Daily Archives: December 28, 2013

Det lyder måske som en kliché, at førstehåndsindtrykket betyder alt, men det er faktisk mere sandt, end de fleste regner med. Forskning viser, at de indledende interaktioner, du har med dine nye kolleger og chef, når du begynder på et nyt arbejde, er toneangivende for resten af jeres samarbejde. Er de første tre måneder ulidelige, skal du ikke regne med, at det bliver anderledes. Skal det være bedre, må du hellere selv gøre noget ved det.

Forskningen kommer fra University of Minnesota’s Carlson School of Management, og lektor John Kammeyer-Mueller har fortalt Time Magazine om sine opdagelser.

Se de nyeste jobopslag på Jobfinder

»Folk danner sig forholdsvis hurtigt et vedvarende indtryk af folk,« forklarer han.

Han har studeret folks forhold til deres ledere og kolleger i de første 90 dage på et job. Allerede til den sidste del af den korte periode begynder folk at låse sig fast i jobbet, organisationen og kollegerne.

Lektoren undersøgte forsøgspersonerne hver uge i de tre måneder. Han stillede dem spørgsmål for at fastslå, om deres nye chef og kolleger støttede eller undergravede deres bestræbelser på at falde til på den nye arbejdsplads. Dem, der til at begynde med, fortalte om godt humør og hjælpsomme kolleger, følte sig godt tilpas efter de tre måneder.

Dem, som fik en mere kølig modtagelse i begyndelsen, blev ved med at kæmpe med dårlig stemning, selv om de kom ind i deres nye rutiner.

»Hvis det begynder skidt, er der gode chancer for, at det kan blive endnu værre,« advarer han.

»Hvis du fornemmer, det går dårligt, skal du selv skride ind. Du skal ikke være bleg for at bryde den onde cirkel,« forklarer Kammeyer-Mueller.

Selv på gode arbejdspladser har den første goodwill en begrænset levetid, og nyansatte må prøve at leve højt på det, så længe de kan.

Ifølge ham er der to ting, der påvirker, om det går i den ene eller anden retning. Vores humør og hvordan og hvor længe, vi taler med kollegerne.

At være i godt humør er en god start. Hvis man surmuler og er i dårligt humør, har fremmede ikke lyst til at gå hen og spørge, hvordan det går. Men selv et godt humør er ikke altid nok, til at trække folk til sig.

Folk, der klarer sig godt i socialiseringsprocessen, er også tit bedre til deres arbejde, lektor John Kammeyer-Mueller.

John Kammeyer-Mueller siger, at man som nyansat skal tage tyren ved hornene og spørge de andre, hvordan de f.eks. udfører en bestemt opgave.

»Det kan være en stor udfordring for mange, for det er også lidt et sats at spørge sådan. Du inviterer til en mulig negativ reaktion. For når du spørger: »Hvordan gør jeg det her?« indrømmer du, at du ikke ved det,« siger han.

Derfor lader mange være med at spørge. Især hvis de opfatter folk som kolde og afvisende. Men John Kammeyer-Mueller siger, at det netop er nyansatte, der skal kaste sig ud i disse konfrontationer og spørge »Hvad kunne jeg have gjort bedre?« eller bare »Skal vi drikke en kop kaffe?«

Når du spørger folk om hjælp, bliver de mere tilbøjelige til at hjælpe dig. Du skal ikke stille spørgsmål, bare for at sige noget. Brug den sociale kapital til at lære, hvordan tingene fungerer, og hvordan virksomheden fungerer.

»Folk, der klarer sig godt i socialiseringsprocessen, er tit også bedre til deres arbejde,« siger John Kammeyer-Mueller.

»Og de har også tendens til at blive i deres job længere. Hvis du ikke tilpasser dig dine kolleger og ledere, er det lige meget, hvor god, du var til dit sidste job,« slutter han.

1980 var året, hvor Sovjet invaderede Afghanistan, Ronald Reagan blev amerikansk præsident, og Dansk Sojakagefabrik sprang i luften på Islands Brygge. Det var samtidig året, hvor F-16-kampflyet første gang kom i aktiv tjeneste i det amerikanske luftvåben. Siden er flyet produceret i over 4.500 eksemplarer og solgt til en stribe Nato-lande, herunder Danmark.

