Daily Archives: December 9, 2013

At for meget fedt på maven øger risikoen for demens senere i livet har i årevis været et kendt faktum blandt forskere. Nu er de formentlig også fundet ud af hvorfor, skriver livescience.com.

Det ser nemlig ud til, at leveren og hukommelsescentret i hjernen – hippocampus – deler en forkærlighed for proteinet PPARalpha. Leveren bruger det til at forbrænde mavefedtet, mens hippocampus bruger det til at få hukommelsen i sving, og med for meget mavefedt er der ikke nok protein til det hele.

Især kommer leveren på overarbejde hos folk med meget store maver, og når der ikke er mere protein at komme efter i nærheden af leveren, går den på jagt i hjernen og snupper det, som hippocampus eller skulle have brugt.

Det er forskere på Rush University Medical Center i Chicago, der har gjort opdagelsen, som de har fået udgivet i tidsskriftet Cell Reports.

De opdrættede to slags mus, som havde for lidt af PPARalpha i henholdsvis leveren og hjernen, og de mus, som havde for lidt protein i hjernen, var ikke nær så gode til at lære og huske. Fik de dermed et skud protein i hjernen efterfølgende, gik det derimod bedre, fortæller lederen af projektet professor Kalipada Pahan.

»Vi må foretage yderligere forskning for at se, hvordan vi kan opretholde et normalt niveau af PPARalpha i hjernen, så vi kan blive resistente over for hukommelsestab,« siger han til livescience.com.

Kan forskerne styre niveauet, kan der nemlig også være håb for en kur mod Alzheimers, demens og andre kognitive problemer, siger professor Pahan.

I denne uge (9. — 15. december) er det Computer Science Education Week, et primært amerikansk arrangement, der har til formål at give alle en chance for at lære at programmere. Det sker blandt andet gennem “The Hour of Code”, som er en række tutorials for børn og voksne i alle aldre. Den mest populære af disse er en online tutorial, hvor man skal bruge Scratch til at lede Angry Birds eller Zombies fra “Plants vs. Zombies” gennem en labyrint. Denne aktivitet er målrette børn helt ned til seksårsalderen og består udover de små labyrintopgaver af korte videoer, hvor mere eller mindre kendte mennesker fortæller om, hvor fedt det er at programmere, og introducerer de forskellige programmeringsbegreber, der skal bruges i opgaverne, såsom gentagelse og forgrening. Bidragsyderne til videoerne omfatter blandt andet Bill Gates og Mark Zuckerberg. Denne tutorial er delvist oversat til dansk (dog er videoerne kun på engelsk), så den kan sagtens bruges til danske skolebørn, hvis man springer videoerne over og lader forældre eller lærere forklare begreberne.

Udover denne meget simple introduktion, hvor ingen programmer er mere end fem-seks blokke, findes også tutorials for højere klassetrin op til og med gymnasieniveau. Jeg har ikke prøvet disse, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten.

I lyset af Danmarks dårlige PISA-resultater, kan man måske indvende, at der er brug for at fokusere på alt andet end programmering i den danske folkeskole. Og det er på sæt og vis også rigtigt, hvis man ser på formålet udelukkende som at lære børnene at programmere. Men det er ikke programmeringen selv, men processen med at løse et problem på systematisk måde, der er den største gevinst ved programmeringsundervisning til børn: Selv de simple problemer, som den omtalte tutorial bruger, involverer aspekter af problemløsning: Man skal give en præcis beskrivelse af, hvordan man styrer en fugl eller en zombie gennem en simpel labyrint. Bare det at nedbryde problemet til simple delproblemer, der kan beskrives med kommandoer som “flyt fremad” og “drej til venstre” er ikke trivielt for børn (og heller ikke for alle voksne): Vi er blevet vænnet til, at vi kan være upræcise og ukomplette, og bare bruge varianter af “du ved, hvad jeg mener” til at lade modtageren af et budskab fylde detaljerne ud. En computer er på den vis ubønhørlig: Hvis du ikke giver præcise instruktioner, får du ikke noget ud af den, og computeren kan ikke selv rette op på forkerte instruktioner. Denne proces med at opdele en beskrivelse i grundlæggende elementer og efterprøve, at det rent faktisk giver det rigtige resultat, kan bruges til mange andre læringsproblemer: En af pointerne i PISA-undersøgelsen var, at danske børn mangler ihærdighed i forhold til børn i andre lande: Hvis svaret ikke er umiddelbart oplagt, var der en udpræget tendens til blot at give op, uden i det hele taget at gøre et seriøst forsøg på at løse opgaven. Hvis man allerede fra første klasse sætter børnene overfor problemer, der ikke er voldsomt svære, men som kræver en systematisk proces for at kunne løse, så kan man måske undgå denne opgivende holdning. Groft sagt skal man ikke nøjes med at stille opgaver, hver der kun skal bruges et enkelt princip eller et enkelt faktum for at løse: Selve processen med at løse større opgaver ved selv at finde ud af, hvordan de deles op i mindre opgaver, der hver for sig kan løses med et enkelt princip eller faktum, er måske vigtigere at lære børnene end en lang række løsrevne principper og fakta.

