Daily Archives: January 14, 2014

Det er lykkedes forskere at modificere frø fra hør-planter med mikroalger, så udbyttet af omega-3-fedtsyrer tegner til at blive lige så højt i planterne som i fede fisk og kapsler med fiskeolie.

Omega-3-fedtsyrer i kosten har betydning for menneskets udvikling af synsevnen, hjernen og hjerte-kar-systemet, og behovet for olien er stigende i takt med befolkningstilvæksten. Men den primære kilde, fede fisk, er en begrænset og svindende naturressource.

Derfor håber Dr. Johnathan Napier fra Rothamsted Research, der er en af forskerne bag genmodificeringen af frøene udgivet i Plant Journal, at planterne kan blive en bæredygtig og mere miljøvenlig kilde til omega-3.

Den danske seniorforsker på DTU’s fødevareinstitut Nina Skall Nielsen har selv beskæftiget sig med fiskeolie og har fulgt Dr. Napiers arbejde. Hun ser også frem til resultaterne af den videre forskning i fiskeolie-planterne:

»Det er et spændende projekt, for priserne på fiskeolie stiger, og vi har ikke fisk nok i havene til at dække behovet,« siger Nina Skall Nielsen.

Fiskefoder og menneskeføde

I første omgang skal de genmodificerede plantefrø bruges som foder til opdrættede laks. For fisk indeholder ikke naturligt omega-3, men optager det gennem alger i havet.

Det har givet problemer for næringsværdien af opdrættede fisk, der mangler omega-3, fordi de ikke har adgang til alger ligesom vilde fisk.

Derfor er det nødvendigt først at give fiskene fedtsyrerne gennem foderet, før mennesker kan få de ernæringsmæssige fordele af de langkædede omega-3-fedtsyrer gennem opdrættede fisk.

De første undersøgelser tyder på, at de gensplejsede frø indeholder lige så store mængder af de essentielle fedtsyrer som vilde fisk. Næste skridt bliver nu at analysere om de fisk, der bliver fodret med frøene, optager fedtsyrerne i samme grad.

På sigt håber forskerne på, at det omega-3-holdige korn også kan blive et vegetabilsk alternativ for mennesker at spise, så fiskene helt kan undværes som kilde til fedtsyrerne. Men det vurderer Nina Skall Nielsen til at have lange udsigter:

»Der er mange ting at tage højde for. Først og fremmest skal man finde ud af, i hvilke positioner af fedtet omega-3’en befinder sig. Det har betydning for, hvor effektivt vi kan fordøje det, og hvor stort udbyttet bliver for kroppen,« siger seniorforskeren fra DTU.

Kan blive fanebærer for gensplejsning

Hertil kommer, at gensplejsede fødevarer generelt vækker skepsis og uenighed blandt forbrugere, forskere og politikere. Men denne udvikling af et potentielt alternativ til fiskeolie, som dermed kunne aflaste en skrumpende fiskebestand, kan blive vendepunktet for GM-fødevarer.

Det mener i hvert fald en anden forsker, Colin Lazarus fra Bristol University, der tidligere har splejset fedtsyrer sammen med planter.

Han kommenterer til BBC, at dette kunne blive fanebæreren for indførelse af GM-produkter i industrien:

»Det er generelt ikke indset, at det ikke er fiskene selv, der indeholder disse flerumættede fedtstoffer. Her står det klart, at genmodificering og bæredygtighed ikke udelukker hinanden,« siger Colin Lazarus.

En ny bane mellem Jelling og Billund, som regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti er på nippet til at beslutte, er en bemærkelsesværdig dårlig forretning. Det advarer professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau fra DTU Transport om, efter at et udkast til aftalen om den såkaldte Togfond er blevet lækket til TV2.

