Daily Archives: December 24, 2013

Tip 13 rigtige om 2014 og vind rødvin

Så er det på med fremtidsbrillerne og tænkehatten. Ingeniøren sætter tre flasker god rødvin på højkant til de tre læsere, der bedst kan forudsige, hvad der kommer til at ske i 2014.

Vi har samlet 13 spørgsmål inden for ingeniørernes verden, som du kan teste dine spådomsevner på.

Konkurrencen løber frem til 8. januar, og vinderne får direkte besked ved juletid næste år.

Deltag i quizzen HER

Posted in computer.

Sådan gik det i 2013 – tippede du 13 rigtige?

Med 1.237 indsendte besvarelser satte deltagelsen i sidste års quiz akkurat rekord – det var nemlig én mere end året før. Tilsyneladende var spørgsmålene også tilpas svære, for ikke en eneste af tipperne fik 13 rigtige på kuponen. Syv fik en 12’er, og blandt dem har vi udtrukket tre vindere af tre flasker god rødvin: Stefan Ravn van Overeem, Brian Dam Pedersen og Finn Årup Nielsen.

Se her, om du svarede rigtigt i sidste års quiz. Tallet i parantes angiver, hvor stor en del af tipperne, der svarede rigtigt:

1) Bliver der opsat mindst 50 MW nye solceller i Danmark fra 1. januar til 1. december 2013? (I 2012 blev der opsat ca. 200 MW.)

JA. Pr. 11. november var der installeret 533 MW solceller i Danmark. (65,4 pct.)

2) Giver Grønlands selvstyre inden 1. december 2013 grønt lys for udvinding af uran?

JA. 24. oktober besluttede det grønlandske parlament Inatsisartut at ophæve 30 års kutyme for nultolerance over for uran og andre radioaktive mineraler i forbindelse med udvinding af råstoffer fra undergrunden. (55,2 pct.)

3) Vil DSB inden 1. december 2013 offentligt erklære, at man opgiver IC4 som det gamle, men populære IC3-togs afløser i intercitytrafikken mellem landsdelene og i stedet indsætter IC4 som regionaltog?

NEJ. I august blev der for første gang i to år indsat sammenkoblede IC4-tog mellem Aarhus og København, men på nuværende tidspunkt er kun 14 af 82 togsæt klar til drift. (47,0 pct.)

4) Skriver Femern A/S inden 1. december 2013 kontrakt med sænketunnelens anlægsentreprenør?

NEJ. De ni prækvalificerede entreprenørkonsortier skriver i øjeblikket på deres bud på de store tunnelkontrakter. I buddene beskriver konsortierne, hvilke tekniske løsninger og metoder de vil anvende. Men først i 2015 venter Femern A/S at afslutte budprocessen med at skrive kontrakt med vinderkonsortierne. (62,7 pct.)

5) Modtager Peter Higgs Nobelprisen i fysik i 2013?

JA. Peter Higgs modtog årets Nobelpris i fysik sammen med François Englert. (33,9 pct.)

6) Erklærer Nasa inden 1. december 2013, at de har fundet sikre tegn på, at der har været liv på Mars?

NEJ. Der er endnu ikke fundet sikre tegn på, at der har været liv på Mars. (63,1 pct.)

7) Vil ing.dk-blogger og højttalerbygger Ole Witthøft nå sit mål om at præsentere en prototype på højttaleren Q113 på hifi-messen High End i München i maj 2013?

NEJ. En brand hos System Audios tyske importør spændte ben for muligheden for at deltage i messen, og Ole Witthøft satser nu på at præsentere højttaleren på High End i München 2014. (70.3 pct.)

8) Finder det franske olieselskab Total skifergas i Nordjylland inden 1. december 2013?

NEJ. Prøveboringen blev udsat, efter at byrådet i Frederikshavn krævede en fuld VVM-undersøgelse. (24,3 pct.)

Posted in computer.

Her vil gensekventering revolutionere verden

Next Generation Sequencing (NGS). Navnet dækker over en fremadstormende teknologi, der udvikler sig så hurtigt, at forskerne stadig prøver at begribe de muligheder, der åbner sig. Men teknologien er en realitet. Det er ikke længere et ønskescenarie, men et faktum, der er i fuld gang med at ændre den verden, vi lever i. Vi lever nu i Next Generation.

Gensekventering er navnet på dansk, og Next Generation dækker over nye maskiner, der kan afkode dna fra organismer, mennesker og planter på få timer til en pris, der allerede er kommet ned på 45.000 kroner.

