Daily Archives: January 7, 2014

Hardwareproducenten HP vil fyre yderligere 5.000 ansatte, som sammen med allerede annoncerede fyringer betyder, at koncernen med udgangen af 2014 på globalt plan vil have skilt sig af med i alt 34.000 ansatte. Det fremgår af en rapport til det amerikanske finanstilsyns SEC, som HP afleverede kort før nytårsaften.

HP annoncerede allerede sidste sommer, at man ville skille sig af med mindst 29.000 ansatte. Senere på året meddelte HP så, at der muligvis ville komme flere fyringer til. Det er så nu blevet en realitet.

Den udvidede fyringsrunde skyldes ifølge rapporten til de amerikanske finansmyndigheder øget pres pÃ¥ HP’s forretning.

Det øgede antal fyringer betyder, at 11 procent – eller en ud af ni – af de ansatte i HP skal ud og lede efter nyt
arbejde. De samlede omkostninger til den igangværende fyringsrunde løber ifølge HP op i mere end fire milliarder dollar – eller 22 milliarder kroner.

Fyringerne er en del af en fem-årig spareplan, som blev sat i værk tilbage i 2012 af den dengang nytiltrådte CEO Meg Whitman.

De omkring 450 ansatte i HP Danmark kan så glæde sig over, at nedskæringerne i 2014 tilsyneladende går uden om Danmark.

“Vi har ikke nogen forventning om, at det her kommer til at pÃ¥virke HP Danmark. Det er en effektuering af den plan, der blev lagt allerede i 2012, hvor vores koncernledelse annoncerede, at der over en bred kam ville ske reduktioner i antallet af ansatte,” lyder det fra HP’s danske kommunikationschef, Henrik Kirkeskov.

Læs også:

HP efter to rædsels-år: Nu er vi på rette vej

Lynkarriere: Dansker får topjob hos global it-gigant

Den lange ventetid for Region Hovedstadens godt 1,7 millioner borgere på akuttelefonen 1813 skyldes slet og ret mangelfuld træning i regionens nye computersystem.

Det fortæller overlæge og enhedschef for regionens akutberedskab Jan Nørtved til Computerworld.

Forklaringen kommer, efter at 1813-servicen i flere dage er blevet kritiseret kraftigt for at have lange ventetider, når syge og tilskadekomne hovedstadsborgere siden 1. januar har ringet ind på den nye telefonservice.

Dårlig planlægning?
“Systemerne er egentlig meget nemme og intuitive at finde rundt i, men nÃ¥r plejepersonalet samtidig skal betjene borgere over telefonen, sÃ¥ kommer den manglende træning og rutine i det nye system til udtryk. Hvis vi havde startet med tre ugers træning, sÃ¥ ville ventetiderne være betydeligt lavere,” siger han.

Hvorfor startede I så ikke med tre ugers træning, så personalet var fortroligt med it-systemet?

“Fordi vi ikke kunne nÃ¥ det med vores nuværende deadline,” svarer Jan Nørtved.

I har at gøre med liv og død. Synes du, det er forsvarligt at sende et personale på arbejde med et it-system, som de ikke er fortrolige med?

“1813 handler om ikke liv og død, det gør nummeret 112 derimod, som vi ogsÃ¥ siger pÃ¥ vores telefonsvarer pÃ¥ 1813. Hvis man er i livsfare, skal man ringe til 112, hvor der kun er 10 sekunders ventetid,” lyder det fra Jan Nørtved.

Han fortsætter:

“Hvis dette havde været 112, er det derfor ogsÃ¥ klart, at alt skulle være klart fra dag ét,” siger Jan Nørtved og understreger, at han ikke har kendskab til dødsfald grundet den sløve telefonservice.

Ikke systemets skyld
Chefen for akutberedskabet i Region Hovedstaden friholder selve akut-systemet for at være årsagen til forsinkelser.

Den organisatoriske opbygning med en sygeplejerske, der visiterer patienterne over telefonen, inden de kommer til at tale med en læge, mener Jan Nørtved heller ikke, der skal pilles ved.

Fortsættes …

Post Danmarks it-teknikere vågnede nytårsmorgen til mere end blot almindelige tømmermænd.

En brand, hos datacenter-leverandøren for moderselskabet PostNord betød, at postdanmark.dk røg i hegnet med et brag.

“Vi blev hurtigt friske om morgenen nytÃ¥rsdag. Det var jo omkring klokken 00.30, branden ramte,” fortæller Herman Petersson, der er it-chef i Post Danmark.

Selv om nytårsmorgen stod på brat opvågning, kunne de danske teknikere hurtigt etablere en midlertidig hjemmeside, der afløste de ramte systemer.

Virksomhedens backend-servere, der indeholder hjemmesidens bagvedliggende data, snurrede sig nemlig fortsat ind i det nye år i rackskabe placeret i Danmark.

