Daily Archives: December 6, 2013

For at sikre bedre konkurrence og dermed den lavest mulige pris for Danmarks næste havmøllepark inviterer Energistyrelsen nu aktører til at blive prækvalificeret til et såkaldt udbud efter forhandling.

Samtidig offentliggør styrelsen kravene til denne prækvalifikation, som er tilpasset til at skabe mere konkurrence og give nye aktører og finansielle virksomheder adgang til det danske marked.

Blandt andet lempes kravene til finansiel og økonomisk kapacitet sammenlignet med havmølleparken ved Anholt. De tekniske krav skal samtidig sikre, at selskaberne dog har erfaring med opstilling og drift af havvindmølleparker.

»Prækvalifikationen er en vigtig del af en ny udbudsmodel, som involverer både en omfattende forudgående teknisk dialog og efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne. Det er en vigtig nyskabelse i forhold til det seneste udbud af Anholt havmøllepark i 2010, hvor vi endte med kun at modtage ét tilbud,« siger siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i en pressemeddelelse i forbindelse med udbuddet.

Han tilføjer, at man denne gang har valgt at gennemføre nogle af de mest åbne og gennemsigtige udbud, industrien har set, hvilket har sikret en massiv interesse for de danske projekter.

Fire fundamentstyper i spil

Ifølge den tekniske projektbeskrivelse af den 400 MW store havmøllepark kan vinderen af udbuddet vælge mellem møllestørrelser på mellem 3 og 10 MW og en maksimalhøjde på 230 meter.

For fundamenterne er der for første gang mulighed for at vælge både jacket- og bøttefundamenter ligesom monopile- og gravitationsfundamenter accepteres på pladsen, der byder på vanddybder mellem 10 og 21 meter.

Nettilslutningen af parken står Energinet,.dk for og den kan forventes klar fra 1. januar 2017.

Koncessionen gives for 25 år, og der forhandles om en fast pris for produktion af 20 TWh.

I begyndelsen af 2014 offentliggøres den øvrige del af udbudsmaterialet, som bl.a. indeholder øvrige økonomiske vilkår for etablering og drift af parken samt udkast til koncessionsaftalen. Fristen for ansøgning om at blive prækvalificeret er 23. april 2014.

Herefter indledes en proces med forhandling og udarbejdelse af endeligt udbudsmateriale.

Hele processen forventes afsluttet med uddeling af en koncession i foråret 2015.

EU-Kommissionen er vendt på en tallerken i sin holdning til finansieringsmodellen bag den kommende sænketunnel under Femernbælt.

Samtidig med, at Femernforbindelsen står i første række til uddelingen af EU-Kommissionens Ten-T-støttemilliarder til Europas store infrastrukturprojekter, kritiserer kommissionen nu det ellers indarbejdede koncept, at den danske stat garanterer for de nødvendige lån, som bliver tilbagebetalt efter en række år, fordi projektet reelt finansieres af tunnelens trafikanter.

Den nye kurs kommer, efter at rederiet Scandlines tidligere på året klagede til konkurrence-generaldirektoratet over påstået statsstøtte til den faste forbindelse over Øresund.

Kursen truer ikke Femernbæltprojektets Ten-T-støtte (transeuropæiske transport-netværk), men Danmarks finansieringsmodel.

For nu mener kommissionen, at finansieringsmodellen, der støtter anlæg og drift på de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og – med tiden – Femernbælt, ulovligt statsstøtter økonomisk aktivitet. Hidtil har fortolkningen været, at staten med sine statsgaranterede lån i ryggen på projekterne støttede infrastrukturen.

Det fik på rådsmødet i Bruxelles i går transportminister Pia Olsen Dyhr, SF, der er lodret uenig i EU-Kommissionens fortolkning af statsstøttereglerne, til at tale med store bogstaver imod EU’s indblanding i finansieringen af de faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

»På rådsmødet opfordrede jeg kommissionen til at at drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne. Vi har behov for at kunne tage alle finansieringsmodeller i brug, hvis vi skal kunne realisere den nødvendige udbygning af infrastrukturen i Europa til gavn for vækst og beskæftigelse,« siger ministeren.

