Daily Archives: December 3, 2013

DSB udskyder endnu engang en fuld udrulning af internet i sine tog, selvom statsbanerne tilbage i foråret 2012 lovede, at der nu ville komme en løsning på manglende og ustabilt internet på eksempelvis strækningen Aalborg-København.

Det fremgår af et skriftligt svar, som DSB har sendt til Ingeniøren. I starten af 2012 så det ellers lysere ud for de tusindvis af passagerer, som har efterspurgt gratis og velfungerende internet i blandt andet landets Intercity-tog. Her indgik DSB og TDC nemlig en fireårig aftale, som skulle forbedre forholdene.

I januar i år kunne Ingeniøren fortælle, hvordan DSB ville løse de problemer, kunderne oplever med at komme på nettet i toget. Her hed det blandt andet, at ‘DSB forventer at indgå en aftale med operatørerne i starten af 2013.’

Men i de seneste udmeldinger fra den statsejede virksomhed er der ingen tidshorisont på, hvornår kunderne faktisk kan forvente en fungerende internetforbindelse i toget.

DSB har igennem hele 2013 i sine kvartalsrapporter og i sin halvårsrapport konkluderet, at: ‘dækningen står ikke mål med det stadig stigende behov og båndbredde’.

Og nu ser det heller ikke ud til, at de godt 50.000 faste pendlere på strækningen mellem hovedstaden og Aalborg til denne nytårsaften kan skåle over gratis og godt internet i togene.

Christian Linnelyst, der er chef for salg og produktmarketing i DSB, uddyber:

»DSB arbejder på at forbedre kapaciteten med teleselskaberne langs de 3.000 kilometer jernbane. Den opgave kræver store investeringer og er ikke en opgave, DSB kan løse alene,« oplyser han i det skriftlige svar til Ingeniøren via DSB Kommunikation.

Snyd på 1. klasse bliver løst

Ved siden af den ustabile internetdækning i togene, kunne udviklingsfirmaet Emino hen over sommeren 2013 konstatere, at passagerer, som ikke rejste på 1. klasse, alligevel kunne få adgang til internetforbindelsen forbeholdt passagerer på 1. klasse, selvom de ikke havde betalt for det.

I en periode skulle man nemlig blot logge sig på med vogn- og pladsnummer, hvis man som passager på 1. klasse ville have internet. Men at omgå dette system krævede blot, at man som passager kunne udregne DSB vognnummeret for 1. klasse gætte en siddeplads – værsgo, gratis internet.

Den ordning lover DSB dog i sit svar til Ingeniøren, at der vil blive lavet om på, så kun betalende kunder kan nyde godt af gratis internet. Men igen kommer statsbanerne ikke med tidsrammer

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvornår den bliver klar til udrulning. Vi ønsker først at uddybe løsningen, når den bliver konkret og har et præcist udrulningstidspunkt,« lyder det fra DSB Kommunikation i det skriftlige svar til Ingeniøren.

Blot fire måneder efter, at Ingeniørforeningen genoptog sit medlemskab af Akademikerne (tidligere AC), stiller en kendt IDA-profil sig nu i spidsen for hovedorganisationen. Således har de 25 medlemsorganisationer netop valgt Finn R. Larsen som ny formand. Han afløser Ingrid Stage fra Dansk Magisterforening.

Lige siden studietiden på Århus Teknikum, hvor Finn R. Larsen var formand for Studierådet ved danske Teknika, har den 58-årige teknikumingeniør været stærkt engageret i fagforeningsarbejde. Efter repræsentantskabsvalget i maj blev han udpeget til formand for IDAs Ansatte Råd – en post, som IDA nu skal finde en afløser til, når Finn R. Larsen tiltræder sit nye hverv den 1. januar.

Opret et CV på Jobfinder, og lad virksomhederne finde dig.

Er formandsposten i Akademikernes en drøm, der går i opfyldelse?
»Nej, jeg har ikke gået og drømt om at blive formand for 380.000 akademikere, men jeg er vokset op i et hjem med Land og Folk og en far, der var kommunist, så solidaritet og sammenhold har grundlæggende præget mig. Det har altid interesseret mig at arbejde for fællesskabets bedste og være med til at påvirke de situationer, jeg er i. Og det ville da være en skam, hvis jeg som 70-årig måtte erkende, at jeg fravalgte en spændende mulighed, da den opstod,« forklarer han.

