Daily Archives: December 10, 2013

Bare fordi teknologien tillader det, behøver vi ikke svare på beskeder og emails konstant. Det pointerer bloggeren Todd Essig på Forbes. Det kommer nok ikke bag på så mange, men her er tre grunde til at lade være med at trække smartphonen eller tableten frem under møder.

1. Folk synes, du er uhøflig
Forskning fra Howards University og USC viser ifølge Essig, at folk synes, det er uhøfligt, hvis du sms’er under et møde. De mener, det påvirker mødet negativt. Der er selvfølgelig forskel på formelle og uformelle møder, men selv til et uformelt frokostmøde, synes folk, det er irriterende, hvis du kigger mere på din telefon end på dem.

Opret en konto på Jobfinder og kom tættere på de nyeste jobopslag

2. Det undergraver værdien af ansigt-til-ansigt møder
Det kræver tid og kræfter at mødes frem for at tage røret eller skrive en email, men det er værd at gøre det, mener Essig. Til møder får du en masse social information, som du ellers går glip af. Derfor skal du også være til stede under mødet og vise respekt for de andre, som har taget sig tid til at mødes. Stirrer du på telefonen, fremstår du ligeglad.

3. Du virker selvoptaget og ikke særlig tillidsvækkende
Vi er ikke bare afsendere og modtagere af information. Hvis man ønsker samarbejde og udveksling af ideer for at løse et problem, må man også vise, at man interesserer sig for det mål, man mødes om. Det viser man blandt andet ved at være opmærksom på andre mennesker og ikke kun på sig selv og sin smartphone.

Med andre ord, hvis du vil samarbejde og vise respekt, så lad telefonen blive i lommen.

Læs også: Altid online – ihhh hvor er jeg vigtig

Der var stormflod i store dele af landet, da vandstanden i de danske farvande steg til et ekstremt niveau i forbindelse med stormen i sidste uge.

Det har Stormrådet netop slået fast på basis af vandstandsmålinger fra DMI og Kystdirektoratet.

Læs Stormrådets meddelelse her

Konsekvensen er, at de, der har lidt skade som følge af de oversvømmelser, der i stormens kølvand ramte mange kystnære bebyggelser, nu har mulighed for at søge erstatning for skader på bygninger og løsøre.

»Vi har afgjort, at der var tale om stormflod flere steder i landet, fordi vandstanden har været ekstremt høj. Det betyder, at forsikringsselskaberne nu vil behandle de enkelte sager og vurdere, om der skal udbetales erstatning i henhold til stormflodsloven,« siger Stormrådets formand, Karen Westerbye-Juhl.

Rådet har udpeget disse geografiske områder:

Sjælland og Lolland Falster: Fra Køge nord om Sjælland til Storstrømsbroen, inkl. Roskilde Fjord og Isefjord.

Lolland og Falster: Fra Storstrømsbroen mod vest over Guldborg langs Lollands nordkyst til Tårs, inkl. øerne i Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster.

Fyn : Fra Lillebæltsbroen nord om Fyn til Svendborg.

Langeland og Tåsinge: Nord for vejforbindelsen mellem Svendborg og Spodsbjerg på Langeland.
Jylland: Fra Lillebæltsbroen (den nye) mod nord til Frederikshavn, inkl. alle øer i Kattegat. Fra Skagen Gren mod syd til Hvide Sande. Fra Ribe (Kammersluse) mod syd til Rømødæmningen, inkl. Mandø og Rømø.

Limfjorden: Nissum Bredning fra Thyborøn til Oddesundbroen, både den nordlige og sydlige kyst. Fra Aggersundbroen mod øst til Hals, både den nordlige og sydlige kyst inkl. øer herimellem.

Sødemidler Aspartam har i årevis været i søgelyset for at være både kræftfremkaldende og medvirkende til for tidlige fødsler.

Derfor har den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, Efsa, igen haft sødemidlet under lup for at be- eller afkræfte mistanken.

Og der er ikke noget at komme efter, konkluderer Efsa i en meddelelse, udsendt efter en briefing i Bruxelles tirsdag formiddag.

Eksperterne er kommet frem til, at Aspartam er sikkert at indtage i de doser, fødevareindustrien i dag bruger for at søde f.eks. sukkerfri sodavand og saftevand.

