Indvinding af skifergas og -olie har forandret USA og dermed verden de seneste år. Imens hænger Europa i bremsen, og selvom skifergas er kommet på den poltiske dagsorden i flere hovedstæder i jagten på ‘den amerikanske drøm’, tyder meget på, at det må blive ved drømmene. I hvert fald i de næste mange år.
Sådan lyder det fra Bruno Courme, der er chef for skifergas i Europa hos verdens femtestørste energiselskab, franske Total – og dermed en af de fagfolk, der er tættest på udviklingen.
»Vi har helt sikkert skifergas i Europa, det er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er bare, om vi kan få fat i den, og om gassen i realiteten er en ressource, der vil forandre Europa. Det er betydeligt mere usikkert,« siger Bruno Courme.
Ingeniøren møder den franske skifergaschef ved Dansk Gas Forenings årlige konference, der blev afholdt forrige uge i København. Her holdt Bruno Courme et oplæg om udviklingen inden for skifergas i Europa, der skabte en del rumlen og mumlen blandt gasfolkene. For hvis man hører til dem, der drømmer om uafhængig energiforsyning, økonomisk udvikling og reduktioner i CO2-udslippene fra energiproduktionen, var det et noget nedslående budskab, Total-chefen leverede.
»Skifergas er vigtigt for Europa og for den europæiske energipolitik. Det ser vi også med den store politiske interesse, der er, og som vi især mærker der, hvor vi er aktive. Jeg er sikker på, at skifergas kan få stor regional betydning i de områder, hvor industrien vil blive udviklet og skabe masser af udvikling og job, men det vil aldrig blive på samme niveau og med samme globale aftryk, som vi har set i USA. Det er simpelthen urealistisk,« siger Bruno Courme.
På papiret er potentialet ellers til stede. Det amerikanske energiagentur, EIA, har i flere analyser anslået, at flere europæiske lande gemmer på endog meget store mængder skifergas og -olie – ikke mindst Danmark, der anslås at sidde på 900 milliarder kubikmeter. Det svarer til cirka fem gange de mængder, vi har produceret i Nordsøen.
Politik og geologi står i vejen
De fleste europæiske eksperter vurderer dog estimaterne fra EIA som stærkt overdrevne, og det synspunkt møder fuld opbakning fra Bruno Courme.
»Problemet er, at der indtil videre ikke er gjort tilstrækkeligt attraktive kommercielle fund hverken i Polen, som har uddelt flest licenser, eller andre steder i Europa. Du kan selvfølgelig finde prognoser, der er meget optimistiske i forhold til potentialet i Europa, men de er efter min vurdering ikke realistiske,« lyder det fra Bruno Courme, som dog ikke vil give sit eget bud på en realistisk vurdering af mængderne.
Men gas er der, fastslår han. Så spørgsmålet er, hvorfor gassen ikke siver fra utallige brønde rundt om i Europa. Det er der både geologiske og politiske årsager til. Teknisk kan man sagtens indvinde skifergas, men det er ikke nok, at der er gas. Der skal være gas i kommercielle mængder, og den skal være af god kvalitet. Den viden har man i USA, hvor man kender undergrundens beskaffenhed særdeles godt, men ikke i Europa, hvor der er ringe viden på grund af manglende aktivitet, fremhæver han.
»Mens amerikanerne har boret onshore i årtier, har olie- og gasindvinding i Europa bortset fra ganske få steder fundet sted offshore langt fra tætbefolkede områder. Vi er slet ikke vant til at skulle forholde os til industrien på samme måde. Samtidig er det de amerikanske grundejere, der har retten til de mineraler, der måtte være i undergrunden. Sådan er det ikke i Europa, hvor det er staten, der ejer undergrunden. Det gør det sværere at finde lokal opbakning for selskaberne,« siger Bruno Courme.
I flere lande er der stor skepsis over for skifergassen, og ikke meget tyder på, det vil ændre sig lige med det samme. Slet ikke før det komme valg til Europa-Parlamentet næste år. For nylig besluttede tyskerne at indføre et moratorium mod skifergas. Det samme har Frankrig gjort, og flere andre lande er stærkt skeptiske trods det store potentiale.
»I øjeblikket er det faktisk kun Polen og Storbritannien, der er meget positive over for skifergas. Resten er imod eller afventer,« konstaterer Bruno Courme.
Holder fast i Danmark
Men selv om der så skulle komme større politisk opbakning de kommende år, er onshore-industrien mildest talt i sin vorden. Skifergasproduktion kræver relativt mange boringer, men indtil videre kan Europa ifølge Total mønstre i omegnen af 80 boringer, og ingen er endnu boret horisontalt, som indvinding af skifergas kræver. I USA er tommelfingerreglen, at det kræver cirka 50 brønde at karakterisere et potentielt reservoir og fastslå, om der er kommercielt attraktive mængder. Samtidig har amerikanske selskaber lavet horisontale fraktureringer på land i årevis og forfinet teknologien løbende.
»Det viser lidt om, hvor stor forskellen reelt er mellem USA og Europa på det her område. Endelig mangler vi hele den industrielle skov af underleverandører, der er nødvendig for den her type operationer. De findes i Europa, men slet ikke i en skala, der er sammenlignelig med USA,« fortæller Bruno Courme.
Hans udmeldinger betyder dog langtfra, at det franske selskab opgiver skifergas i Europa. Total bliver snart operatør i Polen, hvor partneren ExxonMobile trak sig efter ‘skuffende resultater’. Samtidig vil franskmændene gerne ind i Storbritannien, fortælle Courme. Og så er der jo Danmark, hvor Total jagter skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Det vil man fortsætte med trods den modstand, der har været.
»Danmark har reageret meget proaktivt og fornuftigt. De danske politikere afviser jo ikke skifergas som i Frankrig, hvor politikerne nærmest gik i panik. I stedet har danskerne valgt en balanceret og interesseret tilgang. Så nej, vi har absolut ingen planer om at forlade Danmark,« siger Bruno Courme.
Leave a Reply