Først nu, i slutningen af 2013, er den højdigitaliserede afløser, F-35 Lightning II – også kendt som Joint Strike Fighter – ved at blive integreret i det amerikanske luftvåben. Det sker efter seks års forsinkelse, mere end en fordobling af stykprisen, en total omstrukturering af hele udviklingsprogrammet og milliarder af dollars afsat til at forlænge levetiden på de netop fly, som F-35 skulle erstatte. Opgaven er stor og ligger hos det amerikanske luftvåbens 33. Fighter Wing, også kaldet ‘Nomads’ på grund af de mange aktive kampmissioner i rundt om i verden. Lige nu er 33. Fighter Wing stationeret på Eglin-luftbasen i det nordvestlige Florida tæt på delstatsgrænsen til Alabama og en spytklat fra Golfkystens kridhvide sandstrande. Basen er hjemsted for Air Education and Training Command, og det er her, det amerikanske luftvåben træner sine første F-35-piloter og teknikere.

Nyt digitalt kampfly

»At sammenligne de nuværende kampfly med F-35 er som at sammenligne pærer og bananer. Det er den analoge tidsalder versus den digitale tidsalder og en helt ny måde at anvende og operere kampfly på,« siger oberst Todd Canterbury, der er chef for eskadrillen og selv var blandt de første F-35-piloter og instruktører.

Iklædt sandfarvet camouflagedragt står han i et mødelokale omgivet af tykke, grå tæpper, mørke træpaneler og sorte læderstole præget med eskadrillens blå-gule våbenskjold. Over hovederne på os lyder det øredøvende brøl fra blandt andet F-35-, F-15- og F-16-kampfly, der hamrer gennem luften på vej ud over Golfen på træningsmissioner.

Det amerikanske flyvevåben har erklæret, at man er klar til at gå i krig med F-35 fra 2016. Det er det, man i den militære jargon kalder for IOC eller Initial Operationel Capability. For at det kan lade sig gøre, skal der ikke bare pumpes nye kampfly ud fra produktionslinjen i Fort Worth, der skal også uddannes både piloter og de teknikere, der skal vedligeholde flyene.

»Vores opgave lige nu er at bygge fundamentet for de næste 50 års operationer med F-35, og vi har fuld gang i butikken. Vi har fløjet over 3.200 timer i F-35 alene her på Eglin og er i fuld sving med at opbygge de logistiske faciliteter, så træning og uddannelse for alvor kan tage fart,« lyder det fra Todd Canterbury.

Hvis Danmark vælger F-35 som afløser for F-16, er det på Eglin, de danske teknikere skal uddannes i dag til dag-vedligehold. De internationale piloter skal derimod uddannes fra Luke Air Force Base i Arizona, fortæller Canterbury.

Mange software-mangler

Efter årelange forsinkelser er F-35-programmet med andre ord på ret kurs, og flere internationale partnerlande og kunder har forpligtet sig. Norge har for længst valgt F-35, og i løbet af året kom Holland til med køb af 37 kampfly. Internationale medier har beskrevet, hvordan lande som Belgien og Sydkorea også forventer at købe F-35. Dertil kommer partnerlande som Storbritannien, Australien, Italien og Tyrkiet – og måske Danmark.

Men der en slange her i Floridas subtropiske paradis. For selv om den amerikanske rigsrevision GAO (Government Accountability Office) har anerkendt, at der er positiv fremdrift i verdens største militære udviklingprojekt, understreger GAO samtidig, at et helt afgørende element mangler. Den software, der styrer flyets avancerede sensorer og missionssystemer, og som er den fundamentale forskel på F-35 og F-16, er nemlig langtfra færdigudviklet.

Da Ingeniøren sidst besøgte Lockheed Martins godt 1,6 km lange produktionsanlæg i Fort Worth, Texas, var der stadig flere F-16 på produktionslinjen end F-35. Det var i 2009, og siden er situationen vendt på hovedet. I dag er Lockheed forbi de første 100 af over 3.000 kampfly, der skal produceres i den snorlige hal.

Med skæve blikke kigger medarbejderne på gruppen af danske journalister, der transporteres rundt i fabrikken på golfvogne, som var vi japanske turister på sightseeing i København. Vi er her på invitation fra Lockheed Martin, verdens største våbenproducent, for at få et enkelt budskab med hjem til Danmark og de danske embedsmænd og politikere, som fra 2015 skal vælge en afløser for F-16: Alt er godt – skriv bare under!

Indstuderet salgstale

Budskabet serveres i et indstuderet forløb, som også journalister fra mulige køberlande har været gennem. Samme kilder, samme todages besøg i Florida og Texas, samme budskab. I et konferencelokale, hvor mobiltelefoner skal afleveres i lukkede plasticposer af sikkerhedshensyn, fortæller chefen for internationalt salg, ingeniøren Dave Scott, hvordan der er fremgang over hele butikken i F-35-programmet.