Det er især sødemidlets nedbrydningsprodukter som methanol, der er blevet undersøgt i denne første store risikoanalyse af midlet.

Eksperterne har samlet forskning sammen både om Aspartam i sig selv, men også disse nedbrydningsprodukter, som er blevet testet både på mennesker og dyr.

I dag ligger grænsen for, hvad man højst anbefaler som dagligt indtag, på 40 mg pr. kg kropsvægt. Dog skal patienter, der lider af Føllings sygdom holde sig under, da de ikke så godt tåler bestemte aminosyrer i det hele taget.

Endvidere afviser panelet, at Aspartam skulle kunne skade hjernen, nervesystemet eller have konsekvenser for indlæringen. Hvad angår gravide, afviser eksperterne også, at Aspartam skulle være skadeligt, selv om andre undersøgelser har påvist det modsatte.

Eksperterne begrunder blandt andet konklusionen med, at nedbrydningsprodukterne også findes i andre madvarer i dag, f.eks. i frugt og grønt, og at Aspartam i den sammenhæng er en mindre synder.

Forud for offentliggørelsen af rapporten var der blevet samlet data ind fra to offentlige høringer, og der kom flere end 200 kommentarer ind efter første udkast forrige vinter.

Forslaget om at fjerne 900 millioner kvoter fra det fælles kvotehandelssystem i EU, ETS, er en realitet.

Det står klart, efter at både medlemslandene og Europa-Parlamentet nu har godkendt forslaget, sidstnævnte ved en afstemning i dag, tirsdag. 385 stemte for, 284 stemte imod, mens 24 parlamentarikere undlod at stemme.

»Fornuften har sejret. Det har været gratis at forurene i alt for mange år, men med dagens afstemning i Europa-Parlamentet sætter vi streg under princippet om, at forureneren skal være med til at betale for den grønne omstilling,« siger det danske europaparlamentsmedlem Bendt Bendtsen (K) i en meddelelse.

Forslaget kom fra Connie Hedegaards kontor i EU-Kommissionen og gik ud på at udskyde auktioneringen af 900 millioner CO2-kvoter fra perioden 2013-2015 til perioden 2019-2020. Det skulle løfte prisen på at udlede CO2 og sende et signal til verden om, at EU ønsker et stærkt kvotehandelssystem.

»Endelig. Nogle gange tager det tid at flytte ting i politik, men vi lykkedes. Backloading er nu en realitet. Med et solidt flertal,« skriver Connie Hedegaard på Twitter.

Ideen var at genskabe balancen i kvotehandelssystemet i et eller andet omfang ved at midlertidigt fjerne kvoterne og dermed få prisen for at udlede CO2 til at stige fra de nuværende knap fem euro per ton. Det skal fremme grønne investeringer ved at gøre det dyrere at udlede CO2

Reelt er det nok tvivlsomt, om forslaget får nogle betydelige konsekvenser, da markedet sandsynligvis har indregnet forslaget i de nuværende udledningspriser. Kritikere har derfor peget på, at backloading vil svare til at tisse i bukserne og reelt kun vil øge energipriserne for industrien.

Nej-siden tæller blandt andre det magtfulde Business Europe, Dansk Industri samt Landbrug & Fødevarer, der mener, at forslaget vil skade både dansk og europæisk industri.

Alle danske EU-politikere har dog været positive over for forslaget og stemt for undervejs i forløbet.

Også herhjemme er der fuld opbakning til backloading. Det et skridt frem og afgørende for at sikre kvotemarkedets overlevelse, hedder det blandt andet fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i en pressemeddelelse.

»Jeg er meget glad for, at Europa-Parlamentets opbakning til backloading nu er endeligt bekræftet. Det er et vigtigt signal om, at EU ønsker et stærkt kvotehandelsmarked, der kan understøtte den grønne omstilling,« siger han.

Bybusserne i Frederikshavn og busserne på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn vil fra næste sommer køre på naturgas som led i et demonstrationsprojekt fra Frederikshavn og Aalborg Kommuner, Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland og HMN Naturgas.

I alt kommer 11 busser til at køre på naturgas, og senere er det meningen, at de skal køre på biogas, skriver Nordjyske.