Hvad fik dig til at sige ja?
»Der er to årsager. For det første fordi jeg kan være med til at forandre noget. Forleden filosoferede jeg over, at det, der gjorde min tid som formand for Ingeniørforbundet så spændende, var, at jeg bidrog til at ændre funktionærloven i forhold til konkurrenceklausuler. Her gjorde jeg faktisk en forskel – og det er det, jeg brænder for. Den anden årsag er, at jeg synes, jeg har noget at byde ind med.«

Ikke alle beslutninger bliver IDAs kop te

Hvad er den væsentligste opgave, du skal i gang med?
»Det akademiske arbejdsmarked er under pres, da vi inden for mange fag har en urimelig høj dimittendarbejdsløshed på næsten 30 procent, og flere og flere nyuddannede ender på kontanthjælp efter to år på dagpenge. Det offentlige kan ikke tage dem alle sammen, og derfor skal de opsuges på det private arbejdsmarked. Som tidligere forbundsformand for ingeniørerne og som AR-formand har jeg et indgående kendskab til det private arbejdsmarked, fordi der er cirka 32.500 privatansatte ingeniører. Derudover har jeg et klart sigte på synlighed, som kan sætte Akademikerne op i et højere gear kommunikationsmæssigt,« forklarer han.

Betyder det, at vi kommer til at se dig i Deadline og Aftenshowet?
»Ja, hvis de vil ha’ mig,« griner Finn R. Larsen og fortsætter:

»Det er fint, at vi diskuterer med politikere på Christiansborg, men Hr. og Fru Danmark bør også vide, at vi risikerer at få et proletariat af højtuddannede, fordi de dygtige unge mennesker ikke kan få et job, og derfor ryger ud af dagpengesystemet. Hvis Go’morn Danmark og Aftenshowet er midlet til at nå målet om at sætte dimittendledigheden på den samfundsmæssige dagsorden, stiller jeg gerne op,« lover Finn R. Larsen.

Hvad betyder det for IDA, at en ingeniør bliver formand for Akademikerne?

»Jeg sidder der ikke som IDAs mand, men skal først og fremmest sørge for, at alle 25 medlemsorganisationer går nogenlunde den samme vej. Derfor er der heller ingen tvivl om, at jeg på fællesskabets vegne kommet til at tage beslutninger, som ikke nødvendigvis er IDAs kop te,« fastslår han.

Akademikerne har ændret sig

IDA forlod Akademikerne (dengang AC) i 2009 på grund af uenig med de øvrige forbund, og meldte sig først ind igen den 1. september i år. Hvad betyder det for det arbejdsklima, du skal operere i?

»Den seneste halvanden måneds tid har jeg talt med folk fra organisationen, og jeg fornemmer, at man er glade for, at IDA er tilbage. Samtidig er mange af de krav, som vi stillede den gang, blevet opfyldt, blandt andet at man fokuserer mere på det private arbejdsmarked.«

IDA melder sig ud af AC

Formandsposten er et fuldtidshverv, så det er samtidig et farvel til TDC, din arbejdsplads gennem 30 år. Hvordan er det at skulle sige farvel til et sted, som du må formodes at være glad for?

»Min holdning har altid været, at mit job skal kunne bestå trappetesten, som går ud på, at man skal sige op, hvis man på vej op ad trappen til sin arbejdsplads hellere ville være et andet sted. Og alle mine job i TDC har bestået trappetesten. Men jeg har også hele tiden haft både mit job og min hobby som foreningspolitiker. Derfor glæder jeg mig til nu at blive politiker på fuld tid,« fastslår den kommende formand for Akademikerne.

Akademikerne vælger deres formand for to år ad gangen, men der er tradition for, at formanden sidder de seks år, som genvalgsreglen giver ret til.

På Jobfinder.dk refereres en undersøgelse, som DI ITEK har lavet, som konkluderer, at Danmark i år 2020 vil mangle 4.000 højtuddannede it-specialister. I artiklen ser man blandt andet følgende citat fra Per Kogut fra NNIT: »Jeg har meget respekt for de kreative folk – og dem er der bestemt også brug for. Men der er altså også brug for nogle, der kan holde en it-infrastruktur kørende«.

Dette citat rummer næsten lige så mange fordomme som Trine Bramsens berømte sokkecitat: Der antydes, at it-folk og kreative folk er to vidt forskellige grupper, som ikke kan forenes, og det ligger lidt implicit it det, at kreative folk er folk, der uddanner sig på Filmskolen, Arkitektskolen, Akademiet for utæmmet kreativitet eller andre uddannelser for skabende eller udøvende kunstnere.