Han forklarer forskellen på fjerde generation kampfly (F-16) over for femte generation (F-35) og om fordelene ved stealth og de superavancerede sensorer. Hvordan Lockheed forventer langvarige produktionskontrakter med Pentagon fra 2017. Hvordan danske virksomheder får skabt værdi (stort set kun Terma har leveret komponenter, fremgår det af en slide). Hvordan piloterne dør, hvis de ikke sidder i et femtegenerations kampfly, når de møder topmoderne kinesiske og russiske modstandere i fremtidens konflikter.

Ret skal være ret: Det er ikke kun varm pr-luft det hele. Lockheed har demonstreret positiv udvikling over stort set hele testfasen og den første produktion, siden hele programmet blev totalt omstruktureret og startet forfra efter massive overskridelser af både tid og pris. Det har selv GAO anerkendt i april.

Men selv ikke i Texas vokser træerne ind i himlen, og der er stadigvæk store risikomomenter forude.

8,6 millioner kodelinjer

Det, der adskiller F-35 fra konkurrenterne i kapløbet om at blive Danmarks nye kampfly, er ikke kun den større grad af radarafvisende egenskaber, eller ‘stealth’, som man samlet kalder de mange teknologier til at gemme sig på fjendens radarskærme. Det er snarere mængden af avancerede sensorer, radarer og kommunikationsteknologier, der gør F-35 til et specielt fly, og ikke mindst den måde, det hele fusioneres på over for piloten. På den måde er F-35 mere at sammenligne med et flyvende halvoffentligt it-projekt end et flyprojekt i traditionel forstand.

Hver F-35 har 8,6 millioner kodelinjer software for at holde sammen på trådene. Til sammenligning har F-22 Raptor 2,2 millioner kodelinjer, og et moderniseret F-16 ligger på cirka 1 million. Læg dertil de jordbaserede støttesystemer som ALIS (Autonomic Logistics Information System), og du ryger op omkring 20 millioner kodelinjer for det samlede våbensystem.

På sigt vil elektronikken og den avancerede software blive flyets store fordel, men lige nu er det nærmere en betændt akillessene, fordi flyets unikke egenskaber i høj grad er bundet op på softwaren, erkender Dave Scott.

»Udviklingen af elektronik og software har vist sig mere kompliceret, end vi forventede, og derfor også dyrere. Det anerkender vi i dag. Det skyldes primært, at der gennem årene er kommet meget mere software i takt med den teknologiske udvikling, samt at det i 2001, hvor vi for alvor begyndte udviklingen, var svært at forudsige, hvordan elektronik og software ville udvikle sig,« siger Dave Scott.

Rigsrevisionen var i april især bekymret for den del af softwaren, der kontrollerer flyets missionssystemer. Missionssystemerne på F-35 fusionerer data fra de avancerede sensorer på og uden for flyet. Det kan være elektronisk krigsførelse, kommunikationssystemer, navigation, datalink, elektrooptiske målsøgningssystemer, radarer og ikke mindst det helt nye passive Digital Aperture System, der blandt andet gør det muligt for piloten at se 360 grader omkring flyet gennem infrarøde kameraer.

‘Selv om det meste af softwarekoden er udviklet, mangler der en betydelig del af integrationen og test, før programmet kan demonstrere en fuldstændig kampkapacitet,’ skriver rigsrevisionen i sin rapport.
Dave Scott mener, at Lockheed er længere fremme med softwaren, end rigsrevisionen anerkender. Han anfører, at man kun mangler 300.000 linjer, og at Lockheed i 2010 ansatte flere hundrede it-udviklere og byggede nye it-laboratorier for at få gang i udviklingen. Det har haft en effekt, mener han.

»Vores mål er at lancere den fulde software til USAF fra tredje kvarttal 2017. Så er alt testet og valideret,« siger Dave Scott.

Avanceret hjelm koster millioner

Barren er generelt sat højt med F-35-programmet, og derfor er softwaren heller ikke den eneste afgørende feature, det halter med ifølge GAO. På F-35 er piloten udstyret med en avanceret hjelm, der koster et ukendt trecifret millionbeløb i dollars. Hjelmen specialproduceres, så den sidder fuldstændig perfekt på hver enkelt pilot. Det er vigtigt, fordi alle informationer fra interne og eksterne sensorer bliver fusioneret og samlet i hjelmens display, så piloten hele tiden har de nødvendige informationer til rådighed.