Danmark ikke alene om protest

For selv om det var Danmark, der tog initiativ til at rejse spørgsmålet på rådsmødet i går, står landet ikke alene i sin modstand mod kommissionens nyfortolkning. I andre medlemsstater kan konsekvensen blive, at landene f.eks. ikke længere må investere i baglandsinfrastruktur til havne, fordi det nu også betragtes som ulovlig statsstøtte til økonomisk aktivitet.

»Store infrastrukturprojekter som forbindelserne over Øresund og Femern Bælt har intet med statslig støtte af økonomisk aktivitet at gøre,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

»Målet for den danske regering er i alle tilfælde, at Øresunds- og Femern Bælt-forbindelsen skal kunne føres videre uden ændringer af de økonomiske vilkår,« tilføjede ministeren.

Selv om Danmark lige nu er på konfrontationskurs, er vurderingen i ministeriet, at ‘sagen lander som den skal’. For hvis man begrænser staternes mulighed for at anlægge infrastruktur, går det stik imod kommissionens øvrige politik, hvor man i høj grad opfatter infrastrukturen som en forudsætning for vækst.

Og så er der jo det, at det er svært at trække en model tilbage, som for længst er taget i anvendelse på Øresund og Storebælt og er forudsætningen for et af EU-Kommissionens yndlingsprojekter, forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Den virtuelle valuta Bitcoin er foreløbigt i ingenmandsland, når det gælder dansk skattelovgivning. For er Bitcoin i skattemæssig sammenhæng eksempelvis at betragte som en valuta på linje med kroner og dollars, eller er det mere et værdipapir, eller eventuelt en begrænset ressource som guld?

Senest har de kinesiske myndigheder slået fast, at Bitcoin ikke er at betragte som en valuta, og bankerne i Kina har fået forbud mod at handle med Bitcoin.

Bitcoins skattemæssige fremtig i Danmark bliver formentlig klarlagt inden nytår. I en mail til Version2 oplyser pressekonsulent ved Skat Anne Marie Berså i hvert fald:

»Skatterådet er blevet anmodet om et bindende svar omkring de skattemæssige forhold for Bitcoins. Sagen forventes behandlet i Skatterådet inden årets udgang. Afgørelsen vil herefter blive offentliggjort.«

Ifølge Skats hjemmeside, så indebærer det følgende: ‘et bindende svar fra os er din dokumentation for, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomheds betaling af skat, moms eller afgifter.

Eller deltag i debatten her:

Stormfloden fredag som følge af stormen ‘Bodil’, der torsdag ramte Danmark, giver fortsat travlhed hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, men hjemmesiden har holdt stand mod de mange danskere, som har ønsket at følge stormvejret.

»Umiddelbart er det gået godt. Vi har ikke været nede, og vi har kunnet betjene vores kunder. Omkring middagstid torsdag var vi forholdsvis tæt på at have brugt al vores båndbredde, men det har ikke føltes som en flaskehals. Kortvarigt har vi peaket på lidt over, hvad vi har af båndbredde,« fortæller systemadministrator Eivind Bengtsson fra DMI til Version2.

DMI har to internetforbindelser, som kan bruges til webserverne, på hver 1 gigabit/s. I korte spidsbelastninger kan forbindelserne dog levere mere end det.

Eivind Bengtsson fulgte løbende med via blandt andet webanalyseværktøjet Gemius for at se, hvordan trafikken fordelte sig, og hvad der kunne gøres for at undgå, at siden blev utilgængelig. Det viste sig, at brugerne især var inde for at se de vejrkort, DMI stiller til rådighed, hvor man kan se, hvordan DMI’s computermodel forudsiger udvikling i vind, lufttryk og nedbør de næste par døgn.

»Vejrkortene var det, der blev brugt mest, så der var også mest at spare. Vi kunne spare et par hundrede megabit/s ved at fjerne nogle kort,« fortæller Eivind Bengtsson.

Under stormen så brugerne hovedsageligt på vejrkortene for Danmark, og derfor blev kortene for Verden, samt kortene for temperatur og luftfugtighed midlertidigt fjernet. Når en bruger går ind på siden med vejrkort, bliver alle kortene indlæst i baggrunden, og derfor kunne DMI spare båndbredde på kun at distribuere de mest brugte kort.

DMI’s hjemmeside blev i juli flyttet over på CMS’et Typo3, og derfor er det stadig forholdsvis ukendt farvand, når hjemmesiden sættes under pres under ekstreme vejrforhold.

»Vi skal lære, hvor vi kan optimere, så det kiggede vi en del på torsdag. Vi håber at kunne gøre det endnu bedre næste gang,« siger Eivind Bengtsson.

DMI havde forud for stormen sat to Varnish cache-servere på hver af de to internetforbindelser for at lette presset på selve webserverne.

Der viste sig dog, at visse URL’er, som indeholdt eksempelvis et tidsstempel, ikke blev taget af cache-serveren, og det måtte DMI rette til undervejs.

»Vi retter lidt til hver gang, vi bliver klogere. Systemet har kun et halvt år på bagen, så der er plads til forbedringer,« siger Eivind Bengtsson.

Pas på, hvad du installerer af Android-apps. Sådan lyder advarslen igen fra sikkerhedsekspert Graham Cluley, efter et alvorligt sikkerhedshul er blevet afsløret og offentliggjort.

Hullet gør det muligt for en hacker at slå adgangslåsene fra på en telefon, så det ikke længere er nødvendigt at bruge kode eller mønster for at låse telefonen op.

Sikkerhedsfirmaet Curesec opdagede hullet tilbage i oktober og gav Google besked. Nu bliver detaljerne om hullet lagt frem på firmaets blog, fordi Google har rettet fejlen. Her kan downloade en proof-of-concept-app og hente kildekode til den.

Men det er kun i den nyeste Android-version, 4.4 Kitkat, at problemet er fjernet. Alle andre udgaver af Android 4 er stadig sårbare, advarer Graham Cluley, og fordi Kitkat er ganske ny, og mange telefoner ikke bliver opdateret, vil en meget stor del af Android-brugerne være i farezonen.

Google har ikke meldt ud, om der er sikkerhedsopdateringer på vej til de øvrige Android-versioner.

De kommende dage vil flyde med falske nyheder og spam, der forsøger at udnytte den enorme interesse Nelson Mandelas død har for store dele af verdens befolkning. Det forudser den danske sikkerhedstjeneste DK-Cert ifølge en meddelelse.

»Når der kommer en nyhed, som interesserer mennesker over hele verden, kan man roligt regne med, at svindlere udnytter den. De udsender e-mails, Facebook-beskeder og Twitter-meddelelser, der angiver at handle om nyheden. Det kan eksempelvis være historier på Facebook, der lover links til videoer fra hans dødsleje, “sandheden om hans død” og lignende sensationelle nyheder«, skriver organisationen.

Formålet med de falske beskeder er ofte at lokke folk til websider med spørgeskemaer, som bagmændene tjener penge på, når de bliver udfyldt, men det kan også være links til direkte skadeligt indhold og malware.

DK-Cert oplyser, at det endnu ikke har oplevet misbrug af Mandelas død, men opfordrer folk til at være særligt opmærksomme.

‘Folk’ er naturligvis en bredere skare end bare Version2′s læsere, der jo i forvejen som oftest er meget skeptiske og på tæerne i disse sager. Men mange it-professionelle har jo nok mindre opmærksomme kollegaer, som sikkert kan gøre dit liv som system-ansvarlig eller lignende til et helvede. Så benyt evt. lejligheden til at minde dem om god sikkerhedspraksis.