er det påfaldende at en S-ordfører ikke vil bakke op om et få måneder gammel lovforslag fremsat af en fra regeringens top: Margrethe Vestager (R).

Primær kilde: Mail fra S-ordfører:

Hej Karin
Jeg kan se, at du ytrer dig en del på blandt andet Twitter om e-valg. Kunne du svare på, hvorvidt du ville stemme for eller imod det lovforslag, der tidligere blev stillet om forsøg med e-valg i Danmark?
Med venlig hilsen
Kristian Hansen
Computerworld

Hej Kristian
Undskyld mit sene svar. Der har ikke været fremsat lovforslag om forsøg med e-valg, og der er heller ikke i dette års lovkatalog forslag om en sådan lovændring. Jeg har understreget betydningen af, at danskerne har tillid til den måde, vi afholder valg på i Danmark. Gennemskuelighed og tillid er altafgørende faktorer. Vi afventer nu erfaringerne fra Norge, hvor man i forbindelse med Stortingsvalget har gjort sig nogle erfaringer med e-valg. Norge har ikke meldt ud endnu, så vidt jeg ved, men jeg forventer, at det sker snart.
Mange hilsner Karin

Hej Karin
Tak for svaret. Kunne du venligst svare på følgende: Ville du have stemmet for eller imod lovforslag L 132? L 132 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling m.v). Af Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) Kan læses her: http://www.ft.dk/ (…)
Med venlig hilsen
Kristian Hansen
Computerworld

Hej Kristian
Her er mit svar: Forslaget var før min tid som ordfører på området, og som det ser ud, er det ikke kommet videre i behandling – derfor er det et hypotetisk spørgsmål, du stiller mig. Det er ikke muligt at vide, hvordan behandlingen af forslaget ville være endt, og derfor kan jeg ikke svare. Jeg har tidligere udtalt, at det er helt afgørende vigtigt, at der er tillid til valg i Danmark, at vi er sikre på, at valg er retfærdige og uden påvirkning udefra.
Med venlig hilsen
Karin Gaardsted

Skribenten har skrevet flere stribe blogindlæg om e-valg.
De kan læses her.

Og så blev det sidste dag på SAP Teched. Fjerdedagen er altid lidt mere stenet, fordi næsten alle er på vej hjemad og mange har allerede valgt at tage hjem om torsdagen. Det gør det dog muligt at komme ind på de sessioner, som normalt har været fyldte, så derfor var fokus i dag på Netweaver Cloud Integration og Gateway.

Gateway var igen spændende at høre om, fordi det endelig begynder at give mening. For det første er prismodellen blevet meget mere attraktiv, idet man nu reelt kan få Gateway gratis hvis man allerede har SAP. Dernæst er gateway rigtigt god til at udstille bruger centriske services, idet man let kan lave nogle webservices fra SAP Backend, som man kan udstille via REST og Odata protokollen. Måden det sker på er, at man enten via standard transaktioner i SAP vælger felter, som skal udstilles – eller også vælger man felter i allerede definerede webservices og udstiller kun relevante felter for en bruger centrisk service.

Jeg har i lang tid ikke kunnet se, hvorfor man ikke blot kunne udnytte PO til dette, men hastigheden og bruger scenarierne giver god mening – især fordi behovet for logning oftest er lavere til disse services, og nu vil det reelt være muligt for forretningskonsulenter at lave brugercentriske webservices. Jeg ved faktisk ikke om brugercentrisk er et ord eller om det blot er et fordansket engelsk ord, jeg netop har opfundet, men hvad jeg mener med det er, hvis man skal tilgå SAP data via en Sharepoint portal, mobile applikationer o.l., så er der andre krav end hvis det f.eks. Er maskine-til-maskine kommunikation eller hvis man skal flytte store datamængder.

Gateway er således også det, som benyttes til alle de mobile applikationer, som ligger i SAP Fiori. Fiori bliver i fremtiden nok den indgang, de fleste brugere vil have til SAP, mens man så vil have enkelte super brugere, som skal sidde i backend og håndtere data. Eksempelvis har jeg svært ved at se hvorledes fakturahåndtering kan udstilles som en mobil applikation, fordi man har brug for en masse forskellige data og funktioner, som ikke giver mening at udstille til en mobil grænseflade.

