Daily Archives: January 9, 2014

Da Magasinet Penge på DR1 onsdag aften kl. 21.55 rullede over skærmen, gik alting galt og seerne fik i stedet for et indslag om lave priser på huse på landet, der kan ende med at blive en dyr fornøjelse, en besked om teknisk uheld.

I første omgang forsøgte DR at løbe indslaget i gang igen, men public service-institutionen endte med helt at opgive udsendelsen, og sporten blev sendt i stedet.

»Få sekunder efter, vi var begyndt at afvikle programmet stoppede det. Det skyldtes en blanding af to problemer,« fortæller redaktør på Magasinet Penge, Mette Offenberg.

Hun forklarer, at der dels har været problemer med den server, hvorfra programmet bliver hentet. Og så har der desuden været et problem i det redigeringsrum, hvorfra programmet bliver afviklet.

Præcist, hvori problemerne består, er i skrivende stund uvist. Det forsøger DR nu at opklare.

»Hele redigeringsrummet er taget ud af drift. Vores teknikere er ved at undersøge, hvad der er gået galt,« fortæller Mette Offenberg og tilføjer, at de tekniske problemer ikke kommer til at have indflydelse på andre af DR’s programmer.

Version2 forsøger at få en mere uddybende teknisk forklaring på episoden, når og hvis den foreligger.

Mens de fleste godt kan klare sig med luftkøling og en smule blæserstøj, er der folk, som kræver så meget maskinkraft af en computer, at det bliver attraktivt med vand- eller oliekøling, selvom det er mere besværligt.

Men besværet er helt væk i et nyt koncept, som spil-pc-producenten Razer står bag. Her er alle dele af computeren nemlig opdelt i moduler, med indbygget oliekøling, som så med ét klik sættes fast på en ’stamme’, der køler den opvarmede olie ned med et separat vandkølingskredsløb. Det skriver bloggeren Gavin Gear på Windows.com i en update fra elektronikmessen CES i Las Vegas.

Razer kalder konceptet Christine, og maskinen er ikke på vej i butikkerne, men er blot en design-idé, der er udmøntet i en prototype. Og dermed er en eventuel pris også ukendt, men den bliver næppe i den lave ende, hvis Razer vælger at masseproducere sådan en computer.

Brugen af moduler, der nemt kan skiftes ud, skal for eksempel gøre det muligt at opgradere computeren gennem årene. Men med oliekøling indbygget, med drypfrie ventiler til at koble til det centrale tårn, bliver det nok ikke billige moduler, i forhold til hvis man køber en helt normal, færdigbygget highend-computer og så skifter den ud, når den er blevet for sløv.

Det er i hvert fald den kritik, der falder i kommentarerne til videoen, som Razer har lavet om Christine-projektet.

Mens de fleste godt kan klare sig med luftkøling og en smule blæserstøj, er der folk, som kræver så meget maskinkraft af en computer, at det bliver attraktivt med vand- eller oliekøling, selvom det er mere besværligt.

Men besværet er helt væk i et nyt koncept, som spil-pc-producenten Razer står bag. Her er alle dele af computeren nemlig opdelt i moduler, med indbygget oliekøling, som så med ét klik sættes fast på en ’stamme’, der køler den opvarmede olie ned med et separat vandkølingskredsløb. Det skriver bloggeren Gavin Gear på Windows.com i en update fra elektronikmessen CES i Las Vegas.

Razer kalder konceptet Christine, og maskinen er ikke på vej i butikkerne, men er blot en design-idé, der er udmøntet i en prototype. Og dermed er en eventuel pris også ukendt, men den bliver næppe i den lave ende, hvis Razer vælger at masseproducere sådan en computer.

Brugen af moduler, der nemt kan skiftes ud, skal for eksempel gøre det muligt at opgradere computeren gennem årene. Men med oliekøling indbygget, med drypfrie ventiler til at koble til det centrale tårn, bliver det nok ikke billige moduler, i forhold til hvis man køber en helt normal, færdigbygget highend-computer og så skifter den ud, når den er blevet for sløv.

Det er i hvert fald den kritik, der falder i kommentarerne til videoen, som Razer har lavet om Christine-projektet.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Uanset hvor, du bor i Danmark, skal TDC kunne give dig en telefonforbindelse til tale og internet. Enten via kabel eller via mobilmasterne. Sådan har det været siden 1997, da telemarkedet blev liberaliseret – og sådan fortsætter aftalen om forsyningspligt også de næste tre år.

Kort før jul meldte Erhvervsstyrelsen nemlig ud, at aftalen med TDC var blevet forlænget med to år, med et års varsel, som aftalen kræver. Og den ekstra tid, som forlængelsen giver styrelsen, før forsyningspligten skal i udbud, skal bruges på at give reglerne en overhaling.

»Kravene til forsyningspligten ligner meget kravene fra tidligere, men teleområdet udvikler sig meget. Så det er nødvendigt med en grundig analyse. Hvad der skal ændres, vil så være et politisk spørgsmål,« siger Tore Christensen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

At afsætte to år til det arbejde er ikke for meget, vurderer han, netop fordi der vil være politiske diskussioner og beslutninger ind over.

»Vi har ikke enormt lang tid til det. Der skal laves en analyse, som så skal op på politisk niveau. Og så vender politikerne måske tilbage og beder os kigge på noget andet også. Det tager alt sammen tid, og processen med at udpege nye forsyningspligtudbydere bør indledes i begyndelsen af 2016,« siger Tore Christensen.