Sådan blev midlertidig løsning banket sammen
Selv om det danske og svenske postvæsen fusionerede i 2009, drifter Post Danmark stadig selv en lang række tjenester internt i Danmark.

Her bruger virksomheden leverandøren Atos, som blandt andet sørger for at holde Post Danmarks backend-servere i luften.

“Det betød, at vi kunne oprette en midlertidig hjemmeside, som stadig kører lige nu, hvor vi har etableret links til en række services. Blandt andet track and trace til danske pakker fra danske leverandører med danske stregkoder,” siger Herman Petersson.

Nordisk track and trace blev dog berørt. Det gjaldt leverancer af norske, finske og svenske pakker, som ikke kunne spores på grund af branden, oplyser it-chefen.

Selv om branden i det svenske datacenter betød, at hjemmesiden blev utilgængelig for kunderne, kunne de danske borgere stadig tjekke leverancen af deres pakker gennem Post Danmarks mobile app.

Redundans rækker kun et stykke ad vejen
Selv om en lang række af PostNords servere i det svenske datacenter var spejlet på forskellige systemer og var oprettet med redundans, hjalp det ikke i dette tilfælde, fordi branden væltede alt i centeret.

“Der er redundans pÃ¥ serverne internt i datacenteret, men vi har ikke et helt spejlet datacenter et andet sted, nÃ¥r det kommer til frontend-serverne. Men flere af backend-systemerne, som er kritiske produktions-systemer, har vi fysisk og lokations redundans pÃ¥.”

Heldigt at branden kom nytårsmorgen
Selv om systemerne væltede, og det krævede en ekstra indsats at få systemerne midlertidigt i luften igen, er Herman Petersson positiv omkring hændelsen.

“Det var heldigt, at det var netop denne dag, da det nok er de færreste, der vælger at gÃ¥ pÃ¥ postdanmark.dk nytÃ¥rsmorgen,” siger Herman Petersson og tilføjer:

“Jeg forventer, at vi er fuldt kørende igen i denne uge. SÃ¥ har jeg ikke sagt for meget.”

Læs også:
Post Danmarks webside sendes i hegnet af brand

Kan du huske WebOS?

Styresystemet som har haft et mere end almindeligt turbulent liv.

Det var egentlig Palm, som udviklede det Linux-baserede styresystem. Det blev så overtaget af HP, der købte Palm i 2010 for 6,5 milliarder kroner.

Umiddelbart havde HP store planer med WebOS og ville lancere sine egne tablet-pc’er med styresystemet, der skulle være et alternativ til iPad.

Det blev da ogsÃ¥ til en enkelt model, men den nÃ¥ede knap nok ud i butikkerne, før HP besluttede at aflive styresystemet og opgive at bruge det til virksomhedens tablet-pc’er.

I stedet for at smide det i en kiste valgte HP at gøre WebOS open source, men interessen for det var begrænset, og styresystemet var egentlig mere dødt end levende.

I begyndelsen af 2013 fattede LG dog interesse for WebOS, og nu vil styresystemet få et overraskende comeback.

Ifølge TheVerge.com vil LG benytte WebOS som styresystem på 70 procent af virksomhedens nye fladskærme.

I forhold til sin tid som mobilt styresystem ser WebOS væsentligt anderledes ud pÃ¥ LG’s tv, hvor der er lagt vægt pÃ¥ brugervenlighed og simpel opsætning.

En animereret figur kaldet Bean Bird assisterer eksempelvis, nÃ¥r man skal foretage menuvalg. Desuden fungerer WebOS med LG’s app-butik, hvor der er adgang til Twitter, Netflix og flere amerikanske videotjenester, der næppe vil virke pÃ¥ vores breddegrader.

De nye fladskærme vil kunne fjernstyres med stemmen eller ved at vinke med armen.

LG’s tv med WebOS vi først blive lanceret i Sydkorea, og senere vil fladskærmene dukke op i USA og Europa.

Der er ingen tvivl om at skaden ved en del af de angreb vi har set over de seneste Ã¥r, kunne have været begrænset, eller helt undgÃ¥et, hvis de angrebne virksomheder og myndigheder havde haft de nødvendige basissikkerhedskontroller, arkitektur og processer pÃ¥ plads. Slækker vi fx pÃ¥ vores forsvar grundet finanskrise eller manglende tro pÃ¥, at vi kan være mÃ¥l for angreb, vil vi pÃ¥ et tidspunkt blive ofre. Det er som det altid har været.Â

Vi må starte med at se i øjnene og acceptere at vi pt. står i et limbo, hvor vores gængse måde, at tænke sikkerhed på er udfordret og hvor vi skal tænke ud af boksen for at forsvare os effektivt.

