Daily Archives: December 17, 2013

‘Gasforbruget har stadig været voksende og er nu naaet en saadan Størrelse, at de ældre Gasværker ikke mere forslaar, hvorfor det ny er anlagt så stort, at det kan forsyne Byen med Gas i an lang Aarrække.’

Således begrunder driftsbestyrer Irminger (hvis fornavn ikke fremgår) den imponerende størrelse af det nye gasværk i Valby i København i en omfangsrig artikel i Ingeniøren.

På dette tidspunkt er kun bygget et retorthus, hvormed der kan produceres ca. 3,5 mio. kubikfod gas i døgnet, men der er plads til fire, så produktionen vil blive ca. 14 mio. kubikfod (ca. 400.000 m3).

En sådan produktion kræver store mængder kul.

‘Kulforsyningen sker fra Gasværkshavnen, idet der ved Bolværket er opstillet 2 Huntske Kraner, der senere kan supperes. Disse Kraner (…) kan hver optage 40 à 50 tons Kul i Timen. Til at besørge Trafikken er der 3 Vogntog, hver bestående af 10 Vogne à 10 Tons Kul. Til hvert Vogntog hører et Lokomotiv på paa ca. 20 Tons.’

Hele det komplekse anlæg fyldte 65 tønder land (ca. 35 ha) for at give plads til tipvognsbaner, kedelhus, ‘Ekshaustorer’, tjæreudskillere, gasrensere, den store gasbeholder, koksknusere osv.

Værket producerede i øvrigt gas frem til 1963, hvorefter der stadig oplagredes gas på stedet. Dog kun indtil 26. september 1964, hvor en tank med 140.000 kubikmeter gas eksploderede med et uforglemmeligt brag – men det er en anden historie.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 18. december.

Svar på spørgsmålet fra 16. december

Vi skrev om medicoteknik i 1969.

Med 44 millioner kroner kassen fra Det Strategiske Forskningsråd skal professor Henrik Madsen fra Danmarks Tekniske Universitet de næste seks år lede og drive et nyt center ved navn Cities. Det skal udvikle it-løsninger til analyse, drift og udvikling af fuldt integrerede energisystemer i byerne.

Centrets arbejde tager udgangspunkt i, at forskning i smartgrids og integration af vedvarende energi hidtil ofte har været sektoropdelt og rettet mod el, fjernvarme og energimarkeder hver for sig. Derfor er Danmark gået glip af gevinsterne ved at integrere det samlede energisystem.

Cities-projektets primære formål er at udvikle it-modeller metoder til at sammenkoble de forskellige løsninger og energisystemer, el, gas, fjernvarme og biomasse. Det skal give grundlag for at nedsætte CO2-udslippet.

Projektet fokus på byer er, at de giver gode forudsætninger for høj fleksibilitet i energisystemet på grund af stor befolkningstæthed og veludbyggede energinetværk. Desuden står byerne for 80 pct. af den globale CO2-udledning.

Det nye center samler forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet samt en universiteter i Korea, USA, Irland, Østrig og Tyskland. Desuden indgår en lang række danske og udenlandske virksomheder samt brancheorganisationer.

Programkomitéen for Bæredygtig Energi og Miljø under Det Strategiske Forskningsråd har delt i alt 300 millioner kroner til i alt 14 projekter. Bevillingen til Cities er den største af de 14.

Den seneste måned er brugen af stjålne certifikater brugt til at liste malware og spyware forbi diverse antivirus-programmer blevet mere almindelige. Sådan skriver Microsoft i et blogindlæg om malware-trusler.

I blogindlægget fremhæver Microsoft særligt den såkaldte ‘Winwebsec’-malware, der er en familie af ondsindet software, som under påskud af at kunne rense din computer for netop malware, finder adskillige falske trusler, og beder dig registrere og betale for at få dem fjernet.

En ny variant af denne kalder sig Antivirus Security Pro og har været distribueret under mindst 12 forskellige certifikater, som har været stjålet fra legitime softwareudviklere.

På baggrund af indsendte eksempler fra brugere, der har gjort Microsoft opmærksomme på det svigefulde program, har firmaet kunnet afdække hvor mange stjålne certifikater, der har været i omløb. Det fremgår også, at nogle af de stjålne certifikater har været helt nyudstedte og dukker i øvrigt op mange forskellige geografiske steder i verden

Microsoft opfordrer derfor til, at udviklere genlæser deres ‘best practice’ angående omgang med digitale certifikater. Heri fremgår det, at udviklere bør have deres certifikat fysisk adskilt fra internettet for eksempel på en USB-pind for at undgå tyveri af det digitale fingeraftryk.

