Daily Archives: January 10, 2014

Drømmen om en lille Windows-maskine har eksisteret i mange Ã¥r. Men de fleste løsninger har – for nu at være ærlig - været temmelig elendige. For Windows har ikke været bygget til en skærm pÃ¥ 4, 6 eller 8 tommer – før nu.

Med Surface og Surface Pro gjorde Microsoft for alvor op med ideen om, at Windows skal bruges pÃ¥ desktop eller stationære computere. Nu kan man i stedet, med Windows 8′s mere finger-orienterede system, klikke sig igennem det meste af Windows.

Det betyder langt fra, at alle brugere er begejstrede for dobbeltheden i Windows 8, men de fleste er nok enige i, at Windows 8 er det mest tablet-orienterede Windows-system, vi endnu har set.

Nye bærbar-formater med ny Windows
Windows 8 har samtidig betydet, at mange nye bærbar-formater er væltet ud på markedet: Den traditionelle bærbar med touchskærm, bærbare som kan rotere skærmen som Lenovo Yoga, bærbare hvor tastaturet glider ud som Sony Vaio Duo Pro og bærbare hvor tastaturet kan helt kobles af som HP Envy X2 og Asus T100.

Og så er der mere rene tablets, hvor tastaturet er et (meget fornuftigt) tilkøb: Microsoft egne Surface (med Windows RT) og Surface Pro 2 samt Dells Venue 11 Pro.

Markedet har med andre ord aldrig været mere broget – og selv om du har særlige ønsker til din transportable pc, er der store chancer for, at den findes et sted blandt alle producenternes hybridmaskiner.

Se også: Video (fra maj 2013) med mange af de forskellige designs, som der findes på markedet

Men for Dell kan det åbenbart ikke blive småt nok, så med lanceringen af Dell Venue 8 Pro har Dell nu også en 8 tommer maskine med en fuld version af Windows 8.1 om bord.

Fortsættes …

Processen indeholder mange faldgruber og udfordringer, men det at hyre de rigtige folk bliver igen og igen fremhævet som det vigtigste i videntunge virksomheder som i it-branchen.

Peter Rasmussen er direktør og stifter af headhunterfirmaet iHeadHunt, er uddannet datalog og har 10 års rekrutteringserfaring.

Ud fra hans erfaring – og med fokus pÃ¥ ansættelser af specialister som udviklere og it-arkitekter – ridser han her 10 trin og gode rÃ¥d op.

1. Identificering af behov for ny it-profil
“Der er lidt karikeret to mÃ¥der, hvorpÃ¥ der kan opstÃ¥ et behov for ansættelse af en ny it-profil,” forklarer han.

Det kan enten være, at en eksisterende medarbejder siger op, hvorfor stillingen skal genbesættes, eller at virksomheden oplever vækst, som betyder, at der skal ansættes it-profiler til nye roller.

Særligt i tilfælde af en “udskiftning” kan man forfalde til at tænke i en “copy paste”-profil, hvor man finder en med tilsvarende kompetencer.

Men her kan man med fordel tænke nyt. Nøjagtigt som man bør, hvis man hyrer i tilfælde af vækstmål.

2. Identificering af profiltyper
Her gælder det om at sætte de rigtige personer sammen og finde ud af, hvor det præcist er, at man mangler at få løst opgaver eller har brug for kompetencer. Strategien skal altså sættes op imod det at identificere de kompetencer hos kandidater, som eftersøges.

Og det er netop næste trin: “Identificer profiltype”, forklarer Peter Rasmussen.

“Efter at man i trin ét pÃ¥ overordnet plan har defineret rollen, skal der identificeres en profilbeskrivelse af vedkommende, som er den ideelle kandidat,” forklarer han.

En sådan profilbeskrivelse kan typisk indeholde følgende punkter:

- Formålet med rollen
- Beskrivelse af opgaverne, der skal udføres
- Faglige kvalifikationer
- Personlige kvalifikationer.
“Her er der typisk fire-fem bullits under hvert af punkterne. Hvis der er færre, er det for generelt, og hvis der er flere, er det næppe muligt at fÃ¥ alle opfyldt,” lyder rÃ¥det fra Peter Rasmussen.