“Vi kan ikke løse vores problemer ved at benytte den samme tankegang som da vi skabte dem” sagde Albert Einstein engang, og der er noget om det her. Er vi blevet sÃ¥ enige i IT branchen om hvad “rigtig” sikkerhed er og hvad der skal til for at løse vores problemer, at vi er blevet forudsigelige og gennemskuelige for folk der vil os det ondt? Jeg kan i hvert tilfælde konstatere, at der kan være et stykke vej fra de sÃ¥kaldte ekspertbudskaber jeg ofte læser i diverse medier, til hvad jeg har erfaret reelt skal til for at stoppe og detektere avancerede angreb.   

Hvordan jeg personligt vil vurdere, at vi kan beskytte os langt bedre mod de avancerede trusler, vil jeg komme ind pÃ¥ ved en senere lejlighed. Det er muligt, med den rette fokus og den rette teknologi – vi kan og vi bør!

Produktivitetskommissionen kommer med en stor rapport om infrastruktur onsdag, og her vil den digitale infrastruktur udgøre det ene af de to ben – det andet er transport.

Kommissionen holder pressemøde om rapportens resultater onsdag formiddag.

Hos Danske Energi har man høje forventninger.

“At kommissionen tager særskilt fat i digital infrastruktur vidner om, at de ser et uforløst vækstpotentiale pÃ¥ omrÃ¥det, og med det udgangspunkt forventer vi, at rapporten kan udgøre et væsentligt bidrag til at forvandle Danmark til en it-vindernation,” udtaler chefkonsulent Thomas Woldiderich fra Dansk Energi.

Han pointerer dog, at rapporten ikke gør det alene.

“Det er den politiske handling, der følger efter, som bliver afgørende,” understreger han.

Politisk vilje?
Og tidligere anbefalinger er faktisk ikke blevet fulgt. Højhastighedskomiteen blev ikke fulgt op af konkrete vækstinitiativer fra den forrige regerings side.

Den komité blev nedsat af daværende videnskabsminister Helge Sander (V) i marts 2009 og offentliggjorde sin rapport i januar 2010. Men den nye minister, Charlotte Sahl-Madsen (K), var hurtig til at skyde rapporten ned.

Imidlertid er der fortsat høje forventninger til rapporten, der kommer i morgen.

“Kommissionens arbejde forventes jo at danne en del af grundlaget for regeringens kommende vækstpakke, og de analyser, som allerede er lavet pÃ¥ bredbÃ¥ndsomrÃ¥det, understreger jo en klar sammenhæng mellem bedre bredbÃ¥nd og vækst,” lyder det fra Thomas Woldiderich.

Håbet er også, at der indledes forhandlinger om et nyt teleforlig.

“Vi bliver jo ikke en digital vindernation med et politisk forlig fra den digitale stenalder,” mener Thomas Woldiderich.

Læs mere om rapporten i morgen på Computerworld.dk.

Arbejder din virksomhed med videntung produktion, eller er du i gang med opkøb af andre virksomheder eller lignende, bør du holde dig fra at lægge personfølsomme data ud i cloud-baserede tjenester.

SÃ¥dan lyder det fra Dansk Industri.

“De virksomheder og myndigheder bør ikke lade deres følsomme data forlade deres egen matrikel gennem cloud eller anden it-outsourcing,” siger Henning Mortensen, chefkonsulent for it-sikkerhed i DI ITEK, til Politiken.

Han peger pÃ¥, at det ‘i hvert fald’ skal ske med Ã¥bne øjne, hvis de pÃ¥gældende virksomheder alligevel vælger at anvende en cloud-baseret tjeneste.

For der er risiko for, at deres data bliver opsnappet.

“Mange lande har eksempelvis love, der giver deres efterretningstjenester lov til at opsnappe data, der gÃ¥r ind over deres landegrænse, sÃ¥ hvis organisationen vil have sikkerhed for, at dens mest følsomme data ikke læses af andre, bør den være pÃ¥passelig,” siger han til Politiken.

Små virksomheder må godt
Henning Mortensen siger dog samtidig til avisen, at Dansk Industri anbefaler cloud-løsninger til små og mellemstore virksomheder, der ikke ligger inde med særligt følsomme oplysninger.

For dem kan der nemlig sagtens være økonomiske fordele at hente ved at slippe for at skulle investere i jern til at huse virksomhedens data.

En række af de store it-leverandører har i de senere år for alvor investeret i udbygningen af store cloud-faciliteter.

Det gælder blandt andet selskaber som Google og Microsoft.

Computerworld har for nylig besøgt sidstnævntes store cloud-datacenter i Dublin, hvor selskabet på titusindvis af servere kører internet-løsninger som blandt andet Bing, Outlook.com og lignende for sine europæiske kunder.

Du kan læse mere om Microsofts datacenter her: Her er Microsofts vilde datacenter: Kom med ind bag murene.