Hvad der tidligere var sci-fi-agtige visioner om fremtidsmulighederne, er nu ved at være realiteter inden for alt fra retsvæsen til sygehuse. Her er nogle eksempler på, hvordan NGS ændrer forskernes arbejde:

Retsgenetik: Et hår afslører forbryderens ansigtstræk

I dag bliver dna-profiler skabt på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, hvor 110 medarbejdere bruger næsten al deres tid på at hjælpe politiet i efterforskningen, når man finder hår eller blod på gerningssteder. Men leder Bo Simonsen har for længst set enorme potentialer i NGS og kæmper for at få tid til at forske i teknologien.

»Gensekventeringen åbner for, at vi kan få et hav af data, som f.eks. om forbryderen har en kløft i hagen, hvordan hans øreflip ser ud, hans hårfarve, hvor høj han er, om han er af særlig etnisk oprindelse osv. Mulighederne er enorme,« siger Bo Simonsen.

I dag laver Retsgenetisk Afdeling klassiske dna-profiler, men en udfordring er, at retsgenetikerne kun kan søge efter bestemte svar, hver gang de laver en profil, og for hver undersøgelse opbruger de det sparsomme dna-materiale, som de har at gøre godt med.

»Typisk står vi jo kun med et hår eller en plet blod. Det er den store udfordring, især for vores brug af NGS-teknologier, da den er udviklet til diagnostik af patienter, hvor du har adgang til ubegrænsede blodprøver,« siger Bo Simonsen.

Derfor arbejder afdelingen på at få samme mængde viden ud af store som små prøver.

»For 20 år siden kunne vi ikke lave dna-profiler på 20 celler. Det kan vi i dag, så vi er i fuld gang med at forfine vores metoder og gøre dem mere sensitive,« siger Bo Simonsen.

Til gengæld har retsgenetikerne masser af dna-materiale, når de skal hjælpe med at fastslå en dødsårsag i forbindelse med en obduktion, og her kan NGS-teknologierne også hjælpe. Genetiske data kan f.eks. afgøre, om personen var disponeret for pludseligt hjertestop, om personen havde stofskiftesygdomme eller var dårlig til at omsætte lægemidler. Den viden kan afgøre, om en person blev forgiftet.

Bo Simonsen ser derimod ikke NGS-teknologien som en hjælp til at afgøre, om dna-spor stammer fra en bestemt person. I dag er der nemlig typisk under en milliontedel chance for, at et match mellem en dna-prøve på gerningsstedet og en dna-prøve fra en gerningsmand stammer fra en anden person.

»Det tal er så højt, at det ikke giver mening at forbedre det. Beviset bliver ikke bedre med nye teknologier,« siger han.

Bo Simonsen tror på, at NGS-teknologierne kan være helt almindelig praksis i politiets efterforskning om ti år, men det afhænger af, hvordan andre lande tager teknologien til sig. I dag har flere EU-lande allerede regler, der gør det umuligt at bruge dna til viden om gerningsmanden, og Danmark er for lille til at løfte udviklingsopgaven alene.

»Emnet er meget tabubelagt i andre lande, og meget handler om privacy issues, hvor folk er bange for, hvad der sker med dna-oplysningerne. Hvis en modstand breder sig i Europa, så kommer det også til at begrænse vores arbejde,« siger Bo Simonsen, der i dag deltager i arbejde med NGS gennem EU-projektet Euroforgen under EU’s 7. rammeprogram.


Illustration: Nanna Skytte

Landbrug: Superafgrøder skal fylde verdens maver

NGS-teknologierne har for længst holdt deres indtog på laboratorier, hvor der forskes i forædling og genteknologi rettet mod fødevarer. Generne i centrale afgrøder som ris, korn, agurker, tomater og æbler er blevet kortlagt og åbner mulighederne for at optimere smag, modstandsdygtighed mod sygdomme og næringsindholdet. Et ofte hørt argument er, at verden er nødt til at øge fødeproduktionen med 70 procent, hvis beregningerne om klodens befolkningsvækst holder stik, og vi bliver 9 milliarder i 2050.

Et eksempel på øget udbyttet er forskningen i kornsorten durra, der er en central del af maden hos fattige i Afrika og Asien, og desuden bliver brugt til biobrændsel og foder til kreaturer. En gensekventering foretaget af australske forskere har for nylig vist en langt større genetisk variation hos planten, der giver mulighed for at øge proteinindholdet og gøre den mere modstandsdygtig over for tørke. Det kan ændre på det faktum, at afrikanerne kun får 25 procent ud af planten sammenlignet med amerikanerne.