»Man kan godt tillade sig at være skeptisk over for det projekt. Der er ikke ret meget trængsel på den strækning, og nu taler man om at anlægge en jernbane til 750 mio. kroner der. Det vil være meget interessant at se, om den investering giver et fornuftigt afkast. Ellers brænder vi 750 mio. kroner af og bliver et fattigere land.«

En analyse fra Trafikstyrelsen underbygger professorens bekymring.

‘For løsningen med forlængelse til Billund by og Legoland skal antallet af togpassagerer være over tre gange så højt som beregnet, før denne løsning vurderes samfundsøkonomisk rentabel’, står der i rapporten ‘Forundersøgelse af banebetjening af Billund lufthavn.’

»I lyset af produktivitetskommissionens rapport, hvor de især kritiserede de mange urentable baneprojekter, er det noget, man med mine briller bør holde øje med,« siger Mogens Fosgerau

Produktivitetskommissionen inddeler trafikprojekter i fire kategorier, hvoraf den dårligste gruppe har en intern rente på nul eller derunder. Ifølge forundersøgelsen fra Trafikstyrelsen har Billundbanen en intern rente på -1,5 procent.

Aftaleudkastet indeholder også en anden bane med stærkt tvivlsom økonomi – en ny bane fra Aarhus over Galten til Silkeborg. Den enkeltsporede bane til 2,6 mia. kroner kan halvere rejsetiden mellem Aarhus og Silkeborg til 22-24 minutter, men der er også for få passagerer til at det kan betale sig.

Ifølge en screeningsrapport, som Trafikstyrelsen lavede i 2012, skal antallet af rejser på denne strækning også tredobles, før den samfundsøkonomiske rente kommer op på fem procent. Produktivitetskommissionen fastslår, at renten skal være over fire procent, før et projekt kan regnes som rentabelt. Med det forventede passagerantal vil renten imidlertid ikke komme over to procent.

»Så har embedsmændene pænt tydeligt sagt, at det er et dårligt projekt – uden dog at træde nogen over tæerne,« kommenterer Mogens Fosgerau.

Mens Billund-banen ser ud til at blive besluttet med det samme, er regeringen ifølge aftaleudkastet blevet tvunget til at udsætte beslutningen om Silkeborg-Galten-Aarhus-banen til 2024, hvor parterne skal evaluere, om der er penge nok til projektet.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti fortsætter forhandlingerne mandag eftermiddag.

Der er kritiske opdateringer på vej til Java, som alle bør installere hurtigst muligt. Sådan lyder meldingen fra Oracle, der er på vej med den største pakke af sikkerhedsopdateringer nogen sinde, med i alt 144 forskellige patches til en række af firmaets produkter. Opdateringerne bliver sendt ud bredt tirsdag den 14. januar, skriver Infoworld.com.

Oracle sender opdateringer ud hvert kvartal, og sidst det skete, gik det ikke stille af sig i Danmark. Her holdt NemID nemlig op med at virke, når man opdaterede til den nye, sikre udgave af Java, og det tog Nets tre dage at løse problemet.

Nets, som bestyrer NemID, havde ikke for vane at teste opdateringerne, viste det sig, men endte altså med store problemer med NemID, for Oracle lukkede af sikkerhedshensyn for en funktion, som blev brugt til NemID.

Dengang var der 51 opdateringer til Java, mens der i pakken for dette kvartal kommer 36 kritiske opdateringer. Og det er ikke en god idé og vente og se, om det skulle være problematisk med opdateringen i forhold til NemID, for ifølge Oracle lapper 34 af de 36 opdateringer huller, som en hacker kan udnytte til at få kontrol over en computer.

»På grund af truslen, som succesfulde angreb udgør, anbefaler Oracle kraftigt, at kunder installerer Critical Patch Update-softwaren så hurtigt som muligt,« skriver Oracle i et indlæg om opdateringerne.

Både lørdag og søndag var der ballade med Dropbox, der af mange bliver brugt som en slags harddisk i skyen.

Et nedbrud fredag aften lokal tid på USA’s vestkyst gav efterdønninger hele weekenden, men søndag aften amerikansk tid kunne Dropbox melde, at alt var klar til brug igen.

