Daily Archives: December 18, 2013

I dag kan beboere i og brugere af PCB-forurenede bygninger regne med at, miljøgiften begynder at blive fjernet inden for to år, hvis PCB-indholdet i indeluften ligger mellem 300 og 3.000 ng/m3. Men fremover bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor hurtigt mellemsvære forureninger skal fjernes. Det er resultatet af Sundhedsstyrelsens revurdering af de såkaldte aktionsværdier, som hidtil har bestemt, hvordan bygningsejere skulle reagere, når de opdagede PCB.

»Vi vurderer, at man i større omfang må lave en konkret vurdering af sundhedsfaren i den enkelte situation: Hvor intensivt bruges bygningen? Er der tale om børn og unge? Hvor mange bruger bygningen, og hvor lang tid opholder de sig? Man skal med andre ord lave en konkret vurdering af, hvor meget PCB den enkelte person bliver udsat for under opholdet,« fortæller ledende embedslæge Henrik L. Hansen fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis der bliver fundet mere end 3.000 ng PCB/m3 vil der ligesom i dag fortsat være krav om, at bygningsejeren med det samme begynder at reducere PCB-indholdet i luften. Findes der under 300 ng PCB/m3 vil der ligesom i dag ikke være krav om, at bygningsejeren gør noget ved PCB-forureningen. Men for de middelsvære forureninger vil der altså komme nye regler, som blandt andet vil medfører, at beboere i forskellige kommuner vil blive behandlet forskelligt.

»Det kan jeg ikke udelukke vil ske, men det er ligesom med skimmelsvampsager, hvor kommunerne også kan bestemme, hvor hurtigt der skal reageres,« siger Henrik L. Hansen.

Hos rådgiveren Golder Associates kan Niels Trap, der har været involveret i mange PCB-sager, se god fornuft i at holde fast i aktionsværdierne, fordi der ikke er kommet afgørende ny viden om farligheden af PCB, siden værdierne blev indført. Men han kan også se en fare for, at økonomisk pressede kommuner ikke kun tænker på beboernes og brugernes sundhed, når de vurderer egne bygninger.

»Man kan frygte, at man nogle steder vil trække sager i langdrag ud fra økonomiske hensyn.«

Tidligere har nogle kommuner mere eller mindre offentligt erkendt, at de undlod at undersøge deres bygninger for PCB, fordi de ikke havde penge til at renovere dem.

I 2010 fortalte den daværende områdechef ved Center for Miljø i Københavns Kommune Jens Nejrup således til DR, at kommunerne ‘skynder sig langsomt’ med at undersøge bygninger for PCB.

Men Niels Trap understreger også at han som udgangspunkt har tillid til de kommunale bygningsmyndigheder.

Set fra Henrik L. Hansens stol fjerner de nye regler imidlertid en af de barrierer, der i kommunernes øjne kunne være for at undersøge PCB-forekomsten i kommunens bygninger.

»Uden tidsgrænserne får kommunerne en mulighed for at lave en kortlægning og sætte ind i de bygninger, hvor de mener, at man kan få mest sundhed for pengene i stedet for at være tvunget til at gå i gang med den bygning, der tilfældigvis blev fundet først.«

»Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, men hvis nogen herfra har givet en forkert besked, er det drønærgerligt.«

Sådan lyder reaktionen fra Thomas Alslev Christensen, chef for Kontoret for Innovationspolitik i Styrelsen for Forskning og Innovation, der administrerer Videnpilotordningen.

Få en agent til at finde det helt rigtige job til dig på Jobfinder.

Kontorchefens udtalelse kommer, efter at virksomheden Møn Print og den ledige diplomingeniør Ivan Petersson i går og i dag har fortalt om, hvordan de røg ind i et kaotisk sagsforløb på grund af administrativt bøvl.

Et forløb, der endte med, at Møn Print måtte opgive at ansætte Ivan Petersson, selv om begge parter samt projektet lever op til reglerne i ordningen.