For it-virksomheder gælder det i øvrigt, at jo mere specialiseret rollen er – for eksempel softwareudvikler pÃ¥ et komplekst forsikringsprodukt eller lead-arkitekt med ansvar for et nyt produkt – des større krav stilles der til de faglige kvalifikationer, pÃ¥peger Peter Rasmussen.

“Det er simpelthen alfa og omega, at man er en af de skarpeste knive i skuffen rent teknisk og fagligt, hvis det drejer sig om en dyb specialistrolle – og sÃ¥ mÃ¥ virksomheden nogle gange gÃ¥ lidt pÃ¥ kompromis med personligheden. Men nÃ¥r det gælder ledelsesroller som for eksempel teamleder, program-manager eller afdelingsleder, er det stort set altid de personlige kvalifikationer, der er mest afgørende,” forklarer han.

3. Tjek af fagligheden
Således bliver det også afgørende, hvordan man finder de skarpeste it-specialister, og hvordan man bedst sikrer sig, at fagligheden er på plads hos kandidaterne.

“Der er overraskende stor variation i, hvorledes virksomheder griber opgaven an. Nogle virksomheder ønsker ikke at se kandidater til samtale, før de har løst to-tre rimeligt komplekse udviklingsopgaver, som kan vare helt op til otte-tolv timer,” forklarer Peter Rasmussen.

“Her har jeg oplevet, at over halvdelen af alle kandidater efter indsendelse af løsninger slet ikke er blevet indkaldt til samtale, da niveauet ikke var tilfredsstillende.”

Andre virksomheder har stillet fem til seks lettere tekniske spørgsmål, som mange kandidater formentlig har kunnet besvare.

“Det er meget svært entydigt at give gode rÃ¥d til tjek af fagligheden, men det plejer at være et godt udgangspunkt at give kandidaten et blankt stykke papir og bede vedkommende om at beskrive den seneste større udviklingsopgave, han eller hun var del af sammen med andre udviklere og arkitekter,” lyder rÃ¥det.

For det bør i en eller grad altid resultere i en “model” af løsningen.

“Med afsæt i denne kan der stilles en række spørgsmÃ¥l i stil med: Hvorfor blev du valgt til at udvikle denne del af løsningen? Hvad lagde du selv vægt pÃ¥, da du skulle udarbejde løsningen? Hvor pÃ¥ løsningen har du i særlig grad sat et fingeraftryk, som du er stolt af? Hvad er du knap sÃ¥ stolt af ved løsningen? Hvor meget dokumenterede du i løsningen? Hvor var du særligt engageret og passioneret i projektforløbet?

Det er i hvert fald Peter Rasmussens erfaring, at det giver en rigtig god dialog.

“Og man fÃ¥r et udmærket indtryk af personen uden at skulle gÃ¥ ned i kode-specifikke termer,” forklarer han.

Et andet rÃ¥d lyder, at man skal sikre sig, at det ansættende udvalg er enige om profilbeskrivelsen – og ikke mindst om, hvordan man fagligt fÃ¥r vurderet kandidaterne.

“Stil de samme spørgsmÃ¥l til alle kandidaterne, sÃ¥ man ikke kommer til at sammenligne æbler og pærer,” lyder det fra Peter Rasmussen.

Fortsættes …

Netcompany fyrer sin administrerende direktør Ulrik Hjort.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Baggrunden er ikke ringe resultater for virksomheden, der for nylig høstede prisen som årets danske Microsoft-partner, men angives i stedet at hænge sammen med forhold internt i virksomheden.

For to år siden gennemførte ledelsen en divisionsopdeling, som nu er på plads for virksomheden med 450 ansatte og syv divisioner.

Derfor bliver den hidtidige salgsdirektør og partner André Rogaczewski ny administrerende direktør og erstatter den fyrede Ulrik Hjorth.

“Det er en helt naturlig udvikling,” udtaler André Rogaczewski i meddelelsen.

To i koncerndirektion
Han vil fokusere “pÃ¥ kundernes langsigtede perspektiver, markedets udvikling og dét at repræsentere Netcompany udadtil”.