Men er kreativitet det samme som kunst i den traditionelle forstand? Selve ordet “kreativ” betyder “skabende”, så det dækker efter min mening al form for skabende aktivitet, og det inkluderer skabelse af software, elektronik, beviser og maskiner såvel som skabelse af film, billeder, musik eller performancekunst. Men mange ser den slags skaberkunst som håndværk mere end decideret kunst — blandt andet fordi skaberværkerne sigter mod deciderede anvendelser snarere end ren underholdning, og fordi der ikke er en bagvedliggende dybere mening end den umiddelbart synlige anvendelse. Men det er en noget arrogant holdning at antage, og adskillelsen mellem kunst, videnskab og håndværk er forholdsvis ny. Mange moderne mennesker ser Leonardo da Vinci som et unikum, fordi han udøvede både malerkunst, komposition, ingeniørvidenskab og anatomiske studier. Men denne blanding var ret udbredt i renæssancen, og mennesker, der ligesom Leonardo spreder sig over både videnskab og kunst kaldes ofte for “renæssancemennesker”. Men denne blanding hører ikke kun renæssancen til: Der er mange eksempler fra både moderne tid og antikken. Her i Danmark kender de fleste Piet Hein for sine Gruk: Små finurlige digte med tilhørende tegninger, men han var også matematiker og brugte dette i sit virke, blandt andet i designet af superellipsen, som han definerede ved ligningen a|x|^n+b|y|^n=1. Inden for it-verdenen findes eksempler fra den internationale verden: Vernor Vinge, som er (nu pensioneret) professor i datalogi og matematik på San Diego State University, er i den bredere offentlighed bedre kendt som forfatter af Hugo-vindende science fiction-forfatter. Han er ikke den eneste datalogiprofessor, der har skrevet litteratur, men han er nok en af de mest kendte. En af verdens førende eksperter i lambda kalkulen, Henk Barendregt, er også klassisk pianist på højt niveau, og det er ikke ualmindeligt at se den slags kombinationer af teoretisk videnskab og udøvende eller skabende musik. Queen-guitaristen Brian May har f.eks. en doktorgrad i astrofysik, og forsangeren i Magtens Korridorer, Johan Olsen, er ansat som forsker i biologi på Københavns Universitet. Læserne kan sikkert komme med mange flere eksempler.

Så jeg vil plædere for, at den verserende skelnen mellem kunst, videnskab og teknisk skabelse (inklusive it) skal mindskes, og lighederne snarere end forskellene bør fremhæves: Det er alle sammen kreative fag udøvet af kreative mennesker, og forskellen mellem disse er ofte mindre end forskellen mellem forskellige klassiske kunstarter som for eksempel musik og litteratur. Hvis man fremhæver det kreative i matematik og naturfag allerede i folkeskolen, vil de også miste deres image som kedelige fag, og dermed forøge interessen for disse fag blandt børn og unge. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have øget antallet af it-specialister (og andre teknisk/videnskabeligt uddannede) med flere tusinde inden år 2020. Og til jer, der allerede er i faget: Husk, at I tilhører den kreative klasse, og vær stolt af det!

Bagmændene bag sortbørsen Sheep Marketplace mistænkes af brugerne for at være stukket af med brugernes penge. Der kan være tale om Bitcoins for op mod en halv milliard kroner. Det skriver The Verge.

Den virtuelle valuta Bitcoin har fået stor opmærksomhed på det seneste. Både fordi valutaen er steget kraftigt i værdi i løbet af 2013, men også fordi den var den primære valuta for markedspladsen Silk Road, som blandt andet blev brugt til handel med narkotika.

I løbet af de seneste måneder er flere børser og virtuelle tegnebøger, som bruges til at opbevare Bitcoins, desuden blevet udsat for hackerangreb, hvor hackerne er sluppet af sted med Bitcoins svarende til flere millioner kroner.

Bagmændene bag Sheep Marketplace, som tog over for en del af aktiviteterne efter lukningen af Silk Road, hævder, at de ligeledes er blevet hacket. Men flere brugere er skeptiske, ligesom der er tvivl om størrelsen på det beløb, der er stjålet.

Mistanken mod bagmændene skyldes blandt andet, at de angiveligt i ugerne op til tyveriet lokkede med mængderabatter til brugerne, hvis de betalte forud. Samtidig hævder brugerne at kunne spore en mindre mængde af de forsvundne Bitcoins til adresser, som tilhører bagmændene.

Du kan læse mere om Bitcoins i denne uges udgave af Ingeniøren, som udkommer fredag.