Storage har i de sidste mange år været et hot emne på it-dagsordenen. Vores datamængder vokser og vokser, og det er ikke kun på internettet eller i de offentlige systemer, men også hos helt ”almindelige” små, mellemstore og store virksomheder.

Der er da også sket et kvantespring på udviklingen af storage-løsninger, der tager højde for de nye strømme af data, der skal gemmes og opbevares, mange gange på ubestemt tid. De traditionelle storageleverandører har derfor købt godt og grundigt op af de softwarevirksomheder, der sørger for at data opbevares så smart som muligt. Vi er belevet introduceret til begreber som thin provisioning, auto tiering og endda virtuel storage.

Men løser det de udfordringer som IT-afdelingerne står overfor? Nogle af dem naturligvis, men storage er jo blot en del af udfordringen. Dybest set er det de business applikationer, der driver ERP, CRM, CMS eller noget så almideligt som exchange, der er vigtige for organisationen, storage er et nødvendigt onde – især hvis det står alene.
Den mest almindelige forretningsmæssige udfordring på tværs af industrier og virksomhedsstørrelser er at forbedre produktivitet og effektivitet. Ifølge IDC* har tæt på en tredjedel af alle virksomheder og organisationer dette som en af deres vigtigste prioriteter inden for de næste ét til to år.
Krav om fleksibilitet, hurtigt skiftende markedsvilkår og omkostningspres fører til, at datacenteret oftere sættes i fokus for at undgå ineffektivitet, reducere spild samt øge omstillingsevne og -hastigheden.

Dette angribes blandt andet ved at se på løsninger, der kommer hele vejen rundt om datacenteret med en samlet administation. Det er en nødvendighed for at nedbryde de siloer indenfor Netværk, Server og Storage, som er blevet opbygget over de sidste årtier.
At afsætte tid og ressourcer til at udforske alternative metoder til at levere it-tjenester ses ofte som en sekundær prioritering. Mest fordi IT-driften har travlt med vedligeholdelse og “brandslukning” af teknologiske udfordringer inden for de før benævnte siloer, hvor storage løber med vækstprisen – ikke at vedligeholdelse og brandslukning ikke er vigtigt, men det tager tid fra en samlet tilgang til IT-udfordringen.
Konvergerede løsninger hvor alle lag: compute power (server), storage, netværk med samlet administration, kan i høj grad løse de udfordringer som IT-afdelinger står over for.

Time to market
Tidligere skulle systemer implementeres ud fra en lang indkøbsliste over komponenter, man forventede fungerede sammen. Nu kan man få et sammensmeltet IT-system til x antal virtuelle servere med tilhørende Storage og Netværksinfrastruktur – administreret som en enhed.

Reduktion af driftsudgifter
Konvergerede IT-løsninger vil forenkle opsætningen af IT-infrastrukturen betragteligt, og derved reducere de initiale driftsomkostninger. Men også på sigt vil der være penge at spare på driftsudgifterne, da en ensartet og automatiseret tilgang til systemerne vil minimere antallet af fejl samt nedbryde siloer mellem de forskellige undergrupper af IT, og dermed kan man se frem til bedre udnyttelse af personale og kompetencer i It-afdelingen.

Dette er i overensstemmelse med de tilbagemeldinger, vi får fra IT-driftsledere, der har gjort brug af konvergerede IT-systemer. De fræmhæver operationel effektivitet og evnen til at undgå gentagne opgaver som de vigtigste fordele, samt den tid, der bliver frigivet til at koncentere sig om at drive produktivitet for den organisaiton eller forretning de repræsenterer.
Det bliver i fremtiden en udfordring for traditionelle storage-leverandører, der ikke har kompetencer endsige produkter inden for compute power eller for den sags skyld netværk. Deres primære fokus er at sætte storage op på en piedestal – som det vigtigste i datacenteret.

Men nej, storage kan ikke så alene.

Sofistikeret malware, der af ukendte gerningsmænd kaldes ‘Advanced Power’, hærger i øjeblikket nettet ved at sende såkaldte SQL-injections på samtlige sider, en inficeret maskine besøger. Det har it-sikkerhedsbloggeren Brian Krebs fundet ud af.

