Daily Archives: December 22, 2013

»I Danmark er der en plan for den danske jernbane, som efter alt at dømme rækker længere ind i fremtiden end nogensinde før. Samtidig mangler vi danske jernbaneingeniører til at varetage opgaverne.«

Sådan siger Alex Landex, chefkonsulent på jernbaneområdet i Rambøll og leder af uddannelsen af jernbaneingeniører på DTU frem til oktober i år.

»Da jeg var på DTU, lavede vi en analyse, som viste, at der inden for kort tid ville mangle 600 inge­niører. Det fik vi efterfølgende bekræftet,« siger Alex Landex.

Han refererer her til en rapport fra september med den omstændelige titel ‘Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov’. En rapport, som er lavet, fordi Danmark frem mod 2020 investerer ca. 200 mia. kr. i store infrastrukturprojekter, hvoraf omkring en fjerdedel bruges på jernbanenettet.

Rapporten spår ikke om det præcise antal manglende danske jernbaneingeniører, men Leo Larsen, formand for ekspertudvalget bag rapporten og direktør i Sund og Bælt, bakker op om Landex’ vurdering. Han er derfor ikke sen til at kalde det ‘et voldsomt problem’.

Ifølge administrerende direktør i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) Henrik Garver er det ikke landets store bygherre, Banedanmark, der sidder med problemet. Jernbaneentreprenørerne har nemlig rigeligt med udenlandske samarbejdspartnere, de kan trække på, når arbejdet skal udføres.

Han mener derimod, at det er et nationalt problem, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle kompetencer inden for landets grænser. Den store, indlysende årsag til problemet er, at der ikke uddannes ingeniører nok.

Universiteterne skal øge indsatsen

I 2008 åbnede DTU i samarbejde med jernbanebranchen en uddannelse specielt for jernbaneingeniører – med de kommende store renoveringer af jernbanen for øje. Uddannelsen er den eneste af sin slags. Der er endnu ikke fundet en afløser for Alex Landex efter hans afgang i oktober, og det bliver ifølge Leo Larsen svært at finde en.

Henrik Garver mener, at DTU kan løse udfordringen ved i fremtiden at satse på at bygge uddannelsen op om flere personer med forskellige kompetencer:

»Landex var et fyrtårn, men uddannelsen skal også kunne fungere uden ham. Så i stedet for at satse på én mand bør man have fokus på at få forskellige undervisere. Eksempelvis flere gæsteundervisere fra erhvervslivet.«

DTU vil ikke kommentere på, hvilke muligheder de arbejder med, men institutdirektør på DTU Transport Niels Buus Kristensen siger, at der snart kommer en løsning.

Leo Larsen vil ikke pege fingre af universiteterne, fordi der ikke uddannes ingeniører nok, men mener, at blandt andre DTU skal være med til at gå forrest i kampen for at skabe interesse for faget.

»DTU har blandt andet været tilbageholdende i forhold til opstart af kurser på jernbanelinjen, hvis der ikke har været nok tilmeldinger, og sådan deltager man ikke aktivt i at løse problemet,« siger han.

Han foreslår, at en del af løsningen på problemet kan være at tilbyde korte og målrettede kurser til de, der allerede har en ingeniøruddannelse.

»Der mangler fokus på tværfaglighed og efteruddannelse. Og ja, så skal man generelt forsøge at ‘sexe’ faget op.«

Især den sidste del er et fælles ansvar blandt uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet, fordi man skal koordinere indsatsen for at markedsføre uddannelsen over for unge mennesker, ‘som bare ikke synes, at en ingeniøruddannelse er sexet’.

Uanset en indsats for at øge interessen for jernbaneområdet er der dog en fælles erkendelse af, at der kommer til at mangle danske specialister på jernbanen. Derfor slår også Alex Landex et slag for tværfagligheden.

»Der skal uddannes ingeniører, så de har en bedre forståelse på tværs af faget. De, der ved noget om jernbanespor, skal også vide noget om kørestrøm.«

Tværfagligheden er blevet bedre efter oprettelsen af jernbanelinjen på DTU, mener han, men der kan sagtens gøres mere endnu.

Fokus på it-teknologi

Ud over at der skal skaffes flere ingeniører, skal der nemlig også fokus på mere innovative løsninger i forbindelse med de kommende store projekter. Det handler for eksempel om it-værktøjer såsom 3D-projektering.

»Får man de store projekter op på en computerskærm i 3D, har man et langt større overblik, hvilket sparer tid og i sidste ende giver besparelser,« siger Alex Landex.