Højtuddannede it-specialister er en mangelvare i Danmark – og det i en sådan grad, at branchen nu melder om alvorlige flaskehalse og efterlyser større optag på it-uddannelserne. Det skriver Børsen

Ifølge en prognose, som DI ITEK har lavet, vil der frem mod 2020 samlet set mangle mellem 3.000 og 4.000 højtuddannede it-specialister. Det betyder, at der bør optages mellem 500 og 700 flere studerende om året allerede nu.

Vil du opdages af potentielle arbejdsgivere? Læg dit CV på Jobfinder

»Vi har brug for en meget mere strategisk satsning på området, så vi får uddannet de folk, der har kompetencerne til at skabe,« siger Tom Togsverd, branchedirektør i DI’s branchefællesskab for teknologivirksomheder, DI ITEK til Børsen.

Jeg har kigget på rigtig mange af den slags prognoser, de beror som regel på en masse antagelser.
Rektor på IT-Universitetet Mads Tofte

DI vurderer, at it-sektoren øjeblikkeligt ville kunne absorbere mindst 1.000 højtuddannede it-specialister, hvis de stod med eksamensbeviset i hånden nu og her.

Behov for ’de hårde specialister’

En ny undersøgelse fra brancheorganisationen IT-Branchen viser, at hver fjerde it-virksomhed har en eller flere stillinger, hvor de ikke kan finde en medarbejder med de rette kompetencer. Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-branchen siger:

»I takt med at krisen er blevet aflyst, kan vi se, at bekymringen for at kunne skaffe kvalificeret arbejdskraft er stigende i direktørernes bevidsthed. Hvor vi op til 2008 oplevede stor bekymring for arbejdskraftmangel, så har den bekymring ikke været eksisterende i 2010, 2011 og 2012. Men nu er den tilbage på toptre-agendaen, fordi det betyder endnu mere nu at få fat i den rigtige arbejdskraft og rigeligt af den.«

Per Kogut, adm. direktør i NNIT, så gerne, at it-uddannelserne fokuserede mere på at uddanne inden for de hårde, tekniske specialer.

»Jeg har meget respekt for de kreative folk – og dem er der bestemt også brug for. Men der er altså også brug for nogle, der kan holde en it-infrastruktur kørende, og der har vi brug for uendeligt mange flere både på kort og langt sigt,« udtaler Per Kogut til Børsen.

Rektor på IT-Universitetet Mads Tofte kan til dels genkende branchens kritik, men stiller sig tvivlende over for DIs tal:

»Jeg har kigget på rigtig mange af den slags prognoser, de beror som regel på en masse antagelser. Det er ikke noget, jeg tør lave en fordobling af optaget på,« siger han.

Han understreger samtidig, at uddannelserne har andre forpligtelser end at tilfredsstille ønskerne fra it-sektoren.

»Der er også en kundeside, som skal være klædt ordentligt på. Vores opgave er at levere kandidater til både kunde- og leverandørsiden. Der findes så utrolig mange job, hvor it indgår, så det er næsten umuligt at opnå en situation, hvor alle arbejdsgivere oplever, at de har nok specialiserede kandidater at vælge mellem,« siger Mads Tofte.

Google har nu fjernet selskabets berygtede beta-mærkat fra én af de tjenester, som potentielt kan forstyrre især cloud computing-markedets største spiller, Amazon. Google Compute Engine er nemlig nu officielt tilgængelig for alle, oplyser Google i et blogindlæg.

Tjenesten minder om Amazons EC2 ved at tilbyde muligheden for at afvikle virtuelle maskiner med forskellige Linux-distributioner. I betatesten kunne man kun vælge mellem to varianter af open source-styresystemet, men nu kan man køre alle større Linux-distributioner på Googles sky.

Samtidig har Google også fået flere af de funktioner på plads, som i dag er nødvendige for at konkurrere med de øvrige cloud-udbydere. Det gælder eksempelvis live migrering af virtuelle maskiner, så en virtuel maskine ikke skal lukkes ned, hvis der skal udføres service på den fysiske server.

Google justerer også priserne ved at sætte prisen 10 procent ned på de virtuelle maskiner, ligesom prisen på Googles storage med bedre fejlsikring bliver sat 60 procent ned.

Teleselskabet TDC vil fra nytår sætte priserne op for erhvervskunderne, og det skal frem over ske hvert år, så prisen vil stige med mindst to procent om året. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge TDC følger prisstigningen forbrugerprisindekset, og de højere priser skal være med til at bevare indtjeningen i TDC’s erhvervsforretning.