Digtermatematikeren Piet Hein sagde engang, at han betragtede det som en stor fordel, at han havde en dårlig hukommelse. For så kunne han ikke bare bevidstløst bruge et oplært svar, men skulle i stedet ræsonnere sig frem til svaret hver gang, hvilket gav han en god træning i systematisk ræsonnement. Og det er den slags ræsonnement, vi bør træne vores børn i, hvis vi skal forbedre deres indlæring: Det hjælper ikke bare at terpe dem i staveord eller regnestykker: Det lærer ikke børnene at tænke, men blot at huske og følge opskrifter, som andre har lavet. Så lad os omfavne datalogiundervisningen: Ikke blot programmering, men hele datalogien, som omfatter systematisk problemløsning og computational thinking.

Tusindvis af lukkede chatkanaler og millioner af virtuelle identiteter kunne give terrorister og kriminelle et ideelt skjulested i virtuelle spilverdener som World of Warcraft og Second Life. Det frygtede både britiske og amerikanske efterretningstjenester ifølge dokumenter lækket af Edward Snowden. Det skriver New York Times.

Derfor infiltrerede efterretningstjenesterne angiveligt spillene for at aflure kommunikationen og rekruttere potentielle efterretningskilder.

Men ingen af efterretningstjenesterne beretter om held med at lade agenter bruge tid på at få deres shaman op på level 80 for at komme med på Al Qaedas World of Warcraft-raids. Sandsynligvis fordi spilfirmaerne registrerer alt om brugerne for at undgå snyd, og derfor er det i praksis en uinteressant kanal for terrorister.

Spilfirmaet Blizzard oplyser ifølge New York Times, at en eventuel overvågning i spillet er sket uden selskabets vidende og tilladelse.

Efterretningstjenesterne har ifølge de lækkede dokumenter også forsøgt at infiltrere Microsofts Xbox Live, som Xbox-spillere også kan benytte til at tale sammen.

Det er for nemt for efterretningstjenesterne at forlange at få udleveret data om brugerne af Facebook eller Linkedin. Det mener i hvert fald otte af de største amerikanske internetfirmaer, som nu kræver en reform.

På hjemmesiden reformgovernmentsurveillance.com har AOL, Apple, Facebook, Google, Linkedin, Microsoft, Twitter og Yahoo udgivet et åbent brev rettet mod den amerikanske regering.

Af brevet fremgår det, at de otte it-giganter mener, at afsløringerne af NSA’s aktiviteter viser, at overvågningen træder på borgernes rettigheder.

»Beretningerne om myndighedernes overvågning har vist, at der er et reelt behov for større synlighed og nye begrænsninger på, hvordan myndighederne indsamler information. Den amerikanske regering bør benytte lejligheden til at gå forrest i reformarbejdet og gøre det rigtige,« skriver Facebooks direktør Mark Zuckerberg i brevet.

Derfor vil firmaerne have USA til at gå forrest, selvom andre landes efterretningstjenester har lignende beføjelser til at kræve at få udleveret data, som eksempelvis den danske telelogning.

Der skal blandt andet være tale om udlevering af data i enkeltsager og ikke en generel udlevering af data om brugerne, sådan som det har vist sig at være tilfældet med NSA. Samtidig skal der være mere kontrol med efterretningstjenesternes brug af de paragraffer, der tillader overvågningen.

It-giganterne efterlyser også større gennemsigtighed og vil blandt andet have lov til at offentliggøre tallene for, hvor mange gange de er blevet afkrævet oplysninger om brugerne.

Det er dog ikke alene USA, firmaerne langer ud efter. Blandt de principper for en reform, som firmaerne ønsker, er også et krav om, at regeringer ikke forhindrer adgang til data, der ligger uden for landets grænser, eller kræver, at datacentre placeres lokalt i landet for at tillade internettjenester at operere i landet.

De første computere i 1940′erne og begyndelsen af 1950′erne var ikke blot enorme set med nutidens øjne. De var også komplekse at skrive software til, fordi alt skulle foregå i maskinspecifikke instruktioner, som var forskellige fra computer til computer.