Biologi: Viden om gener skal redde torsk og panda

Genskabelsen af mammutten bliver ofte fremhævet som drømmescenariet for, hvad NGS kan bruges til i hænderne på biologer. Forskergrupper har efterhånden også sekventeret et fuldt mammut-genom og fået renset det for svampe og andre organismer, så sandsynligheden for at genskabe en mammut stiger. Men mulighederne for brug af NGS er mindst lige så relevante for at redde nuværende dyr fra at uddø.

Et eksempel er torsken, hvor bestanden er svundet voldsomt ind i Canada, Australien og Østersøen på grund af overfiskeri og forurening. Forsøg på at oprette dambrug med torsk har kun haft begrænset succes, fordi torsken ofte bukker under for infektioner med bestemte bakterier (Francisella noatunensis).

Gensekventering af torsken udført af norske forskere har vist, at torsken mangler et gen, kaldet MHC II, der alarmerer immunforsvaret under angreb fra bakterien. Forskerne fandt også, at ukendte hæmoglobin-gener gør torsken i stand til at overleve i koldt vand. Den nye viden kan bane vej for vacciner til torsk.

Et andet eksempel er kortlægningen af den truede pandas gener, hvor kinesiske forskere med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet har fundet svaret på pandaens diæt og problemer med at parre sig.

Mutationer i smagsgenet T1R1 har frarøvet pandaen sin evne til at smage kød, selv om dyret har alle genetiske betingelser for at fordøje kød. I stedet foretrækker den næsten udelukkende bambus, som den spiser mellem 9 og 14 kg af om dagen, men afhængigheden af bambus gør den langsom og sløv.

Mellem pandaens 2,4 milliarder basepar (mennesket har 3 milliarder) fandt forskerne også et gen, der mindskede pandaens evne til at lugte, og som kan forklare, hvorfor pandaen har begrænset succes med at reproducere sig i naturen.

Moores lov er brudt

I dag er udviklingen af nye sekventeringsmaskiner overtaget af firmaet Illumina, der sidder på 70 procent af markedet. Prisen i dag er 45.000 kroner, og til sammenligning kostede det 17 milliarder kroner, da det første menneskelige genom blev sekventeret færdigt efter ti år og præsenteret i Det Hvide Hus.

Posted in computer.

Nasas Robonaut 2-robot får lange ben i forsinket julegave

Det er knap tre år siden, rumrobotten Robonaut 2 blev sendt op til rumstationen for at tage sig af de kedelige småjob med monteringer rundt om på stationen.

Hidtil har robotten dog været begrænset af kun at bestå af torso, hoved og arme, men nu har Nasa også monteret ben på den, skriver Nasa.

Benene er meget fleksible og kan bruges til at klatre rundt på rumstationen, hvor den skal kunne manøvrere i vægtløs tilstand. At den har fået ben, betyder, at den kan hægte sig fast inden i og uden på rumstationen og stadig have begge arme fri til arbejdet.

R2, som Robonaut bliver forkortet til, sidder i dag fastmonteret på rumstationen, mens den bliver testet. Med de nye ben skulle robotten nu for alvor kunne tage fra på de mere trivielle opgaver, så astronauterne får bedre tid til det mere spændende arbejde.

Robotten vil med benene rage godt op i vejret, og Nasa fortæller, at ‘benfanget’ vil nå næsten tre meter, og det ser ud til, at højden også bliver et pænt stykke over to meter.

Hvert ben har syv led samt anordninger for enden af hvert ben, hvor fødderne ville have været, som gør det muligt for robotten at koble sig på gelændere og håndtag rundt om på rumstationen. Kameraer for enden af benene skal hjælpe med at holde øje med, at den sætter sig ordentligt fast.

R2 skulle få sine nye ben op på rumstationen lige efter nytår, og så er det ellers bare at komme i gang. Før den kan gå i gang uden for rumstationen, skal den dog lige have en softwareopgradering.

Robonaut er blot en af flere robotter, Nasas ingeniører har leveret. Senest blev Valkyrie præsenteret, som engang skal sendes op til Mars.

Posted in computer.

Se Robonaut 2′s nye ben

Nasas robot på rumstationen, Robonaut 2, har fået flotte lange ben, der bliver sendt til rumstationen efter jul.

Posted in computer.

Hvornår skrev Knud Ågård om ‘teknikken og julehyggen’?

