Daily Archives: January 17, 2014

Windows XP beskyttes mod malware frem til juli 2015

Hvis din virksomhed stadig kører Windows XP, stopper Microsoft de generelle sikkerhedsopdateringer den april 8. 2014. Alligevel vil Microsoft stadig sende opdateringer ud for at beskytte sine kunder mod den mest skadelig malware frem til juli 2015.

Det skriver blandt andre Networkworld.com. For virksomheder er det lig med, at System Center Endpoint Protection, Forefront Client Security, Forefront Endpoint Protection and Windows Intune løbende vil opdateres ind i 2015. Ifølge Networkworld.com sker det, fordi Microsoft gerne vel sikre, at primært virksomheder har god tid til at omstille sine styresystemer.

Omvendt betyder det dog stadig, at det kun er den mest nødvendige malware-beskyttelse, der fortsætter og altså ikke generelle opdateringer i forhold til hastighed og andre sikkerhedsfeatures. Samtidig vil også den online support og Microsoft hjemmeside blive mere eller mindre tømt for vejledninger og software relateret til Windows XP.

Med andre ord opfordrer Microsoft altså stadig sine kunder til at opgradere sit Windows-styresystem senest den 8. april 2014.

Posted in computer.

Moores Lov lever på lånt tid: Hvad sker der efter 2020?

Næste skridt

må vel være reducering af antallet, lave dem mere kompakte, det vil gøre energiforbruget mindre og give muligheder for at øge hastigheden markant.

Mængden af transistorer må kunne reduceres med boolsk algebra, eller lignende. Ingen skal bilde mig ind at 100 millioner transistorer er en nødvendighed, der er uden tvivl masser af inaktive kredsløb, som kan fjernes til en start.

Det er ikke så svært at reducere antallet af transistorer – men ofte går det ud over hastigheden. Går vi nogle år tilbage, så brugte Intel et stort antal transistorer i forhold til funktionaliteten. Laver du en CPU på en FPGA, så vil du opdage, at en Intel processor, på grund af dens komplekse instruktionssæt, meget nemt fylder mere, og bliver langsommere, end en Mikrochip PIC kompatibel cpu. En PIC kompatibel CPU kan som regel køres med halvdelen af frekvensen af BRAM’erne, og er du dygtig, kan du nemt få den højere op. Typisk, er det en frekvens på over 150 MHz, uanset om den laves som 8 bit, eller 16 bit, og med en instruktion per klok. Laver du en Intel Pentium kompatibel, så vil du få problemer med at klokke den ved over 25 MHz. Alene grundet CISC instruktionssættet. Intel “løser” problemet, ved at bruge masser af transistorer. Deres instruktionssæt oversættes internt til en slags RISC / PIC instruktionssæt, og caches, før det kører videre. Ikke kun denne oversættelse koster transistorer, men skal det køre med optimal performance, så er også nødvendigt med stor cache intern på CPU’en.

Udover cache, så kan du ved brug af mange transistorer opnå, at selve ALU’en går hurtigere. Prøv at forestil dig et program, der f.eks. indeholder en løkke – du har mulighed for, at folde denne løkke ud. Omtrent det samme gælder for hardware. En CPU kan betragtes som et lille program, der henter en instruktion ind, og udfører den. Udfoldes denne løkke nogle trin, så kan du hente flere instruktioner ind på en gang, og udføre dem samtidigt – det smarte er, at du også kan forwarde data direkte kombinatoriske mellem disse beregningsenheder, og det viser sig så, at det går hurtigere end du kan forudsige. Det, som du kan forudsige er, at hvis der ikke er afhængigheder, så vil det gå hurtigere – men, trods det er afhængigheder, så går det faktisk også hurtigere. Hvor meget, kan du dog ikke forudsige, med mindre du ved eksakt hvad programmet gør. Antager vi eksempelvis, at du har en ribbel-adder, så skal du vide om du lægger 3 til 4 eller 3 til 253, for at vide hvor hurtigt operationen er. Selvom du bruger look-ahead typer, så er der tilsvarende problematikker, når flere operationer udføres samlet – du kan ikke sige på forhånd hvor hurtigt det går. Du kan komme med en worst case, ud fra om der er afhængigheder, men det kan meget nemt gå mange gange hurtigere. Det viser sig, at med n sideløbende processorer, der udfører instruktioner i rækkefølge, er “tendens” til, at der er en dybde på log2/n hvor n er antallet af instruktioner der udføres samtidigt, mens at forøgelsen er en faktor n – det giver en faktor n/log2(n) som middel forøgelse. Igen, er dette dog kun “typisk”, og ikke noget som kan bevises – tværtimod, kan findes matematiske algoritmer, hvor det ikke går hurtigt. Selvom processoren designes til at udføre instruktionerne i rækkefølge, så kan flere transistorer altså medføre væsentligt større hastighed. Der er ganske enkelt tendens til, at der ikke er så mange afhængigheder på “bit-niveau”, som man kan udregne på datalogisk niveau.

