Daily Archives: January 6, 2014

Trin for trin: Sådan griber du dit ERP-projekt an















ERP er igen kommet på ledelsens agenda i offentlige og private virksomheder.

Sådan lyder en aktuel markedsvurdering fra ERP-rådgivningsfirmaet Herbert Nathan & Co, der dermed nikker genkendende til de udmeldinger, som ERP-leverandører, -brugere og -eksperter er kommet med i de seneste måneder på Computerworld.

Herbert Nathan fortæller, at ERP-projekterne i private og offentlige organisationer i Danmark omfatter alt fra helt nye væg-til-væg løsninger til opgradering og tilpasning af de eksisterende løsninger.

Fælles for ERP-projekterne er dog, at man som it-chef har en række partnere og system-leverandører at vælge imellem, og at virksomhedens øverste ledelse vil skulle have konkrete tilbud at forholde sig til, hvis projektet har en vis størrelse.

“Vores holdning er, at det ikke bør tage mere end tre måneder,” siger Herbert Nathan om det arbejde, der ligger i at få lavet en kravspecifikation, indhentet tilbud og lavet en anbefaling til ledelsen om valg af nyt ERP-system og en ERP-partner.

“Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, for der er også rigtig meget politik i det. Politiske forhold og beslutningsprocesser kan tage tid,” tilføjer han dog.

Du kan også være for grundig
Herbert Nathans anbefaling til it-chefer, der skal til at påbegynde et ERP-projekt, er ganske klar:

“Vend de sten, der er nødvendige at vende nu, og lad være at analysere for dybt. Få analyseret det, der er nødvendigt, for at du kan træffe et valg af løsning og partner og få lavet en fornuftig kontrakt. Det er det, man skal bruge tid på,” siger ERP-rådgiveren til Computerworld.

Det betyder også, at man ikke nødvendigvis skal bruge måneder eller halve år på at lave en kravspecifikation – heller ikke selv om ERP-løsninger kan være ganske omfattende og komplekse.

“Ved at samle de rette mennesker over en eller to dage kan man få krav til de enkelte områder – økonomi, logistik, indkøb og så videre – på plads.”

“Vi mener heller ikke, at leverandørerne bør have måneder til at lave tilbud. Hvis man adviserer dem på forhånd om, at man om 14 dage sender tilbudsmateriale ud, og at de har 14 dage til at besvare det, får man det tilbage efter de 14 dage,” forklarer Herbert Nathan.

Fortsættes …

Posted in computer.

Så mange penge kan Apple-topchef score i 2014









Apples topchef, Tim Cook, står til en heftig lønforhøjelse i 2014, hvor han kan score en årsløn på mere end 630 millioner kroner – eller 52,5 millioner kroner om måneden.

Som det stort set altid er tilfældet for amerikanske topchefer, falder afregningen dog ikke i kontanter, men derimod i stort omfang i aktier.

Tim Cook står nemlig til at indløse 205.000 Apple-aktier i august og september.

Kan blive både mere og mindre værd
Ingen kan vide, hvordan Apples aktiekurs udvikler sig, men udregnet fra den nuværende aktiekurs er den pågældende aktiepost knap 630 millioner kroner værd.

Dette beløb kan dog hurtigt ændre sig til både det værre og det bedre, inden Tim Cook kan indløse aktierne.

Tim Cook fik hovedbestanddelen af de pågældende aktier – 125.000 styks – for tre år siden. De kan indløses 21. september.

Tim Cook har i 2013 solgt mere end 79.000 af sine Apple-aktier. Det har over tre omgang indbragt ham 197 millioner kroner.

En opgørelse fra Apple fra 26. december viser, at to af Apples bestyrelsesmedlemmer, formand Arthur Levinson samt den tidligere vicepræsident i USA Al Gore, begge ejer flere Apple-aktier end Tim Cook.

Lilleput
Sammenlignet med Microsofts topchef, Steve Ballmer, og Googles topchef fra 2001 til 2011, Eric Schmidt, ejer Tim Cook en meget lille del af den virksomhed, som han står i spidsen for.

Steve Ballmer ejer således næsten fire procent af Microsoft. Hans ejer-andel er i omegnen af 68 milliarder kroner værd.

Eric Schmidt, der i dag er bestyrelsesformand for Google, sidder på 6,8 millioner Google-aktier med en samlet værdi på godt 44 milliarder kroner.

Læs også:

Microsoft skaber verdens rigeste it-folk

Efter to år med vilde stigninger: Lønnen falder for Microsofts chefer

It-mand er verdens rigeste person under 30 år

Posted in computer.

Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær









Microsofts stifter og ubetinget største aktionær, Bill Gates, er i fuld gang med at sælge ud af sine aktier i det store selskab.

Det sker som led i hans arbejde med verdens for tiden største velgørende fond, The Bill & Melissa Gates Foundation, som Bill Gates har gjort til sit hovedprojekt, efter at han har trukket sig fra den daglige drift af Microsoft.

Bill Gates solgte i de sidste tre måneder af 2013 i alt 20 millioner af sine Microsoft-aktier til samlet 3,9 milliarder kroner.

Han er fortsat den største enkelt-aktionær i Microsoft, men det varer næppe ved året ud.

Microsofts nuværende topchef, Steve Ballmer, ejer for tiden nemlig blot 25 millioner aktier mindre end Bill Gates.

Fortsætter Bill Gates sit nuværende udsalgs-tempo, står Steve Ballmer dermed til at blive Microsofts største enkelt-aktionær i løbet af de kommende måneder.

Solgt 80 millioner aktier om året
Bill Gates har i de seneste cirka 10 år solgt omkring 80 millioner af sine aktier om året i gennemsnit.