I oktober var det Fredericia Kommune, der var ude at annoncere, at busserne nu skulle køre på naturgas og senere biogas, og nu er Nordjylland altså også kommet med på den nye bølge.

Formanden for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, John Christensen, understreger, at selv om tiltaget er nyt i Danmark, er vores nabolande langt foran.

»I Oslo kører bybusserne på biogas fra husholdningsaffald. Markedet for elbiler er eksploderet i Norge og Sverige, hvor elbiler kan parkere og tanke gratis,« siger han ifølge Nordjyske.

I første omgang vil partnerne bruge den eksisterende naturgasledning, og HMN Naturgas leverer gassen. Men også private kan få lov at tanke på de to gasstationer, der bliver oprettet i henholdsvis Frederikshavn og Aalborg.

Når tiden kommer til biogassen, kommer det lokale landbrug til at spille en stor rolle, for det er nemlig landmændene, der skal levere gyllen til gassen, fortæller John Christensen.

Tricket med at smide sengetøj, jakker og tøj i fryseren for at komme af med væggelus er ikke nødvendigvis en garanti for at komme af med de små kryb. Ny forskning viser nemlig, at væggelusene er mere modstandsdygtige over for kulde end hidtil antaget.

Lusene, kaldet Cimex lectularis, der er omkring seks millimeter lange, er i stand til at nedsætte deres kropsvæskers frysepunkt så markant, at lusene kan overleve temperaturer helt ned til minus 25 grader i en kortere periode, fremgår det af tidsskriftet Journal of Economics Entomology.

Forskerne har udført forsøg med lusene og opdagede, at både æg og fuldvoksne lus skal være frosset til mindst minus 16 grader i 80 timer for at dø. For at tage livet af dem i løbet af to dage skal de udsættes for mere end 20 graders frost. Derfor opfordrer forskerne til, at væggelusplagede borgere beholder deres sengetøj i fryseren i op til fire døgn.

Røgbomber er sidste udvej

Væggelusene breder sig i Danmark på grund af den øgede rejseaktivitet de seneste år, og lusene kommer især fra storbyer som f.eks Moskva, London og New York. I San Francisco er væggelusene så stor en plage, at de er endt på finansloven.

I varme lande bruger man typisk varmekanoner til at slå lusene ihjel, der dør ved temperaturer omkring 45 grader celsius, mens borgere i kolde lande typisk forsøger at kommer så meget som muligt i fryseren og behandle senge og vægge med kemikalier.

I nogle tilfælde har væggelusene dog vist sig modstandsdygtige over for gentagne kemikalieangreb, og skadedyrsbekæmpere er i sjældne tilfælde begyndt at bruge røgbomber til at slå lusene ihjel. Røgbomber er et kendt insektmiddel mod blandt andet kakerlakker.

Hele 93 minusgrader. Sådan lyder den nye kulderekord på Jorden, målt med satellit over Antarktis i 2010 af amerikanske forskere.

Rekorden slår dermed de lavest kendte grader på egnen på minus 89,2 grader, der blev målt i 1983, og så kan det endda være, at der er tale om minus 94 grader, når forskerne får lejlighed til at se tallene nærmere efter i sømmene, skriver BBC.

Forskellen på de to målinger er desuden, at den ’gamle’ måling er taget et par meter over Jordens overflade, mens den nye er taget direkte på isen i midten af Antarktis. Men selv om de nye målinger var taget i luften, ville de alligevel slå rekorden, fastslår forskerne.

Dermed er temperaturen omkring 50 grader koldere end i ellers iskolde egne som Alaska og Sibirien, og det er 30 grader koldere, end hvad der er målt i Grønland.

»Det gør kulden, der viser sig nogle steder i Nordamerika lige nu, rimelig tam ved sammenligning,« siger Ted Scambos fra det amerikanske US National Snow and Ice Data Center i Colorado til BBC.

Det er især i den kolde vintertid i de højeste områder, hvor kulden sætter ind i Antarktis. Her er det ekstremt tørt og skyfrit, hvilket gør det muligt for varmen at forsvinde ud i rummet. Rekordtemperaturen blev således målt i en højde på 3.900 meter.

Ted Scambos fastslår dog, at det er for tidligt at sætte minusgraden ind i Guinness’ rekordbog, fordi temperaturen som nævnt ikke er endeligt fastslået endnu.