Videnpilotordningen er kendt for at være en af de mest ubureaukratiske.
Thomas Alslev Christensen, kontorchef, Styrelsen for Forskning og Innovation.

Møn Print blev i første omgang godkendt til ordningen efter de gamle regler, der ikke omfatter diplomingeniører. Det fremgik af en mail, som virksomheden sendte til Styrelsen for Forskning og Innovation. Da de ikke hørte fra styrelsen, ringede de derind. Styrelsen havde problemer med mailsystemet og havde derfor ikke modtaget svaret, men en medarbejder fortalte Møn Print, at de blot skulle gå videre med ansættelsesforløbet. En tilkendegivelse, der dog siden bliver trukket tilbage – og dermed koster Ivan Petersson sin ansættelse.

På grund af den mundtlige tilkendegivelse begyndte han nemlig at arbejde i virksomheden og nåede at få løn fra virksomheden i halvanden måned. Dermed kunne styrelsen ikke godkende ham som videnpilot hos Møn Print i anden omgang. Reglerne siger nemlig, at en videnpilot ikke må have arbejdet i ‘pilotvirksomheden’ inden for de seneste to år. I dag er Ivan Petersson stadig arbejdsløs, mens Møn Print aldrig fik sat gang i et nyt forretningsområde med udvikling og design af printplader.

Thomas Alslev Christensen fra styrelsen peger på, at han ikke har hørt fra de to, og opfordrer Ivan Petersson og Møn Print til at henvende sig, hvis de ønsker at klage over sagsbehandlingen:

»De kan bare ringe til mig, så vi kan snakke om det. De behøver ikke at skrive en lang klagesag. Videnpilotordningen er kendt for at være en af de mest ubureaukratiske ordninger, vi har, så hvis de er kommet i klemme, kan det godt være en fejl for vores side,« siger kontorchefen.

Han peger på, at det ikke er normalt, at der bliver givet mundtlige tilsagn, som det måske er sket i den aktuelle sag, da reglerne siger, at et projekt ikke er godkendt, før man har et skriftligt tilsagn:

»Nu har jeg jo ikke hørt samtalen, så det er svært at vide, hvad der er blevet sagt. Måske er de kommet i klemme, fordi de har opfattet, at de fik et tilsagn. Men jeg kan ikke på stående fod vurdere, hvad der er sket,« understreger Thomas Alslev Christensen.

Formålet med ordningen er at styrke vækst og innovation i private virksomheder med 2 til 100 ansatte, som ansætter personer med mindst en uddannelse på bachelor-niveau i 12 måneder.

Ordningen giver tilskud til innovative projekter, som kan give virksomheden ’et væsentligt innovativt og økonomisk løft’.

Støtten er på 12.000 kroner om måneden, dog højst halvdelen af videnpilotens løn.

Se retningslinjerne fra Styrelsen for Forskning og Innovation.

Styrelsen indbyder til møde

Han peger på, at ordningen er tilrettelagt, så den er så ’ubureaukratisk og smidig’ som muligt, og ærgrer sig over forløbet:

»Det lyder som en ulden sag, men jeg ved ikke, om virksomheden ikke har hørt ordentligt efter, eller om sagsbehandleren ikke har fulgt den normale procedure,« siger han og indbyder både Ivan Petersson og Møn Print til et møde:

»De er meget velkomne. Vi vil gene hjælpe og oplever ofte, at virksomheder ringer ind for at få fremskyndet sagsbehandlingen, f.eks. hvis de sidder med en drømmekandidat,« fremhæver Thomas Alslev Christensen

Kontorchefen understreger, at Videnpilotordningen først og fremmest er skabt til at skabe innovation og produktivitet i virksomhederne – ikke som beskæftigelsesforanstaltning, da den henvender sig til alle højtuddannede, både dem med og uden arbejde.

Danske virksomheder var lige så hurtige til at udskifte skrivemaskinen med en computer, som amerikanerne var. Men vi har ikke været lige så dygtige til at udnytte computeren i mere avancerede arbejdsprocesser.