Forfatteren Knud Ågård, der var født i 1921 (men om hvem der kun dukker sparsomme oplysninger frem ved en søgning), skrev et år ved juletid en kronik hos os med titlen ‘Teknikken og julehyggen’.

Han havde ikke noget problem med teknikken, fremgår det. De elektriske julelys på træet har elimineret risikoen for en juletræsbrand, og lysene ‘tænder nøjagtigt den samme glans af forventning i vore dages barneøjne’.

‘Fra traditionsbundne og venerationens mange sentimentale skønånder hører man ofte den påstand, at julen nu ikke mere er, hvad den var engang. Den gode og hyggelige gammeldags jul er blevet ødelagt af mekanikken golde maskineri. Det skulle såmænd ikke undre dem, om julemanden i år kommer farende på en satellit eller i det mindste et jetfly.’


Knud Ågård var med på noderne.

(Her nævnes satellitter, og det skulle måske lede jer på sporet af årstallet for dette opgør med den traditionelle jul, som dagens spørgsmål drejer sig om.)

Næ, tværtimod er det netop teknikken, der er skyld i, at mange kan holde jul i deres sommerhus ‘og nyde den hyggelige danske jul med sne og rimfrost og alt, hvad der hører med’ … ‘Det kolde sommerhus, der normalt ville være ubeboeligt på denne tid af året, kan man nu om dage varme op, så der er til at være – takket været elektriciteten. Og elektriciteten er faktisk noget af det billigste, vi har.’

(Hm, billig elektricitet? Det indsnævrer vist yderligere årstallet!)


Julemanden ankom måske pr. rumfartøj dette år.

‘Teknikken og automatikken er for vore unge blevet det kriterium, ud fra hvilket de kan bedømme deres personlige velvære og stikke rammerne af for deres mål og drømme, når det drejer sig om at tilrettelægge deres eget liv’, skriver forfatteren, som viser sig tolerant: ‘Egentlig kan jeg godt forstå dem – en lille smule i hvert fald’.

Ja, ungdommen har altid krævet de ældres tolerance – en lille smule i hvert fald! God jul!

Hvornår bragte vi kronikken?

Se svaret i morgen på ing.dk

Svaret på spørgsmålet i den 23. december:

Vi skrev om bilkørsel på slamgas i 1942.

Læs også: Hvornår skrev vi om kørsel på slamgas?

Posted in computer.

Top 10: De bedste gratis guides fra Computerworld






IBM PC Gammel.jpg





Noget it er dødbesværligt. Andet er måske nemt at komme i gang med, men kan meget mere, end du umiddelbart tror. Eller også ved du det godt, men skal bare have et lille skub i den rigtige retning.

Uanset hvad årsagen er, så er Computerworlds guide-artikler noget af det meste læste stof år efter år. Så vi har samlet de 10 mest læste guide-artikler fra 2013.

1. Sådan får du pc i topform
Er din pc blevet uforklarligt langsom? Så er det på tide med en hovedrengøring, der kan forbedre ydeevnen mærkbart. Guiden indeholder tips til opdateringer og oprydning af din pc.
»Læs Computerworld-guiden her

2. Tolv stærke tips: Hold din pc i form
Det er nemt at få sin pc i topform. Ingen af de 12 råd, du her kan læse om, er komplicerede, de fleste tager kun få minutter, og de vil alle have en stor virkning på, hvor godt din computer fungerer. 

Og hvad endnu bedre er: Når du har fulgt alle rådene, skal du aldrig bekymre dig om at gøre mange af disse opgaver igen.
»Læs Computerworld-guiden her

3. Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix
Er den danske Netflix ved at være lidt for kedelig? Så prøv den amerikanske – helt lovligt. Vi giver dig massevis af metoder til at fuske dig til amerikansk Netflix, som har langt flere film og tv-serier.

Finten er ikke ulovlig, da du allerede er betalende kunde hos Netflix – ja, vi danskere betaler faktisk mere for et abonnement på streamingtjenesten end amerikanerne.
»Læs Computerworld-guiden her

4. Tre smarte trick som gør Windows 8 bedre
Boot direkte til skrivebordet, få en strategisk godt placeret luk-knap og slip for at logge ind. Her er tre tips til Windows 8, som gør det nemmere at blive venner med styresystemet.
»Læs Computerworld-guiden her
 

5. Sådan rydder du op i dine data og sikrer dit privatliv
Hvis filer var fysiske objekter, ville vi sandsynligvis ikke lade lige så meget rod ligge og fylde på vores computere. Ved første øjekast fylder en fil ikke andet end en linje i Windows Stifinder og er derfor let at ignorere. 