Skal man sammenligne, er det varmeste sted på Jorden målt i 2005 til at være 70,7 grader i ørkenen i det sydøstlige Iran.

Går vi længere ud i solsystemet, er Antarktis nærmest en badestrand. Allerede når vi når Månen, er der blevet målt temperaturer på ned til minus 238 grader.

Længe før den første store partikelaccelerator hos Cern blev etableret ved Geneve, startede udviklingen så småt i København.

Problemstillingen var den samme: ‘For med udbytte at kunne Arbejde paa Kernefysikkens Omraader er det i dag en Nødvendighed at være i besiddelse af Apparater til at fremstille meget hurtige atomare Partikler’.

Sådan indledte vi en detaljeret beskrivelse af cyklotronen på Københavns Universitets Institut for teoretisk fysik, da den næsten var færdiginstalleret under ledelse af professor Niels Bohr.

‘Den væsentlige Del af Cyclotronen er to halvcirkelformede Elektroder, der er anbragt over hinanden i en udpumpet Beholder mellem Polerne paa en Magnet, saaledes at Magnetfeltet er vinkellret paa Elektrodernes Plan.’

‘Apparatets Dimensioner er bestemt derved. at magnetfelter paa mere end 18-20.000 Ørsted er meget kostbare at vedligeholde. En tung Brintion (Deutron) med en Energi på 10 Millioner Volt i et Magnetfelt på 18.000 Ørsated vil beskrive en cirkulær Bane med Radius 40 cm”

‘I Cyclotronen i København er Polfladernes Diameter 90 cm.’

Billedet viser magneten, som vejer 37 ton. Den er bygget af Thomas B. Thrige, hvis fond sammen med Carlsbergfondet og Rockefellerfondet gjorde det muligt for Bohr at få sin cyklotron.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 11. december.

Svar på spørgsmålet fra 9. december

Vi skrev om elbilerne i Berlin i år 1900

En tablet med mobilt internet skulle udleveres til 16 KOL-patienter, og så kunne de klare et genoptræningsforløb via videovejledning fra en fysioterapeut i stedet for at skulle møde op til gentræning eller have besøg.

Men pilotprojektet i tre vestjyske kommuner blev droppet, fordi mobildatanettet mange steder i kommunen ikke er hurtigt nok til, at man kan få brugbar video igennem, fortalte Lemvig Kommunes it-chef til KIT-magasinet, som bliver udgivet af foreningen af kommunale it-chefer.

Da Version2 skrev historien, førte det dog til en heftig debat om den forklaring. Der er udmærket dækning i hele kommunen, hvis man tager alle teleselskaber med ind i ligningen, lød et argument fra en lokalkendt.

Hos Lemvig Kommune holder it-chef Thomas Hyldgaard dog fast i, at mobildækningen var for ringe til formålet.

»Vi bruger selv TDC, som har den bedste dækning, og der er udfordringer, lige meget hvor man kommer i kommunen. For eksempel i et område med mange sommerhuse og et område med et plejehjem. Vi ved, at der er store huller derude,« siger Thomas Hyldgaard til Version2.

Hvis I bruger flere teleselskaber og flere SIM-kort, kan I vel få en bedre dækning?

»Problemet er, at der ikke findes iPads eller andre tablets med plads til flere SIM-kort.«

Men I kan jo teste først på stedet, hvilket selskab der har den bedste dækning?

»Ja, det kan man, men det bliver en masse bureaukrati for at få mobildækning. Hvor mange SIM-kort skal man så have? Desuden er vi underlagt indkøbsaftaler, så vi kan faktisk ikke tegne aftaler med andre end TDC, som vandt et miniudbud,« siger Thomas Hyldgaard.

Spørgsmålet er også, hvor meget båndbredde der er brug for, før man har en brugbar videoforbindelse via mobildatanettet. Det er ikke godt nok med et stærkt pixeleret billede, forklarer it-chefen.

