Daily Archives: December 15, 2013

Professor om PCB: Slå koldt vand i blodet

Indenul vil Sundhedsstyrelsen efter planen komme med en revurdering af de hidtil gældende aktionsværdier for PCB i bygninger, som bestemmer, om og hvor hurtigt en bygning skal PCB-saneres. Hvis værdierne bliver sænket, kan det give mange kommuner en ekstraregning, fordi de så bliver tvunget til hurtigt at renovere endnu flere bygninger, end det allerede er planlagt.

Omvendt kan det også vise sig, at Sundhedsstyrelsen hæver værdierne, fordi det ikke kan dokumenteres, at der kan opstå helbredseffekter ved de nuværende niveauer.

Sundhedsstyrelsens udmelding kommer blandt andet til at basere sig på et opdateret litteraturstudie af den tilgængelige viden om sammenhængen mellem PCB i indeluft og helbredet. Rapporten bliver imidlertid først offentliggjort, når Sundhedsstyrelsen har meldt de nye aktionsværdier ud.


PCB-renovering kræver store sikkerhedsforanstaltninger, hvor renoveringsarbejderne bl.a. bærer heldragter. Og selv om PCB ifølge forskerrapporten måske ikke er helt så farligt, som man har frygtet, er der ingen grund til at slække på sikkerheden, påpeger forskerne. (Arkivfoto)

Den seneste offentliggjorte rapport om PCB og helbredseffekter kommer fra en forskergruppe under ledelse af klinisk professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.

På vegne af Arbejdstilsynet har gruppen gennemgået den eksisterende litteratur om de mulige sammenhænge mellem PCB i arbejdsmiljøet og forskellige sygdomme – især kræftsygdomme.

Den overordnede konklusion er, at man måske ikke behøver at være så nervøs for PCB, fortæller Jens Peter Bonde:

»Vi kan ikke se nogen klar overhyppighed af kræft. Selv ikke blandt de, der arbejdede på de fabrikker, som fremstillede PCB, og som derfor er blevet udsat for PCB i luften og i nogen grad også direkte på huden i et omfang, der er mange gange større end det, vi bliver udsat for i dag.«

Store mængder giver leverskader

Nogle arbejdere har udviklet hudsygdomme efter at have haft hudkontakt med flydende PCB-blandinger, men ellers er der kun indikationer på, at PCB kan give leverskader og leverkræft.

»Man kan se, at der er en sammenhæng mellem PCB i blodet og leverens funktion. I dyreforsøg kan man se, at dyr, der bliver udsat for meget høje doser, udvikler leverkræft. Et par forsøg har givet indikationer på, at der kan være en sammenhæng. Så PCB er sundhedsskadeligt, hvis man bliver udsat for det i tilpas store mængder,« siger Jens Peter Bonde.

Rapporten ‘Belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom’ er udarbejdet af Ellen Bøtker Pedersen, Peter Jacobsen, Allan Astrup Jensen, Charlotte Brauer, Lars Gunnarsen, Harald W. Meyer, Niels E. Ebbehøj og Jens Peter Bonde på opdrag af Arbejdsmiljøforskningsfonden under Arbejdstilsynet.

Rapporten samler resultaterne fra 46 artikler om PCB og arbejdsmiljø fra 1966 til 2012 og nævner også de danske undersøgelser af beboerne i Farum Midtpunkt.

Fokus er især på sammenhængen mellem PCB og kræftrisiko.