Undervejs kørte der rygter om både hackerangreb og brugerdata tabt for altid, men det kunne Dropbox løbende afvise. Det var en intern opdateringsrutine, der udløste nedbruddet, skriver Dropbox i firmaets driftstatus.

Søndag omfattede de tekniske problemer hver femte Dropbox-bruger, som ikke kunne tilgå sine filer via mobile applikationer, mens omkring fem procent af brugerne oplevede problemer med synkronisering mellem Dropbox og lokal computer.

I et blogindlæg skriver Dropbox, at fejlen skyldtes opdateringer af styresystemet på en række af firmaets servere. Et script skulle sikre, at kun maskiner uden for aktivt brug skulle geninstalleres, men en fejl i scriptet betød, at også aktive servere blev udsat for opdateringen af styresystem.

Det gav selvfølgelig problemer, og Dropbox var nede i tre timer, før teknikerne havde fået driften i gang igen og sat en recovery i gang fra backup’en. Recovery-processen tog dog flere dage på grund af den store mængde data i de databaser, som Dropbox bruger til at holde styr på tjenester som for eksempel automatisk billedupload.

Det danske softwarefirma Omada er kommet i fornemt selskab og rangerer ifølge analysehuset Gartner højere end giganter som SAP, Dell og CA Technologies, når det kommer til at være markedsleder inden for identitetsstyring i it-systemer. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Blot syv virksomheder har Gartner fundet værdige til den kategori, der kaldes ‘challengers’ i analysefirmaets ikoniske ‘magic quadrant’, der bruges til at identificere styrkeforholdet mellem spillere på et særligt marked, der inddeles i kategorierne ‘niche players’, ‘visionaries’, ‘challengers’ og ‘leaders’.

Omadas løsning sikrer, at virksomheder har styr på it-brugernes adgangsrettigheder, og at de kan dokumentere dette, og dermed leve op til for eksempel sikkerhedsregler og it-revision. Omada betjener store kunder som Mærsk, Danisco og BMW.

»Vi betragter vores positionering i Gartner’s “Challengers” kvadrant som en bekræftelse af vores mission om at gøre det muligt for kunderne at overholde krav til Governance, og på samme tid forbedre virksomhedens effektivitet, når det kommer til at administrere brugeridentiteter inden for it,« udtaler Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør og medstifter af Omada, i pressemeddelelsen.

Omada har cirka 100 ansatte.

Region Sjælland har siden sommeren 2013 haft problemer med et helt nyt økonomisystem leveret af IBM. Det har blandt andet ført til en pukkel på 35.000 regninger, som ikke er blevet betalt.

»Vi har oplevet uforholdsmæssigt mange fejl med det system, vi har anskaffet. Der vil altid være fejl i et nyt system, men det har desværre vist sig at være ekstraordinært vanskeligt at få dem rettet. Og når nogle fejl er blevet rettet, så har vi konstateret nye,« siger økonomidirektør Morten Koch fra Region Sjælland til Version2.

Version2 skrev i september 2013, at Region Sjælland måtte behandle mange fakturaer manuelt på grund af fejl i det nye system. Det er de fejl, som har ført til en bunke på i øjeblikket cirka 35.000 regninger, som ikke er blevet færdigbehandlet.

Det betyder blandt andet, at regionen har oplevet at få spærret benzinkort til regionens køretøjer, fordi regningerne ikke er blevet betalt. Region Sjælland behandler normalt i omegnen af 350.000 fakturaer om året, så cirka hver tiende er altså ikke blevet behandlet på grund af det nye system.

»Vores hovedfokus er at få håndteret de ubetalte regninger, der ligger, så leverandørerne kan få deres penge, og vi kan få et normalt vareflow. Derfor har vi hentet vikarer ind for at få løst det bunkeproblem, der ligger,« siger Morten Koch.