»Man kan måske nørde sig frem til en løsning og få forbindelse, og leverandøren siger, at man sagtens kan bruge en 512 kilobyte-forbindelse, fordi billedkvaliteten så skalerer derefter. Men spørger du fysioterapeuterne, er en lav opløsning ikke godt nok. De skal for eksempel kunne måle vinkler på patienternes ben for at se, hvor meget de kan bøjes. Mange kender nok nedskalering af billedet fra Netflix – når man er nede i lave hastigheder, så kan man måske lige se, at det er en tegnefilm, men man kan ikke se bolden, der flyver rundt,« siger Thomas Hyldgaard.

Pilotprojektet om videokontakt mellem fysioterapeuterne og de 16 KOL-patienter blev til i en tværkommunal styregruppe, hvor Thomas Hyldgaard ikke var med. Han kender derfor ikke proceduren i detaljer, da Version2 spørger, hvorfor man ikke først tjekkede, om det var teknisk muligt at bruge mobilnettet til video overalt i de tre landkommuner. Den endelige tekniske udformning var ikke besluttet, da man valgte at stoppe projektet.

»Man har taget det udgangspunkt, at selvfølgelig er der brugbar mobildækning i kommunerne, uden at vide det. Men det er jo også netop et pilotprojekt, hvor man går i gang med noget, der kan lade sig gøre på papiret, og så får nogle erfaringer,« siger han.

Og selvom det ville være muligt at få forbindelse hos nogle af patienterne, var det rigtigt at droppe hele projektet, vurderer han.

»Det skal ikke være folks adresse, men deres behov, som vi visiterer efter (tildeler hjælp, red.). Vi skal have et produkt, der virker både midt i Lemvig og 700 meter ude ad en grusvej. Faktisk er det måske netop hos dem, der bor ved grusvejen, at det giver mest mening at bruge telemedicin,« siger han.

Er det rimeligt at forvente, at man kan få mobil bredbåndsdækning god nok til video-konsultation i høj kvalitet overalt i en landkommune?

»Vi forventer ikke høj videokvalitet, bare en brugbar kvalitet, men ja, det mener jeg. Man skal også kunne forvente at kunne få et alternativ til mobilt bredbånd, med fiber eller en hurtig kobberforbindelse. Men nogle områder bliver bare efterladt, fordi markedskræfterne ikke selv løfter opgaven. Vestjylland er ikke et attraktivt sted at placere hverken master eller fiberforbindelser,« siger Thomas Hyldgaard.

Han peger på, at der nogle steder i Lemvig Kommune ikke er god nok dækning til at tale i mobiltelefon indendørs, ligesom der nogle steder ikke er mobilt bredbånd udendørs heller. På et plejehjem har kommunen været nødt til at købe ekstra udstyr fra TDC til at sikre mobildækning indendørs, så personalet og beboerne kan bruge deres mobiltelefoner.

»Vi sidder nu og indfører obligatorisk selvbetjening på mange områder, men vi har virksomheder i kommunen, som slet ikke kan få en internetforbindelse. De må søge om fritagelse, og det har vi givet til nogle virksomheder nu,« siger Thomas Hyldgaard.

Han mener, at der er brug for en national indsats, så det ikke er overladt til de enkelte kommuner.

»Regeringen bør sætte det på niveau med kloak, vand og el, så der bliver en forsyningspligt for internet til alle. Jeg er helt med på, at der kan være noget brugerbetaling, men så kan man for eksempel lave fradrag for at få lagt fiber ind, ligesom vi har håndværkerfradrag i dag,« siger it-chefen.

Kunne han bestemme, blev der sat nogle milliarder af til at sikre, at alle danskere kunne få en brugbar internetforbindelse.

»Politikerne skal kigge på teleforliget fra 1999 og få det skrottet. Og så må de spørge sig selv, om Danmark skal på verdenskortet. Så skal vi have nogle internetforbindelser, der kan bruges til noget. Jeg har hørt, at det vil koste 10 milliarder kroner at sørge for hurtigt internet til alle danskere. Så kunne man måske finde de penge i stedet for at bruge 28 milliarder på togfonden og bygge en ny Vejlefjordbro,« siger Thomas Hyldgaard.

Opdateret: Det fremgik tidligere, at der var valgt iPads til forsøget, men valg af hardware var ikke besluttet, da man valgte at stoppe pilotprojektet. Det fremgik også, at de 16 patienter var fundet, og at adresserne ikke kunne udleveres, men testpatienterne var ikke udpeget.