Verdens hackere anvender i stor stil de samme, gamle metoder til hver eneste dag at forsøge at bryde ind i folks computere.

Men hvert år falder sikkerheds-eksperterne alligevel over nye metoder, som hackerne har fundet på og som er med til at udvide hackernes arsenal af slyngel-metoder.

Nogle af metoderne er simple, andre avancerede.

Lad os tage et kig på nogle af de nyere metoder.

Falske trådløse access points
En af de måske mest simple hackermetoder er etableringen af et falskt WAP (wireless access point), som kan etableres af alle med et lille softwareprogram og et netværkskort.

Med disse to ting i hånden kan du nemlig gøre din egen computer til en WAP, som du kan lægge op ad en rigtig og offentlig tilgængelig WAP, som folk anvender.

Det kan for eksempel være på en cafe, i lufthavnen eller lignende steder med gratis, trådløs netværk.

Kalder en hacker sÃ¥ledes sit falske trÃ¥dløse ’tilbud’ for ‘CPH Airport Wireless Network’ eller “Cafe-netværk – gratis’ vil intet-anende brugere begynde at strømme til og koble sig pÃ¥ netværket.

Dermed fÃ¥r hackeren adgang til store mængder ubeskyttet data, der sendes via hans egen computer – inklusive passwords og mange andre følsomme data.

Er hackeren ambitiøs, vil han sætte WAP-systemet op, så brugeren bliver bedt om at oprette en ny konto til det trådløse netværk.

Her ved enhver hacker, at der er stor sansynlighed for, at de nye brugere vil oprette konto med et brugernavn og en kode, som de også anvender andre steder.

Læren er: Du kan ikke stole på en gratis, trådløs internetforbindelse, der udbydes et offentligt sted. Vær forsigtig.

Cookie-tyve
Browser-cookies anvendes til blandt andet at huske dine indstillinger på et website, som du tidligere har besøgt.

Disse små tekstfiler, der sendes til din computer fra det besøgte website, anvendes ligeledes til at tracke dine klik-mønstre og navigation under dine besøg, så websitet lærer dig og dine vaner at kende.

Mange hackere har imidlertid fundet ud af at snuppe dine cookies. Det betyder, at de på en måde stjæler en del af din online-identitet, der blandt andet kan gøre det muligt at kopiere log-on navne og passwords.

Der er i den seneste tid opstået flere værktøjer, der kan anvendes til at stjæle dine cookies på en meget nem måde.

Blandt dem er eksempelvis Firefox-add on’en Firesheep, der kan vise samtlige navne og lokationer pÃ¥ en maskines cookies – eksempelvis de maskiner, som er koblet til en hackers falske WAP.

Der har desuden været flere eksempler på, at en hacker har været i stand til at stjæle SSSL/TLS-beskyttede cookies.

Læren er: Selv krypterede cookies kan blive stjålet, men den eneste vej frem er alligevel at sigte efter websites, der anvender gode krypteringsteknologier som TLS version 1.2.

Fortsættes …

Bundlinjen.

Sådan lyder svaret sandsynligvis fra rigtig mange direktører, når de skal pege på det enkeltstående vigtigste tal i deres regnskab.

Samtidig er det også et tal, hvis udvikling over tid får meget opmærksomhed.

I en stor Computerworld-analyse indgår tallet også. Læs om analysen her. 

En af Danmarks største it-vækstanalyser
Hele analysen tager udgangspunkt i Computerworlds brancheguiden, der indeholder over 1.000 danske it-virksomheder.

Ud fra den bruttoliste er trukket regnskabsdata for alle virksomhederne via Dansk Regnskabsanalyse.

Alle it-firmaer, der har øget deres indtjening det forgange år, er altså at finde på vækst-listen. En bundgrænse er dog sat ind.

Men for ikke at have et alt for endimensionelt syn på vækst, kigger vi også på et mere traditionelt tal:

Nemlig vækst i omsætningen.

Vækst i omsætning
Omsætningstallet fortæller naturligvis en masse om, hvor mange flere produkter, der er skubbet over disken.

Men kritikken af dette vækstmål er ofte, at selv firmaer med meget stor vækst i omsætningen kan slæbe rundt med gevaldige underskud på bundlinjen.

Tilbage står dog, at it-virksomheder med vækst i omsætningen alt andet lige har kapret større ordrer og typisk udgør en større andel af markedet.

I listen herunder finder du alle de it-virksomheder, der har præsenteret vækst i omsætningen i år.

Den gyldne vækst-trekant

Vækst i indtjeningen
Årets resultat af primær drift sat over for sidste års ditto.

Vækst i omsætningen
Årets nettoomsætning sat over for sidste års ditto.

Vækst i antal ansatte
Årets antal medarbejdere sat over for sidste års ditto.

Du kan ogsÃ¥ se en fuld version her: http://issuu.com/ (…)