I den moderne computers barndom var Grace Murray Hopper med til at bane vejen for, at vi i dag programmerer computere i højniveau-programmeringssprog, som kan afvikles på forskellige computere.

Derfor har internetgiganten Google også valgt at markere dét, der ville have været hendes 107 års fødselsdag, hvis Grace Hopper ikke var død i 1992, 85 år gammel.

Blandt hendes største bidrag til computerhistorien er hendes arbejde for at flytte programmering fra de maskinnære sprog til sprog, der var lettere at forstå for mennesker.

Sådanne højniveau sprog ville imidlertid kræve en oversætter, som kunne oversætte de letforståelige programinstruktioner til maskininstruktioner, som kunne sætte de rigtige søjler af kviksølv i svingninger, sådan som det var nødvendigt for at lagre data i hukommelsen på den UNIVAC-computer, Grace Hopper arbejdede på.

Grace Hopper skabte den første prototype på en oversætter eller compiler, A-0, i 1952. Det var imidlertid først fem år senere, at IBM kom med den første komplette oversætter.

Det var dog først med skabelsen af programmeringssproget Cobol, at oversættere fik en større udbredelse. Grace Hopper regnes også for at have været en drivkraft i forhold til at skabe Cobol, som i mange år var det mest udbredte programmeringssprog, og det var det første udbredte sprog, som kunne bruges på forskellige computere takket være oversættere.

Hun arbejdede i 1970′erne også for standarder inden for software gennem sit arbejde med at modernisere den amerikanske flådes brug af computere.

Cloud computing har gennem de seneste fem år været ét af de varmeste emner i it-verdenen, men i praksis er det endnu kun et lille mindretal af de danske virksomheder, som benytter sig af cloud computing. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge rapporten It-anvendelse i virksomheder 2013 er andelen af danske virksomheder, der bruger skyen, vokset fra 24 procent i 2012 til 29 procent i 2013. Det er især de større virksomheder med mere end hundrede ansatte, der bruger teknologierne. Her er det 40 procent af virksomhederne, der anvender cloud computing.

Fordelt på brancher er det næppe overraskende, at informations- og kommunikationsvirksomheder er dem, der hyppigst anvender skyen, mens bygge og anlæg samt handel og transport ligger betydeligt lavere.

Cloud computing dækker over flere teknologier, hvor forretningsmodellen dog er den samme, nemlig at et it-system kører hos en ekstern leverandør, og typisk er et standardiseret produkt, som sættes op ved hjælp af selvbetjening og afregnes efter forbrug.

Blandt de danske virksomheder, der benytter cloud computing, er det hovedsageligt drift af hjemmesider eller andre internettjenester, som ligger i skyen. Det benytter 64 procent af cloud-kunderne sig af i Danmark.

Dernæst følger e-mail, lagring og fildeling samt økonomi- og regnskabssystemer. Mere klassiske it-redskaber kom kontorprogrammer har blot 34 procent af cloud-brugerne benyttet sig af, mens 36 procent burger et skybaseret CRM-system.

Den helt store cloud-model med infrastruktur til it-drift, anvendes af 32 procent af de danske virksomheder, der er gået i skyen.

Selvom mange virksomheder benytter skyen til flere formål, så er der ifølge Danmarks Statistik en tendens til, at de små virksomheder, der anvender cloud computing, benytter teknologien til væsentlige flere formål, end de store virksomheder.

Refleksioner over ansvar for egen læring som humanist i en IT-verden

Enhver, der ikke er superkoder, kender det. Systemet, softwaren fejler – men hvorfor?

Hvorfor? Spørger du udvikleren, vil han komme med et (utilfreds) grynt efterfulgt af en mængde spørgsmål og herefter én ud af to mulige responses alt afhængig af humør. Enten ”det er logik, (selvfølgelig fejler det) for du bruger det (softwaren) forkert”. Eller ”det fungerer på den måde at …. (lang teknisk forklaring du helt sikkert ikke forstår)”.

Jeg er en særlig race. Jeg er humanist (i en IT-verden), men jeg er også en nørd. Ikke nørd som mine cola-drikkende, bordfodboldspillende kollegaer, som synes, det er rigtig sjovt og farligt at tale om OutOfMemoryError og NullPointerExceptions. Men jeg er analytisk og elsker at fordybe mig i mystiske problemstillinger. Én af disse er mødet mellem humanisten, en billion tekniske termer, udvikleren, og min egen læring.

En anden er logging i Tomcat. Eller faktisk bare Tomcat-installation og -opsætning. Eller faktisk bare Tomcat. Hvis du ikke ved, hvad Tomcat er, så fortvivl ikke, for det gjorde jeg heller ikke (i går).

