Daily Archives: December 13, 2013

Danmarks første – og dengang verdens største – havmøllepark i Østersøen har nu snurret i ti år og har ifølge parkens ejer, Dong Energy, produceret den forventede mængde strøm.

I alt har Nysted Havmølleparks 72 vindmøller på hver 2,3 MW produceret 5.496 GWh på fødselsdagen, hvilket skal holdes op imod en forventet produktion på 570 GWh om året. Men da parken har været ude af drift i 4,5 måned i 2007 på grund af et transformer-nedbrud, så er målet nået.

Et andet mål for succes for en havmøllepark er den såkaldte rådighed, som angiver, hvor stor en del af tiden havmøllerne har været køreklar.

For Nysted Havmøllepark har rådigheden ifølge den driftsansvarlige leder, Thomas Almegaard, ligget på 97,4 pct. for de seneste 12 måneder, hvilket er blandt de højeste rådighedstal på alle Dong Energys havmølleparker:

»Vi har nogle rigtig dedikerede medarbejdere, der går højt op i at få møllerne til at køre så meget som muligt,« siger han.

Skal være klar, når det blæser

Thomas Almegaard tilføjer, at Dong også er begyndt at operere med et andet og måske mere retvisende mål for effektivitet, nemlig yield. Her sætter man møllernes nedetid i forhold til, hvad møllen ellers ville have produceret – og indregner altså om vinden blæser eller ej.

Ifølge Thomas Almegaard øger dette mål opmærksomheden på at få løst vedligeholdelses-opgaverne på vindstille dage og dermed øge elproduktionen og yield’en.

»Vores Yield, som er noget mere kompliceret at regne ud en rådighed, ligger i øjeblikket på 97,9 procent , og det er vi meget godt tilfredse med,« siger han.

Parken fyldte rundt på stormen Bodils anden dag, hvor havmølleparkerne igen stod stille i flere perioder på grund af for meget vind.

Ifølge Thomas Almegaard har hver vindmølle i Nysted havmøllepark i gennemsnit været stoppet 22 gange i parkens levetid på grund af vindstyrker på mere end 25 m/s i 10 minutter.

Disse stop varierer en del fra år til år. I 2004 stoppede alle møller for eksempel ca. 5 gange i snit. I 2010 var der ingen stop på grund af kraftig vind.

Kikker man på ældre beskrivelser af Nysted Havmøllepark, optræder en anden forventning til produktionen fra parken, nemlig 595 MWh om året. Dette tal blev nedjusteret til 570 GWh om året i 2006. De oprindelige forventninger byggede nemlig på for høje prognoser af vind-niveauet.

Dong Energy har stået for drift og vedligehold af Nysted Havmøllepark de seneste fem år. De første fem stod Bonus/Siemens for.

Parken ejes Dong Energy, Stadtwerke Lübeck og PensionDanmark.

Elproduktion fra parken er – via betaling fra elforbrugerne – sikret en minimumspris på 45 øre pr kWh. Hvis markedprisen på el stiger til mere end 35 øre, stiger indtægten. Prisgarantien omfatter 42.000 fuldlasttimer, hvilket i runde tal svarer til drift i cirka 11 år.

Pensionsfonden for sheriffer i den amerikanske stat Louisiana har sagsøgt IBM. Det skriver Reuters.

Fonden ejer aktier i IBM, og grunden til søgsmålet er, at IBMs engagement i det, der senere blev til NSA-sagen, skal have kostet aktionærerne penge.

Anklagen går helt specifikt på, at IBM burde have informeret deres aktionærer om de konsekvenser for virksomheden, som samarbejdet med NSA kunne have. Kravet er, at IBMs aktionærer skal have erstatning for den værdi, som deres aktier har tabt.

IBM lobbyede kraftigt i kongressen for vedtagelsen af en lov, der gjorde det lovligt for virksomheden at videregive oplysninger om kinesiske kunder til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Dette blev senere afsløret af whistlebloweren Edward Snowden, og det fik ifølge aktionærerne den kinesiske regering til at til at afbryde alt samarbejde med IBM. Pensionsfonden mener, at det er grunden til IBMS skuffende Q3 regnskab for 2013 med et fald på 22 procent i salg i Kina. Dagen efter at regnskabet blev offentliggjort i oktober måned faldt IBMs markedsværdi med 70 milliarder kroner.

IBM afviser at, at virksomheden er ansvarlig, og en talsmand kalder anklagerne for sindssyge og uansvarlige.

Google offentliggjorde en ændring i sit emailsystem, der muligvis kommer som en lettelse for mange brugere men kan være et kamofleret marereridt for mediehuse og andre, der lever af at vise annoncer.

