Monthly Archives: December 2013

FN erklærer 2014 for det internationale år for…Krystallografi

På forslag fra Marokko godkendte FN’s generalforsamling i juli 2012 en resolution, der erklærede 2014 for Det Internationale År for Krystallografi. Året skydes officielt igang med en konference i Paris 20.-21. januar 2014.

Målet med aktiviteterne gennem året er at øge kendskabet til krystallografi i den brede befolkning og den betydning krystallografi har for den teknologiske udvikling i det moderne samfund

Röntgen, von Laue og to gange Bragg

Røntgenstråling blev opdaget af Wilhelm Röntgen i 1895 – han blev belønnet herfor med den allerførste Nobelpris i fysik 2011. Men det var en anden tysk forsker og to englændere, der påviste, hvordan de energirige stråler kunne udnyttes.

Max von Laue opdagede i 1912, at røntgenstråling blev afbøjet (diffrakteret) i krystaller. Året efter viste, William Henry Bragg og William Lawrence Bragg (far og søn), at det var krystalstrukturen, der bestemte formen af afbøjningsmønsteret – om omvendt kunne man derved ud fra diffraktionsmønsteret finde atomernes placering i krystallen.

Max von Laue modtog Nobelprisen i fysik i 1914, de to gange Bragg modtog Nobelprisen i fysik året efter. På den tid gik det hurtigere end i dag med at modtage Nobelpriser for store nyopdagelser.

Det blev startskuddet til grundlæggelsen af krystallografi som en separat videnskab, som bl.a. anvendes til udvikling af nye materialer og lægemidler.

Krystallografiske undersøgelser foregår i dag med store synkrotroner som Max IV, der bygges i Lund, og nyere anlæg i form af fri-elektron lasere i bl.a. Hamburg.

Læs også: Nu starter byggeriet af Nordens største synkrotron

Læs også: Dansk udstyr i verdens kraftigste røntgenlaser

Udover at Det Internationale År for Krystallografi markerer hundredåret for de første nobelpriser til von Laue og Bragg’erne, markerer det også 50-året for tildelingen af Nobelprisen i kemi til Dorothy Hodgkin i 1964, som hun modtog for kortlægningen af bl.a. penicillin og vitamin B12.

I alt er mere end 25 Nobelpriser i fysik, kemi eller medicin tildelt for opdagelser inden for krystallografi.

Efterfølges af Lysets År

Det Internationale År for Krystallografi arrangeres af International Union of Crystallography og Unesco.

Hos Unesco ser man det som en bindeled mellem Det Internationale År for Kemi i 2011 og Det Internationale År for Lys i 2015.

Posted in computer.

Forskere om metan-udslip ved Sibirien: Vi har aldrig set noget lignende

Fra et lager af metan – der overstiger mængden af CO2 fra afbrænding af verdens kendte fossile ressourcer – er russiske og amerikanske forskere begyndt at se langt højere udslip end tidligere.

Ved brug af en fjernstyret undervandsbåd, observationer fra fly, og både seismiske og akustiske målinger har forskerne fra University of Alaska og Russian Academy of Sciences opdaget, at udslippet af metan fra permafrosten under det Østsibiriske hav er mindst 17 millioner tons om året. Det er mere end dobbelt så højt som tidligere estimater.

Opdagelserne er offentliggjort i Nature og forskerne advarer om, at de har fundet usædvanligt brede metan-”skorstene” som er opstigende metan fra havbunden, der viser sig som runde huller i den efterhånden tynde is.

»Tidligere fandt vi lignende skorstene med en diameter på ti meter, men det er første gang, vi finder kraftfulde skorstene med en diameter på mere end 1000 meter, der bliver ved med at udsende metan,« siger en af forskerne Igor Semiletov fra det internationale arktiske forskningscenter ved University of Alaska til Independent. . Han vurderer at der er flere tusinde “skorstene” i området.