Problemet med de ubetalte fakturaer skyldes fejl i systemet, som blandt andet har betydet, at der har været en begrænsning for, hvor mange fakturaer der har kunnet køres gennem systemet.

»Vi har haft fejl på betalingskørsler fra dag ét, og der har været problemer gennem lang tid, men de er løst nu,« siger Morten Koch.

IBM kan komme til at hænge på vikarregning

Den lange periode med fejl har imidlertid skabt en pukkel, som skal behandles manuelt, og det er grunden til, at regionen har måttet indkalde vikarer. Regningen for det ekstra manuelle arbejde kan IBM komme til at hænge på.

»Når vi er færdige, så vil det indgå i den dialog, vi efterfølgende skal have med leverandøren,« siger Morten Koch.

IBM har leveret system til Region Sjælland. Der er tale et Oracle-baseret system, hvor regionen står for driften af hardwaren på de bagvedliggende systemer, mens IBM står for den øvrige drift og fejlretning.

Hos IBM beklager pressechef Carsten Grønning problemerne, men påpeger, at systemet kører, som det er bestilt til.

»Systemet kører ikke 100 procent, som det skal, men det kører, som det er designet og bestilt. Sådan et system er meget komplekst. Det skal også indarbejdes i organisationen, så det er helt normalt, at der opstår problemer. Vi gør alt, hvad vi kan for at løse fejlene så hurtigt som vi kan,« siger Carsten Grønning til Version2.

Ifølge Region Sjælland er det imidlertid ikke organisatoriske problemer med at indkøre systemet, som har plaget regionen.

»Det er helt konkrete tekniske fejl,« siger Morten Koch.

Ud over problemerne med betalingskørslerne har regionen eksempelvis haft et problem med varebestillinger fra de enkelte afdelinger, hvor en brik til bestilling blev låst, når den havde været brugt én gang. Det krævede en fejlrettelse fra Oracle, før det blev løst.

»Vi har også haft lange svartider. Vi har nogle performance-problemer, hvor det i perioder kører ustabilt. Det forventer vi, at leverandøren får løst,« siger Morten Koch.

Han kan ikke give nogen konkret tidshorisont for, hvornår systemet kan forventes at køre helt som planlagt.

»Det har taget længere tid, end vi havde forventet. Jeg har en forventning om, at rettelserne også kommer til at foregå i 2014, men vi har en klar forventning om, at leverandøren får det rettet så hurtigt som muligt. Når ting ikke kører på automatik, så skal det klares manuelt, og det er ikke derfor, vi har købt systemet,« siger Morten Koch.

Selv om Folketinget har bevilget 200 millioner kroner, for at metroen kan få skiftet sit upålidelige detektionssystem på de åbne perroner ud med perrondøre, bliver fremtidens førerløse S-togssystem udstyret med netop et detektionssystem.

Det fremgår af ‘Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift’, som Transportministeriet sammen med DSB og Metroselskabet blev færdige med lige før jul. Her fremgår det også, at prisen er et væsentligt argument:

‘Et detektionssystem må antages at være signifikant billigere end perrondøre – især ved omstilling til automatisk togdrift. Ydermere vil perrondøre formentlig lægge svære bindinger på dørplaceringer for fremtidigt rullende materiel,’ står der.

Ved at anvende computerbaseret billedanalyse vil fremtidens detektionssystemer blive langt bedre, end dem metroen har benyttet, hvilket vil kunne reducere antallet af falske alarmer til et rimeligt niveau, spår analysens forfattere.

Det er der god grund til at tro, mener trafikforsker og lektor ved RUC Per Homann Jespersen:

»Deres forventning om, at fremtidens detekteringssystemer bliver bedre, er nok rigtig. Metroen har både kæmpet med måger og gratisaviser, der fløj ned på perronen. Med et bedre genkendelsessystem kan man selvfølgelig hurtigere konstatere, om det er en avis eller et menneske,« vurderer han.