Og, sidst men ikke mindst, så kan vi analysere software – også sekventielt software – og organisere den, så det er muligt at øge parallelismen. Den slags “triks” kræver også transistorer.

Som du skriver, må der findes et “hul” der får transistor antallet ned, så vi kan bruge chippens transistorer til noget fornuftigt. Det gør det også. Det kan hjælpe, at flytte en del af opgaverne til softwaren – og det kan faktisk give langt bedre operativsystemer. I dag, så er det stort set altid programmørens opgave, at parallelisere opgaverne. Og operativsystemet er dårligt, til at sekventialisere de parallelle opgaver, og få dem ned på antallet af kerner som findes. Ved at lave denne software dårlig, så favoriseres processorer med flere kerner – gerne mange. Her er ikke så kritisk, at mapningen ned til en eller få kerner sker effektiv. Det er muligt at lave operativsystemerne således, at det er dem der står for at parallelisere opgaverne, og sekventialisere dem – i dag sker sekventialiseringen på den dårligste måde, ved hjælp af et interrupt der afbryder arbejdet, og sætter processoren i gang med en ny process. Det er det vi kan kalde den dummeste løsning. Når man gør det korrekt, så regner man ud hvordan at opgaverne skal udføres, for at de i gennemsnit, og samlet, bliver hurtigere først. Det opnås ikke, når du deler opgaverne. Det er faktisk en meget interessant – men også lidt svær opgave – at mappe mange parallelle processer effektiv ned i en eller få kerner. Udføres også parallelisering af sekventiel kode, så afhænger parallelismen af, i hvilken rækkefølge opgaverne løses, og du kan sætte flere ressourcer eller færre ressourcer af, på at øge eller reducere parallelisme. Ofte, så øges f.eks. parallelismen, hvis en løkke får lov til at køre nogle gange. Det kan også være muligt, at reducere dens indhold. Et godt operativsystem, får kode som den er i stand til at behandle fra programmerne, og derved kan øge og reducere parallelisme efter behov. Og, den er i stand til at behandle koden, således at den i nogle tilfælde reduceres. Har du en uendelig løkke, så vil den som regel ikke tage nogen tid, fordi den ikke har et output, og kan derfor udføres parallelt med dine andre opgaver. Den kan skubbes til at blive udført før, eller siden. Og en parallel opgave, uden output, behøver ikke at blive udført, så den fjernes. Du kan, hvis operativsystemet fungerer, ikke lave en uendelig løkke, eller pauser med løkker. Pauser med løkker reduceres bort online, mens paralleliseringen i OS’et kører. Alligevel, så udføres instruktionerne i rækkefølge.

Ovenstående metoder, hvor operativsystemet gøres mere intelligent, tror jeg er fremtiden. Dels, så behøver du ikke kode i så høj kvalitet, da operativsystemet gør koden hurtigere. Den kan også analysere den, og du kan få bevis for, hvor hurtig det kan udføres. Har du timing krav på, så tages hensyn til timing kravene, når processerne prioriteres og paralleliseres. Og, der kan på forhånd gives enten godkendelse, eller afslag, på realtidskrav som softwaren stiller. Det kræver, at operativsystemet kender hardwaren grundigt.