Gateway kan enten installeres lokalt, som en del af SAP ECC eller også kan man få en “Cloud connector” som tilgår Netweaver gateway i skyen, og så har man det der hedder SAP Gateway as a service. Det anbefales ikke at installere gateway som en del af SAP ECC, fordi der er brug for en separat instans, såfremt der kommer opdateringer til Gateway. Det vil ellers være for ofte ens SAP ECC miljø er nede, for at kunne håndtere opdateringer af Gateway. Det er også derfor jeg har svært ved at se værdien i Cloud Connector – fordi den netop kræver at du har installeret Gateway som en del af SAP ECC, og så har du en separat hardware boks til Cloud Connectoren, som sørger for at sende data ud i skyen. Cloud Connector sørger derfor ikke reelt for mindre kompleks landskab, hastigheden bliver ikke bedre (tværtimod) og Gateway as a service giver derfor kun begrænset mening. Det kan være tingene ændrer sig, men umiddelbart tror jeg ikke på Gateway as a Service endnu.

Netweaver Cloud integration (NCI) er et spændende supplement til virksomhedens middleware systemer, og det er dybest set en light version af SAP PO, som ligger i skyen. Skal man således lave cloud-2-cloud integration eller cloud-2-premise integration, vil det give mening at benytte NCI, men det kræver at man har en SAP PO eller en cloud connector, før man kan tilgå data på on-premise systemer. Sammenspillet mellem PO og NCI er rigtigt godt, idet man kan eksportere PO interfaces og integrationsflow til NCI og direkte bruge dem her. Det jeg fik af vide var, at havde man over 10 interfaces til on-premise systemer, så bør man overveje at benytte PO og sikre data til og fra on-premise systemer via dette.

Må hellere stoppe for denne gang, for kan se at indlægget igen er ved at blive for langt – og så må det blive i løbet af næste uge, at jeg vil lave en opdatering om B2B mulighederne med SAP PO (hvor især mulighederne for at lade leverandørerne opdatere egne info om sine integrationspunkter, ser spændende ud) og Solution manager (som bliver mere og mere integreret i SAP landskabet, men nu også kan bruges til non-SAP styring).

Så blev det tredje dagen på SAP Teched, og folk begynder at se lidt mere trætte ud, men til gengæld bliver underviserne mere og mere friske og veloplagte. Så det går vel meget godt sammen.

Første ting på dagen for mig, var Operational Process Intelligence (OPI), som jeg skrev en smule om først på ugen. Her fik jeg mulighed for at gå i dybden med det, og det ser faktisk rigtig godt ud. Det spændende er, at man prøver at anskue integrationsproblemtik fra en forretningstankegang i stedet for en teknisk tankegang, og det giver rigtigt god mening. Nu har jeg lavet mange integrationer gennem tiden, og lige meget om det er smart SOA, simpel fil transfer eller komplekse BPM workflows, så er det næsten altid forretningen man har brug for, for at håndtere fejl.

Måden OPI fungerer på er, at man definerer sin forretningsprocess, som skal overvåges, og dette gør man dybest set via et proces diagram med forskellige procespunkter. Man har så mulighed for, at allokere tekniske integrationspunkter til de forskellige procespunkter (indgangs- og udgangspunkter), og definere hvorledes man holder styr på separate processer (i.e. ordrenummer, cpr-nummer og lignende). Det gør det muligt ikke kun at overvåge SAP systemer, men hele forretningsprocesser, da der som sagt er tale om integrationspunkter – som altså også kan være mellem ikke-SAP og ikke-SAP systemer. Herefter er det muligt at definere KPI’er for, hvornår det er godt, ikke så godt eller dårligt – eksempelvis går det godt hvis man får en ordrebekræftelse tilbage fra sin leverandør indenfor 1 time, ikke så godt hvis der går op til 1 dag, og derefter er det dårligt – og samtidig kan man også se hvor mange beskeder, der er fejlet.

Dybest set får man så et enkelt skærmbillede, som fortæller hvor mange processer der er i gang i de forskellige trin, og hvor mange der er i hvilken status. Og det er selvfølgelig muligt at bore ned og få specifikke detaljer om de forskellige processer, som er forsinket og/ellerhar fejlet. Det giver ikke mening altid, men har man f.eks. Mange B2B integrationer, så er det faktisk rigtig interessant hurtigt at se, hvor ting fejler og hvilke leverandører reagerer langsomt. Man vil også kunne se hvilke leverandører der ofte laver fejl, har problemer med logon, leverer dårlig datakvalitet o.s.v. Mulighederne er vildt spændende – og det er tydeligt at forretningsviden bliver mere og mere vigtigt for at lave integration, og nu bliver det tydeligt.

OPI kræver SAP HANA, og det er grunden til, at Process Orchestration (PO) fra version 7.4 kan køre på SAP HANA. Således kan man tilgå data direkte i HANA og der er ikke brug for replikering af data. På sigt vil PO også opleve hastighedsforbedringer, men lige nu er det mest i forhold til monitorering, at man oplever denne forbedring. Og selvfølgelig har SAP lavet rigtigt mange standard processer, som man kan bruge direkte i OPI (og tilpasse som man vil), såfremt man kører på PO 7.4.