Ifølge hans oplysninger skulle mere end 12.500 browsere allerede være overtaget af den skadelige kode, der angiveligt har hærget siden maj måned. Ifølge Brian Krebs har programmet indtil videre identificeret 1800 sårbare hjemmesider.

SQL-injections er kommandoer til et websites database, der foretages via login-formularer og andre indlejrede kanaler til databasen, som er nødvendige for at kommunikere med brugeren. Nogle websider er ikke ordentlig beskyttet mod at hackere kan afvikle regulær kode i disse felter, hvilket kan give dem kontrol over databasen.

Samtidig kommunikerer malwaren med andre inficerede klienter og bruger dem, som et distribueret netværk til at scanne internettet for websider med svagheder over for SQL-injections. Sådanne netværk kaldes også ‘botnet’

Firmaet bag Firefox var hurtige til at reagere, og Mozilla har officielt meldt ud, at malwaren, der præsenterede sig selv som en legitim tilføjelse til den populære browser, nu er blevet blokeret.

I går mandag dømte dommer Richard J. Leon fra den føderale domstol i District of Columbia den amerikanske regering til at standse sin systematiske overvågning af to amerikanske sagsøgere og samtidig destruere de data, der har været indsamlet.

Sagsøgerne er en gruppe civile amerikanske borgere, der ledes af den konservative aktivist Larry Klayman, der i et interview til den amerikanske avis New York Times siger, at han overvejer at rejse sagen som et massesøgsmål på vegne af alle amerikanere.

I sin 68 sider lange dom skriver dommer Leon, at NSA’s program med systematisk at overvåge ikke-kriminelle amerikanske borgere sandsynligvis krænker den amerikanske forfatning og beskriver teknologien bag som nærmest ‘Orwellsk’ med reference til forfatteren bag dystopien om overvågningssamfundet i bogen ’1984′.

»Jeg kan ikke forestille mig en mere tilfældig indtrængen i privatlivet end denne systematiske og high tech-drevne indsamling af personlige data fra stort set hver eneste borger uden forudgående tilladelse til ransagning,« skriver dommeren i sin dom og fortsætter:

»Sådan et program må klart bryde med den ret til privatliv som den amerikanske stats grundlæggere beskrev i det fjerde tillæg til den amerikanske forfatning,« siger han og henviser til det sted i forfatningen, hvor privatlivets fred bliver beskrevet.

Dommer Leon slutter dog sin dom med at skrive, at han i lyset af de store nationale sikkerhedsinteresser, der er involveret i sagen, giver regeringen tid til at appellere dommen, hvilket kan tage i hvert fald seks måneder.

Det er den første dom, der går mod den amerikanske regerings overvågningsprogram, der er administreret af NSA og som for alvor kom frem i lyset med whistlebloweren og tidligere NSA-medarbejder Edward J. Snowdons læk af overvågningens omfang. Snowden, der i øjeblikket har fået midlertidig asyl i Rusland, glæder sig over dommen.

»Jeg afslørede NSA, netop fordi jeg var overbevist om, at overvågningsprogrammet ikke stemte overens med den amerikanske forfatning, og at den amerikanske offentlighed fortjente, at handlingerne blev afprøvet ved amerikansk ret«, siger han i en meddelelse.

Den amerikanske dom forholder sig udelukkende til overvågning af amerikanske borgere og berører ikke overvågningen af udenlandske borgere eller stater.

Pebble er ikke et ur men en lille skærm, der forsøger at møve sig ind på dit håndled, så du ikke behøver grave i lommen for at se, hvem der ringer, hvem der mailer og smss’er og de efterhånden flere og flere informationer fra den voksende mængde applikationer, der udvikles til nå ja “uret”.

Det blev lanceret tidligt i år, hvor det efter en succesfuld kapitalrejsning på Kickstarter fik indsamlet 10 millioner dollar og solgt 85.000 eksemplarer i forsalg. I dag har firmaet bag solgt i omegnen af 200.000 eksemplarer og har dermed sikret sig et diskret forspring mod konkurrencen, der kommer væltende bagfra. Således har både Qualcomm, Sony og Samsung eksempelvis lanceret smarture, mens Googles model og Apples “iWatch” endnu kun eksisterer på rygteplan.

En markedsrapport fra Juniper Research opgiver det samlede salg af smarture i år til 1 million, men forventer, at det er en gadget, der etablerer sig solidt og når 36 millioner solgte eksemplarer i 2018.