»Der findes ikke et head-up display i F-35, som i andre kampfly. Vi bruger hjelmen,« siger testpiloten Billie Flynn, som vi møder i en hangar på Lockheeds egen landingsbane. Han er en del af den guidede alt er godt-tur og et scoop til formålet, fordi han har fløjet stor set alt med vinger, herunder flere af de potentielle kandidater i den danske konkurrence.

Den canadiske testpilot med firkantet ansigt, kort strithår og smittende begejstring står foran et nyt F-35 og holder sin hjelm i hånden, som var den af guld og beskuerne en flok røvere i Klondike: Nok se, men ikke røre.

»This is totally Tony Stark,« siger han med henvisning til superingeniøren fra Iron Man-filmene.

»Det, vi gør her med den her grad af sensorfusion indbygget i hjelmen, har ikke været forsøgt før. Det er teknologi på kanten af det mulige og cremen af vestlig teknologisk formåen. Du finder ikke noget lignende andre steder i verden,« siger Flynn med begejstring i stemmen.

Det amerikanske forsvarsministerium besluttede så sent som i oktober at droppe udviklingen af en alternativ og mindre kapabel hjelm som reserve. Årsagen var, at ingeniørerne havde fået bugt med vibrationer i displayet og en lille, men vigtig forsinkelse i det billede, som piloten fik vist i displayet, når han drejede hovedet rundt.

»Vi taler om brøkdele af et sekunds forsinkelse, men det var nok til, at hjernen registrerede den, og at det dermed generede os som piloter. Da hele flyet er bundet op på den her hjelm, skulle det bare løses. I dag kører det, som det skal, og vi fortsætter med de nødvendige test i øjeblikket,« siger den canadiske testpilot.

‘Open for business’

Skal man tro den del af det amerikanske luftvåben, der har hænderne længst ned i materien – 33. Fighter Wing i Eglin, Florida – har både Dave Scott og Billie Flynn stort set ret i deres analyser. Der er ingen seriøse forhindringer for F-35 mere. De tilbageværende problemer er håndterbare, og USAF vil fra 2016 have et våben, der er om ikke fuldt udviklet så klar til krig. Med andre ord er F-35 i det amerikanske luftvåbens øjne ‘open for business’, som Todd Canterbury udtrykker det.

»I og med at vi stadig er ved at opbygge og udvikle hele driften af det her nye våbensystem, er det mindre problemer, der rammer os. Men det er småfejl, der helt sikkert giver gener, men ikke hindrer vores fortsatte udbygning af træningen og operationerne,« fortæller Todd Canterbury.

Det, vi gør her med den her grad af sensorfusion indbygget i hjelmen, har ikke været forsøgt før. Det er teknologi på kanten af det mulige og cremen af vestlig teknologisk formåen.
Billie Flynn, testpilot, Lockheed Martin

Det gælder for eksempel logistik- og vedligeholdelsessystemet Alis, som holder F-35 klar og i luften. Lige nu er systemet kun udviklet til at klare basale funktioner for vedligehold og drift, ligesom selve flyet kun kan flyve og udføre basale manøvrer, men endnu ikke er et fuldgyldigt våbensystem. Af samme grund må F-35 ikke flyve nær et tordenvejr endnu.

Alis vil på sigt betyde, at flyet fuldt ud diagnosticerer sig selv. Så hvor teknikerne tidligere udskiftede en komponent efter 100 timer, fordi sådan lød kravspecifikationen, kan flyet nu selv fortælle, når noget er galt. Det sker dog indimellem, at der sendes en opdatering til Alis i løbet af natten, hvor computeren eksempelvis siger, at der er faldet en komponent af flyet.

»Det er der naturligvis ikke, men computere har jo i princippet altid ret, og derfor skal vi lige ud at kigge på det. Men det er mindre frustrationer, og hver dag skubber vi bolden frem,« siger oberst Todd Canterbury.

Eskadrillens motto er ‘Fire from the clouds’, hvilket fremgår af Canterburys præsentation. Men selv om der er fremskridt i udviklingen af verdenshistoriens største våbenprogram, der i parentes bemærket vil koste amerikanske skatteydere over 8.000 milliarder kroner i levetidsomkostninger, vil der gå et stykke tid, før F-35 fra 33. Fighter Wing kan sende ild ned over USA’s modstandere.

Lige nu letter adskillige F-16-kampfly skiftevis med F-35 fra Eglin som to generationer af fly. Og der går nok mange år, før Joint Strike Fighter får startbanen for sig selv.

Det amerikanske luftvåben har sat gang udviklingen af nye droner, der skal gøre det muligt for USA at operere over lande som Iran og Nordkorea.

Ifølge Aviation Week har Northrop Grumman, en af verdens teknologisk førende våbenproducenter, i yderste hemmelighed udviklet en helt ny type rekognosceringsdrone, der er specielt designet til at flyve i områder med omfattende luftværn – denied airspace.

Dronen kaldes RQ-180 og har fløjet første gang.

Ifølge flymagasinet skal dronen flyve i en højde af godt 17 kilometer i op mod 24 timer. Til sammenligning har lillesøster, RQ-170, der blev kendt efter at være opsnappet på uheldig vis af iranerne, en udholdenhed på fem-seks timer.

Det er sparsomt med officelle oplysninger om projektet, og hverken USAF eller Northrop Grumman rutter lige frem med detaljer. Ingen af dem vil kommentere dronen i sig selv eller udviklingen.

Det virker dog sikkert, at der er tale om en drone til ISR-missioner (intelligence, surveillance and reconnaissance). Dronen bliver udstyret med forskellige radarer og sensorer, der kan bruges i alt slags vejr, siger militær kilder til CNN.

Usynligt for anti-luftværn

Størrelsen på det nye familiemedlem er ukendt, men Aviation Week henviser til satellitbilleder af Northrop og Ares 51 i New Mexico, der viser nye hangarer med plads til fly, der har et vingefang på over 130 fod (39,6 meter). Dronen vil formentlig vil blive udstyret med to CF34 motorer fra General Electric.

Projektet bygger på Northrops Grummans omfattende erfaring med avancerede aerodynamik og radarafvisende egenskaber – stealth. Virksomheden bygger blandt andet testdronen X-47B, der skal føre frem til udviklingen af egentlig ubemandede kampfly, og står også bag bombeflyet B-2 samt flere andre droner som Global Hawk.

I forhold til tidligere ubemandede systemer har RQ-180 angiveligt et design, der er optimeret til at afvise både lav- og højfrekvente kilder og fra alle retninger, hvor eksempelvis et kampfly som F-35 er optimeret til en lav radarsignatur fortil på flykroppen. Det er ikke usynligt, men svært at at gøre til et mål for selv avancerede anti-luftværn.

Dronen er en flyvende vinge, der har skarpe kanter foran og ved vingespidserne, men ellers er buttede. Samtidig slås designerne med to store luftindtag.

De designs, der giver størst radarafvisende egenskaber, er ofte i konflikt med aerodynamikken. Men ifølge magasinet har Northrop anvendt helt nye og optimerede computeranalyser af luftens bevægelser over fuselagen til stadig at sikre et højt flow af luft over vingerne, hvilket angiveligt skaber stor effektivitet under flyvning samtidig med lav radarsignatur.

RQ-180 forventes desuden at kunne lufttanke, hvilke vil øge udholdenheden betragteligt.

Dronen forventes operationel i 2015.

Efter seks måneders betænkningstid har de libanesiske myndigheder endelig sagt ja til, at et nyt Ikea-udviklet “luksus”-shelter kan anvendes i Libanon til beboelse for de mange syriske flygtninge i landet.

Bekymringen for de libanesiske myndigheder er ifølge Time.com netop gået på, at de isolerede og solcelle-energiforsynede pavilloner er for behaglige og holdbare og derfor vil opmuntre flygtningene til at forblive i landet. Men nu har myndighederne altså givet tilladelse til, at det nye telt-koncept kan bruges alligevel.

De nye letvægtspavilloner er udviklet af Ikea sammen med FNs flygtninge-kommissariat. Hver pavillon er på knap 18 kvadratmeter, kan samles på fire timer og huse op til fem personer.

Skelettet er en let, fleksibel stålramme med vægge af skum-paneler med isolering, der lader lys sive ind om dagen og beskytter mod indkig om aftenen. Samtidig reflekterer panelerne sollyset, så der ikke bliver for varmt inde i pavillonen om dagen.

En særlig solafskærmning med indbyggede letvægts solcellepaneler sørger for skygge om sommeren og varme om vinteren – og strøm, når det er nødvendigt.

Den transportable pavillon vejer 100 kg og koster 40.000 kroner, men forventes at kunne blive bragt ned på 5.500 kroner eller mindre ved masseprodukion.