Når temperaturen stiger i frosne søer begynder mikroorganismer på bunden at producere metan. Drivhusgassen stiger op til overfladen og bobler ud gennem våger i overfladen. (Illustration: UNEP)

Igor Semiletov er en del af et forskningshold, der har overvåget havbunden ud for Sibirien i næsten 20 år, og han forventer, at der er flere tusinde metan-skorstene, der pumper drivhusgassen op i atmosfæren i et stadigt hastigere tempo. Isen ved Arktis forsvinder nemlig med en alarmerende hastighed, og de seneste rapporter fra det amerikanske energiministerium anslår, at Arktis vil være isfri om sommeren allerede i 2016, 86 år tidligere end tidligere klimamodeller har peget på.

De nyeste russiske og amerikanske undersøgelser har også vist, at temperaturen ved havbunden ud for Sibirien er steget med mellem 0,9 og 1,8 grader celsius over de sidste 14 år.

Forsker: Jeg er meget bekymret

For hver grad den globale opvarmning stiger, vil udslippet fra permafrosten stige og medvirke til endnu højere temperaturstigninger, og skrækscenariet er, at al metan bliver udløst, hvilket svarer til mere end den samlede mængde CO2 fra jordens kendte reserver af fossile brændsler. Om det sker er forskere over hele verden uenige om, men Natalia Shakhova, der også arbejder ved det internationale arktiske forskningscenter, lægger ikke skjul på, at hun er bekymret.

»Jeg er bekymret over den her process, jeg er virkelig bekymret. Men ingen kender tidshorisonten for det katastrofale udslip. Der er en sandsynlighed for massive fremtidige udslip indenfor de næste årti, men vi ved det ikke med sikkerhed,« siger hun til Independent.

Udslippene til atmosfæren sker især i forbindelse med storme, hvor metanbobler, der har samlet sig i vandmasserne, bliver frigivet til atmosfæren. Metan er cirka 25 gange mere klimaskadelig end CO2, men nedbrydes til CO2 og vand efter otte til tolv år.

Posted in computer.

Ingeniør: Derfor fløj taget af højhuset i Lyngby

Utilstrækkelig forankring mellem tagkonstruktion og betondæk og svage samlinger mellem remme og spær. Det er formentlig årsagen til at et kun to år gammelt tag fløj af et højhus ved Lyngby Station under stormen 28. oktober.

Det vurderer projektleder Ole Vorm fra ingeniørfirmaet Wessberg, som står for at projektere genopbygningen af taget.

»Vi er ikke klar med den endelige konklusion endnu, men hovedårsagen er, at taget blev lavet tættere uden at forankringen og samlingerne blev forstærket,« fortæller han til ing.dk.


Stormen 28. oktober rev et nyrenoveret tag af et højhus på Lehwaldsvej i Lyngby. Delene ramte både den nærliggende s-togsstation, køreledninger og biler på Lyngby Omfartsvej. De indledende undersøgelser af taget, tyder ifølge ingeniørfirmaet Wessberg på, at renoveringen gjorde taget mere vindudsat – uden at konstruktionen blev forstærket. Foto: Gunner Kristiansen

Udover at arbejde for bygningens ejerforening er Wessberg også blevet engageret af forsikringsselskabet Tryg til at komme med en udtalelse om årsagen til uheldet, som mirakuløst ikke førte til menneskelige skader, selvom halvdelen af det omtrent 1.000 m2 store tag fløj omkring 100 meter væk og ramte rejsende og tog på den nærliggende Lyngby Station og biler på Lyngby Omfartsvej.

Ved renoveringen af taget blev det oprindelige bølgeeternittag pillet ned, og ovenpå den oprindelige tagkonstruktion blev der lagt et undertag af bræddebeklædning og derpå tagpap.

»Det giver et utroligt tæt tag, som skal ventileres for at undgå fugt og råd, så der er en ventilationsspalte langs tagrenden. Men når der pludselig kommer kraftig vind, kan der dannes et overtryk inde under taget samtidig med, at der kommer et sug på tagets yderside.«

Læs også: Nyrenoveret tag fløj af højhus i Lyngby

Kombinationen af overtryk under taget og sug på oversiden betyder, at alle de gamle samlinger bliver udsat for en større belastning, end de gjorde med den gamle tagkonstruktion, hvor vinden på grund af utætheder i tagfladen kun kunne oparbejde et begrænset overtryk i tagrummet.