Hvad der skal luges ud eller ændres, har Erhvervsstyrelsen ingen holdning til – indtil videre er alt åbent – men et kig på reglerne afslører krav om teknologi, der nærmest er forældet. For eksempel kravet om, at alle skal kunne få en ISDN-forbindelse, hvis der ikke er mulighed for internet på andre måder.

Men spørgsmålet om, hvad danskerne skal kunne forvente af minimumsinternet gennem forsyningspligten, er op til politikerne. Da også mobile forbindelser tæller, sker der også her en del de kommende år, med teleselskabernes udrulning af 4G-netværk i hele landet.

Da grænsen for internetadgang i dag er så lav, kan mange danskere få minimumsmålet for internet alene via mobilnettet.

»Har du adgang til en mobilbredbåndsforbindelse på 0,2 megabit/s, har du allerede en forbindelse, der er hurtigere, end du har krav på ifølge forsyningspligtreglerne,« siger Tore Christensen.

Forsyningspligten dækker ikke kun telefoni og internet, men også en række specialtjenester til handicappede, driften af nummeroplysningen 118 og maritim nødradio. I øjeblikket bliver alle opgaver løst af TDC, men ved udbuddet i 2016 kan opgaverne blive delt op. Bortset fra nødradioen, som staten betaler driften af, er alle opgaver finansieret af brugerbetaling, som er underlagt forskellige krav, for eksempel at TDC skal tilbyde samme priser overalt i Danmark.

Den nuværende aftale med TDC har kørt siden 2009, men i det forløb blev der ikke ændret nævneværdigt i kravene til forsyningspligten, og reglerne har derfor nu mange år på bagen.

Uanset hvor, du bor i Danmark, skal TDC kunne give dig en telefonforbindelse til tale og internet. Enten via kabel eller via mobilmasterne. Sådan har det været siden 1997, da telemarkedet blev liberaliseret – og sådan fortsætter aftalen om forsyningspligt også de næste tre år.

Kort før jul meldte Erhvervsstyrelsen nemlig ud, at aftalen med TDC var blevet forlænget med to år, med et års varsel, som aftalen kræver. Og den ekstra tid, som forlængelsen giver styrelsen, før forsyningspligten skal i udbud, skal bruges på at give reglerne en overhaling.

»Kravene til forsyningspligten ligner meget kravene fra tidligere, men teleområdet udvikler sig meget. Så det er nødvendigt med en grundig analyse. Hvad der skal ændres, vil så være et politisk spørgsmål,« siger Tore Christensen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

At afsætte to år til det arbejde er ikke for meget, vurderer han, netop fordi der vil være politiske diskussioner og beslutninger ind over.

»Vi har ikke enormt lang tid til det. Der skal laves en analyse, som så skal op på politisk niveau. Og så vender politikerne måske tilbage og beder os kigge på noget andet også. Det tager alt sammen tid, og processen med at udpege nye forsyningspligtudbydere bør indledes i begyndelsen af 2016,« siger Tore Christensen.

Hvad der skal luges ud eller ændres, har Erhvervsstyrelsen ingen holdning til – indtil videre er alt åbent – men et kig på reglerne afslører krav om teknologi, der nærmest er forældet. For eksempel kravet om, at alle skal kunne få en ISDN-forbindelse, hvis der ikke er mulighed for internet på andre måder.

Men spørgsmålet om, hvad danskerne skal kunne forvente af minimumsinternet gennem forsyningspligten, er op til politikerne. Da også mobile forbindelser tæller, sker der også her en del de kommende år, med teleselskabernes udrulning af 4G-netværk i hele landet.

Da grænsen for internetadgang i dag er så lav, kan mange danskere få minimumsmålet for internet alene via mobilnettet.

»Har du adgang til en mobilbredbåndsforbindelse på 0,2 megabit/s, har du allerede en forbindelse, der er hurtigere, end du har krav på ifølge forsyningspligtreglerne,« siger Tore Christensen.

Forsyningspligten dækker ikke kun telefoni og internet, men også en række specialtjenester til handicappede, driften af nummeroplysningen 118 og maritim nødradio. I øjeblikket bliver alle opgaver løst af TDC, men ved udbuddet i 2016 kan opgaverne blive delt op. Bortset fra nødradioen, som staten betaler driften af, er alle opgaver finansieret af brugerbetaling, som er underlagt forskellige krav, for eksempel at TDC skal tilbyde samme priser overalt i Danmark.

Den nuværende aftale med TDC har kørt siden 2009, men i det forløb blev der ikke ændret nævneværdigt i kravene til forsyningspligten, og reglerne har derfor nu mange år på bagen.

Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.

Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.

Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.

Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:

“Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?” og fik disse svar:

De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.

Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: “Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?”

Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:

Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor “vinduerne” ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.

Problematikken set med lidt andre briller

Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.

For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til fremmedkapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt fremmedkapital ind i deres projekter og virksomheder.

Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent – i sig selv – folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.

Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.

Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af fremmedkapital et helt andet game.

Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.

Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig fremmedkapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til fremmedfinanciering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.

Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af fremmedkapital.

Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Fremmedkapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.

Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.

Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.

En note til det videnskabelige

Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.

En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmedkapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?

Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.

Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.

Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.

Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:

“Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?” og fik disse svar:

De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.

Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: “Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?”

Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:

Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor “vinduerne” ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.

Problematikken set med lidt andre briller

Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.

For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til fremmedkapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt fremmedkapital ind i deres projekter og virksomheder.

Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent – i sig selv – folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.

Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.

Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af fremmedkapital et helt andet game.

Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.

Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig fremmedkapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til fremmedfinanciering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.

Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af fremmedkapital.

Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Fremmedkapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.

Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.

Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.

En note til det videnskabelige

Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.

En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmedkapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.