Upålideligt system

I dag er det automatiske detektionssystem, som på alle metroens overjordiske stationer sørger for at standse metroen, hvis personer eller genstande, der kan medføre afsporing, falder ned på sporet, ikke godt nok.

Det såkaldte Obstacle Detection System (ODS) er så upålideligt, at det siden metroens start har medført et hav af falske alarmer, fordi dets evne til at genkende objekter var for ringe. Faktisk har det forringet metroens effektivitet med 20 procent, vurderer Metroselskabet.

Derfor ryger detekteringssystemet på metroens 12 stationer over jorden nu ud og erstattes af Automatic Platform Gates (APG) , som kendes fra de underjordiske stationer og stationen i lufthavnen. Altså en glasvæg med døre langs hele perronen mellem perron og spor.

ODS-systemet består af optiske systemer, enten baseret på infrarøde lysstråler eller laserstråler, på Amagerbanen suppleret med videoovervågning. Hvis en person eller genstand falder ned på skinnerne, brydes strålerne, og toget stopper.

27 procent af metroens driftsforstyrrelser skyldes ifølge Metroselskabet den automatiske detektering, der stopper toget, når det sner, eller når måger eller gratisaviser flyver rundt over skinnerne.

Kombiner med billedanalyse

Ifølge rapporten udvikles der på livet løs inden for billedanalyse og hvordan det kan anvendes industrielt. Og vurderingen er, at det er muligt at udvikle et pålideligt detektionssystem til automatisk togdrift inden for 10-15 år. Det vil nemlig ikke blive et forskningsprojekt men et industrielt udviklingsprojekt, fordi de teknologier, der skal anvendes, allerede eksisterer. Det handler ifølge DTU Compute, der er førende på matematik og computerscience, om at sætte teknologierne sammen på den rigtige måde.

Detektionssystemet kan opbygges i tre lag:

Det første lag detekterer alle objekter af en vis størrelse, a la metroens nuværende detektionssystem, ved hjælp af infrarøde stråler eller radarstråler.

Det andet lag frafiltrerer unødvendige detektioner ved hjælp kameraer og computeralgoritmer til billedgenkendelse.

I det tredje lag kan kontrolrummet via kameraer inspicere det detekterede objekt i tilfælde, hvor computeralgoritmerne ikke med sikkerhed kan genkende objektet.

Svært med tog af forskellig længde

Spørger man Metroselskabet, der altså er i gang med at skrotte sit detektionssystem, er forklaringen på valget af et sådant system til fremtidens førerløse S-tog, at systemet med automatiske perrondøre vil være for vanskeligt at etablere, når et stort eksisterende banesystem som S-banen med sit vidtstrakte net og de meget lange tog skal omstilles:

»Det skyldes ikke bare, at der køres med lange tog, men også at togene har forskellig længde og ikke har ensartet dørafstand. Desuden er mange perroner krumme og derfor af sikkerhedsmæssige grunde vanskeligere at forsyne med perrondøre. Skal et eksisterende banesystem som S-banen omstilles, vil det derfor umiddelbart være fordelagtigt at anvende ODS-systemer, som giver en helt tilfredsstillende sikkerhed, og som det er praktisk muligt at installere,« siger en talsmand for Metroselskabet.

»Etablering af perrondøre i nye systemer som Metroen er derimod relativt simpelt, fordi tog og perroner kan afpasses efter hinanden. Desuden kan togene gøres korte, så de opnår samme længde og samme dørafstand, ligesom alle perronerne kan anlægges uden krumning,« tilføjer selskabets talsmand.

Virksomheder på jagt efter en databasespecialist kan med fordel slå vejen forbi Kvickly i Buddinge og tage en snak med akademiingeniør Thomas Gustafsson.

Siden den 22. november 2013 har han nemlig arbejdet som kassemedarbejder i butikken – og har han ikke held med sin søgning efter et ingeniørjob, sidder han der det næste lille års tid.

På jagt efter nye medarbejdere? Tjek Jobfinders rekrutteringssite.