Altså – med andre ord – hvis du flytter en del af snasket med parallelisering fra hardwaren til softwaren, så bliver den mere kraftfuld. Softwaren reduceres ligefrem bort. Pauser, kan kun udføres, ved at gøre det korrekt – ikke med “for next” løkker, uden delays. Som regel, så vil der sættes krav til, at delays lægges på I/O’s, da instruktioner tidsmæssigt ingen tid tager, når de udsættes for analyse, reduktion, og paralleliseres således at rækkefølgen de udføres er ukendt, og kun funktionen 100% bevares. Står et delay i programmet, så vil den reelt sløve alt ned, og skulle lægges på samtlige I/O’s der udføres senere. Det er oftest upraktisk. Og, det er bedre at “anbringe” delays, ved at gøre det på selve I/O enheden, f.eks. sende en delay til skærmen, hvis det er en delay på skærm som ønskes. Et delay må helst ikke forekomme i selve softwaren.

Med mere intelligente operativsystemer, så vil processorens transistorer kunne bruges mere effektiv. Og, det vil være muligt at operativsystemerne bliver mere intelligente, og at hver generation vil kunne løse større reduktionsopgaver.

Posted in computer.

Pristjek: Så meget sparer du på sidste års topmobiler

Når nye topmobiler lanceres, er prisen skruet helt op, og der skal adskillige tusindlapper på disken for at få fingre i en model.

Men ofte går der ikke lang tid, så falder priserne. Og nogle gange ganske dramatisk.

Vi har taget et aktuelt pristjek på nogle af de bedste mobiler fra 2013 for at se, hvor meget der kan spares i forhold til introduktionsprisen.

Du skal dog være opmærksom på, at nye modeller lanceres efter en nærmest fast cyklus.

Derfor bliver nogle af de ‘billige’ topmodeller fra sidste år snart erstattet af nogle nye, og prisen kan derfor få endnu et gok i nødden.

Her til foråret kan vi eksempelvis vente at se et hold af nye Android-mobiler, der omfatter afløserne for Samsung Galaxy S4 og HTC One.

Til efteråret kommer en ny iPhone, hvis Apple holder fast i sin rutine med at introducere nye modeller med et års interval.

Med Windows Phone kan det være lidt vanskeligere at regne ud, men Nokia vil formentlig lancere nye modeller i løbet af foråret.

Her er overblikket over de hidtidige mobile produktcyklusser.

Bemærk, at de følgende priser herunder er indhentet tirsdag den 14. januar, og der kan være opstået prisændringer siden. 

Samsung Galaxy S4
I 2013 blev Samsung Galaxy S4 en stor succes, og det er en af de bedst sælgende smartphone-modeller nogensinde.

Mobilen er proppet med innovative funktioner, men det er ikke alle, der er lige smarte. Samtidig er plastikdesignet ikke prangende. Mobilen har dog en fin skærm og et godt kamera.

Karakter: 5/6 – Læs anmeldelse her
Pris ved lancering: cirka 5.000 kroner
Pris nu: 3.538 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

HTC One
Den bedste Android-mobil fra 2013 var uden tvivl HTC One. Telefonen ligger godt i hånden, og det lækre aluminiumdesign er i en klasse for sig.

Den er ganske enkelt glimrende, selv om kameradelen ikke imponerede i begyndelsen. Det er dog rettet i en softwareopdatering.

Karakter: 5/6 – Læs anmeldelsen her
Pris ved lancering: cirka 5.000 kroner
Pris nu: 3.499 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

Sony Xperia Z (og Z1)
Sony skiller sig ud fra mængden af smartphone-producenter ved at have vandafvisende modeller.

I 2013 lykkedes det endda at lancere to topmodeller, hvor Xperia Z dukkede op i begyndelsen af året og blev efterfulgt af Z1 i efteråret.

Begge modeller er udmærkede, men ikke overraskende er Z1 den bedste af de to.

Xperia Z – Karakter: 4/6 – Læs anmeldelse her
Pris ved lancering: Cirka 4.700 kroner
Pris nu: 3.039 kroner
Pristjek: Edbpriser.dk (ikke listet) – Pricerunner.dk

Xperia Z1 – Karakter: 4/6 – Læs anmeldelse her
Pris ved lancering: Cirka 5.000 kroner
Pris nu: 4.070 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

LG Optimus G
En af de positive overraskelser i 2013 var LG Optimus G, der er hurtig i optrækket, og samtidig har en rigtig flot skærm.