Sådan forklarer regeringens produktivitetskommission på side 156 af sin fjerde rapport, der udkom i går, at it kun har bidraget med en årlig vækst på 0,2 procent i arbejdsproduktionen i Danmark målt af Danmarks Statistik.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da det ifølge kommissionen er svært at måle omfanget af it-investeringer i mængder, hvilket er behandlet selvstændigt i kommissionens første rapport ‘Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?’

Men en årlig vækst på 0,2 procent skal ses i forhold til den amerikanske vækst, der ligger på 0,8 procent fra 1995 til 2004. Disse tal stammer fra en analyse foretaget af Van Ark m.fl fra 2008, der i øvrigt placerer Danmark højt med et bidrag på 1,2 procent. En analyse, som kommissionen dog tvivler på, hvorfor den fremhæver tallene fra Danmarks Statistik.

Danmark er godt med på de ydre parametre, altså udbredelsen af bredbånd og mobiltelefoni, sammenlignet med andre lande. Samtidig er der forholdsvis mange it-kyndige ansat i danske virksomheder. Men ifølge OECD-tal fra 2010 ligger Danmark på en lunken placering midt i feltet, når det drejer sig om at anvende it til at øge værdiskabelsen. Vi ligger således efter Finland, Irland og Sydkorea i top og Sverige, Storbritannien, USA, Holland og Norge på de øvrige pladser. De fleste europæiske lande ligger betragteligt under Sydkorea og i mindre omfang USA.

Dette skyldes ifølge kommissionen flere ting. Dels henviser kommissionen til en undersøgelse fra 2012 af Bloom m.fl., der dokumenterer, at forskelle i ledelseskultur kan være en forklaring på, at europæiske virksomheder ikke har været lige så dygtige til at omsætte it til højere vækst. Eksempelvis viser undersøgelsen, at amerikanske virksomheder i Europa slår europæiske virksomheder, når det gælder om at omsætte it-investeringer til vækst i virksomheden.

Endelig halter Europa også efter når det gælder at indføre robotter og automation i industriproduktionen.

(Som en undtagelse til reglen vil denne blog i dag være på Engelsk, så folk i Det Sydlige Udland kan læse med.)

Amongst mass murderes, Henry Ford reigns supreme.

Even half a century after his death, approximately 1.2 million untimely deaths per year can be traced right back to him. (A further 50 million are maimed each year, but mass murderes can not count near-misses to their credit any more than cricket, soccer or baseball players can.)

But nobody seriously classifies Henry Ford as a mass murderer, just like James Watt is not blamed for CO2 polutions dire consequences, and Bud Fletcher is not blamed for gun violence.

Therefore, by the total lack of powers invested in me, I absolve Mills, Kleinrock, Cerf et al. for any responsibility for the current Global War On Privacy.

However, there’s no escaping that we made this particular mess, just like the car nerds made the mess that can be found downtown in pretty much any major city in the world.

And that “we” is people like you and me, people who connected computers, people who wrote software, people who ran ISPs, and people who told everybody and their grandmother how great the Internet was.

… without thinking it fully through.

In particular without thinking it fully through, what people who are not like us might use the Internet for.

It’s not like we were not warned.

My good friend Jordan Hubbard personally issued that warning, right on to everybodys screens in 1987, almost but not quite predicting the spam-tsunami later to follow.

The year after, Robert Morris made a programming mistake, which caused his self-replicating code to escape and lay waste to CPU cycles on any Sun or Vax on the net.

The year after again, 1989, Cliff Stoll published his bestselling account of how he had traced and trapped actual bona-fide card-carrying spies who used the lax security of the Internet to steal military secrets in 1986. And just to put a cherry on top, he wrote a little read book called “Silicon Snake Oil” pointing out what we were rapidly loosing in the heydays of the “dot-com” craze.

No, we were warned, and warned good.

And just like, I pressume Henry Ford did, we ignored the warnings, thinking that people would get used to the new way of living.