Heldigvis findes der både gratis og billige værktøjer, der kan automatisere filhåndtering og sikker sletning af uønskede filer, så du ikke behøver bekymre dig. 
»Læs Computerworld-guiden her
 
6. 11 tegn på at dit it-projekt er dødsdømt
Det er ikke ligefrem ukendt i it-branchen, at projekter ender i fiasko. 

Og mange af de, der har haft den tvivlsomme fornøjelse at deltage i et mislykket it-projekt, havde sandsynligvis længe før lanceringsdatoen en mistanke om, hvor det bar hen ad. 

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.
»Læs om de 11 grunde her

7. Otte stærke råd: Sådan bliver du supereffektiv til at arbejde hjemmefra
Du kan spare utallige timer ved at arbejde hjemmefra. Men det kræver, at du undgår alle fælderne.
»Læs om de otte gode råd her

8. Sådan tredobler du Wi-Fi-hastigheden på din bærbar
Synes du, filoverførslerne er for langsomme på din computer? Så kan du nemt og billigt opgradere og få tredoblet hastigheden via det trådløse netværk – for blot et par hundrede kroner.
»Se hvordan du øger wifi-hastigheden her

9. Fem gratis og gode udvidelser til Dropbox
Den cloud-baserede storage-tjeneste Dropbox er meget nyttig, men den kan gøres endnu lettere at bruge ved hjælp af en bred vifte af andre tjenester, der udvider funktionaliteten. 

Læs her om fem favoritter, der ganske gratis kan gøre Dropbox endnu mere værd for dig.
»Læs om udvidelserne til Dropbox her

10. Ti billige veje til at toptune din gamle pc
Hvilken opgradering til din pc giver den mest markante forbedring af ydeevnen? Læs her en gennemgang af 10 fornuftige opgraderinger, der ikke ruinerer dig.
»Læs om tuningen af din gamle pc her

Posted in computer.

Hvornår skrev Knud Ågård om ‘teknikken og julehyggen’?

Forfatteren Knud Ågård, der var født i 1921 (men om hvem der kun dukker sparsomme oplysninger frem ved en søgning), skrev et år ved juletid en kronik hos os med titlen ‘Teknikken og julehyggen’.

Han havde ikke noget problem med teknikken, fremgår det. De elektriske julelys på træet har elimineret risikoen for en juletræsbrand, og lysene ‘tænder nøjagtigt den samme glans af forventning i vore dages barneøjne’.

‘Fra traditionsbundne og venerationens mange sentimentale skønånder hører man ofte den påstand, at julen nu ikke mere er, hvad den var engang. Den gode og hyggelige gammeldags jul er blevet ødelagt af mekanikken golde maskineri. Det skulle såmænd ikke undre dem, om julemanden i år kommer farende på en satellit eller i det mindste et jetfly.’


Knud Ågård var med på noderne.

(Her nævnes satellitter, og det skulle måske lede jer på sporet af årstallet for dette opgør med den traditionelle jul, som dagens spørgsmål drejer sig om.)

Næ, tværtimod er det netop teknikken, der er skyld i, at mange kan holde jul i deres sommerhus ‘og nyde den hyggelige danske jul med sne og rimfrost og alt, hvad der hører med’ … ‘Det kolde sommerhus, der normalt ville være ubeboeligt på denne tid af året, kan man nu om dage varme op, så der er til at være – takket været elektriciteten. Og elektriciteten er faktisk noget af det billigste, vi har.’

(Hm, billig elektricitet? Det indsnævrer vist yderligere årstallet!)


Julemanden ankom måske pr. rumfartøj dette år.

‘Teknikken og automatikken er for vore unge blevet det kriterium, ud fra hvilket de kan bedømme deres personlige velvære og stikke rammerne af for deres mål og drømme, når det drejer sig om at tilrettelægge deres eget liv’, skriver forfatteren, som viser sig tolerant: ‘Egentlig kan jeg godt forstå dem – en lille smule i hvert fald’.

Ja, ungdommen har altid krævet de ældres tolerance – en lille smule i hvert fald! God jul!

Hvornår bragte vi kronikken?

Se svaret i morgen på ing.dk

Svaret på spørgsmålet i den 23. december:

Vi skrev om bilkørsel på slamgas i 1942.

Læs også: Hvornår skrev vi om kørsel på slamgas?

Posted in computer.