3D-teknologien giver blandt andet mulighed for af udføre live-beregninger, når noget ændres i modellen, i stedet for at alle tal skal findes manuelt i en tabel.

Også på andre områder vil den danske jernbane kunne drage fordel af at udnytte den nyeste teknologi.

Et eksempel findes i de hollandske køreplaner, som blandt andet laves ved hjælp af et matematisk it-system, der formår at tænke både langt- og kortsigtet, som køreplanen kræver.

»Systemet sparer manuelt arbejde, og i Danmark, hvor det tager minimum et år at lave en køreplan, bør man overveje den slags,« siger Alex Landex.

Den københavnske motorringvej og Helsingørmotorvejen – som dengang hed Hørsholmvejen – var i sin tid til heftig debat i Ingeniøren. Man var både i tvivl om behovet for motorvejene og om linjeføringerne. Spørgsmålet i dagens historiske julekalender går ud på at bestemme, hvilket år diskussionen startede hos os.

Civilingeniør H. Halberg fra Stadsingeniørens Direktorat i København havde forsvaret anlæggelsen af motorringvejen, men det protesterede amtsvejinspektør S. Valeur-Møller heftigt imod: ‘Et blik på Oversigtskortet vil formentlig være tilstrækkeligt til at overbevise enhver om, at en sådan trafikfordelende Opgave vil Motorringvejen ikke i Kraft af sin Beliggenhed være i Stand til at løse’, skrev han.

Et blik på Oversigtskortet vil formentlig være tilstrækkeligt til at overbevise enhver om, at en sådan trafikfordelende Opgave vil Motorringvejen ikke i Kraft af sin Beliggenhed være i Stand til at løse

S. Valeur-Møller, amtsvejinspektør, i Ingeniøren … hvornår?

På det tidspunkt var Ringvej B3 næsten færdiganlagt, og den havde ‘det ubestridelige Fortrin for Motorringvejen, at den – trods sin delvise Facadeløshed – har en langt intimere Tilknytning til det eksisterende Vejnet end den gigantiske Motorvej, der med sine yderst få Tilslutningssteder stedse vil være et fremmedlegene’, skrev Valeur-Møller.

Når man ser trafiktallene fra den tid, forstår man godt diskussionen. På opfordring fra redaktionen kommenterer også Stadsingeniør V. A. Vestergaard projekterne. Han konstaterer, at Hørsholmvejen fra Vintappergaarden i Lyngby til Brønsholm nord for Hørsholm ville blive anlagt som motorvej, og desuden er det sandsynligt, at der vil komme en motorvej fra København imod Vest og med en forgrening sydpå:

Derfor konkluderer han: ‘For mig staar det derefter som uforstaaeligt, at man kan drage i Tvivl Berettigelsen af Anlægget af en Motorvej udenom København, som forbinder disse to store Motorveje.’ Det var ganske fremsynet på et tidspunkt, hvor man forudså en maksimal trafik på Ring 3 på 1.600-2.000 biler i døgnet.

Hørsholmmotorvejen var da allerede påbegyndt og blev åbnet i 1958. Den nåede Helsingør i 1974 og skiftede navn. København fik som bekendt – udover ringmotorvejen og motorvejene mod vest og syd – også motorvej til Farum, Kastrup, videre til Malmø og senest er en under bygning til Frederikssund. Den udvikling havde ingen af debattørerne vist drømt om dengang.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 23. december.

Svaret på spørgsmålet fra 21. december

Vi skrev om skibe af jernbeton i 1917.

Forskningscentret CERN forstår at sætte kryds ved alle punkter på en tjekliste for en nørdet julekonkurrence. I år går den ud på at udforske CERN’s datacenter.

Vel at mærke en ren virtuel udforskning af CERN’s datacenter ved hjælp af Google Street View med fotos fra datacenteret.

CERN har haft besøg af Googles Street View-fotografer for at lave den virtuelle rundtur, og i den forbindelse gemte CERN-folkene små overraskelser rundt om blandt udstyret i datacenteret. Nemlig små Lego-figurer, som skjuler sig blandt servere og storagesystemer.

Julekonkurrencen går derfor ud på, at man skal udforske CERN’s datacenter og finde mindst tre ud af mere end 20 figurer, som gemmer sig på datacenterets to etager. Finder man en figur, skal man snuppe et skærmdump og sende sine fototrofæer til CERN for at deltage i lodtrækningen.

Desværre omfatter præmierne ikke en ikke-virtuel rundvisning hos CERN, men man har da mulighed for at vinde blandt andet en paraply, der er inspireret af LHC-detektoren Compact Muon Solenoid (CMS).