Fra i dag af sætter Google sin egen proxyserver op til at loade billeder, når brugeren åbner en e-mail. Det betyder at billedet kun bliver hentet én gang fra den oprindelige URL og lagt i Googles egen proxyserver, som derfra sender billedet til brugeren, når det bliver forespurgt, i modsætning til tidligere hvor billedet altid blev hentet fra den oprindelige URL. Og dermed har afsenderen ikke længere selv overblik over, hvor mange gange billedet er blevet loadet.

Det danske webbureau Peytz og Co, udsender månedligt 50 millioner nyhedsbreve på vegne af deres kunder, og partner Claus Sølvsteen forklarer, hvordan statistikken bliver ført.

»Når man tracker på e-mails, tracker man på små transparente 1-pixel billeder, og det bruger vi til at se, om e-mailen overhovedet er blevet åbnet, og hvor den er blevet åbnet henne rent geografisk,« siger Claus Sølvsteen til Version2.

Kan koste mange penge

Den eneste måde, det er muligt at se, om e-mailen er blevet åbnet er ved at gøre samtlige 1-pixel billeder unikke for hver eneste modtager, hver eneste gang en e-mail bliver sendt ud. Mange medier udsender eksempelvis daglige nyhedsbreve til mange tusinde modtagere.

Men det er ikke nødvendigvis kun statistik, der går tabt med udrulningen af proxyserveren. Det er således redaktionen bekendt, at flere annoncebureaurer har meldt om fejl på billedvisninger i e-mails og døde links, og det er kan blive en dyr omgang.

Mange af medierne er nemlig afhængige af annoncesalg på nyhedsbreve, men det afhænger af, om det kan dokumenteres, hvor mange der rent faktisk åbner brevet og ser annoncen. Hvis linksene i e-mailen oven i købet er døde for annoncørerne slet ikke noget for deres penge.

Endelig har ændringen også haft en anden kedelig konsekvens.

»Vi kan ikke længere se, om folk åbner på en mobil enhed eller en desktop, og det har jo været nogle interessante tal i lang tid, på grund af væksten i mobile enheder. Det tal bliver sløret nu for alle, der bruger Gmail,« siger Claus Sølvsteen til Version2.

Det lader til at Googles nye billed-politik ikke er rullet ud alle steder, men Claus Sølvsteen forventer, at det implementeringen vil omfatte samtlige Gmail-brugere på længere sigt.

Googles enorme datacentre kører i dag på Intels processorer, men det samarbejder er ikke hugget i sten. Google overvejer lige nu at designe sine egne processorer baseret på ARM-arkitekturen. Det skriver Bloomberg.

Google har ikke officielt bekræftet, at selskabet overveje at skifte fra Intels processorer, men Google designer i forvejen sine egne servere til selskabets store datacentre, der leverer datakraften til Googles tjenester.

Ifølge Bloomberg er Google i dag så stor en aftager af Intels serverprocessorer, at Google er Intels femtestørste kunde, selvom Google kun benytter serverne til eget forbrug.

Hvis Google skifter til ARM-arkitekturen, så vil det følge en tendens, som flere serverproducenter har fulgt de seneste par år, hvor de har udforsket mulighederne for mere tilpassede servere til datacentre, hvor netop ARM-arkitekturen giver mulighed for at skrue på flere parametre i chipdesignet.

En af fordelene ved ARM-arkitekturen er, at processorerne kan designes til at have et forholdsvis lavt strømforbrug i forhold til en Intel serverprocessor, som er designet til at kunne håndtere alle typer tunge serveropgaver.

Digital Post er ikke relevant for alle myndigheder. Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon, på et §20 spørgsmål som Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen har stillet.

Spørgsmålet, der blev stillet på baggrund af Version2s dækning af Digital Post, gik på, hvor foreneligt med regeringens it-strategi Corydon mener, at det er, at der stadigvæk er 36 offentlige myndigheder, der ikke er kontaktbare på Digital Post. Tre år efter, at det blev obligatorisk for alle myndigheder på eDag3.

Men af finansministerens svar kan man læse, at han trækker i land i forhold til myndighedernes digitale kontaktbarhed.

»…Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at enkelte statslige myndigheder er forsinkede i deres implementering af muligheden for borger og virksomhedshenvendelser via Digital Post. Hertil kommer, at det for en række mindre underliggende statslige myndigheder, som f.eks råd, mv. med ingen eller meget lidt kontakt fra borgere eller virksomheder, ikke nødvendigvis vil være relevant, at være kontaktbar via digital post…«

Siden Version2 bragte historien, er udenrigsministeriet kommet på Digital Post, men borgerrettede myndigheder som politiklagemyndigheden og tinglysning mangler stadig. Det drejer sig altså ikke kun om »mindre underliggende statslige myndigheder uden kontakt med borgerne«, hvilket ministeren ikke kommer ind på i sit svar.

Dobbeltmoralsk ikke-svar

Michael Aastrup Jensen, der it-ordfører for Venstre, er ikke tilfreds med ministerens svar, som han mener er udtryk for en skidt holdning til ret og pligt.

»Altså det er jo et ikke-svar, og det er et udtryk for dobbeltmoral. Man kræver noget af borgere og virksomheder, som man ikke selv kan leve op til. Hvis virksomhederne ikke kan håndtere digital post, så har de jo et problem. Men det gælder åbenbart ikke for det offentliges egne myndigheder,« siger Michael Aastrup Jensen til Version2.

Digital Post har været obligatorisk for alle virksomheder siden 1. november 2013 og bliver det for borgere samme dato i 2014.

Spilfirmaet Valve frigiver nu den første udgave af firmaets egen Linux-distribution, som er skræddersyet til at streame spil fra Valves online-spiltjeneste Steam.

Linux-distributionen har derfor også fået navnet Steam OS, og det er hovedsageligt beregnet til at blive brugt i små computere, der skal konkurrere med spilkonsollerne om at levere underholdning på tv’et.

Selvom kernen er fra Linux, så er det nemlig ikke en Linux-distribution beregnet til desktoppen, som Valve har sat sammen. Hvis man vil mere end blot at browse eller spille spil fra Steam, skal man installere ekstra software.

Den første udgave vil også være temmelig skrabet i forhold til de store spilkonsoller. Eksempelvis har Valve endnu ingen aftaler med indholdstjenester som Netflix eller Spotify. Samtidig er visse funktioner som eksempelvis deling af spil mellem flere brugere i en husstand heller ikke på plads.

Det er også langt fra alle spil i Steam-butikkens katalog, som kan spilles på Steam OS. Mange spil kræver fortsat almindelige pc-platforme som Windows eller Mac.

Den danske logningsbekendtgørelse, som pålægger teleselskaber og internetudbydere at registrere borgernes telefonopkald og internettrafik, er i strid med de fundamentale menneskerettigheder i EU’s forfatning.

Det vurderer én af EU-Domstolens ni generaladvokater Cruz Villálon i en vurdering af en sag om lovligheden af det EU-direktiv, som har pålagt EU-medlemslandene at logge teledata.

Ifølge Cruz Villálon er direktivet en alvorlig krænkelse af borgernes ret til privatliv. Samtidig er der ikke i selve direktivet udstukket retningslinjer for, hvordan de loggede data skal benyttes.

Eksempelvis er der ingen krav om, at de opsamlede data skal blive i det enkelte medlemsland, eller hvor længe dataene må opbevares. Disse krav er det i stedet op til de enkelte medlemslande at definere, og det er i strid med forfatningen, fordi indskrænkelser i rettighederne skal være underbygget af EU-lov.

Generaladvokaten anbefaler derfor, at direktivet suspenderes, indtil der er lovgivet på området i EU.

Læs hele generaladvokatens vurdering af sagen.

Den ansvarlige myndighed på området, når det gælder cookie-bekendtgørelsen, Erhvervsstyrelsen, formår ikke selv at vise et cookie-banner, hvis et sidebesøg sker via Internet Explorer 11 og Google. Som tidligere omtalt her på Version2.dk, så bliver et cookie-topbanner, hvor brugeren stiltiende accepterer cookies, hvis han eller hun klikker videre, ikke vist, hvis brugeren anvender IE 11 og klikker sig ind via Google.

Og Erhvervsstyrelsen er altså et af de steder, hvor sådan et banner bliver anvendt, som Version2 kan dokumentere i videoen herunder.

Reglerne er, at den slags udefrakommende tekniske problemer er hjemmeside-ejerens eget problem, fortæller styrelsen.

»Helt grundlæggende ligger ansvaret hos indehaveren af hjemmesiden. Du skal have beskeden om cookies, uanset hvilken side du kommer fra. Hvis brugeren ikke får den besked, er det ikke en god nok løsning. Det bør man tage højde for,« siger Brian Wessel, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen vil nu se nærmere på egen hjemmeside og få løst problemet der, forklarer han.

»Vi må selv kigge på det og sikre, at det ikke sker igen. Det er jo en generel udfordring, som også har ramt os. Det er vores ansvar, at vores side lever op til reglerne, og det skal være i orden,« siger Brian Wessel.

Uden at være dykket ned i den tekniske forklaring om Javascript og Internet Explorers ’dobbeltbesøg’, når man lander på en side, ærgrer han sig over, at en ny browser skal give problemer.

»Det er jo lidt beklageligt. Det lå oprindeligt i lovgivningen, at browseren skulle hjælpe brugeren, men her er det jo modsat,« siger kontorchefen.

Se screencast af, hvordan Erhvervsstyrelsens hjemmeside ikke viser cookiebanner med IE11.