Designet er stilrent, og LG valgte at sælge telefonen til en forholdsvis lav introduktionspris på 3.500 kroner, når der sammenlignes med andre topmodeller.

Karakter: 5/6 – Læs anmeldelse her
Pris ved lancering: Cirka 3.500 kroner
Pris nu: 1.947 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

Apple iPhone 5s / iPhone 5
En fingeraftrykslæser og en A7-processor med 64-bit arkitektur var blandt nyhederne, da iPhone 5s dukkede op i efteråret 2013.

Apple ændrer sjældent sine priser, og derfor er der heller ikke sket meget på den front siden lanceringen. Derfor er det måske værd at overveje den endnu ældre iPhone 5, der har stort set samme design som 5s.

iPhone 5 – karakter: 5/6 – Læs hele anmeldelsen her
Pris ved lancering: 5.499 kroner (16 gb), 6.299 kroner (32 GB) og 6.999 kroner (64 GB)
Pris nu: 4.499 kroner (16 GB), 4.899 kroner (32 GB) og 4.590 kroner (64 GB)
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk
(Bemærk, prisen for 64 GB-model i skrivende stund er billigere end 32 gigabyte. Det er dog kun hos en enkelt webbutik lige nu)

Nokia Lumia 1020
Den bedste kameramobil i 2013 var Nokia Lumia 1020. Telefonen tager suveræne billeder, og det er muligt at få rigtig fin manuel kontrol og eksempelvis justere fokus.

Mobilen er udstyret med Windows Phone, og det er både en styrke og en svaghed. Samlet set er det dog den hidtil bedste mobil med Microsofts styresystem.

Karakter: 4/6 – Læs hele anmeldelsen
Pris ved lanceringen: cirka 5.000 kroner
Pris nu: 3.990 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

Samsung Galaxy Note 3
Selv om mobilen er over fem tommer, kan den faktisk godt bruges – og være et glimrende produktionsværktøj.

Det er Samsung Galaxy Note 3 på 5,7 tommer et rigtig godt eksempel på. Det er nemt at håndtere telefonen, som med sine 168 gram ikke er nogen sværvægter i forhold til sin størrelse.

Et oplagt valg til businessbrug.

Karakter: 5/6 – Læs hele anmeldelsen her
Pris ved lancering: cirka 5.000 kroner  
Pris nu: 4.150 kroner
Pristjek: Edbpriser.dkPricerunner.dk

Posted in computer.

Storage-kollaps i X Factor: Sådan reddede vi hele Danmarks fredagsunderholdning

Alle computerbrugere har en risiko for, at harddisken erklærer sig død, uden at backup’en er på plads.

Vi har bedt en ekspert i datagenskabelse om en stribe eksempler på, hvor galt det kan gå, uden at man vel at mærke behøver at sige evigt farvel til sine data.

Her er tre af de vildeste redninger af danske data.

I 2011 blev København udsat for et skybrud, der oversvømmede mange kældre i hovedstaden.

Det skete også hos Kræftens Bekæmpelse, der havde deres serverudstyr og SAN placeret i den ene side af kælderen, mens backup-udstyret var placeret i den anden side af kælderen.

Placeringen af udstyret betød, at begge dele blev lagt under vand, da regnen tvang kloakkerne til at give op og sende indholdet ind i bygningen i stedet for ud mod rensningsanlægget.

“Det lugtede helt forfærdeligt, og vi var simpelthen nødt til at bære beskyttelse foran ansigterne”

Ud over produktionsdata blev uerstattelige data fra 18 års studier og undersøgelser også oversvømmet.

Redningsaktionen blev sat i værk, og datagenskabelsesfirmaet Ibas’ ingeniører modtog SAN og backup bånd i våd og fugtig tilstand, tilsølet af kloakvandet.