Svigtrækkefølgen er endnu ikke fastlagt, men Ole Vorms teori er, at et enkelt eller to brædder har løsnet sig først.

»Det kan være at den tætte bræddebeklædning ikke har været sømmet tilstrækkeligt fast. Hvis et bræt eller to så har løsnet sig, er der kommet et større hul, som vinden kunne komme ind ad. I starten betyder det, at der kommer et større overtryk under taget. Det vil gøre, at de gamle oprindelige samlinger får en meget større belastning.«

Den oprindelige tagkonstruktion, som det nye tag lå på, var lavet med tapsamlinger, der ikke er så stærke som moderne stålbeslag.


I 2011 blev det oprindelige bølgepladetag udskiftet med et nyt og tættere af brædder og tagpap. Det tættere tag var mere udsat for vindpåvirkning, men den oprindelige underliggende tagkonstruktion blev ikke forstærket. Her ses et foto fra den del af taget, der ikke røg ned under stormen: Foto: Ole Vorm / Wessberg

Men da taget oprindeligt blev konstrueret i 1960’erne var det helt normalt. Det blev heller ikke beregnet, hvilken vindlast taget skulle kunne klare, for det gjorde man ikke dengang.

»Dengang regnede man kun for egenlast og snelast. Det var helt normalt.«

I dag er hele tagkonstrutionen på højhuset fjernet.

»Der var stadig en del af taget tilbage efter den første storm, men vi kunne ikke nå at forstærke det, før den næste storm kom, så vi valgte at fjerne det helt.«

Wessberg er nu i gang med at lave udbudsmateriale til genopbygningen af taget. Ole Vorm regner med at udbuddet går i gang omkring 1. februar, og den vindende entreprenør kan være klar med et nyt tag cirka tre måneder senere.

Indtil det nye tag kommer op vil midlertidig isolering og en totalinddækning af taget sørge for, at beboerne på de øverste etager ikke kommer til at fryse.

Konklusionen på Wessbergs undersøgelse af årsagen til at taget kunne flyve af vil først være klar i det nye år. Og først derefter vil forsikringsselskabet Tryg tage stilling til, om de vil rette erstatningskrav mod de virksomheder, der var involveret i renoveringen af taget, fortæller storskadetaksator René Stougaard.

»Lige nu har vi ingeniørfirmaet til at fastslå den tekniske forklaring. Derefter skal vi afgøre, om vi eventuelt vil søge erstatning hos andre parter.«

Posted in computer.

Corydon: Ikke et lovkrav at myndigheder svarer på digital post

Den 1. november 2013 skulle alle danske virksomheder og organisationer med et CVR-nummer være klar til at læse, hvad den offentlige sektor sendte af beskeder via Digital Post. Ellers kan der falde brænde ned, hvis en vigtig besked ikke bliver læst.

Men der er ingen lovkrav den anden vej – at staten og resten af den offentlige sektor også selv læser og besvarer Digital Post. Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon, på et spørgsmål fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

I spørgsmålet bliver finansministeren bedt om at oplyse, hvornår man som borger og virksomhed kan forvente, at staten generelt er klar til at modtage Digital Post.

Bjarne Corydon forklarer, at alle myndigheder ligesom virksomhederne siden 1. november har skullet have en digital postkasse. Så kan de nemlig kommunikere digitalt og sikkert med andre myndigheder. Men det er ikke et krav, at myndighederne læser, hvad borgerne sender til dem digitalt.

»Med hensyn til myndighedernes parathed til at modtage Digital Post fra borgere og virksomheder, så er der ikke noget lovkrav herom. Det er derfor grundlæggende den enkelte myndigheds eget ansvar at vurdere, om de vil tilbyde Digital Post som henvendelseskanal til kommunikation fra borgere og virksomheder,« skriver ministeren i svaret.