Partner Claus Jørgensen bliver ny COO, og sammen med André Rogaczewski udgør de to koncerndirektionen i Netcompany.

Netcompany kaprede i øvrigt for nylig en stribe BI-folk fra en konkurrent.

Det kan du læse mere om her.

Microsofts fortsatte jagt på den person, der skal overtage ledelsen af selskabet efter Steve Ballmer, ser ud til at koste Steve Ballmer og selskabets stifter og storaktionær, Bill Gates, milliarder af kroner.

Siden 4. december, da Microsoft-aktien toppede, er aktiekursen nemlig faldet næsten ni procent.

Faldet kan skyldes, at markedet reagerer på, at jagten på en ny og beslutningsdygtig topchef trækker ud.

Steve Ballmer har meddelt, at han trækker sig inden sommer. Det betyder, at han allerede i dag i stort omfang regnes for et spøgelse og gårsdagens mand, der ikke er værd at indgå længerevarende og strategiske aftaler med.

Indtil for nylig forventede mange, at Microsoft ville være klar med den nye topchef inden nytår.

Det kan du læse mere om her: Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår

Det glippede imidlertid. Se hvorfor her.

Faldet i aktiekursen på ni procent betyder, at Steve Ballmers formue siden 4. december er skrumpet med seks milliarder kroner til 64,7 milliarder kroner.

Microsofts største enkelt-aktionær, Bill Gates, rammes også, idet hans formue er skrumpet med 6,6 milliarder kroner på grund af kursfaldet.

Topkandidat afviser interesse
Analytikere vurderer, at det vil få store konsekvenser for aktiens fremtidige udvikling, at Fords topchef, Alan Mulally, der ellers har været regnet for at være favoritten til jobbet, for nylig fastslog, at han ikke er interesseret i at overtage CEO-posten i Microsoft.

Det kan du læse mere om her: Favorit siger nej til CEO-job i Microsoft: Vil ikke afløse Ballmer

Fortsættes …

Den økonomiske krise får forbrugerne til at holde på pengene og gå efter de billigste tilbud. Sådan lyder forklaring på et skuffende regnskab fra radio- og tv-kæden Fonas moderselskab F Group, som i 2012/13 måtte indkassere et underskud på næsten 32 millioner kroner.

Omsætningen stiger dog med fire procent – eller godt 70 millioner kroner - til i alt 2,1 milliarder kroner. Problemet er bare, at den stigende omsætning bliver ædt op af øgede udgifter til vareindkøb, som er gÃ¥et op med mere end 100 millioner kroner.

F Groups direktør Michael Kjær forklarer det skuffende resultat med, at markedet for forbrugerelektronik fortsat er præget af “priskonkurrence og forbrugertilbageholdenhed”, som i Fonas tilfælde især rammer det traditionelle radio/tv-marked, mens der dog fortsat er vækst i salget af home-office-produkter og tilbehør.

F Group og Fona er i en klassisk klemme med for høje omkostninger i forhold til indtjeningen. Allerede når varerne på hylden er afregnet med leverandørerne, huslejen for butikkerne er betalt og de ansatte har fået deres løn, lyder underskuddet på fire millioner kroner. Det toppes op med renteudgifter og afskrivninger, så underskuddet ender på de nævnte 32 millioner kroner.

Det tærer på egenkapitalen, som må bløde med 40 millioner kroner, ligesom F Groups samlede gældsposter er steget med omkring 25 millioner kroner.

Kriseindgreb i oktober
I oktober sidste år tvang F Group Fonas omkring 750 ansatte til en lønnedgang på mellem fem og ti procent ved udsigten til, at selskabet ville komme ud af 2012/13 med et minus på 20 millioner kroner. Alternativet var omfattende butikslukninger og massefyringer.

Langt de fleste ansatte endte med at acceptere at gå ned i løn. Spareplanen medførte dog lukning af fire butikker og afskedigelse af omkring 30 ansatte.

At underskuddet endte med at blive på 32 millioner skyldes de hensættelser, som selskabet har måttet foretage på grund af den igangværende spareplan.