“Det lugtede helt forfærdeligt, og vi var simpelthen nødt til at bære beskyttelse foran ansigterne på grund af det forurenede vand,” fortæller Henrik Andersen, der er landechef for den virksomhed, der skulle i gang med det beskidte oprydningsarbejde.

De våde diske havde dog en enkelt fordel, nemlig at de var våde.

“Det var faktisk optimalt, at diskene og båndene stadig var våde. Det medførte nemlig at korrosionen ikke var startet, hvilket gør det nemmere at udtrække data.”

Er en disk eller et backup-bånd blevet våd, skal den således holdes under vand, hvis man gerne vil beholde sine data.

Remedier fra Olsen-banden
Ingeniørerne begyndte nu arbejdet, der kom til at omfatte remedier, der også kunne indgå i Olsen-bandens næste kup.

Blandt andet Lego-klodser og karklude.

Lego blev redningen for Kræftens Bekæmpelses backup-bånd. Foto: Ibas

“Vi rensede backup-båndene i en speciel rensevæske, og herefter byggede vi et lille stillads i Lego, som vi forsynede med nogle ruller omviklet med karklude. Løsningen minder lidt om en gammel spolebåndoptager,” fortæller han.

Redningsaktionen lykkedes, og Lego-klodserne gjorde det muligt at genskabe alt indholdet igen.

Fortsættes …

Posted in computer.

Syv sikkerhedsudfordringer du skal tackle i 2014


Fremtidsudsigterne for it-sikkerhed er gode. Hvis man altså lever af at sælge it-sikkerhedsudstyr.

Derimod ser det skidt ud for alle os, der skal beskytte vores data og systemer mod uvedkommende.

I denne klumme giver jeg et bud på syv udfordringer, de sikkerhedsansvarlige kommer til at tage sig af i 2014.

Jeg har valgt ikke at komme ind på de mest oplagte, som går igen fra tidligere år.

Det gælder for eksempel udfordringen med DDoS-angreb og at beskytte data i en verden med BYOD (Bring Your Own Device), smartphones og cloud.

Truslen vi endnu ikke kender
I år vil vi se udstyr af typer, vi ikke før har set. Måske bliver det inden for de såkaldte wearables – computere indbygget i briller, armbåndsure, tøj og sko.

De giver nye muligheder. Men de indebærer også nye risici.

Da vi gik ind i 2013, kunne ingen forudse, at Edward Snowden ville afsløre omfanget af NSA’s overvågning og aflytning.

Det uventede bliver hverdag på internettet.

Så derfor er det en god ide ikke kun at beskytte sine it-aktiver mod kendte trusler. Tag udgangspunkt i, hvad I vil beskytte, og overvej, hvilke trusler der kan opstå.

Windows XP dør
Her er historien om en forudsigelig død: Efter 8. april kan du ikke længere få sikkerhedsopdateringer til Windows XP.

Hvis der derefter bliver opdaget et alvorligt sikkerhedshul i styresystemet, kan hackere altså gå i gang med at udnytte det.

Microsoft vil ikke lukke flere huller, men henviser i stedet til at opdatere til et styresystem, der ikke har 13 år på bagen.

Nogle sikkerhedsanalytikere mener ligefrem, at hackergrupper sidder på hidtil ukendte sårbarheder.

De begynder først at angribe dem efter deadlinen i april.

Jeg anbefaler derfor, at virksomhederne prioriterer opgaven med at opgradere. Alternativt kan man adskille de Windows XP-computere, der ikke kan opdateres, fra det resterende miljø.

På verdensplan kører hver fjerde pc stadig Windows XP…

Fortsættes …

Posted in computer.

Lars Monrad-Gylling: Derfor stopper jeg i KMD nu

Lars Monrad-Gyllings beslutning om at stoppe som administrerende direktør i KMD er ikke truffet hen over natten, selv om den nok kommer som en overraskelse for mange.

“Det har jeg vidst i et antal måneder,” fortæller han til Computerworld.

“Erkendelsen er vokset frem over et halvt års tid. Den bunder lidt i, at med et kapitalfondsejerskab, hvor man lever lidt i sådan nogle fem-års-cyklusser, kom jeg hen over en vigtig milepæl med EQT-ejerskabet for et års tid siden – og havde selvfølgelig også ambitioner om at komme godt i gang med dem.”