Hos nogle myndigheder bør borgerne dog kunne forvente at kunne sende en digital henvendelse, så Digitaliseringsstyrelsen har udpeget 120 forskellige myndigheder, som fremover skal leve op til det krav. De har nu fået besked, fortæller ministeren.

Til januar vil styrelsen så samle en liste over, hvilke myndigheder, der er klar til at kommunikere digitalt med borgerne.

Spørgsmålet S 675 blev besvaret lige før juleferien, men er faktisk en opfølger på et tidligere spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen, ud fra Version2′s artikler om myndighedernes manglende brug af Digital Post. Her svarede finansministeren, at ‘enkelte statslige myndigheder’ er blevet forsinkede med arbejdet, men det svar var Michael Aastrup Jensen ikke tilfreds med og sendte altså et nyt spørgsmål afsted.

Læs også: Corydon trækker i land: Digital Post er ikke relevant for alle myndigheder

Posted in computer.

Himmelfænomen afslørede mulig måne med atmosfære uden for solsystemet

Med Nasa’s planetjæger Kepler-satellitten har antallet af observerede planeter i fremmede solsystemer for længst passeret 1000.

Nu har forskere med jordbaserede teleskoper fået den første observation i hus af en mulig måne omkring en fremmed planet – en exomåne.

Exomåner er interessante at finde, da det formodes, at nogle af disse kan have atmosfære og være hjemsted for liv.


Astronomer spekuler i, om exomåner måske kan huse liv. (Kunstnerisk illustration fra Nasa).

Konklusionen er dog ikke så sikker, at der er fuldstændigt givet, at der er tale om en exomåne. Observationen viser dog, at det med de gængse teknikker er muligt at spotte exomåner.

Efter det nu er blevet hverdagskost at opdage exoplaneter, kan det således ikke kan vare lang tid før, der kommer helt sikre observationer af exomåner.

Gravitationseffekt forstærker signalet

Det er en international gruppe af forskere anført af astrofysikeren David Bennett fra University of Notre Dame i Indiana, USA, der har fremlagt observationen af en mulig exomåne i en artikel på preprint-serveren arxiv.org.

Hændelsen har betegnelsen MOA-2011-BLG-262.

MOA står for Microlensing Observations in Astrophysics, der er et samarbejde mellem Japan og New Zealand, der anvender Mt. John Observatoriet i New Zealand.

Ved mikrolinseobservationer udnytter man, at når en stjerne eller en planet passerer ind på en linje mellem Jorden og en endnu fjernere stjerne eller planet, opstår der linsemæssig forstørrelse af signalet fra det fjerneste objekt – som det bl.a. kan forklares med Einsteins generelle relativitetsteori. Derved bliver det muligt at iagttage det, som ellers er umuligt at se.

Hændelsen blev registreret 26. juni 2011 af teleskopet i New Zealand. Andre teleskoper på Jorden blev straks adviseret, så de også kunne opsamle data.

Der er ikke nogen mulighed for at gentage observationen, som skyldes en tilfældig kortvarig konstellation af objekter på stjernehimlen, så forskerne har alene kunnet studere de data, som de fik i hus ved den pågældende lejlighed.

To mulige forklaringer

Efter at have analyseret data er astronomerne kommet frem til, at der er to mulige forklaringer på ders observation, og begge er næsten lige sandsynlige.

Den ene forklaring er som sagt, at der er tale om en måne. Den virker halv så stor som Jorden og i en afstand, der er ca. ⅛ af afstanden mellem Jorden og Solen, kredser den om en planet med en masse, der 3,2 gange større end Jupiters masse. Dette system findes i givet fald omkring 1825 lysår fra Jorden.

Den anden mulige forklaring er, at det er en lille stjerne (måske en brun dværg) med en masse på en tiendedel af Solens masse, hvorom en planet, der er omkring 17 gange så tung som Jorden (svarende til massen af Neptun), kredser i nogenlunde samme afstand, som der er mellem Jorden og Solen. Dette system skulle i givet fald befinde sig næsten 24.000 lysår borte.