Well, guess what: If they still havn’t, they’ll bloody well have to now, because just like the car, there is no way to put this genie back in the bottle.

The best we can hope for, is that somebody invents the safety belt and the airbag.

And this brings me to why I’m writing this blog entry:

The car industry has fought every single attempt societies have made to reduce the carnage wrought by their creations.

If you are young you probably only know Ralph Nader as the bloke who made it possible for G.W.Bush to steal the election from Al Gore, but his major accomplishment was to get safety belts in all new cars. That took him seven years to get legislative action and another 10 years before first effects of his effort began to appear in the statistics.

If, like me, you think The Global War on Privacy is wrong, you got to face that we are headed into a grim battle.

Any attempt from now on to claw back the privacy which have been illegally removed from our lives, will be met by similar fierce resistance.

Resistance from the companies which have made lack of privacy their primary business case: FaceBook, Microsoft, Google, Klout, DoubleClick, LinkedIn etc.

Resistance from the military industrial complex, for whom “Cyberwar” and “Total Situational Awareness” is the new cash-cow.

And resistance from the cold-war generation in governments, who gladly signs the cheques, with our tax-money, in the mistaken belief that spying on love-crossed teenagers and married couples hashing out their daily lives using electronic communication, somehow “enhances national security”.

That’s a lot more resistance than Ralph Nader had to deal with, for a cause which not nearly as viscrerally in your face as car accidents.

A lot of the “we”, are currently arguing that adding more encryption will solve the problem, but they are deceiving nobody but themselves: More encryption only means that more encryption will be broken, backdoored, trojaned or otherwise circumvented.

If you think you can solve political problems with technical means, you’re going to fail: Politicians have armies and police forces, you do not.

Like the whites were never thrown back in the ocean, and the cars never removed from the cities, we will never claw our privacy back entirely. Even if you go Full Amish, there will still be military hardware worth billions looking, listening and monitoriing you, every single second of your life.

The only way to claw back some amount of privacy, is politics.

Talk.

Explain.

Write.

Engage.

Cause the right people to be elected

If there are no right people to elect, stand or run (depending on which side of the Atlantic) for office yourself.

That is not how I planned to spend the later half of my life, but we made this mess, and I’m going to do my damnest to clean it up again.

Are you with me ?

phk

Hver gang du hiver dit dankort gennem en terminal, så er din transaktion, sammen med millioner af andre transaktioner, med til at danne et unikt mønster. Og hvis det mønster ikke matcher mønstret fra en tilsvarende periode, eksempelvis sidste år eller sidste uge, så kan der være sket noget uventet. Enten i de systemer, der håndterer transaktionerne eller i den omkringliggende verden.

Og derfor bruger Worldline, der er markedsledende i Europa inden for betalings- og transaktions-services, den slags mønstre baseret på historik, til at opdage, om alt er som det skal være, eller om der er kritiske systemfejl, selvom alarmen ikke har lydt.

Virksomheden inviterede for nyligt Version2 på rundtur i overvågningscentret The Bridge i Worldlines afdeling i Bruxelles, Belgien.

Selskabet håndterer og overvåger hver dag 2,2 mia. transaktioner og udsteder blandt andet Visa og Mastercard i samarbejde med banker. I Danmark står Worldline bag flere betalingskort-terminaler til blandt andet Dankortet. Udover services relateret direkte til betalingstjenester, er virksomheden også involveret i e-billetter i forbindelse med offentlig transport.

Fra The Bridge, eller på dansk broen. kan virksomheden overvåge et hav af informationer fra de systemer, som driver de finansielle systemer, Worldline står bag på det belgiske marked. Det er eksempelvis overvågning korttransaktioner af den type, der opstår, når en kunde kører sig kort igennem en terminal i en butik eller hæver penge i en bankautomat. Eller når varer bliver købt i en online butik.