Den 41-årige akademiingeniør blev ledig 1. januar 2012, og med udsigt til at miste dagpengeretten her efter nytår valgte han at sige ja til muligheden for at komme i jobrotation hos den lokale Kvickly – og på den måde sikre sig endnu et år med en indtægt og mere tid til at finde et job, der matcher hans kompetencer:

»I forhold til Jobcenter-cirkusset betyder det, at jeg er fredet et år, men jeg synes, det er et eklatant spild af ressourcer« siger Thomas Gustafsson, som også er formand for netværket Aktive Ingeniører.

Han er især forarget over, at private virksomheder gennem jobrotationsordningen får et tilskud på 195 kroner i timen for at ansætte ledige, når de sender deres egne medarbejdere på kursus, selv om han godt forstår, at de benytter sig af det:

Det er dybt sørgeligt og samfundsmæssigt helt debilt at bruge ingeniører som kassedamer.
Thomas Gustafsson, arbejdsløs akademiingeniør, i jobrotation hos Kvickly

»Jeg er ikke gået blåøjet ind i det her, men jo mere jeg tænker over det, des mere urimeligt synes jeg, det er, at Kvickly i Buddinge skal tjene 30.000 kroner om måneden på mig. At man har brugt så mange penge på min uddannelse og så lader det sande til. Det er dybt sørgeligt og samfundsmæssigt helt debilt at bruge ingeniører som kassedamer. Men jeg klandrer ikke Kvickly for at gøre det,« siger Thomas Gustafsson.

Jobbet giver efterspurgt kundekontakt

Arbejdet med at bippe dagligvarer giver ham noget at stå op til og en fornemmelse af at tage sagen i egen hånd – og måske kan det vise sig at give værdifulde kompetencer på cv’et, forklarer han:

»Jeg har været ude i en virksomhed, hvor de spurgte, om jeg havde haft kundekontakt, og den kompetence får jeg her. Og så tæller det måske også, at jeg ikke er for fin til at sidde i kassen,« vurderer Thomas Gustafsson.

Ikke lutter lagkage

Jobbet i Kvickly gør det svært at søge job på fuldtid, for når man sidder ved kassen, er det forbudt at have mobilen med. Thomas Gustafssons arbejdsdag begynder som regel kl. 8:45 og slutter 16:30, og der er kun en halv times frokostpause samt et kvarters kaffepause om eftermiddagen til at følge op på eventuelle jobtilbud:

»Så det er ikke lutter lagkage, men jeg forstår godt, at Kvickly hellere vil have mig i jobrotation end en langtidsledig narkoman, der skal sluses tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Thomas Gustafsson, som egentlig godt kan lide arbejdet ved kassebåndet:

»Det er måske ikke lige frem sjovt, men jeg er åben og udadvendt, og kan godt lide at tale med folk, men det er helt vildt ‘waste of talent’,« understreger han endnu en gang.

Betaler kreditforeningen

Ideen bag jobrotationordningen er sådan set fin nok, men som ingeniør i et HK-job indeholder det ikke de nødvendige, faglige vitaminer for fortsat at være attraktiv på arbejdsmarkedet, påpeger han:

»Som akademiker skulle man kun kunne komme i akademikerjob. Mine kompetencer bliver ikke skærpet af, at jeg sidder ved kassen. Desværre er jeg ikke den eneste. Jeg hører masser af historier om folk, der bliver sendt ud i urimeligheder,« understreger han.

Jobrotationordningen løber i maks. 12 måneder. For Thomas Gustafsson er det bedre end ingenting, for det betyder, at han reddede et år ekstra med fast indtægt – blot fjorten dage før, hans to-årige dagpengeret udløb:

»Jeg har realkreditlån og børnepenge, der skal betales hver måned, så jeg er nødt til at have en indtægt, derfor sagde jeg ja – men også for at komme ud af røret, for jeg vil ikke lave ingenting,« fastslår Thomas Gustafsson.