Når den anden forklaring på mange måder forekommer mest tillokkende, er det fordi, der ikke kendes andre fritbevægende planeter med måner, der er halvt så store som Jorden.

Hvis den første forklaring er den rigtige, har astronomerne ikke alene foretaget den første observation af en exomåne, de har også opdaget et helt nyt planet-måne-system i Universet. Det vil altså være to nye opdagelser på en gang.

“En sådan opdagelse vil kræve meget stærke beviser”, skriver forskerne i deres artikel, som de slutter med følgende bemærkning: “Skønt vores konklusioner er usikre, vil fremtidige mikrolinse-undersøgelser være i stand til at bestemme, om der findes en stor gruppe af fritbevægende planeter med måner så store som Jorden”.

Exomånehypotesen er dog så fristende, at forskerne har indflettet ordene ‘A Sub-Earth-Mass Moon Orbiting a Gas Giant’ i titlen på deres artikel.

Posted in computer.

70-årig emeritus: »Jeg føler mig som ph.d.-studerende igen«

Hans Schjær-Jacobsen fylder 70 år i dag. Gennem sin lange karriere som lektor, docent, udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan har han spillet en stor rolle i udbredelsen af diplomingeniøruddannelserne.

Han startede sin karriere som radiomekaniker, men brød med normen og tog en studentereksamen og dernæst på DTU, hvor han blev civilingeniør og ph.d. med speciale i computer-aided design af antenne- og mikrobølgesystemer.

Opret en konto på Jobfinder og se de nyeste jobopslag

Nu går han på pension, men fortsætter sin tilknytning til DTU Campus Ballerup med en emeritusaftale.

»I min tid som udviklingschef, konstitueret direktør og rektor på DTU Diplom, har jeg ikke haft meget tid til at forske. Det får jeg mulighed for nu. Jeg føler mig helt som ph.d.-studerende igen. Ingen bekymringer om penge og andet bøvl. Det bliver dejligt, at kunne gøre det, jeg har lyst til,« fortæller Hans Schjær-Jacobsen.

Læs også: Ny rektor på Ingeniørhøjskolen i København

Han forskning drejer sig om, hvordan man kan repræsentere usikkerhederne i større byggeprojekter, hvor det store problem er anlægsbudgetter, der bliver overskredet.

»Jeg arbejder med at udvikle andre måder at repræsentere usikkerheder end de gængse, man bruger nu,« fortæller han.

Sidste rektor for IHK
I forbindelse med den nylige sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i København (IHK) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) spillede han to vigtige roller, idet han blev den sidste rektor for IHK og den første direktør for Center for Diplomingeniøruddannelse ved DTU.

Ved sammenlægningen blev der skabt et stærkt fundament for diplomingeniøruddannelsens fremtidige udvikling med et rekordstort optag af studerende i 2013. Forinden var optaget af ingeniørstuderende ved IHK blevet fordoblet i perioden 2008-2012.

Hans Schjær-Jacobsen var ansat ved IHK og DTU i perioderne 1995-2000 og 2005-2013. Først som lektor, senere som docent, og senere igen som udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan.

I den mellemliggende periode arbejdede han i Danfoss som Senior Director med ansvar for global lederuddannelse. Med forståelse for betydningen af det internationale arbejde i dansk erhvervsliv bidrog han på væsentlige punkter til internationalisering af diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. Det blev blandt andet foldet ud i mange større nationale og internationale udviklingsprojekter omkring uddannelse, innovation og bæredygtighed og styrkede dermed en lang tradition for et tæt samarbejde mellem ingeniørstuderende og virksomheder, som er et centralt element i ingeniøruddannelsen.

Han har flere artikler, der kommer ud i løbet af 2014 og skal tale ved tre-fire konferencer, men en emeritusaftale løber kun et år ad gangen:

»I min alder tager man jo mod hver ny måned med kyshånd,« smiler han.