Prøv at google Tomcat. Værsgo: “Apache Tomcat is an open source software implementation of the Java Servlet and JavaServer Pages technologies”.

Hmm, leder videre: Se bare her (ComputerWorld, 2001): ”Tomcat er en open source Servlet og JSP Container – og hvad er så det? En Servlet er et lille Java-program, som kører under en webserver. Man kan tænke på det som en applet uden ansigt. En JSP Container afvikler JSP-sider, og JSP er Java-pendenten til ASP og PHP”.

Det er lige præcis her, det går galt:

1. Jeg vil gerne vide, hvad Tomcat er, så jeg slår det op (fint)

2. Jeg løber ind i det faktum, at Tomcat er en implementation af noget (?)

3. Jeg møder flere nye termer: servlet, applet (90’erne har ringet, de vil gerne have dem tilbage), JSP Container, JSP-sider, ASP og PHP (suk).

Resultat: Jeg er ikke kommet meget videre. Så hvad gør jeg? Jeg er, ifølge James Bach, en social tester, med udmærkede social skills og finder – gæt selv – en udvikler.

Mødet mellem mig og udvikler udspiller sig således:

Mig: Det der Tomcat – jeg har installeret det, og vores applikation kører – men den skriver en masse fejl, og disse vil jeg gerne have ned i en fil.

Udvikler: Hvordan kører du Tomcat? Hvad mener du med fejl?

Mig: Øh, altså jeg trykker på startup i en windows stifinder og så starter Tomcat….

Udvikler: Det er jo fordi, du kører den forkert. Du har bare pakket zip-filen ud. Du har jo ikke installeret Tomcat. Du skal installere den som en service (eller gøre en masse andet jeg ikke kan huske, hvad han sagde. Læs: lang teknisk forklaring)

Mig: Nåh…. Så det, du siger, er, at jeg skal installere Tomcat som en service?

Udvikler: Ja. (endnu længere teknisk forklaring)

Mig: Ok. Men jeg vil altså stadig gerne have de fejl, den udskriver, ned i en fil, så jeg kan bruge det til at rapportere fejl med…

Udvikler: Hvilke fejl ”den” (himmelvendte øjne) udskriver? Tomcat eller vores applikation?

Mig: Øhhh. Pause. Peger på Tomcat console vinduet. Dér.

Udvikler: (Kigger på consol vindue) Men det er da klart – det er vores fejl.

Mig: Hvordan kan du se det?

Udvikler: Det kan man da se!

Mig: Hvordan kan du se det?

Udvikler: Jamen altså vi skriver altid (lang forklaring) og Tomcat skriver altid (lang forklaring), så derfor ved man, hvad der er hvad

Mig: Ok. (suk)

Mig: Men altså jeg vil stadig gerne have de fejl, som bliver skrevet i consolen ned i en fil

Udvikler: Ja, men så skal du sætte dig ind i, hvordan Tomcat logger

Mig: Øh ok

Udvikler: Det kommer jo an på, om du kører Windows, Linux, og hvordan Tomcat startes….

Mig: Ok… jeg prøver.

Mig: Går ind på Google og skriver…. ” tomcat 7 console output to file windows” og får 373.000 resultater.

Udvikler: Går tilbage til sit kontor og drikker mere cola og taler om vigtige OutOfMemory situationer med sine udviklerkollegaer….

Nu er det ca 24 timer siden, denne samtale fandt sted, og jeg har:

Læst utallige indlæg om Tomcat og logging på Stackoverflow, jeg har læst dokumentationen på tomcat.apache.org, jeg har powergooglet Tomcat og logging, til jeg var helt firkantet i hovedet, men vigtigst af alt: jeg har installeret Tomcat som en service, og jeg forstår, hvordan det fungerer nu, og jeg ved, hvor jeg skal kigge, når der opstår en fejl – for jeg har nemlig forstået nu, hvor log-filerne er placereret og hvorfor.

Har vi (ikke-udviklere, humansister, testere, almindelig dødelige) en forventning om, at softwareudviklere og andre superkoderee – og nørder kan løse vores problemer med et klik, og at vi ikke behøver at engagere os eller tage ansvar for det arbejde eller problem, vi sidder med? Det er lettere at spørge udviklerkollegaen, ja, end at lede selv, researche, læse, lede videre, prøve at forstå, læse mere, forstå mere – eller er det?

