Dybt nede i mudderet under havbunden udgør arkæer en stor del af det mikroskopiske liv. De encellede organismer er en helt separat livsform, som er ukendt for de fleste.
Forskere ved Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet, som ledes af Bo Barker Jørgensen, har som de første i verden kortlagt arvematerialet i fire arkæceller hentet op fra mudderet i Aarhusbugten. Derved er de kommet frem til, at arkæer spiller en vigtig og hidtil ukendt rolle i Jordens kulstofkredsløb ved at nedbryde proteiner.
Anført af Karen Lloyd fra University of Tennessee i USA, som i to år var tilknyttet Center for Geomikrobiologi, har Aarhus-forskerne offentliggjort deres resultat i Nature.
Livet på Jorden inddeles i tre livsformer: Bakterier er encellede mikroorganismer uden cellekerne. Planter, dyr og svampe består derimod af eukaryote celler, der indeholder en cellekerne. Arkæer har som bakterier ingen cellekerne og er encellede organismer, men de biokemiske egenskaber minder om dem, man finder i den eukaryote celle.
Det var først i slutningen af 1970’erne, at man opdagede, at arkæer er en separat livsform forskellig fra bakterier.
Arkæer kan bl.a. findes i ekstreme miljøer som varme kilder. Inden for de seneste år er man blevet klar over, at arkæer også udgør en stor del af havbundens mikroorganismer. Ifølge Bo Barker Jørgensen er det et realistisk skøn, at arkæerne er den gruppe organismer med flest individer i verden.
I dna’et fra arkæerne fandt forskerne gener, som koder for enzymer, der bruges til nedbrydning af proteiner. Efterfølgende kunne de vise, at jo mere protein, der blev tilført prøver med arkæer, des mere bliver nedbrudt. Dermed er de nu overbeviste om, at arkæer spiller en vigtig rolle i havbundens økosystem.
Postdoc Dorthe Groth Petersen, der er medforfatter på artiklen, kalder beskedent resultatet for en lille brik i forståelsen af det marine økosystem. Brikken er dog vigtig, da den er med til at opklare mysteriet om, hvordan mudder-arkæer lever, hvilket man intet kendskab havde til tidligere.
Og her kommer de seneste tal:
Lad os teste Jimmy Wales’ teori om at antallet af talere af et sprog afgør antallet af Wikipedia artikler på sproget:
http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
‘Der findes nu over 38 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 184.211 er på dansk.’
5.602.536 indbyggere, 0,0328 artikel pr. indbygger
http://sv.wikipedia.org/wiki/Portal:Huvudsida
‘Just nu finns det 1 606 068 artiklar på svenska.’
9.555.893 indbyggere, 0,1680 artikel pr. indbygger
http://no.wikipedia.org/wiki/Portal:Forside
’403 348 artikler på bokmål og riksmål’
5.096.300 indbyggere, 0,0791 artikel pr. indbygger
http://is.wikipedia.org/wiki/Fors%C3%AD%C3…
‘Hin íslenska Wikipedia fór í gang 5. desember 2003 og inniheldur núna 36.783 greinar.l’
321.857 indbyggere, 0,1143 artikel pr. indbygger
http://fi.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Etu…
‘Suomenkielisessä Wikipediassa on tällä hetkellä 338 496 artikkelia.’
5.421.827 indbyggere, 0,0624 artikel pr. indbygger
http://et.wikipedia.org/wiki/Esileht
‘Praegu on Vikipeedias käsil 118 978 artiklit.’
1.286.479 indbyggere, 0,0924 artikel pr. indbygger
http://lv.wikipedia.org/wiki/S%C4%81kumlapa
‘Latviešu valodā ir 51 755 raksti’
2.013.400 indbyggere, 0.0257 artikel pr. indbygger
http://lt.wikipedia.org/wiki/Pagrindinis_p…
‘Šiuo metu yra 162 238 straipsniai’
2.955.986 indbyggere, 0.0549 artikel pr. indbygger
Hm. Der må være andre faktorer også. Men vi kom da før Lettisk.
Obs: De baltiske sprog tales ikke af alle indbyggere i de respektive lande, Estland og Letland har 30-40% russisktalende.
Er der nogen der vil fortsætte? Jeg er pludselig blevet i dårligt humør.
Re: Og her kommer de seneste tal:
Det svenske tal kan ikke bruges til noget. De fleste artikler er dannet af en bot – så de har mange korte artikler med om dyr og svampe mv.
Re: Og her kommer de seneste tal:
Hvorfor dog ikke? Det fascinerende er vel selve kommuniationen, ikke mediet.
Skype m.v. er en bedre og billigere loesning end et kortboelgeapparat, og hvis Wikipedia blev overhalet indenom af et nyt og bedre leksikon, saa var det minsandten ikke teknonostalgi, der skulle forhindre mig i at skifte platform, og det er sagt af een, der bruger Wikipedia 5-10 gange om dagen.
Bevares, paa det personlige plan kan jeg da godt forstaa at Jimmy Wales ikke oensker at se sit barn gaa paa pension, men saadan er livet jo. Og Wales kan leve i visheden om, at Wikipedia har sat en meget hoej standard for efterfoelgerne at leve op til.
Re: Og her kommer de seneste tal:
Tror du ikke du skulle tale med lægen om det, Torsten? Du udsøger jo tilsyneladende (bevidst ?) de tal der gør dig mest muligt depressiv.
Man kunne jo også interessere sig for dybden og kvaliteten i de forskellige landes artikler, frem for blot kvantiteten. Det kræver selvfølgelig en noget grundigere analyse, end din.
Men skulle man endelig fortsætte på det rent kvantitative niveau, så kunne man jo starte med at tilføje de nativt engelsktalende (360-380 mio) ift de 4.410.293 engelsksprogede artikler = 0,011-0,012.
Tæller vi alle i verden, som kan læse og skrive på engelsk som andetsprog (vel 2-2,5 mia), herunder undetegnede, som selv har redigeret i et par wiki-artikler, så ender vi helt nede omkring 0,002.
(At de engelsksprogede artikler som regel er 3-4 gange så uddybende som de danske (min oplevelse), og sikkert endnu mere uddybende end de svenske, ser vi selvfølgelig fortsat bort fra.)
Så kan det da godt være at vi ikke er nr 1, når vi sammenligner med andre nordiske lande. Men det kunne jo blot understrege Wales’ pointe; “…at det her er koldt om vinteren, og folk derfor gerne vil bruge tid på internettet.” …og at det som bekendt er endnu mørkere og koldere i de andre nordiske lande end her i Danmark om vinteren.
Håber ikke du bliver sur over at jeg ødelægger dit dårlige humør!
Re: Og her kommer de seneste tal:
Undskyld at min analyse ikke er grundigere.
Jeg skal nok finde nogle andre tal der gør mig glad og fornøjet. Hopsasa og tralala!
Som den vise mand siger:
“We rather distrust brilliance here. These clever people can be a dreadful nuisance, upsetting established routine and proposing all sorts of schemes that we have never seen tried. We obtain splendid results by simple common sense and teamwork.”
og:
“It would be a mistake for us to attempt too much. We cannot compete with Toprank. Here in Lowgrade we do useful work, meeting the needs of the country. Let us be content with that.”
De varme og lyse lande syd for os har følgende tal
1.018.245 artikler, 40.000.000 polsktalende
1.666.856 artikler, 90.000.000 tysktalende
1.714.353 artikler, 23.000.000 hollandsktalende
Det tyder på at der også er en øvre grænse for antal artikler, uafhængig af antallet indfødt talende. Men den ligger en del over 186.000.
Tak, det har det udmærket!