At det er muligt at tjene penge pÃ¥ forbrugerelektronik, vidner det seneste resultat fra en af Fonas største konkurrenter, Elgiganten, om. Elgiganten kunne i sit seneste regnskab notere en vækst i omsætningen pÃ¥ næsten en milliard – eller næsten 25 procent – og et rekordstort overskud før skat pÃ¥ 175 millioner kroner.

F Groups Michael Kjær har dog tidligere overfor Computerworld afvist at sammenligne Fonas forretning med konkurrenten.

I en mail til Computerworld skriver Michael Kjær, at man fortsat følger den igangværende spareplan. Han afviser, at det skuffende regnskab vil udløse yderligere tiltag som eksempelvis yderligere lønnedgang for de ansatte eller nedskæringer i antallet af butikker.

Læs også:

FÃ¥ historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Fona-kunde fik adgang til anden kundes Facebook

I en rapport fra Produktivitetskommisionen hedder det, at det bør undersøges, hvorvidt telegiganten TDC skal splittes op for at skabe bedre konkurrence.

Læs mere om det her.

Imidlertid var TDC’s topchef, Carsten Dilling, selv ude at sige, at det sÃ¥ han ingen grund til, mens en fagforeningsmand pÃ¥pegede, at det kunne blive nødvendigt, hvis TDC ikke ville investere nok pÃ¥ omrÃ¥det.

På politisk niveau har finansminister Bjarne Corydon (S) ikke ønsket at kommentere på forslaget fra Produktivitetskommissionen, men det har Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær.

“Jeg havde allerede inden Produktivitetskommissionens rapport fokus pÃ¥ konkurrencesituationen pÃ¥ bredbÃ¥ndsomrÃ¥det i Danmark, for det har været offentlig kendt i længere tid, at konkurrencen i det danske marked er meget ringe,” forklarer han.

Falder ned på ranglisten
Dennis Flydtkjær peger pÃ¥, at nÃ¥r man sammenligner med de andre EU-lande, ligger Danmark i bunden pÃ¥ konkurrenceomrÃ¥det, og “det har vi gjort i mange Ã¥r og falder længere og længere ned pÃ¥ ranglisten pÃ¥ det omrÃ¥de”.

Derfor skal der også handling til, mener han.

“Der er helt klart brug for politiske initiativer for at sikre en bedre konkurrence, og der kan en funktionel separation af TDC være en mulighed, men der er ogsÃ¥ brug for at kigge pÃ¥ reguleringen af teleomrÃ¥det mere generelt.”

“Vi har i DF ikke lagt os fast pÃ¥ nogen modeller, og det er ogsÃ¥ noget, der kræver grundige undersøgelser og overvejelser,” forklarer han.

Noget Dansk Folkeparti dog er meget bevidste om er, “at der helt sikkert er brug for ændringer for at fÃ¥ en bedre konkurrencesituation”.

“Det viser det ogsÃ¥ tydeligt, da vi sidste Ã¥r oplevede, at en stor del af de andre teleselskaber i samlet flok henvendte sig til regeringen og Folketinget med et nødrÃ¥b om den dÃ¥rlige konkurrencesituation og problemet med TDC’s dominans i og med, at de ejer nettet,” pÃ¥peger han.

“Klar fejl”
Faktisk kan fejlen ligge en del år tilbage, siger DF-ordføreren.

“NÃ¥r man ser i bakspejlet, og hvis man kunne gøre tingene om, sÃ¥ skulle man nok allerede, da staten solgte TDC, havde lavet en opsplitning, sÃ¥ man lavede en Banedanmark-model.”

“AltsÃ¥ sÃ¥ nettet var separeret ud i sit eget selskab, som teleselskaberne sÃ¥ kunne købe sig ind pÃ¥. Det var en klar fejl, at man ikke gjorde det i sin tid,” mener Dennis Flydtkjær.

Det er ikke kun store virksomheder, der bruger søgemaskineoptimering for at fremstÃ¥ attraktive pÃ¥ Google.Â

Det bliver ogsÃ¥ brugt af almindelige jobsøgende, der ønsker at fremstÃ¥ bedre, nÃ¥r potentielle arbejdsgivere “googler” deres navne, fortæller to eksperter i søgemaskineoptimering og sÃ¥kaldt reputation management, som Computerworld har talt med.