For folk, der ikke direkte arbejder med PCB, kommer langt den største del af PCB-påvirkningen via den mad, vi spiser. Derfor mener Jens Peter Bonde, at man ikke skal gå i panik, når man opdager endnu en skole, børneinstitution eller kontor, hvor der kan måles PCB i luften – og måske også i blodet hos brugerne:

»Det var overraskende og ubehageligt, at der kunne måles PCB i blodet på folk fra Farum Midtpunkt. Men heldigvis er der mest tale om de flygtige ikke-dioxinlignende PCB-typer, hvor vi ikke er så nervøse for effekten. Derfor kan rapporten her bruges til at slå lidt koldt vand i blodet.«

Ingen grund til at lempe regler

Selv om rapportens resultat med forfatternes ord er beroligende, er der ifølge Jens Peter Bonde ingen grund til at lempe de skrappe sikkerhedsregler omkring PCB-håndtering, der bl.a. medfører, at renoveringsarbejdere skal have heldragter på, og at selv slibestøvet skal indsamles og destrueres. Alle tiltag, der gør PCB-renovering meget dyrt.

»Det er et godt princip at undgå unødig påvirkning, på samme måde som vi undgår cadmium og bly, selv om der ikke er nogen, der har bevist, at der en sundhedeffekt ved de niveauer, vi arbejder med i dag,« siger han.

I har kigget på påvirkningen af voksne mennesker. Kan det ikke tænkes, at børn påvirkes anderledes?

»Man kan bestemt argumentere for, at børn er mere følsomme over for kemiske påvirkninger mht. hjernens og reproduktionsorganernes udvikling i puberteten. Så der er al mulig grund til at være på vagt. Men når det er sagt, så må vi også tage udgangspunkt i, hvad vi egentlig ved i dag. Selv om vi kan se sammenhænge selv ved lave miljømæssige påvirkninger, er der ikke nogen, der har bevist, at der er tale om årsagssammenhænge. Derfor er det fornuftigt at kortlægge PCB-forekomsten i bygninger, men det er ikke nødvendigt at gøre noget på tre måneder eller på et år. Man skal tage det roligt og tænke sig om.«

Posted in computer.

Mød Nasas nye 182 cm høje Mars-robot i bedste Iron Man-stil

Bortset fra, at dragten er hvid og næppe indeholder den amerikanske skuespiller Robert Downey Jr., så ligner Nasas nye robot med navnet Valkyrie noget fra filmen Iron Man.

Nasa har dog ikke tænkt sig at bekæmpe skurke med den nye robot, hvis brystkasse består af en stor, blinkende lampe. I stedet skal den sendes til Mars. Valkyrie er 182 centimeter høj og fyldt med kamerateknologier, som skal sikre den en sikker gang på Mars’ overflade.

Valkyrie er både udstyret med sonar og LIDAR (light detection and ranging), som laver afstandsmålinger med høj præcision. LIDAR-teknologien kan også bruges til at bestemme Mars-overfladens struktur.

Udover at have et væld af kameraer monteret på hjelmen, kan robotten bevæge alle led som arme, hals og ben. Og i forbindelse med hvert led har Nasa sat et kamera på, som kan overvåge Valkyries bevægelser, forklarer Nicolaus Radford, projektleder på Dexterous Robotics lab hos Nasa. Dertil kan den hvide robot lukke sine fingre, så den eksempelvis kan dreje på håndtag og lignende.


Valkyrie-robotten har et blinkende lys i brystkassen. På hovedet af den sidder en stribe kameraer og den såkaldte LIDAR-teknologi til at bestemme overfladen på Mars. Foto: Nasa

Robotten bliver drevet af et 2 kWh-batteri, som den bærer i en kasse på ryggen. Ifølge det amerikanske tech-medie Cnet.com giver det energi nok godt en times drift, før Valkyrie igen skal oplades. Den 124 kilogram tunge robot skal i første omgang være Nasas deltager i det amerikanske forsvars robotkonkurrence.

Men Valkyrie er bygget, så den er fuldt brugbar og har dele, der kan udskiftes ganske nemt. Ifølge Nicolaus Radford fra Nasa kan eksempelvis højre arm lige såvel bruges i venstre side. Det samme gælder for den hvide robots ben, der også kan udskiftes på godt 15 minutter.

Lignende program

Nasa har i forvejen et robotprogram kaldet Robonaut, der tidligere har kastet Robonaut 1 og Robonaut 2 af sig. Både de to og den nye Valkyrie-robot er designet og udviklet på Nasas store Lyndon B. Johnson Spacecenter lidt uden for Houston i Texas.

Valkyrie er dog ifølge Nasa selv det mest vidtgående projekt, som endnu er kommet ud af rumagenturets robotbyggeri.

Se en video af Nasas nye Iron Man her:

Posted in computer.

Snart kan alle bladre i ingeniørernes kulturarv

Vi har hos Mediehuset Ingeniøren netop igangsat første fase af projektet ‘Digitalisering af ingeniørernes kulturarv’, som vil gøre fire tidsskrifter på i alt ca. 100.000 sider, der udkom fra 1892 til 1940, til læsestof for alle interesserede via internettet.

Projektet er muliggjort ved, at IDA for nylig gav et tilskud på 430.000 kroner, hvilket sammen med 150.000 kroner, som IDAs Videnformidlingsfond tidligere har bevilget, dækker omkostningerne.

Teknisk er projektet gjort muligt af den udvikling, som scannings- og præsentationsteknikken – herunder OCR (Optical Character Recognition) – har gennemgået den seneste halve snes år. Teknologien er nu udviklet til et niveau, der gør det muligt at præsentere de gamle årgange på enhver skærm i en form, der tillader læseren at bladre i digitale udgaver af siderne og søge på ordniveau i materialet.


Den eneste eksisterende tegning af den gamle tørdok, der huser det nye museum for søfart i Helsingør, blev fundet i et gammelt Ingeniøren.

Kollegial erfaringsudveksling

For nylig kunne vi her i bladet berette, at den eneste tegning af den gamle tørdok på Helsingør Værft, som ingeniørerne hos Rambøll havde at gå ud fra, da de skulle projektere konstruktionerne til Museet for Søfart, befandt sig i et 56 år gammelt nummer af Ingeniøren.

»Vi ledte efter originale tegninger til tørdokken i halvandet år, men vi fandt ikke en eneste, kun artiklen i Ingeniøren fra 1953,« fortalte bygherrens projektchef.

Men det er faktisk ikke så underligt, at en tegning i et gammelt ingeniørtidsskrift blev en vigtig historisk kilde til detaljeret viden om den gamle tørdok. De gamle blade rummer nemlig en helt enestående samling af, hvad man kan kalde ‘kollegial erfaringsudveksling’.

Det var gerne de direkte implicerede ingeniører og andre fagfolk, som over for fagfæller beskrev ikke alene alle betydende bygge- og anlægsprojekter, men også andre betydende teknologiske udviklinger, som vort land har gennemgået siden slutningen af 1800-tallet.

Der er ikke mange broer, havne, skibe,ernbaner, elværker, veje, større kloakanlæg, kanaler, landvindingsprojekter, fabriksanlæg, rådhuse, kulturbygninger og andre dele af landets infrastruktur, som ikke er beskrevet – ofte med gengivelse af de originale konstruktionstegninger.

Hertil kommer, at ingeniører siden det første nummer af det oprindelige Ingeniøren udkom 2.uli 1892 ivrigt har diskuteret konsekvenserne af den teknologiske udvikling. Siden begyndelsen af 1900-tallet har de stadigt aktuelle emner som f.eks. vindkraft, arbejdsmiljø, vand- og luftforurening, trafikplanlægning, erhvervsudvikling og mange aspekter af globaliseringen været diskuteret.

‘Tekniske ingeniører’ søges

Man kan måske undre sig over, at de gamle udgivelser ofte har dokumentarisk værdi på et så detaljeret plan, som i tilfældet med tørdokken i Helsingør. I vore dage er det sjældent, at vi i Ingeniøren direkte gengiver målsatte konstruktionstegninger af havneanlæg, broer, skibe, elværker og f.eks. lokomotiver og andre maskiner, som de gamle blade er fyldt med.

Forklaringen er, at datidens mere overskuelige teknologiske situation gav plads til sådanne detaljer. Allerede omkring 1950 var de traditionelle ingeniørretninger (bygnings-, maskin-, elektro-, kemi- og skibsbygning) så at sige begyndt at krakelere.

Mængden af teknologiske specialer udviklede sig hastigt, ‘modulstudier’ med stor grad af frit valg på tværs af de gamle studieplaner blev indført og retningerne udviskedes. I vore dage er det såmænd kommet så vidt, at Novo Nordisk i sidste uge indrykkede en annonce, hvor man søgte ‘tekniske ingeniører’.

Af den grund er det længe siden, at et tværfagligt, teknisk nyhedsblad som Ingeniøren kunne dække alle specialerne på samme detaljeringsniveau, som det var muligt for de gamle tidsskrifter Ingeniøren og Ingeniør & Bygningsvæsen. Begge blade blev da også i løbet af 1960’erne afløst af mere tværfaglige og nyhedsorienterede publikationer.

De vigtigste ingeniør-publikationer er:

  1. Det oprindelige ‘Ingeniøren’ 1892-1967, ca. 130.000 sider.

  2. ‘Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen’, 1906-1937, ca. 20.000 sider.

  3. ‘Ingeniør & Bygningsvæsen’ 1937-1975, ca. 40.000 sider.

  4. ‘Polyteknikeren’/’Polyteknisk Tidsskrift’, 1919-1928 ca. 2.000 sider.

  5. ‘Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik’ (EMI), 1920-1935, ca. 1.200 sider.

  6. ‘Ingeniørens Ugeblad’ 1957-1975, ca. 30.000 sider.

  7. ‘Forskning’ 1966-1971, ca. 2.000 sider.

  8. ‘Management’ 1966-1975, ca. 6.000 sider.

  9. ‘Ingeniøren’ 1975-2000, ca. 85.000 sider.

Projektets startproblemer

Eksemplet med tegningen af tørdokken i Helsingør fik mig til endnu engang at undres over, at inge­niørbaserede institutioner som Knud Højgaards Fond, Cowi- fonden og Velux-fonden ikke ville støtte projektet. For et tilskud på kun ca. 1,3 mio. kr. kunne de have gjort alle 300.000 sider ingeniørtidsskrifter fra 1892 til 2000 frit tilgængelige i digitaliseret form.

Efter forgæves ansøgninger til disse fonde vurderede vi, at det var nødvendigt at gøre starten på projektet mere overkommelig. Både den samlede tekniske investering og ikke mindst omkostningerne ved afklaring af rettighedsproblemerne, som med prisen på en såkaldt ‘aftalelicens’ til Copydan på 400.000 kr. vejede ganske tungt i det oprinde­lige budget, var åbenbart afskrækkende.

Derfor indleder vi nu med en første fase, som slutter med årgang 1940, hvorved problemet med rettighederne i realiteten bortfalder. Omkostningerne på i alt ca. 580.000 kr. indeholder også system­opsætningen, så ‘sideprisen’ ved tilføjelse af flere tidsskriftsårgange i de efterfølgende faser bliver lavere.

Vi søgte derefter Realdania om et tilskud på 430.000 kr. til første fase. Men her kunne man heller ikke finde pengene. Vi overvejede derfor at indsamle beløbet ved såkaldt ‘crowdfunding’ blandt ingeniører og andre interesserede faggrupper, da IDA trådte til med det manglende beløb.

Derfor kun frem til 1940

Første fase omfatter det oprindelige Ingeniøren 1892-1940, Tidsskrift for Ingeniør- & Bygnings­væsen, 1906-1937, Polyteknikeren/Polyteknisk Tidsskrift 1919-1928 samt Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik (EMI) 1920-1935.

Når vi stopper på dette spændende sted i danmarkshistorien, skyldes det ikke kun rettighedsproblemet. Ved at medtage fire tidsskrifter i første fase – i stedet for at digitalisere et enkelt længere frem i tiden – får vi mulighed for at afprøve de ret komplekse søgefunktioner. Man skal nemlig kunne søge med ord og sætninger og på datoer og tidsintervaller både i de enkelte tidsskrifter og på tværs af alle fire.

Vi har heldigvis igennem alle årene indsamlet og opbevaret to komplette samlinger indbundne årgange af stort set alt, hvad ingeniørorganisationerne har udgivet. Heraf vil det ene sæt, som Datamuseet i Ballerup velvilligt opbevarer for os, gå til grunde – eller blive sikret for eftertiden – i digitaliseringsprocessen. Bevaringsaspektet er ikke uvæsentligt – gammelt papir gnaves langsomt til støv af tidens tand.

Som ‘hovedleverandør’ på projektet har vi valgt firmaet Visiolink i Aarhus, der har stor erfaring med tilsvarende scanningsprojekter for blade og aviser. Takket været IDA er kontrakten nu skrevet under, og engang ianuar henter vi årgangene til første fase i Ballerup. Om alt går vel er de 100.000 sider i luften inden sommerferien næste år.

Herefter vi skal skaffe pengene til projektets næste fase (eller faser!). Hvis ikke der melder sig en velvillig fond, som kan se det ideelle formål med at gøre ingeniørernes kulturarv tilgængelig for alle, vil finansieringen formentlig skulle ske igennem crowdfunding i samarbejde med IDAs Selskab for teknologihistorie, HITEK, som naturligvis meget gerne vil medvirke til projektets realisering.j

HITEK holder møde om kulturarven og digitaliseringsprojektet hos Medie­huset Ingeniøren 12. marts 2014. Tilmelding via ida.dk.

Posted in computer.

Hvornår skrev vi om ingeniøren der døde af stress?

I nutiden skorter det ikke på advarsler om at uddelegere opgaverne og huske at pleje familien og fritidsinteresserne for at undgå stress. Men stress er ikke kun en erhvervsrisiko, der har vist sig i vores travle tidsalder, fremgår det af en nekrolog i Ingeniøren, som er emnet for dagens udgave af vores historiske gæt et årstal-julekalender. Nekrologen indledes således:

‘Direktør for Aktieselskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri David Halley, M. Ing. F., er den 4de ds. om Aftenen pludselig afgået ved Døden ramt af et Hjerteslag i den forholdsvis unge Alder af 44 3/4 Aar.’

Altså historien om en ingeniør, der i en ung alder blev direktør for B&W og som efter alt at dømme døde af stress ved simpelthen at arbejde sig ihjel.


Ingeniørens omtale af Davis Halleys død. Hvornår blev den bragt?

Davis Halley var skotsk ingeniør, der oprindeligt arbejdede som værkstedsbestyrer hos et maskinfirma i Glasgow. Han kom første gang til B&W i København for at overvære prøverne på maskinerne til et skib til flåden, som hans firma havde leveret.

‘Her lagde man Mærke til den unge energiske Mand, og efter Etatsråds Wains Død, blev han derfor kaldet til København for at overtage en lignende Stilling hos B&W … med en efter danske Forhold meget høj Gage.’

‘Halley var i besiddelse af en stor Arbejdsevne, som han fik rigelig Brug for … Han skaanede heller ikke sig selv, idet han tog sig personligt af saa at sige de mindste Detaljer. Maaske har dette opslidende arbejde også været direkte Aarsag til hans tidlige Død, der ramte ham saa godt som midt i hans Arbejde.’

Halley efterlod sig hustru og flere børn og fik et smukt eftermæle: ‘Under hans Ledelse er Selskabets Virksomhed stadig holdt på Højde med Tidens krav, Marinen behøvede saaledes ikke længere at gaa til Udlandet for at faa sine store maskiner …’

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 16. december.

Svaret på spørgsmålet fra 14. december

Vi skrev om gadebelysning i 1926.

Posted in computer.