Læs også: Ingeniørhøjskolen i København har rekordoptag af ingeniører

Posted in computer.

Salget af Chromebooks er eksploderet i USA

Når Microsoft engang efter nytår får ny topdirektør, er der bekymringer nok at kaste sig over på Windows-fronten for Steve Ballmers efterfølger. Og i løbet af 2013 er en ny trussel kommet blæsende ind på scenen: Chrome OS.

Ifølge Amazon.com ligger to billige Chromebooks nu meget stabilt i top-3 over de meste solgte bærbare computere, mens en analytiker fra NPD Group vurderer, at Chromebooks fra januar til november stod for hele 21 procent af det samlede salg af bærbare i USA. Hver tiende solgte computer eller tablet var en Chromebook, hvilket svarer til en 50-dobling i forhold til året før. Det skriver amerikanske Computerworld, hvor journalist Gregg Keizer udpeger Chromebook-opblomstringen som rigtig dårligt nyt for Microsoft.

I 2008 og et par år derefter oplevede Microsoft på samme måde et angreb mod Windows som det dominerende styresystem på en personlig computer. Dengang blev billige netbooks med Linux pludseligt et hit, hvilket fik Microsoft til at genoplive Windows XP, tilbyde det meget billigt til pc-producenterne og lave regler for, hvad deres netbooks måtte rumme af hardware. Missionen lykkedes, så de fleste netbooks hurtigt blev solgt med Windows og derefter døde ud som fænomen.

Men denne gang har Microsoft ikke et modsvar til Googles stigende succes med Chrome OS, der groft sagt blot består af en Chrome-browser, der forbinder brugeren med Googles tjenester.

Microsoft har ikke på samme måde et cloud-baseret styresystem, der kan køre tilfredsstillende på en billig bærbar computer med skrabet hardware. Google tilbyder også Chrome-styresystemet gratis, mens Microsoft traditionelt skal tjene penge på selve styresystemet. I stedet har Microsoft fundet det nødvendigt med en stor reklamekampagne, hvor Chromebooks bliver svinet godt til. Det viser bare, at Microsoft er bekymrede over truslen, lyder analysen.

Chromebook-truslen kommer på et tidspunkt, hvor Microsoft i forvejen kæmper hårdt for at få bredt Windows ud på smartphones og tablets, men uden den store succes hvis man sammenligner med Android og Apples markedsandele.

Lægger man salgstal sammen for alle tablets og traditionelle personlige computere solgt i USA, var der Windows på 34 procent af dem i 2013 – et fald på en femtedel i forhold til året før. Tablets udgjorde 27 procent af det samlede salg, og langt de fleste af dem var fra Apple.

Posted in computer.

Danmark skal hente 1.300 ton nervegasser ud af Syrien

Det står nu klart, at Danmark sammen med Norge skal håndtere i alt 1.300 ton kemiske stoffer som nervegasserne Sarin, VX og sennepsgas hentet ud af Syrien. Det kunne blandt andre Danmarks Radio fortælle om lørdag.

De farlige, kemiske stoffer er fordelt i 274 containere, hvoraf mindst 150 af dem indeholder giftgasserne. De kemiske våben, som skal fjernes fra det syriske regime i forbindelse med en FN-resolution, skal transporteres af et dansk handelsskib og krigsskibet Esbern Snare. Operationen finder sted under dansk ledelse.

Læs også: Disse skibe skal sejle kemikalier væk fra Syrien

De to danske skibe vil desuden få hjælp af to norske skibe, der alle sejler fra Cypern til den store, syriske havneby Latakia. Ifølge FN-resolutionen skal de nuværende og kendte kemiske våben og giftgasser været fjernet fra Syrien inden den 31. december 2013. Planen er desuden, at den syriske præsident Bashar al-Assad skal have fjernet størstedelen af sine kemiske våben i løbet af 2014.

Ombord på krigskibet Esbern Snare vil der befinde sig et væld af eksperter i kemiske gasser, soldater fra frømandskorpset og folk fra Skat. Sidstnævnte skal kontrollere, at de afhentede containere på havnen i Latakia er de rigtige.