For næste gang jeg skal arbejde med Tomcat, så ved jeg jo, hvad jeg har med at gøre. Tomcat er bare et program. Og det program skal jeg bruge for at køre min webapplikation. Punktum. Og alt det med logging og fejlmeddelser til console vindue eller fil, ja det kan jeg jo selv finde ud af nu, fordi jeg har læst dokumentationen og forholdt mig til den kontekst, jeg arbejder (tester) i og selv har taget ansvar for at lære og forstå den.

Tak, arrogante udvikler. Uden dig og dine arrogante svar, havde jeg (tester og humanist) ikke taget ansvar for egen læring og var ikke kommet til disse vigtige erkendelser.

Telenor vil sende en stor del af it-funktionerne ud af huset og forhandler nu med KMD om en aftale. Det erfarer Version2.

Hos Telenor bekræfter pressechef Peter Glüssing, at der er ’dialog’ i gang med KMD. Der er endnu ikke truffet en beslutning, siger han.

Nogenlunde samme melding kommer fra KMD, hvis pressechef Christoffer Hellmann skriver til Version2:

»Det er korrekt, at KMD i øjeblikket er i dialog med Telenor om en konkret opgave. Der er ikke truffet nogen beslutning, og vi har derfor på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.«

Ifølge Version2’s oplysninger vil en outsourcingaftale mellem KMD og Telenor runde et trecifret millionbeløb og omfatte 85 medarbejdere, som så vil flytte fra Telenor til KMD.

Version2 følger sagen.

Ved du noget? Send et tip til redaktion@version2.dk

Sagde teleselskaberne virkeligt nej til gratis masteplaceringer og gratis udstyr? Eller er det Lemvig Kommune, som udlægger forløbet forkert?

Version2’s omtale af sagen fra Lemvig, hvor it-chefen var forundret over, at teleselskaberne ikke viste interesse for tilbuddet, kastede flere spørgsmål af sig, og måske er det hele blot en misforståelse.

Det mener i hvert fald Jakob Willer, direktør for teleselskabernes forening Teleindustrien.

»Vi er rigtig forundrede over det her, for teleselskaberne har aldrig sagt nej til noget af det, som Lemvig Kommune foreslog. Det er en interessant tanke, som teleselskaberne kvitterede positivt for. Det lyder som om, der har været misforståelser i kommunikationen,« siger Jakob Willer til Version2.

Hos Lemvig Kommune er indtrykket hos it-chefen Thomas Hyldgaard dog stadig klart, at der ikke var interesse fra teleselskabernes side.

»De sagde samstemmende på mødet, at de ikke havde en forretningsmodel og en udrulningsplan, der understøttede, at andre aktører gav dem udstyret. Så det kan godt være, at vi ikke har fået et rungende nej, men mere et måske, men vi, der var til stede på mødet herfra, har opfattet det som et nej,« siger it-chefen til Version2.

Mødet fandt sted i februar, og indtil historien blev offentliggjort i KIT-magasinet for få dage siden, havde kommunen ikke fået tilbagemeldinger eller forespørgsler fra nogle af teleselskaberne om tilbuddet. Det tolkede it-chefen også som manglende interesse.

Hos teleselskaberne lyder forklaringen, at man afventede et mere konkret udspil, for modellen, der blev luftet på mødet, var kun en idé, der ikke var bakket op af en politisk beslutning.

»De præsenterede en tanke om, at kommunen etablerede nogle master, men der var ingen konkrete placeringer, og der var ingen politisk beslutning bag. Men hvis det ikke er besluttet, om kommunen reelt vil gøre det, og der ikke er udpeget områder, kan teleselskaberne ikke tage stilling til det,« siger Jakob Willer.

Forklaringen er, ifølge it-chef Thomas Hyldgaard, at man hos kommunen først ville høre, om teleselskaberne var interesserede, før man kastede sig ud i en større politisk proces.

»Vi ville høre, om det havde interesse. Forudsætningen for, at vi gik videre, var at teleselskaberne kunne blive enige om at udpege nogle placeringer. Det var derfor, vi ikke havde konkrete adresser, for det var spillet over til dem. Hvis der var interesse, ville vi få politisk opbakning og gøre alt, hvad vi kunne, for at finde pengene til det. Men vi ville have en forhåndsaccept fra dem, før vi gik i gang med et stort projekt,« siger Thomas Hyldgaard.

Hos Teleindustrien ærgrer Jakob Willer sig over, at en potentiel spændende model med kommunal hjælp til at få bedre dækning er endt i sådan en diskussion i stedet.

»Vi synes, det er rigtig konstruktivt og en god måde at gøre det på. Det er en attraktiv mulighed og idé. Der skal bare være et reelt behov, og det skal passe ind i teleselskabernes netstruktur,« siger han.

Teleselskaberne har nu bedt Lemvig Kommune om et nyt møde.