Tæt trafikeret højrisikotunnel får simpelt sprinklersystem

En ny type sprinkler skal stoppe brande i det, der bliver en af verdens længste, tæt trafikerede biltunneler, Förbifart Stockholm.

At tunnelen anlægges i storbymiljø, medfører ikke alene tæt trafik. Den får ifølge beregningerne en årsdøgnstrafik på 145.000 biler i 2035. Det betyder også, at tunnelen får mange fra- og tilkørsler. Det stiller ekstremt høje krav til brandsikkerheden i tunnelen, der med sine 16,5 kilometer bliver Sveriges længste.

Derfor har Trafikverket og rådgiveren Brandskyddslaget sammen med Sveriges Tekniska Forskningsinstitut udviklet et nyt sprinklersystem til de to tunnelrør. Tunnelrørene får hver sit sprinklerrør midt i taget og for hver femte meter to dyser, der kan sprøjte 375 liter vand pr. minut, horisontalt og i hver sin retning.

Tunnelrørene bliver oversprøjtet af lige så meget vand, som hvis to brandmænd oppe under loftet og for hver femte meter sprøjtebekæmpede branden.

På en 50 meter lang strækning nærmest branden bliver store dråber kastet til siden, så de dækker hele tunnelens bredde.

Kommer til at danne skole i hele verden

Forsøg med at bekæmpe brande med sprinklersystemet i den nedlagte norske Runehamartunnel er ifølge Ulf Lundström, der koordinerer tunnelsikkerheden i Trafikverkets vejtunneler, gået over forventning, for systemet bekæmpede effektivt en 50 MW brand, hvilket svarer til 20 overtændte biler.

Til sammenligning har tilsvarende forsøg med vandtåge og traditionelle sprinklere bare klaret at begrænse og dæmpe tilsvarende brande. Der er ingen garanti for, at sprinkler- og vandtågeanlæg kan slukke en tunnelbrand, hvis den er uden for anlæggets rækkevidde.

Prisen ventes at blive halvt så høj som prisen på et traditionelt sprinklersystem, hvor dyserne sprøjter nedad. For at dække hele tunnelen kræver det nemlig flere rør. I stedet for rustfrie rør anvender det nye system desuden billigere stålrør, beklædt med termoplast på både yder- og inderside for at mindske risikoen for korrosion.

»Det kommer til at påvirke synet på dimensioneringen af fremtidens brandbekæmpelsessystemer rundt om i verden,« forudser Ulf Lundström.

Femerntunnel følger med på sidelinjen

I Femerntunnelen som i de fleste andre europæiske tunneller udgøres brandbeskyttelsen af en kombination af flugtveje og ventilationanlæg, der blæser røggasserne i trafikkens retning. Det er en god løsning i tunneller, hvor trafikken foran branden hurtigt kan komme ud af tunnelen. Men den duer ikke i en så tæt trafikeret tunnel, som Förbifarten forudsættes at blive. Ved kø kan der være bilister på begge sider af branden, og så er afstanden mellem nøddørene den afgørende sikkerhedsforanstaltning.

Alligevel er en af dem, der fra sidelinjen interesseret har fulgt udviklingen af det svenske sprinklersystem, Kim Smedegaard Andersen, der er designchef på Femernbælttunnelen:

»Jeg kender godt ideen med at lave et meget enkelt sprinklersystem, der består af rør og dyser og sprøjter som et tropisk regnvejr, dvs. 6-10 mm i minuttet,« siger Kim Smedegaard Andersen, der har set forstadier til det svenske system.

»Vi overvejer stadig brug af sprinkler- og vandtågesystem i Femerntunnellen,« siger Kim Smedegaard Andersen, der snart sender en såkaldt PIN, Pre Information Notice, på elektriske og mekaniske installationer med anmodning til firmaer om at søge prækvalifikation til EU. Udbuddet bliver sendt til de prækvalificerede selskaber til næste efterår.

Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Tyskland og Danmark får et langsgående ventilationsanlæg, dimensioneret til at blæse røg fra 200 MW brande ud igennem tunnellen til dens udgangsportal. Desuden kommer tunnelkonstruktionen til at kunne klare en røggastemperatur på 1.350 grader celsius i to timer uden at kollapse.

Men faktisk er sprinkling slet ikke med i Femerns risikoregnskab og som sådan ikke nødvendigt for at få tunnelsikkerheden godkendt. I dialog med indsatsmyndighederne vurderer Femern A/S, hvis sikkerhedsdesign for nyligt blev kåret som Europas mest innovative, alligevel at et sprinkleranlæg vil være en god sikkerhed for at køle branden ned og bekæmpe den, inden den bliver farlig og spreder sig til flere biler.

Femern-tunnelen bliver dimensioneret til 200 MW, fordi tunnelen skal kunne klare en brand i en olie- eller benzintankvogn. En brand i en almindelig bil ligger på 15-20 MW, 25 MW i en bus og 35 i en mindre lastbil.

SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, der gennemførte forsøgene, er delfinansieret af EU’s program for transeuropæiske transportnet, TEN-T, hvis opgave det er at forbedre den europæiske transport-infrastruktur.