Den type transaktioner er der mange tusinde af i minuttet på det belgiske marked. Og de bliver overvåget i realtid via en gul kurve på en af de mange skærme på broen. Worldline kalder skærmen med den gule kurve for the heartbeat, altså hjerteslaget. Hjerteslaget giver et øjebliksbillede af, om alt er, som det skal være. Og her vil et pludseligt dyk i kurven over transaktioner afsløre, hvis der er noget galt.

Derudover bliver hjerteslaget sammenholdt med historiske data. Og hvis de nuværende data, formmæssigt, ikke nødvendigvis volumenmæssigt, ligger helt skævt i forhold til de historiske data, kan det også indikere, at noget er galt.

»Vi ved, at vi kan lave forecasts på en dag-til-dag-basis. Og hvis den gule kurve ligger under forudsigelsen, så er det er problem et eller andet sted. Selv hvis der ikke er nogen alarm, så betyder det, at noget er gået galt,« siger Christophe Manderlier, head of Technical Operations at Worldline.

Forecastne kan også give et billede af, hvordan eksempelvis en typisk julehandel, som den, Worldline står overfor at skulle håndtere, ser ud i forhold til, hvordan den traditionelt har set ud. Hvis noget adskiller sig markant fra historiske data eller på anden måde ser mærkeligt ud, så betyder det dog ikke nødvendigvis, at der er noget galt i it-systemerne.

»I forbindelse med World Cup i (i fodbold) 2014 der forventer vi et fald. Folk sidder foran tv-skærmen i stedet for at handle,« siger Christophe Manderlier.

Tilsvarende markante begivenheder kan være en tennisfinale eller i en anden boldgade terrorangrebene i USA 11. september, hvor handlen faldt kraftigt.

»Vi sidder i centrum og kan se befolknings hjerteslag,« siger han.

Worldline bruger altså i høj grad historik til at se, om alting er som det skal være. Men hvad nu hvis fremtiden ændrer sig på grund af nye teknologier eller begivenheder, og historikken dermed ikke længere kan bruges som målestok for normalen?

Christophe Manderlier fortæller, at måden folks handlemønstre ikke ændre sig voldsomt fra år til år.

»Vi kan godt se en udvikling, men den er langsom,« siger han.

En af de ændringre der finder sted kan eksempelvis være, at folk i stigende grad begynder at handle via mobilen – altså et relativt nyt medie. Den slags ændringer bliver gradvist indarbejdet i Wolrdlines forecasts. Derudover forsøger virksomheden at tage højde for store begivenheder, som eksempelvis verdensmesterskaberne i fodbold, når forecasts bliver lavet.

Siden september 2012 har der ikke været meget nyt for .Net-udviklere om Microsofts store compiler-projekt med kodenavnet Roslyn. Men nu skulle den nye compiler være så langt fremme, at hele Microsofts Visual Studio-division er skiftet til Roslyn, skriver udviklingschef Matt Gertz fra Microsoft i et blogindlæg.

Roslyn skal erstatte de compilere, Microsoft leverer til programmeringssprogene C# og Visual Basic, hvilket blandt andet skulle gøre det lettere at skifte mellem de to sprog.

Den største ambition i Roslyn-projektet er dog, at compileren skal være mere gennemsigtig for udvikleren, så den ikke blot er en sort kasse, der får C#-kode ind i én ende og spytter eksekverbar binær kode ud i den anden.

I stedet skal det være muligt at få at vide, hvad der sker inde i compileren, hvilket skulle gøre det lettere at finde fejl eller rette programkode, der ikke opfører sig optimalt.

Ifølge Microsoft har Visual Studio-holdet brugt Roslyn til mere end 60.000 programmeringsprojekter i alle størrelser, inklusive visse af Microsofts flagskibsprodukter.

Endnu vil selskabet dog ikke sætte en dato på, hvornår almindelige .Net-udviklere får adgang til den nyeste udgave af Roslyn, eller hvornår den færdige version bliver frigivet.

Microsoft frigav i oktober nye versioner af udviklingsmiljøet Visual Studio uden Roslyn-compileren, men flere peger på udviklerkonferencen Build til april 2014 som en mulig dato for enten en lancering eller en ny prøveversion.