Læs også: Dansk ingeniørregiment hjælper med at fjerne Assads kemiske våben

De værste kemikalier skal så efterfølgende destrueres på det amerikanske krigsskib Cape Ray, som lige nu ligger i italiensk farvand. Mindre farlige kemikalier skal destrueres på land. Her nævnes franske Veolia og finske Ekokem lige nu som de to mest oplagte virksomheder til at tage sig af Syriens giftlager.

Posted in computer.

Her er LED-lyset der ikke går ud ved strømsvigt

Nu er det slut med at lede efter lommelygten, hvis strømmen går i huset. Virksomheden SmartCharge har nemlig udviklet en ny type LED-lys, som kan holde sig selv kørende fire timer efter et eventuelt strømsvigt.

Det skriver blandt andre det amerikanske teknologimedie Techcrunch. Under normalt brug lover SmartCharge, at det ekstra lys holdes i gang takket være et lille batteri inde i selve pæren. Det kan vise sig yderst brugbart efter naturkatastrofer og orkaner lig den danske Bodil. Selve LED-lyset har en levetid på op til 25 år.

LED-lyset blinker heller ikke, så snart strømmen kommer tilbage, men kan elektronisk måle sig frem til den korrekte mængde lys, når strømmen kører normalt. Eneste problem ved SmartCharge-lyset er, at det lige nu kun fungerer, hvis det er sat i en enkelt serie og forbundet til stikdåse, som er forbundet til en kontakt i væggen.

Firmaet skulle dog arbejde på at bygge LED-lyset, så det kan fungere i en hele række af serier, så LED-lyset kan sættes direkte i stikket i væggen uden at skulle have en stikdåse imellem. Selve tilslutningen til lampen kræver dog intet ekstra udstyr. Dog fylder SmartCharge-pæren en del.

Lige nu er SmartCharge et kickstarter-projekt, som er ved at indsamle penge til at videreudvikle idéen. SmartCharge har dog allerede nået sit mål på 50.000 dollars i startkapital. Men grundlæggeren Shailendra K. Suman fortæller dog ikke noget om, hvorvidt det nye LED-lys bliver dyrere end konventionelle lys, som allerede i dag er strømbesparende, men dog ikke kørende ved strømsvigt.

Du kan se en demonstrationsvideo af systemet her:

Posted in computer.

Helt ny norsk olieplatform til 4 milliarder kr. er sunket i havet

Egentlig skulle den helt nye, fire milliarder norske kroner dyre olieplatformen ‘Deepsea Aberdeen’ være taget i brug i løbet af foråret.

I stedet kunne det norske selskab Odfjell Drilling hen over weekenden konstatere, at firmaet dyrtkøbte platform i stedet befinder sig på havets bund, skriver norske NRK.

‘Deepsea Aberdeen’, som bliver bygget på et Daewoo-værft i Sydkorea, begyndte lørdag at tage vand i skroget. Og hurtigt kunne både de norske ingeniører ombord og de sydkoreanske arbejdere konstatere, at olieplatformen ikke stod til at redde. Hverken en række norske ingeniører ombord eller nogen sydkoreanske arbejdere skulle angiveligt være kommet alvorligt til skade ved ulykken.

Derfor sank ‘Deepsea Aberdeen’ lige ud for kajen ved det sydkoreanske værft. Dermed kan olieselskabet Odfjell Drilling vinke farvel til den fire milliarder norske kroner, godt 3,5 milliarder danske, platform.

Og ikke alene må olieselskabet se platformen fyldt med vand. Selskabet havde ellers indgået en lejekontrakt med BP på hele syv milliarder norske kroner, som nu er annulleret.

‘Deepsea Aberdeen’ kunne, hvis platformen var blevet indsat, installeres på vanddybder ned til tre kilometer. Dertil kunne platformen bore efter olie ned til dybder på 11 kilometer. Du kan læse mere om konstruktionen på det norske site Offshore.no.

Posted in computer.