Han har tidligere sagt, at han via The Bill & Melissa Gates Foundation planlægger at forære størstedelen af sine enorme formue væk til velgørenhed.

Verdens rigeste mand gennem mange år har tidligere ligeledes bedyret, at han sigter efter at efterlade sine børn hver 10 millioner dollar – nok til at danne grundlag for en god formue, men ikke nok til at leve i sus og dus uden at løfte en finger i ret lang tid.

Bill Gates ejer nu 357.990.173 aktier i Microsoft. De har en samlet værdi på 72,2 milliarder kroner. I september 2004 ejede han 1,1 milliarder aktier.

Steve Ballmer har i perioden ikke solgt ud af sine aktier. Han ejer 333.252.990 aktier i Microsoft.

Læs også:

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Bill Gates til rigmænd: Giv dog jeres penge væk

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

Microsofts store ombygning – tre faser mod et forenet Microsoft

Posted in computer.

Gmail: Download alle dine mail med et klik








Hvis du har været med fra Gmails begyndelse, så har du efterhånden haft din mailkonti i 10 år.

Derfor kan der ligge tusindvis af mailudvekslinger og massevis af fakturaer, som helst ikke skal gå tabt.

Hidtil har det ikke været muligt at downloade store bunker mail direkte fra Gmail, og i stedet har man måtte kaste sig over Gmail Backup, hvis man gerne ville have en kopi af indholdet i indbakken.

Men nu tilføjer Google en download-feature til mailprogrammet.

Dermed kan alle ens mail eller udvalgte mail med etiketter gemmes på computeren.

Ifølge den officielle Gmail blog
vil det også være muligt at downloade data fra ens kalender.

Ud over at bruges som backup kan både mail- og kalenderdata flyttes over i et andet mailprogram, hvis man er blevet træt af Gmail.

Den nye backup-funktioner vil blive rullet i løbet af den næste måneds tid.

Det kan være en ganske fornuftig idé at have backup af sine mail, og det er denne historie et godt eksempel på. Her fortæller en dansk kvinde, hvordan hackere fik adgang til hendes Gmail og slettede alt.

Gmail er i øvrigt ikke den eneste af Googles tjenester, hvor det er muligt at downloade sine data. Det kan også ske med YouTube-videoer, som du kan læse mere om her.

Posted in computer.

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre









SSD-lagringsenheder vinder hurtigt frem, og blandt de julegaver, der blev pakket op for en god uges tid siden, har denne lagerenhed utvivlsomt fyldt meget.

Men din elektroniske julegave er mere skrøbelig, end du regner med.

For hvis en SSD flash-disk bliver tabt på gulvet eller overhældt med cola, kan det være svært at genskabe alle data igen.

Det viser en undersøgelse fra Objective Analyses Data, foretaget for virksomheden Ibas.

Halvdelen ser ingen risiko
Ibas har blandt andet specialiseret sig i at genskabe tabte data og i dataefterforskning.

SSD bliver ofte lovprist som fejlfri, og det er da også en udbredt opfattelse, at teknologien er meget kompetent.

Undersøgelsen fra Ibas viste således, at 48 procent ikke ser en risiko ved at bruge flash-diske, og kun 31 procent er opmærksomme på, at den kryptering, der bruges, gør det svært at genskabe data, når uheldet er ude.

Den massive udbredelse af SSD skyldes blandt andet, at disse lagerenheder er langt hurtigere end traditionelle harddiske, der bruger tid på at flytte et skrivehoved rundt på diskens plader, når der lagres eller læses.

Samtidig er priserne for de små lagerenheder faldet i det forgangne år.

I dag kan man erhverve 240 gigabyte for under 2.000 kroner.

Læs også: Så skrøbelige er SSD-diske – sletter nemt vigtige data

Ikke fejlfri
Men selv om der er klare fordele ved SSD, er teknologien ikke fejlfri.

Det kan eksempelvis være svært at genskabe data på de små enheder.

En af forklaringerne på, at data på en SSD er svære at genskabe, er, at informationerne ikke lagres i samme områder på chippen og derfor er svære at finde. Der mangler en standard.

“Der findes flere end 100 forskellige producenter af SSD-enheder, som alle er forskellige, og det gør det sværere at bruge de samme metoder til genskabelse. Nogle SSD-enheder bruger desuden krypteringsformen SED, som kun producenten kender master key´en til. Hvis drevet går i stykker, er det ikke muligt at genskabe data,” siger Henrik Andersen, landechef, Ibas Danmark.

Og lidt overraskende viser Ibas undersøgelse også, at flash-diske går i stykker lige så ofte som traditionelle harddiske.

Ligeledes er succesraten med at genskabe data fra flash- og almindelige harddiske den samme.

“Vi ser lige så mange defekter med SSD som med traditionelle harddiske, selvom flash-enhederne hverken indeholder mekaniske eller roterende dele. Desuden holder SSD-enheder ikke længere end traditionelle harddiske,” siger Henrik Andersen.

Rigtige mænd tager backup
Hvis uheldet er ude, og flash-disken går i stykker, er det vigtigt at være forberedt på, hvordan data skal genskabes.

“Mit bedste råd vil være at tage hyppig backup af kritiske data. For lige meget hvor sikker og god teknologien er, vil der altid opstå datatab. Der findes to typer af computerbrugere: Dem, der har oplevet datatab, og så er der dem, der kommer til at opleve datatab,” siger han.

Læs også:
Helt ny type harddisk realiserer årtier gammel drøm

SSD-afløser vil først være klar om 10 år

Posted in computer.

Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb














Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

“Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.”

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

“Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1).”

Og et andet sted står der:

“Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi”.

Slut med it-undskyldninger
Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt – faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Fortsættes …

Posted in computer.