Selskabets udmelding skal desuden ifølge analysefirmaet IDC ses som et klart signal til kunderne i stedet for, at de hvert år skal vente på at få at vide, om TDC vil sætte priserne op.

Strategien kan dog i sidste ende med at give bagslag for TDC, hvis konkurrenterne ikke følger trop.

»Jeg tror ikke, at løbende prisstigninger er vejen frem. Tværtimod kan det give bagslag for TDC, fordi man retter kundernes fokus på prisen,« siger direktør Torben Rune fra rådgivningsfirmaet Netplan, til Jyllands-Posten.

Samtidig med, at borgerne skal bruge mindre papir og møde sjældnere op på rådhuset i takt med digitaliseringen, så er offentlige myndigheder i stigende grad mål for it-baserede angreb. Nu har Center for Cybersikkerhed frigivet en ny vejledning til både offentlige institutioner og virksomheder.

»Cybertruslen mod Danmark er reel. Fokus på cybersikkerhed er derfor en nødvendighed for samfundet. I takt med, at internettet er blevet hvermandseje, er truslen fra cyberspace uhyre nærværende og konkret for både private virksomheder og offentlige myndigheder,« udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen ifølge en pressemeddelelse.

Vejledningen indeholder syv punkter, som ledelsen med ansvaret for it-sikkerheden bør implementere for at sikre organisationen mod de målrettede trusler.

Punkterne spænder over både de organisatoriske ændringer, såsom at forankre it-sikkerhed på øverste plan i ledelsen, til mere tekniske tiltag som eksempelvis at implementere teknologier til positivlister over godkendte applikationer, som kan køre på pc’er og netværk.

Krig i cyberspace er ikke længere science fiction, hvilket står meget klart, hvis man læser hovedkonklusionen i Forsvarets Efterretningstjenestes nyeste risikovurdering fra oktober:

»Fremmede efterretningstjenester, statsstøttede grupper og enkeltpersoner bruger i stigende grad internettet til at spionere mod Danmark og forsøger at afdække vigtige it-systemer og stjæle viden. Det stiller store krav til sikkerhedsforanstaltninger og beredskab.«

For nylig blev regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om, at afsætte tre millioner til forskning inden for netop dette felt på næste års finanslov. Men hvad skal pengene så bruges til?

Som dekan for Forsvarsakademiet bliver det Ole Kværnø, der skal stå i spidsen for udmøntningen af forskningsmidlerne i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed.

»I første omgang bliver opgaven at få lavet en kortlægning af i hvilket omfang, det overhovedet er meningsfuldt at tale om kritisk infrastruktur. Dernæst skal vi finde ud af, hvordan vi kan beskrive et projekt, der kan klarlægge de hovedpunkter i infrastrukturen, som er særligt interessante,« siger Ole Kværnø til Version2.

Han forklarer, at forskningen vil komme til at tage sit udgangspunkt i en rapport, der blev udgivet af Center for Militære Studier i begyndelsen af november. I rapporten opridses to konkurrerende tankegange, som ikke er enige om, at man kan tale om kritisk infrastruktur i en cyber-kontekst.

Med den allestedsnærværende digitalisering er der ingen tvivl om, at internettet indeholder vigtige samfundsfunktioner, men kompleksiteten af det moderne samfund gør det svært at identificere, hvad der er særlig kritisk infrastruktur.

Her deles vandene i to tankegange, som det beskrives i rapportens resumé:

»En, hvor man mener, at man kan identificere kritisk infrastruktur, og en anden, der siger, at denne er alt for kompleks til, at det giver mening.«

Chefen for Center for Cybersikkerhed Thomas-Lund Sørensen mener dog ikke, at billedet kan beskrives så monokromatisk.

»Der er ikke nogen diskussion om, at der er noget, der er kritisk infrastruktur. Der er en diskussion om, hvordan man skal opgøre den. Altså om det er noget, der kan opgøres i en tabel, eller om det er en størrelse, der er mere dynamisk og derfor er noget, man er nødt til at forholde sig til løbende,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.

Han forklarer, at centeret endnu ikke har mødtes med Forsvarsakademiet for at tale om det videre forløb, men hilser forskningsmidlerne velkommen.

»Alt, som kan være med til at øge opmærksomheden omkring de risici, der er inden for dele af de kritiske digitale netværk, er naturligvis noget, vi er glade for,« siger Thomas Lund-Sørensen til Version2.