Det er en rigtig god idé at sørge for at patche alle applikationer, der kører på en server. Uanset om styresystemet hedder Linux eller Windows. Blot ét sikkerhedshul kan forvandle serveren til bogstavelig talt en pengemaskine i hænderne på hackere. Det skriver Ars Technica.

Det fandt forsker i it-sikkerhed André DiMino fra George Washington University ud af, da han opdagede, at hackere forsøgte at udnytte et sikkerhedshul i PHP på en Linux-server. Han satte derfor en Linux-server op, hvor sikkerhedshullet ikke var lukket, for at se, hvad hackerne ville gøre med maskinen.

Sikkerhedshullet på den sårbare server blev udnyttet til at downloade og køre et Perl-script, som i sidste ende forbandt serveren med en chatkanal, som hackerne kunne bruge til at installere yderligere software på serveren.

Softwaren gjorde det muligt for hackerne at sætte serveren op til at udføre Denial-of-Service-angreb mod andre servere, men også til at bruge regnekraften til at tygge på algoritmerne til at danne nye virtuelle mønter af de digitale valutaer Bitcoin og Primecoin.

Ifølge André DiMino er der tale om et trivielt angreb, som de fleste servere ikke har problemer med at modstå, men for servere, der måske er blevet glemt eller overset i patch-processen, kan et trivielt angreb give hackere adgang til at udnytte serveren ved hjælp af relativt usofistikerede værktøjer.

Som de fleste andre nørder har jeg engang imellem behov for at have et antal maskiner, jeg kan ”lege” med. Dvs. lave nogle forsøg og derefter ”lægge maskinen ned” igen. For noget tid siden vandt jeg en HP Microserver N40L i en konkurrence og tænkte, at jeg ville bruge den til formålet.

Serveren kom med en 250 GB disk, og jeg havde en 1 TB liggende, så der kom en ekstra i. Så melder spørgsmålet sig hurtigt ”Hvad skal jeg så installere på den ?”
Nu er jeg ivrig følger af Hak5 på http://revision3.com/hak5, og i et af afsnittene taler Darren om et stykke software kaldet Proxmox ( http://proxmox.com/ ). Så, ind på download sektionen og fat i et iso image.

Issue : N40L har intet CD / DVD drev, og jeg har ikke et SATA DVD drev liggende.Så jeg installerede iso’en på en USB stick og bootede systemet. Desværre kom serveren ud og fortalte mig, at den ikke kunne finde et optisk drev ( D’OH – det vidste jeg nu godt i forvejen ). Hmm.. Nød lærer nøgen kvinde… at tage det som en mand ?!?!? Så jeg fandt en artikel ( http://c-nergy.be/blog/?p=897 ), hvor en ”Griffon” har haft samme udfordring men havde en ret så smart løsning på problemet : Boot systmet via USB, afbryd installation, mount usb drevet med :

og kør installationen via det nye ”drev”. Selve installationen er ret så intuitiv, så dén vil jeg ikke gå dybere ned i. Når man så har installeret serveren, og den booter, får man en opstartsskærm, som fortæller hvad, man skal gøre :

Og så er det bare at gå ind på IP adressen via en browser og oprette nye maskiner via brugerfladen, som er ret så enkel at gå til ( det er dog ikke et billede af mit eget setup ) :

Klik på Create VM og følg instruktionerne. Easy Peasy.
Nå, nu har man så sådan en fætter kørende, hvad skal man så bruge den til ?

Jeg sidder en hel del og koder – dels for hyggens skyld og dels for at lave småprojekter til mit eget konsulentfirma. For at holde styr på mine projekter og koder har jeg oprettet en virtual maskine med LAMP ( Linux Apache MySQL og PHP ) og Joomla med et projektstyringsværktøj samt Subversion til at holde styr på min kode.