“Jeg har bare også erkendt, at jeg ikke var parat til en ny fem-års tur. Derfor sender jeg det signal til mine ejere, og så finder vi stille og roligt en løsning på det.”

Lars Monrad Gylling har været administrerende direktør i KMD siden 1998. 

Hvordan vil du beskrive tilstanden i den virksomhed, du forlader?

“KMD er i flot form – det er der slet ikke nogen tvivl om.”

“Der har også været landet et antal fornuftige aftaler her ved årsskiftet, der gør, at det sådan set er et meget godt tidspunkt, at vi går offentligt med det. Så det her er en god timing,” siger Lars Monrad-Gylling.

Privatiseringen af KMD afgørende
Hvad anser du selv som den største succes, du har haft som direktør?

“Det har været en lang rejse fra en oprindeligt offentlig virksomhed til en moderne, privat virksomhed.”

“Den lange rejse er succesen – og det at have et godt hold, man tager den rejse med, er succesen.”

Hvad bliver den største udfordring for din efterfølger?

“Enhver virksomhed har jo sine planer og sine udfordringer, og jeg tror ikke, at jeg skal foruddefinere, hvad de vanskeligste udfordringer bliver for den nye direktør.”

“Der ligger ganske klare strategier, som både bestyrelse og direktion er enige om, så der er et godt grundlag at tage hul på. Det synes jeg tegner fornuftigt, så jeg vil ikke pege på særlige udfordringer.”

KMD’s bestyrelse er nu i gang med at finde afløseren til jobbet som administrerende direktør, og Lars Monrad-Gylling fortsætter som øverste leder i KMD i samarbejde med COO Carsten Fensholt, indtil afløseren er fundet.

KMD oplyser til Computerworld, at man er langt i processen, men at afløseren endnu ikke er faldet endeligt på plads. 

Spørgsmålet er, hvad Lars Monrad-Gylling vil lave, når han forlader direktørstolen i KMD?

Fortsættes …

Posted in computer.

Kæmpe-test: Her er det bedste antivirus-program til din pc

Testhuset AV-Comparatives har udråbt det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky som vinder af årets sikkerhedsprodukt 2013.

Programmet Bitdefender kommer ind på en andenplads.

AV-Comparatives er en non-profit-organisation, der tester sikkerhedsprodukter.

Syv programmer fik vurderingen “Top Rated”, hvilket er en blåstempling af kvaliteten.

Og det er ikke kun betalingsprogrammerne, der ligger i toppen.

Gratisprogrammet Avast fik således rosende ord med på vejen.

Testhuset har udgivet en 96 sider lang begrundelse for resultaterne og priserne.

I testen indgår 22 programmer rettet mod den almindelige forbruger, der alle kan beskytte mod antivirus og give sikkerhed på nettet.

Du kan finde rapporten her sammen med resultaterne fra tidligere år.

Den endelige dom er sammenfatningen på ni test på forskellige sikkerhedsområder i løbet af 2013. Kaspersky fik topkarakter i alle.

Kasperskys produkt fik bedste karakter i alle årets test. Kilde: AV-Comparatives.

Nemt at bruge
Et par af begrundelserne for, at Kaspersky kan løbe af med pokalen er en simpel brugerflade i kombination med, at Kaspersky Internet Security har en stribe funktioner i form af eksempelvis anti-spam, firewall og forældrebeskyttelse.

Selve beskyttelsen af den enkelte maskine sker i form af en hybrid løsning, hvor signaturer på klienten arbejder sammen med skyen, der leverer og opdaterer sikkerhedsproblemerne hurtigt.

Læs også:
Her er de bedste sikkerhedsløsninger til mindre virksomheder

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Stor test af antivirus-programmer til din smartpone

Posted in computer.

Lars Monrad-Gylling færdig som direktør i KMD

KMD’s administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, er færdig som chef hos it-giganten.

Selskabet skriver i en presse-meddelelse, at Lars Monrad-Gylling har besluttet sig for at stoppe, efter at han har siddet på den absolutte toppost i 15 år.