Henrik Bondtofte, den ene af de to eksperter og forfatter til en e-bog om søgemaskineoptimering, mener, at det har enorm betydning at have “en god første side” pÃ¥ Google, nÃ¥r du søger job.

“Det har rigtig, rigtig stor betydning. Jeg er selv arbejdsgiver, og nÃ¥r jeg skal ansætte folk, laver jeg en googlesøgning pÃ¥ dem som det første. Og jeg erkender, at jeg mÃ¥ske er lidt miljøskadet, men jeg ved, at der er mange andre arbejdsgivere, der ogsÃ¥ gør det,” siger han til Computerworld.

En påstand der bakkes op af flere forskellige amerikanske undersøgelser.

Eksempelvis viser en nyere undersøgelse fra det amerikanske universitet Carnegie Mellon University, at mellem 10 procent og en tredjedel af alle arbejdsgivere allerede tidligt i ansættelsesprocessen tjekker ansøgere på Facebook.

Den amerikanske jobportal CareerBuilder lavede tidligere på året en undersøgelse blandt 2775 rekrutteringansvarlige, der viste, at 48 procent af dem brugte søgemaskiner til at researche på ansøgere, mens 44 og 27 procent brugte henholdsvis Facebook og Twitter.

Skubber til søgeresultater
Derfor giver det mening for jobsøgende at søgeoptimere deres navn. Det man ogsÃ¥ kalder for “reputation management.”

Det foregår typisk på den måde, at eksperterne ved hjælp af en række forskellige metoder skubber negative søgeresultater tilbage, mens positiv omtale bliver skubbet frem.

Ifølge Henrik Bondtofte er det i dag primært virksomheder, der betaler for at få udført søgemaskineoptimering. Men han får med jævne mellemrum henvendelser fra privatpersoner, der søger råd og vejledning til, hvordan de selv kan søgemaskineoptimere på deres eget navn, ligesom han også har haft enkelte betalende privatkunder, som han har udført søgemaskineoptimering for.

“Det bliver dog hurtigt en bekostelig affære, der let kan løbe op i et par hundredetusinde kroner. Derfor sker det sjældent, at privatpersoner vælger at fÃ¥ foretaget en søgemaskineoptimering, og nÃ¥r det sker, er det som regel folk i direktør-stillinger, som har været involveret i en konkurs,” fortæller Henrik Bondtoft.

Sammen oplevelse har en anden søgemaskineekspert, Nicolas Zangenberg. Han er indehaver af virksomheden Conscribo, som beskæftiger sig med reputation management og employer branding, og han oplever ligeledes, at det typisk er “karrieremennesker”, der gÃ¥r efter lederstillinger, som vælger at fÃ¥ foretaget en søgemaskineoptimering af deres navn.

Ser det som en investering
De henvender sig til ham, hvis der pludselig dukker negative historier om blandt de første søgeresultater, nÃ¥r folk “googler” deres navn.

“De ser det som en investering i deres karriere. Ofte vælger de at fÃ¥ lavet en søgemaskineoptimering, hvis de har fÃ¥et negativ omtale, fordi de har leveret dÃ¥rlige resultater tidligere i deres karriere. Det kan eksempelvis ogsÃ¥ være en bankmand, der bliver svinet til med navns nævnelse pÃ¥ nettet, fordi vedkommende har rÃ¥dgivet en person til at foretage en dÃ¥rlig investering,” fortæller Nicolas Zangenberg.

Et af de mest kendte eksempler på privatpersoner, der har gjort brug af søgemaskineoptimering, er den danske it-svindler Stein Bagger, der før afsløringen af svindlen i IT Factory forsøgte at skjule en række søgeresultater, hvor han blev beskyldt for at være involveret i en sag om momsbedrageri.

I dette tilfælde gik firmaet, der stod for søgemaskineoptimeringen, kun med til at udføre opgaven, fordi Stein Bagger angiveligt aldrig blev sigtet i sagen. Og både Nicolas Zangenberg og Henrik Bondtoft understreger også, at de afviser kunder, der ønsker at dække over kriminalitet.

Læs også: