Daily Archives: December 19, 2013

Den alvorlige lækage, som 1. februar 2013 satte mega-containerskibet Emma Mærsk ud af spillet under konvojsejlads i Suezkanalen, skyldes et mekanisk havari på én af skibes agterpropellere, der bruges til manøvrer. Et utæt skot indtil hovedmaskinrummet accellererede skaden.

Det fremgår af Den Maritime Havarikommissions havarirapport om forløbet.

Ifølge rapporten knækkede flere skrueblade af propelleren, som på grund af ubalance rev hul i den akselgang, hvor propelleren var placeret, hvilket igen førte til, at hele akselgangen blev fyldt med vand.

Selvom skottet mellem akselgangen og hovedmaskinrummet skulle være vandtæt, kunne det ikke modstå vandets tryk, og til sidst blev også hovedmaskinrummet fyldt med vand.

Når skottet gav efter, skyldes det ifølge rapporten utætte tætninger ved kabelføringer og nogle ’uønskede egenskaber’ ved lænsesystemet i maskinrummet.

Hvorfor bladene i første omgang knækkede af propelleren er endnu ikke klarlagt, men Rolls Royce, som har fabrikeret propelleren, er nu i gang med yderligere undersøgelser af bruddene.

Til gengæld er der ros til mandskabet for at forblive handlekraftigt, selvom situationen var meget kompliceret, fordi skibet netop havde indledt en passage i konvoj gennem Suezkanalen, men på grund af havariet mistede egen fremdrift, elforsyning, styreevne og manøvreevne.

Det lykkedes for skibets officerer og besætning at begrænse nødsituationen og bringe skibet til kaj ved the Suez Canal Container Terminal uden nogen personskade eller forurening af havmiljøet.

Hele Søulykkesrapporten, der er på engelsk, kan læses her.

Android stjæler app-omsætning fra iOS. Siden juni 2013 har Apples App Store tabt syv procentpoint af den globale omsætning på apps. Og de syv procentpoint er direkte overførbare til Googles butik Play. Det skriver Business Insider.

Apple har i længere tid været dominerende som app-distributør, men tal fra analysevirksomheden Distimo viser, at førerpositionen bliver udfordret nu. Specielt i Asien går det tilbage for Apple, der nu sidder på en mindre del af app-markedet end Googles Android i både Japan og Sydkorea.

Globalt har App Store tabt syv provent af omsætningen på apps. Apple er dog stadig klart stærkeste distributør, og 63 procent af omsætningen går igennem App Store, mens Googles Play sidder på 37 procent.

Det er imponerende, når man tager i betragtning, at Apple kun sidder på omtrent 13 procent af smartphone-markedet, mens 80% af de solgte smartphones i verden er baseret på Android.

Resultatet af testen af antennerne i 22 populære mobiltelefoner, som Ingeniøren omtalte for nylig, baserer sig udelukkende på telefonernes evne til at få en tale-forbindelse ved GSM 900-båndet, altså 2G. Det har fået mange til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt. For hvad nu hvis brugerne hellere vil have en telefon, der er god til eksempelvis datatrafik?

Testens ophavsmand, professor ved Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer Gert Frølund Pedersen, er dog ikke i tvivl om, at rangordenen er rigtig. Testen er udført på opdrag af Erhvervsstyrelsen og skal give et billede af, hvor nemt eller svært det vil være at få talekontakt til mobilnettet i de tyndt befolkede egne af landet, eksempelvis et sommerhusområde, hvor de lave frekvenser som GSM 900 sikrer dækningen.

»Spørgsmålet har været, at om der kan være forskel på telefonerne, hvis du tager i sommerhuset eller på stranden, eller hvis du brækker benet i en kælder. Og ja, der kan være meget, meget stor forskel på telefonerne,« siger Gert Frølund Pedersen.

»Hvis vi gerne vil have en god dækning i landområderne og der, hvor det ellers kan være svært, så er det GSM 900, man skal gå efter,« siger han.

I samme åndedrag påpeger professoren, at telefonernes antenneegenskaber i bymiljøer, hvor masterne står tæt for at sikre tilstrækkeligt med kapacitet, er mindre relevant.

»Hvis du går inde i byen, så er der mange steder, hvor du kunne brække antennen af, og der alligevel er tilstrækkeligt signal. Der er det lidt ligegyldigt med signalstyrken. Det mere relevant, om modtageren kan det ene eller det andet,« siger Gert Frølund Pedersen.

Befinder brugeren sig derimod i en kælder inde i et bymiljø, så er en god GSM 900-telefon stadig relevant, påpeger han. For radioudbredelses-egenskaberne betyder, at signalerne ved de lavere frekvensbånd typisk lettere kan nå ned i en kælder.

»Hvis man eksempelvis brækker sit ben nede i en mørk kulkælder, hvor der også kan være signalproblemer inde i byen, så kan man få en telefon, hvor man kan få fat i 112, og en telefon, hvor man slet ikke kan,« siger Gert Frølund Pedersen.

Kan man sige, at den ene telefon har en bedre antenne end den anden i en test, der kun rangordner telefonerne ud fra tale i GSM 900-båndet?

»Ja, det vil jeg mene. Det er ca. otte gange sværere at producere en antenne til de lave end de høje frekvensbånd. Hvis man kan lave noget godt på de lave bånd, så er der næsten ingen tvivl om, at man også kan lave noget godt på de høje,« siger Gert Frølund Pedersen.

Han understreger, at den antennetest, som netop er blevet offentliggjort, udelukkende måler i forhold til tale på de forskellige frekvensbånd. Det sker ved at simulere, at en telefon bliver holdt op til et hoved i en hånd. Derfor siger testen ikke noget om telefonernes dataegenskaber. Hvis der skal måles antenne-egenskaber i forhold til data, foregår det på en anden måde, hvor telefonen typisk ikke er ved hovedet, men mellem hænderne.

I nedenstående tabel kan du ved at klikke i toppen af kolonnerne selv sortere de 22 telefoner i testen efter, hvor gode de er til at opfange signaler i de forskellige frekvensbånd. Jo mindre tallet er, jo svagere et signal kan telefonen opfange, og jo bedre vurderes antennen derfor til at være. Tabellen er udelukkende udtryk for antenneegenskaber ved tale.

Kilde: Mobile Phone Antenna Performance 2013 (PDF)

Hvis du som outsourcende virksomhed oplever problemer med stor udskiftning blandt softwareudviklere, er problemet måske ikke, at der er tale om outsourcing, men at softwareudviklerne ikke bliver motiveret ordentligt.

I mit arbejde med outsourcing af udviklingsopgaver møder jeg ofte spørgsmål om fastholdelse, og om hvordan man sikrer sig, at den viden, der opbygges hos en ekstern partner, ikke forsvinder fra udviklingsprojektet.

Det er meget naturligt, at man er nervøs for, om softwareudviklerne nu også bliver på projektet, især når man pludselig ikke selv har folk ansat, men i stedet er afhængig af eksterne partnere. Men er der egentlig grund til, at fastholdelse skal være et større problem hos en ekstern partner, end det er ”hjemme” hos en selv?

Det handler om mennesker

Som udgangspunkt vil jeg svare nej! Men det kræver, at du behandler de outsourcede medarbejdere på samme måde, som dem du har i Danmark. For hvis du bare betragter de ressourcer, der sidder hos en ekstern partner, som ”en sort kasse”, hvor du sender specifikationer ind og får kode eller kørende software ud, så kan fastholdelse bestemt være et problem.

I bund og grund handler det om mennesker, og når man ser helt sort-hvidt på det, er mennesket et dyr, der styres af individuelle behov for anerkendelse, tryghed, udvikling og fællesskab. To mennesker har ikke identiske behov, og de skal derfor også behandles forskelligt, for at føle sig behandlet ens.

På samme måde er to kulturer heller ikke ens, og derfor er det ikke sikkert, at dét, der virker topmotiverende i én kultur, har den samme positive effekt i andre kulturer.

Det er vigtigt, at man stiller krav til den outsourcingpartner, man benytter. Outsourcingpartneren har som en af sine absolut vigtigste opgaver at bygge bro imellem kulturelle forskelle, så den outsourcende virksomhed får kvalitet, sikkerhed og lønsomhed, samtidig med at softwareudviklerne bliver motiveret ud fra deres individuelle behov og ønsker. På den måde undgår man, at udviklerne hopper fra opgave til opgave for at se, om græsset er grønnere et andet sted.

Fastholdelse med bonusordninger?

I nogle lande bruger man en motivationsmodel, som går ud på at belønne de bedst performende teams. Det kan sagtens være, at der er nogle, der mener at have held med den metode. Men jeg er bange for, at det kan have den helt modsatte effekt, især i lande hvor man bliver motiveret af status. Når et team bliver fremhævet, higer udviklerne på andre teams automatisk efter at komme over på det team med høj status, i stedet for at performe på det team, de selv sidder på. Samtidig er der risiko for, at motivationen og energien på teamet helt forsvinder på et high performance team, hvis det pludselig mister sin status.

Så personligt tror jeg simpelthen ikke på den type modeller og især ikke, at de har en positiv effekt på lav medarbejderudskiftning. Jeg synes, det er vigtigt, at man fokuserer på individerne, og hvad der motiverer den enkelte.

Hvilke håndtag skal man så gribe fat i?

I virkeligheden er det fuldstændig ligesom i Danmark: Hvis man gerne vil fastholde medarbejdere, må man give dem en mere varig grund til at blive. Nogle motiveres af penge, andre af karrieremuligheder og andre igen af tryghed og stabilitet, men hvis du ikke sætter dig ind i den enkeltes behov, risikerer du nemt at tabe nogle på gulvet.

Hvis ham, der søger stabilitet og fordybelse, hele tiden sættes til nye ting, og hende, der primært søger udfordrende opgaver, sættes til alle vedligeholdelsesopgaverne, så taber du dem begge to.

Man skal i stedet have fokus på at forstå den enkelte. Her anbefaler jeg, at man sammen med outsourcingpartneren opsætter optimale teams, hvor individets behov er med til at styre arbejdsfordelingen.

Det kan virke banalt, men for at skabe optimale teams, må man sørge for, at:

• Alle har kendskab til helheden, og hvad de er sammen om at lave. For at bruge en metafor er der stor forskel på, om man hugger i sten eller bygger en katedral.
• Den enkelte kan se, at han eller hun har indflydelse på sin dagligdag, og at de individuelle behov og ønsker bliver taget alvorligt.
• Der bliver kommunikeret ærligt omkring fremtid og udviklingsmuligheder.
• Man giver ærlig feedback på såvel gode som dårlige forhold.
• Der bliver arbejdet med at skabe et miljø, der sikrer høj grad af vidensdeling og faglighed.
• Der bliver arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer.

I det hele taget handler det om, at man sikrer, de sourcede medarbejdere har samme forhold som ansatte, der fysisk sidder hos én. Gør man det, er det min erfaring, at man sagtens kan opnå en lav personaleomsætning i sourcing-industrien.

Fang eventuelle problemer i opløbet

Hvis man alligevel oplever problemer med fastholdelse på et team, er det vigtigt altid at finde root cause og adressere de underliggende problemer. Det kræver konstant dialog mellem både udviklere, outsourcingpartner og den outsourcende virksomhed, og at man løbende måler på blandt andet tilfredshed og performance. På den måde kan man afværge potentielle problemer, før de bliver permanente. Vores erfaring er, at det bestemt ikke altid er flere kroner i lønningsposen, der er løsningen; tværtimod er det en kortsigtet løsning, som blot kan give andre problemer på længere sigt.

Stil krav og tag ansvar

Så nej, det behøver ikke være umuligt at undgå stor udskiftning på ens udviklingsprojekter. Og du kan sagtens opnå en mindst lige så stor værdi af de udviklere, du har igennem en outsourcingpartner som dem, du har siddende derhjemme. Men jeg vil helt klart anbefale, at du også selv tager ansvar for, hvordan du motiverer sourcede udviklere, eller i det mindste stiller krav til, at din outsourcingpartner griber motivationen fornuftigt an.

En mindre brugerstorm er under opsejling på Skydrive-delen af Microsofts community-site. Det skriver PC World.

De mange klager fra brugerne går på, at der opstår store problemer med at bruge Microsofts svar på Dropbox, når man har opdateret til Windows 8.1.

Problemerne er ifølge klagerne blandt andet langsom performance, problemer med synkronisering og mapper og dokumenter, der forsvinder.

Microsoft annoncerede ellers forud for lanceringen af Windows 8.1, der kom på gaden i oktober måned, at man med den nye opdatering af styresystemet havde prioriteret Skydrive-integrering for at forbedre brugeroplevelsen. Men for mange brugere lader det til ikke at være tilfældet.

Microsoft afviser, at der er et problemer, og en talsperson oplyser, at langt de fleste, der bruger Skydrive på Windows 8.1, har en god oplevelse.

Der er i skrivende stund 120 unikke diskussionstråde på Microsofts community-site, der alle omhandler problemer med Skydrive og Windows 8.1.

De britiske internetudbydere er begyndt at rulle deres pornofiltre ud. Men det står skidt til med at få blokeret de rigtige ting. Det skriver BBC.

Filtrene blokerer uheldigvis for online-besøg hos flere centre, der tilbyder hjælp til kvinder, som har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb. Det prisvindende undervisningssite BishUK, der skal oplyse unge briter om sikker sex, bliver også registreret som pornografisk og blokeret.

»Det er meget frustrerende, for jeg prøver at tilbyde sex-undervisning til unge mennesker. Og det er i forvejen svært nok at lede de unge i retning af kvalitetsoplysninger på internettet«, udtaler Justin Hancock, der står for driften af undervisningssitet BishUK, til BBC.

Det er den britiske regering, der har pålagt landets internetudbydere at lægge internetfiltre i deres forbindelser. Der er tale om opt-out løsninger, så hvis man som ny abonnent gerne vil have fjernet sit filter og surfe uden blokeringer, skal man selv tage kontakt til operatøren. Eksisterende kunder blive bedt om at tage stilling til, om de vil have porno-filteret slået til eller ej.

Den britiske premierminister, David Cameron, udtalte tidligere på året, at han er klar til at kigge på lovændringer, hvis teleudbyderne ikke efterkommer kravet om at filtrere internetforbindelserne.

I juni måned i år deltog jeg i et meget interessant møde i Berlin. Det Tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning) havde inviteret til præsentation og diskussion af resultaterne fra et to-årigt forskningsprojekt med titlen: ”German Software Champions.”

På trods af at Tyskland (plus Østrig og den tysktalende del af Schweiz: DACH) er verdens andet største marked for software og ydelser relateret til software, så fostrer Tyskland ikke mange globale software brands. Det bekymrer den tyske regering, der frygter, at Tyskland bliver kørt agterud på dette hastigt voksende og for fremtiden særdeles betydende marked.

Resultaterne af forskningsprojektet er på nogle punkter helt forudsigelige. På andre punkter er der store overraskelser, som nok også rækker ud over de tyske grænser og måske helt ind i Danmark.

Tyskland er et stort marked

Det forventelige resultat fra forskningsprojektet er, at Tyskland i sig selv er så stort et marked, og at mange tyske softwarevirksomheder derfor ikke i udgangspunktet ser noget behov for at tænke internationalt. En tysk softwarevirksomhed med et relativt bredt produkt kan godt vokse til nogle tusind ansatte og foretage en børsnotering uden at have nævneværdige internationale aktiviteter. Hermed kan det tyske hjemmemarked faktisk imødekomme de fleste tyske softwareiværksætteres vækstambitioner.

Overraskelser

De overraskede resultater af forskningsprojektet, som jeg vil uddybe i kommende artikler, kan kort sammenfattes således:

• Der er ingen signifikant sammenhæng mellem international succes og tilgang til ekstern kapital.
• Der er ingen signifikant sammenhæng mellem international succes og udbud af kvalificeret arbejdskraft.
• Tyske softwarevirksomheders meget produkttekniske fokus (i modsætning til fokus på markedet og brugernes behov) er ikke en begrænsende faktor for international succes.
• Tyske softwarevirksomheders fokus på det tyske marked viser sig at være en stor hindring for internationalisering senere hen.
• Tyske softwarevirksomheders ignorering af det internationale vækstpotentiale forklarer mangel på international succes.
• Ledere i tyske softwarevirksomheder har typisk ikke noget personligt internationalt netværk og det begrænser deres internationale vækstmuligheder.
• Tilhørsforhold til et ”cluster” spiller ingen signifikant rolle for international succes.

Hvad kan der gøres?

Til min store overraskelse foreslog de tyske forskere ikke, at der nu skulle pumpes tyske skatteeuros i Det Tysk Eksportråd AHK eller i styrkelse af Deutsche Industie- und Handelskammer IHK (som vel er det, der kommer tættest på vore Eksportråd, Erhvervsråd og Vækstcentre.)

Forslagene var mere rettet mod softwareindustriens virksomheder og dens organisationer. Så er det jo op til virksomhederne selv at afgøre, om de også ser den tøvende internationalisering som et problem.

Alle informationer fra forskningsprojektet findes her: http://www.german-software-champions.com

Den amerikanske butikskæde Target undersøger nu omfanget af et hackerangreb, der kan have ramt millioner af supermarkedets kunder. Det skriver The Verge.

Angrebet skal være startet på den store amerikanske handelsdag black Friday, hvor hele det store land går shop-amok i jagten på gode tilbud, og varet i flere uger. I den tid skal hackerne have stjålet kreditkort data lige ud af magnetstriberne på de kort, der er blevet brugt i Targets mange butikker.

Det er endnu uklart præcist hvor mange kunder, der er blevet ramt, men kilder siger til Krebson Security, at det drejer sig om mere end en million kreditkort, der har fået stjålet såkaldte track data.

Med disse data kan tyvene producere falske kort med de samme oplysninger som på originalen, og hvis hackerne også har tiltusket sig pinkoder, kan de gå direkte i automaten og hæve penge fra offerets konto. Politiagenturet Secret Service er nu gået ind i sagen.

Target har 1797 butikker i USA og 124 i Canada.

Opdatering kl 15.48: Target har nu meldt ud, at det drejer sig om cirka 40 millioner kreditkort.

Gør det en forskel, om et team har arbejdet sammen før, eller om de er sammen om en opgave for første gang? Ja, siger et forskerhold fra bl.a. Harvard i december-udgaven af Harvard Business Review på baggrund af studier i flere brancher, herunder software/IT – der er en positiv sammenhæng mellem det, de kalder ”team familiarity”, altså hvor mange gange man har arbejdet sammen før, og teamets performance.

Nok ikke så overraskende, men jeg er alligevel lidt nysgerrig omkring baggrunden for nogle af de tal, deres studier finder. Ikke alene er de etablerede teams bedre en nye teams til at levere software-projekter indenfor budget, men forskerne fandt også i et konkret studie af et software-konsulentfirma, at en 50% forøgelse i tidligere samarbejdserfaring gav 19% færre fejl i softwaren. Hvordan kan det nu være?

Det kan tænkes, at de nye teams er mindre produktive, men stadig måles med de samme succeskriterier af ledelsen, hvilket får dem til at slække på kvaliteten af det, de leverer. Den er desværre set før…

I et veletableret team kender man desuden hinandens styrker og svagheder, så man ved, hvem man kan spørge om hjælp i stedet for udelukkende selv at forsøge at klare det på bedste beskub. Man ved også i højere grad, hvad der er nødvendig information at videregive til de andre.

Eller er der andre forklaringer, jeg overser?

Og hvad kan man egentlig bruge resultatet af det studie til? For det første er det en vigtig pointe, at det har selvstændige fordele at sammensætte nye teams i en projektorganisation, så så mange af de etablerede teams bevares som muligt. Og, at hvis posen alligevel blandes, så man står med nye teams, der ikke har prøvet at arbejde sammen før, er det endnu vigtigere at fokusere på at holde kvaliteten oppe, f.eks. ved at bruge code reviews.

Hvad er din erfaring med etablerede versus nye teams? Gør det en forskel?

ARM-processorer har fundet vej til ikke bare tablets men også servere, og nu giver Red Hat-afstikkeren Fedora Linux et anerkendende vip med hatten til den fremstormende processorarkitektur. Det skriver Ars Technica.

Fra og med den nye Fedora 20, som netop er blevet frigivet, vil ARM-arkitekturen nemlig være sidestillet med den stadigt dominerende x86-arkitektur.

Det betyder eksempelvis, at hvis en opdatering til Fedora ikke fungerer på ARM-arkitekturen, så bliver den ikke længere frigivet, selvom den virker til x86-arkitekturen.

Hidtil har ARM været en sekundær arkitektur for Fedora ligesom blandt andet PowerPC og Sparc, og det betød, at kun x86 havde højeste prioritet for eksempelvis sikkerhedsopdateringer.

Linux-distributionen Fedora udsprang oprindeligt som en gratis udgave af Red Hat Linux, efter Red Hat besluttede sig for ikke længere at tilbyde Linux gratis. I dag fungerer Fedora også til prøvekørsel af nye funktioner, som siden kan finde vej til Red Hat Enterprise Linux, der er Red Hats Linux-distribution til servermiljøer.