Til ét projekt har jeg brug for at udvikle til Linux. Nu ligger Windows på min laptop, og jeg har ikke lige interesse i at installere andre operativsystemer på den, så jeg har valgt at oprette en virtuel maskine med en OpenSuse 12 som udviklingsmaskine med Eclipse som IDE og naturligvis Subversion for at synkronisere koden med min server. En lækker ting ved Proxmox er, at der er en faktisk rigtig ok web klient med. Det gør, at jeg kan forbinde mig via internettet til min server vha. en browser og tilgå min udviklingsboks. Ok, det er også muligt via remote desktop, men jeg har af ren dovenskab ikke opsat det.

Bortset fra udviklingsværktøjer ( IDE, compiler etc. ) ligger alle andre ting på LAMP serveren og bliver synkroniseret hhv. via et CRON job ( dokumenter etc. ) eller manuelt ( source kode ).

Andre gange har jeg behov for at ”lege” med distribuerede systemer med flere servere, og så er det en smal sag at oprette én base server og klone den til flere. På dén måde kan jeg teste et simuleret netværk / cluster / mini system. Så alt i alt har mit lille system hjulpet mig rigtig godt. Det tager ingen tid at spinne en ny testmaskine op, når jeg skal lave forskellige opgaver, vil teste nye værktøjer, patches etc. Har også dedikeret en del plads til at lægge min DVD samling over på, så skiverne kan pakkes ned i kælderen.

Det her var en lille intro til Proxmox, men jeg håber, I har fået mod på at ”lege” lidt med det – jeg har i hvert fald ikke fortrudt det.

Apple vil ikke lade træghed hos app-udviklerne gå ud over den nyeste version af selskabets mobilstyresystem iOS 7. Derfor giver Apple nu udviklerne seks uger til at få opdateret deres applikationer og gjort dem klar til iOS 7.

Det betyder, at alle opdateringer og nye applikationer fra den 1. februar 2014 skal være baseret på Xcode 5, hvis de skal godkendes i Apples App Store.

Den nyeste version af iOS 7 indeholder understøttelse for blandt andet 64 bit-processorer, og hvis Apple skal have fuldt udbytte af de for iOS nye processorer, så skal applikationerne også følge med.

Lige så vigtigt er det dog, at app-udviklerne retter sig efter de nye retningslinjer for design af grafiske brugerflader, som Apple har udstukket sammen med iOS 7.

Apple gik væk fra et design, hvor reflekser og skygger skulle give en illusion af tredimensionelle objekter på knapper og ikoner, ligesom Apple også droppede grafiske elementer, der skulle efterligne naturlige materialer som træ eller filt. I stedet skal designet nu følge de samme tendenser, som også ses på konkurrenterne Android og især Windows Phone, hvor der generelt skal være mindre glitter og støj og mere fokus på læsbarhed uden for stor kontrast.

Ifølge Apple er det vigtigste dog, at brugerfladen ikke må stjæle opmærksomheden fra indholdet i applikationen.

Henrik B. Sørensen bliver årets sidste nye blogger på Version2. Han har i mange år skrevet forskellige slags software, bl.a. licenseringssoftware, og har arbejdet i både måleindustrien, forsvaret og sikkerhedsbranchen.

Nu er han Senior SharePoint-konsulent og bruger efter eget udsagn ’al sin fritid på at finde ud af, hvad man kan gøre med embedded systemer’. I sit første indlæg beskriver han nogle forsøg, han har lavet med sine computere, og inviterer læserne til at lege med:

‘Til ét projekt har jeg brug for at udvikle til Linux. Nu ligger Windows på min laptop, og jeg har ikke lige interesse i at installere andre operativsystemer på den, så jeg har valgt at oprette en virtuel maskine med en OpenSuse 12 som udviklingsmaskine med Eclipse som IDE og naturligvis Subversion for at synkronisere koden med min server. En lækker ting ved Proxmox er, at der er en faktisk rigtig ok web klient med. Det gør, at jeg kan forbinde mig via internettet til min server vha. en browser og tilgå min udviklingsboks.’

Du kan læse hele Henriks blogindlæg her