Selv om der nu er givet grønt lys til de nye telt-typer fra myndighedernes side, vil det ifølge Time.com godt kunne tage yderligere seks måneder, før der kan være opstillet tilstrækkelig mange Ikea-telte til de mere end én mio. syriske flygtninge, der nu lever i Libanon.

Du har måske hørt det mange gange efterhånden: Over halvdelen af vores kommunikation er non-verbal. Og der er også noget om snakken. Helle Winther er ekspert i kroppens sprog, og i videoen nedenfor kan du se, hvordan opmærksomhed på kroppen kan gøre dig til en bedre leder.

»Allerede når man går ind i rummet, kommunikerer man med kroppen. Du kan skabe tillid og ro med dine bevægelser, men signalerer du fravær eller usikkerhed, er det tvivlsomt, om dine medarbejdere vil have respekt for dig som leder,« siger Helle Winther, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Mangler du medarbejdere? Find de bedste kandidater på Jobfinder

»Det handler meget om kroppen i rummet. Hvordan fylder kroppen rummet ud? En person med nærvær og med høj status vil helt naturligt fylde rummet omkring sig,« fortæller hun.

Se video her, hvor en statist illustrerer forskellen på en leder med henholdsvis høj og lav status.

Hvorfor betale mange kroner hver måned for en 100 megabit-forbindelse, hvis forbindelsen de sidste to meter – mellem din trådløse router og din computer – ikke kan følge med?

Nye netværksstandarder har gjort det muligt at få rygende hurtige WLAN-forbindelser, men det kræver, at hele kæden taler samme, hurtige sprog. Har du købt en ny router med 802.11ac-hastighed, hjælper det ikke meget, hvis din bærbare computer er tre år gammel og ikke understøtter den nye teknologi.

Men det kan der gøres noget ved, skriver norske Computerworld, der har hygget sig med at skifte netkort i en bærbar computer. Med et nyt netkort i mini-PCI Express-format fik de tredoblet ydelsen på tre minutter. Hastigheden gik fra mellem 60-100 megabit/s til 250-300 megabit/s, og indkøb af nyt netkort beløb sig til under 200 norske kroner.

Mens de færreste har et hul ud til internettet på 300 megabit/s, kan den meget højere hastighed være en mærkbar fordel, når der skal arbejdes med filer fra hjemmets eller kontorets NAS. Bruger man ikke lokalnetværket på den måde, men kun til internet, er fordelene ved den højere hastighed måske mindre relevante, lyder konklusionen.

Der var også nogle faldgruber i selve hardware-øvelsen. Nogle computere tillader slet ikke, at man skifter netkortet, så journalisterne måtte igennem flere forskellige. Der er også forskel på antallet af antenner, et nyt netkort understøtter, så man skal vide, om ens computer har to eller tre indbyggede antenner, hvis man vil have mest ud af opgraderingen.

Der er ikke meget variation på årets liste over de mest debatterede historier på Version2. Der skal enten en telehistorie eller en tidligere socialdemokratisk it-ordfører til, før debatfelterne gløder.

Således handler hele 7 ud af 10 historier på årets debat-topti om bredbånd, fiber eller Lemvig Kommunes forslag om gratis masteplads for teleselskaberne. De lange debatter er dog typisk befolket af de samme personer.

Mere folkelig var debatten, der kom ud af Trine Bramsens sommer-gæsteblogindlæg på Version2.dk. Her fik hun trådt mange it-folk over de – ifølge politikeren – hvidklædte tæer, og hendes forklaring om bevæggrundene bag blogindlægget blev årets femtemest debatterede artikel på Version2.

Her kan du se hele listen:

1. Bornholmere får 60 millioner i gave til hurtigere internet (436 debatindlæg)

2. Borgmestre: Sløvt internet spænder ben for virksomheder, vækst og job (354)

3. Efter 10 måneder: TDC har endnu ikke givet fiberkonkurrent adgang (278)

4. Teleindustrien: “Gratis internet i kommuner er en helt skæv udvikling” (191)

5. Trine Bramsen taler ud: Nødvendigt at prikke til fordomme med kække metoder (190)

6. Trine Bramsen overvejer forbud mod at bruge TOR (184)

7. Ekspert: TDC forhaler fiberkonkurrents adgang – præcis som med ADSL (164)

8. Danske fibernetkunder får mere end hvad de betaler for – som de eneste i Europa (128)

9. Kommune tilbød teleselskaber gratis master – men ingen sagde ja (125)

10. Microsoft køber Nokias mobilforretning for 40 milliarder (119)