Dette leder mig til PO 7.31/7.4, for jeg fik deltaget på et seminar om PO’s roadmap i går, og det giver god mening at følge op med info herom. Således kører PO på en java single stack, og det blev slået fast i går, at det er SAP’s strategi at køre single stack og at ABAP stack’en ikke anbefales. Så alle der installerer nye systemer bør slet ikke overveje dual stack, og dem der har dual-stack bør overveje at gå single stack vejen fordi det er billigere hardware omkostninger, mindre kompleks landskab, mere stabilt, hurtigere og al nyudvikling kommer hertil. Så der var ingen tvivl om, at man bør komme af med sin dual-stack. Har man dog mange ccBPM på sit gamle system, så vil man fra SP9 af PO kunne køre med abstrakte interfaces også, hvilket vil lette transitionen til det nye system og så blev det anbefalet at bruge integration patterns, som nu også er en del af PO.

Generelt blev BPM delen af PO pushet meget, og det er også interessante forbedringer med muligheder for substitutioner, understøttelse af komplekse forretningsprocesser, integreret monitorering, simpel interface til såvel mobiler som almindelige browsere o.s.v. Det er bare svært at beskrive det dybere i denne blog, så vil i stedet blot sige, at nu håndterer PO komplekse workflows på tværs af systemer, med simpel og letanvendelig brugergrænseflade og performance er god – derfor bør man overveje at gå den vej i stedet for workflows i separate systemer. Samtidig – kan BPM’er direkte kopieres ind i OPI, og så kan man hurtigt definere KPI’er for sine workflows.

PO er også blevet mere åben, og der er således åbne API’er til at tilgå og opdatere alle data på tværs af platformen. Så man behøver reelt aldrig at logge på PO for at monitorere eller bruge workflows, idet man faktisk kan få det distribueret til de andre systemer man bruger – om det er Sharepoint, Sitecore, Lotus notes eller lignende – så kan PO’s API’er understøtte, så længe der understøttes SOAP. Så PO er reelt blevet en åben platform hvilket passer godt med, at den nu er en ren java applikation.

Nå – allerede ved at blive en lidt for lang blog, så må hellere stoppe for i dag. I morgen er en kort dag og sidste dag, og så regner jeg med at få plads til at beskrive Solution Manager nyhederne, Netweaver Cloud Integration og lidt om B2B mulighederne i SAP PO.

Research In Motion (RIM), selskabet bag Blackberry-telefonerne, har det svært. Deres nye platform har ikke slået an og kunderne er betænkelige ved at købe dets produkter. Selskabet har selv annonceret, at det undersøger strategiske muligheder – mao. opkøb af firmaet. Det er også blevet foreslået, at dele af selskabet kan sælges.

I mellemtiden er der i september lavet et købstilbud for RIM, som lyder på 4,7 mia. USD (eller 9 USD per aktie). Markedsværdien ligger i dag omkring 4,2 mia USD, hvilket sandsynligvis afspejler investorernes usikkerhed om hvorvidt handlen bliver til noget.

Det anslåes, at firmaet har ca. 2,6 mia. USD i likvid kapital og at dets netværkafdeling er knap 1 mia USD værd. Der er således ca. 1 mia. USD tilbage for at nå op til dets markedsværdi.

Det interessante er nu, at firmaets patentportefølje er vurderet til ca. 2,25 mia USD. Der er mange måder at anslå sådan en værdi på, og nogle anslår 5 mia. USD, men lad os være konservative og holde os til lidt over 2 mia. USD.

Hermed er firmaet værdier lige under 6 mia. USD, men er kun vurderet af aktiemarkedet til 4,7 mia. USD. Den forskel må skyldes, at det anslåes at koste penge at overtage resten af biksen (og lukke den ned).

Mao. udgør patentporteføljen ca. havdelen af firmaets markedsværdi, mens den anden halvdel er rede penge. Afhængigt af hvor dyrt det menes at være at overtage hele firmaet, kan aktieprisen falde yderligere, men jeg tror, at kursen ikke kommer meget lavere – alle andre værdier i firmaet er nedskrevet til 0 eller regnes for negative, så de resterende værdier (pengene og patenter) holder hånden under prisen på firmaet.

Det er set før, at patentporteføljen reelt udgør den eneste værdi i et firma, der har oplevet voldsom tilbagegang. Firmaets produkter kan være umulige at sælge, men det ses meget sjældent, at der ikke er nogle aktører, der er interesserede i at overtage firmaets immaterialrettigheder.

Det er muligt, at RIM kan komme stærkt tilbage, men i mellemtiden udgør patentporteføljen (samt rede penge) en nedre værdi for firmaet.