Pebble har generelt fået fine anmeldelser med på vejen siden begyndelsen. Ikke mindst hos Version2 blogger Kurt West, der i tråd med mange andre synes, at uret tilbyder en overraskende ny og spændende måde at interagere med tjenester, som hidtil har været bundet til pc, tablet og mobiltelefoner. Samtidig mener han og flere anmeldere, at der er tale om en gadget med plads til fortsat udvikling:

Pebble oplyser, at det har opdateret softwaren siden Kurts anmeldelse, så det fungerer bedre sammen med iOS7. Det betyder, at brugeren kan få flere notifikationer på uret end de oprindelige emails og ringebeskeder. Oven i det stiger antallet af applikationer, der kan afvikles på uret takket være et øget fokus på udviklercommunitiet. Yelp, Foursquare og GoPro er eksempler på nye partnere, der tilbyder tjester til Pebble.

Prisen er 150 dollar og Pebble kan købes her. Pebble fungerer med både Android og iOS. Batteritiden på uret ca. 5 dage, mens man skal være opmærksom på at bluetooth-forbindelsen til telefonen forkorter telefonens batterilevetid. Men da dette er sandsynligvis den sidste jul, du kan hævde at være en af de første i omgangskredsen, der flasher sådan en dims, ryger Pebble med i Version2′s liste over ting, man kan ønske dig i år.

Hvis du har et tip til en spøjs julegave, som ikke står forrest i stormagasinernes vinduer så send os til tip her.

Se bag ved tidligere kalenderlåger:

#1: Rasberry Pi

#2: Mini papirscanneren Doxie

#3: PS4

#4: ‘Banantastaturet’ Makey Makey

#5: Lightpack

#6: Kom ind i cockpittet på din radiostyrede racerbil

#7: Sovebrillen

#8: 1D-printeren

#9: Trommesæt i bukserne

#10: Alkometer til iPhone

#11: Kugle til katten

Verdens førende forskning inden for optisk kommunikation bliver udført ved DTU i Lyngby, hvor et forskerhold sidste år havde held til at overføre data med en hastighed på 1 petabit i sekundet over en distance på 50 kilometer. Det er en verdensrekord, der stadig står i dag. Med sådan en hastighed kan du for eksempel overføre hele Danmarks Radios historiske arkiv på 32 sekunder.

Nu, et år senere, har der ikke været fremgang i hastigheden. Til gengæld er det lykkedes at gøre fiberen mere end 30 gange længere end sidste år og stadigvæk holde høje overførselshastigheder, på trods af at fiberens kapacitet bliver svagere over afstand. Ved et forsøg, der blev foretaget i september, var den målte hastighed på omkring 700 terabit/s over en afstand på mere end 1.500 kilometer.

Professor Toshio Morioka fra DTU Fotonik er en af hovedkræfterne bag den hurtige fiber, der fysisk befinder sig i Japan hos teleoperatøren NTT, der samarbejder med det danske universitet.

Selvom hastighedsnedsættelsen kan virke som et tilbageskridt, forklarer Toshio Morioka, at den forholdsmæssigt større forlængelse af fiberen opvejer kapacitetstabet.

Inden for optisk kommunikation er anvendeligheden af en fiber nemlig udtrykt ved produktet af kapacitet og afstand. Ved kapacitetsrekorden sidste år var produktet således 50 petabit/s gange kilometer.

»I virkeligheden er det et fremskridt i forhold til sidste år. Afstand er meget vigtig i optiske kommunikationssystemer. I det nye forsøg har vi introduceret optiske forstærkere, hvilket gjorde det muligt at forlænge afstanden og dermed længde-kapacitetsproduktet til omkring 1 exabit/s gange kilometer,« siger Toshio Morioka til Version2.

1 exabit/s gange kilometer er således også en ny verdensrekord målt på længde-kapactiet. Den specialudviklede fiber er designet med mange kerner i modsætning til traditionelle fibre, som kun har en enkelt kerne til at guide lyset.

Eksperimenterne nævnt ovenfor benyttede 12 kerner, men fibre med op til 19 kerner har været demonstreret.

Ifølge Toshio Morioka behøver det ikke vare mange år, før vi kan begynde at måle vores forbindelse i petabits.

»Det afhænger først og fremmest af teleoperatørerne, men teknologisk set vil det være muligt om fem år. Fiberen skal testes for modstandsdygtighed, og det tager som regel nogle år. Det indgår jo som en del af infrastrukturen, så den skal være pålidelig og have en levetid på omkring 20 år,« siger Toshio Morioka til Version2.