Maven krymper sig sammen, og tungen slår knuder, når vi skal tale med en kollega om noget, der er svært at få sagt, fordi det handler om vedkommendes måde at opføre sig på. Vi frygter at ødelægge den gode stemning, og ender derfor ofte med at bløde sproget op med forbehold som f.eks: ‘så slemt er det heller ikke’ eller ‘du gør i øvrigt en fremragende indsats’.

Men når vi pakker budskabet ind, risikerer vi, at vedkommende slet ikke fatter alvoren, advarer Camilla Raymond, der er erhvervspsykolog i konsulentfirmaet Organisation ApS og forfatter til bogen ‘Arbejdsrelationer & relationsarbejde’.

Opret et cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Som en hjælp til at servere budskabet klart og uden at antænde eller trappe en konflikt op har hun udviklet værktøjet ‘Klar tale’. Det er bygget op således, at man kommer rundt om de faktorer, der er vigtige, når det handler om at præsentere et budskab klart for nogen, man arbejder sammen med. ‘Klar tale’ består af fire indbyrdes afhængige dele, der alle skal indgå i de svære samtaler.

Her er et konkret eksempel, der illustrerer, hvordan værktøjet virker. Eksemplet handler om en frustreret mellemleder, hvis chef konsekvent kommer ti minutter for sent til møderne og altid besvarer sine mobilopkald, mens mødet er i gang. Han har allerede fortalt, at han finder det frustrerende, men fik svaret: ‘Jeg kan multitaske’. Det forsvandt frustrationen ikke af. Nu finder han sit ‘Klar tale-værktøj’ frem:

1. element: Tanke/følelse

Fortæl, hvad du tænker og føler om situationen. I dette tilfælde: ‘Jeg bliver frustreret over vores møder og har en oplevelse af, at vi ikke bruger tiden særligt effektivt’.

2. element: Observation

Kom med tre eksempler på konkrete handlinger, som du mener, din frustration hænger sammen med. Det er vigtigt at tjekke efter, om det er en tendens. Kan du ikke finde mere end et enkelt eksempel, er det ikke en ‘Klar tale’, der er brug for.

Henvis helt konkret til tre oplevelser, hvor chefen er kommet for sent til møder, har nedprioriteret dem ved at blive væk eller aflyse, og til situationer, hvor mødet er blevet forsinket, eller I ikke har nået alle punkter inden for den afsatte tid, fordi chefen talte i telefon. På den måde er der noget konkret at hænge dine følelser op på.

3. element: Værdier og spilleregler

Her kan du henvise til de skrevne og uskrevne regler og værdier, der hersker i virksomheden, f.eks. respekt og effektivitet. Det er en god idé at koble det tæt med eksempler fra Observations-elementet. F.eks. illustrerer de tre eksempler et misforhold mellem chefens adfærd og værdier som ‘respekt for kolleger’ og ‘effektivitet’.

4. element: Krav/ønsker

Hvis du er chef for den, du taler med, kan du stille krav. Er du ikke, må du nøjes med ønsker. I dette eksempel kan du bede om ‘en samtale om mødekulturen’ frem for at sige: ‘Jeg ønsker, at du ændrer adfærd’. Ideelt set bør dialogen i dette tilfælde foregå på et møde. Så kan du tage afsæt i, at der tilsyneladende er forskellige opfattelser af mødekulturen.

Fremhæv, at du tager problemet op, fordi du ønsker at gøre jobbet så godt som muligt, og fordi du gerne vil understøtte virksomhedsværdier som f.eks. effektivitet. Hvis chefen igen peger på sin evne til at multitaske, så tag fat i første element: at du oplever, at jeres tid bliver spildt, og tredje element, at det strider mod værdierne.

Som med alle andre værktøjer er det frem for alt meget vigtigt at tænke sig om, når man bruger det. Reflektér over, om du kan opnå et bedre samarbejde og en bedre relation ved at tage værktøjet i brug. Særligt i forhold til en overordnet er det vigtigt at overveje, om vedkommende vil ændre adfærd – eller om det bare vil skabe en dårligere relation mellem jer.

Tror du dybest set ikke på en ændring, må du acceptere, at det er dine egne forventninger, der skal skrues på – eller alternativt, at du måske skal finde en anden arbejdsgiver, anbefaler Camilla Raymond.