Interview:
Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu 

Dermed er KMD gået i gang med at lede efter en ny person til den absolutte toppost som administrerende direktør i selskabet, der omsætter for knap fem milliarder kroner.

“I mine 15 år hos KMD har jeg set virksomheden undergå en forvandling fra at være en offentligt ejet it-leverandør til en moderne privat virksomhed. Jeg er stolt af KMD’s udvikling i denne periode, og det har været spændende at være en del af,” udtaler den afgående direktør i selskabets pressemeddelelse.

“Jeg forlader en virksomhed, der er stærk, både økonomisk og kommercielt. Tiden er nu inde til, at nye kræfter tager over, og jeg selv kan kaste mig over et nyt kapitel af mit liv,” lyder det fra Lars Monrad-Gylling.

Milepæle i karrieren
Den nu 53-årige Lars Monrad-Gylling blev udnævnt til administrerende direktør i KMD tilbage i 1998.

Han har siden stået i spidsen for en lang række projekter, hvor kommunalsammenlægningen ved årsskiftet til 2007 må siges at være en af de største successer.

På den kommercielle front har Lars Monrad-Gylling desuden stået i spidsen for førnævnte privatisering af selskabet, der er gået fra at være kommunernes it-selskab til at blive solgt til først den ene kapitalfond, og siden er selskabet så solgt igen til en anden kapitalfond, Advent International, for 15 måneder siden.

Lars Monrad-Gylling efterlader med sit stop som direktør en virksomhed med mere end 3.000 ansatte.

Selskabets bestyrelsesformand, Léo Apotheker, giver blandt andet den afgående direktør disse ord med på vejen i pressemeddelelsen:

“Vi ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, der er blevet lagt i Lars’ tid som administrerende direktør og ønsker ham alt godt fremover.”

Lars Monrad-Gylling stopper definitivt som KMD-direktør, når der er fundet en afløser på posten, hvilket kan tage både uger og måneder.  

Du kan her læse et interview med Lars Monrad-Gylling om baggrunden for at stoppe i KMD.

Læs også:
[b]Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu
 

Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

Kommuner havde 50 millioner – KMD krævede 300 millioner
[/b]

Posted in computer.

3,3 millioner danskere skal med: Vil gigantisk it-projekt kunne lykkes?


Digital post er indført for at modernisere og høste milliardbesparelser på portoen på breve fra det offentlige.

Så meget sparer Danmark på at skrotte papirbrevene

Til borgere
Digital post til borgerne er pr. 1. november 2014 obligatorisk for cirka 4,7 millioner danskere over 15 år.

I dag har omkring 1,4 millioner danskere tilmeldt sig digital post.

3,3 millioner mangler stadig.

Kun ved fritagelse kan borgerne undgå digital post og fortsætte med at modtage papirbreve.

Digital post til virksomheder
Digital post blev pr. 1. november 2013 obligatorisk for alle Danmarks virksomheder,

Omkring 484.000 er i dag tilmeldt ordningen, mens små 200.000 firmaer og virksomheder mangler,

Det forventes, at hovedparten af de manglende 200.000 virksomheder og foreninger er inaktive eller ikke modtager post fra det offentlige.

Omkring 50.000 virksomheder har siden 1. november modtaget et fysisk varslingsbrev om, at der er digital post til firmaet.

Læs mere om digital post:

Myndighed: Hvad mener du egentlig med digital post?

Læs din digital post – og undgå at få klippet pladerne på bilen

Firmaer vælter ind: Så vild er slutspurten for digital post

Digital post-pres: Send de vigtigste breve på papir

Posted in computer.

På falderebet: Microsoft forlænger support på dødsdømt styresystem

Microsoft forlænger endnu en gang supporten af det 12 år gamle og meget udbredte styresystem Windows XP, der ellers har stået til at blive afsluttet endegyldigt til april.

Det kan du læse mere om her: Om 90 dage sendes sikkerhedssoftware til XP i graven

Microsoft har imidlertid nu besluttet at forlænge udsendelsen af sikkerhedsopdateringer til Windows XP med yderligere et år.

Det betyder, at selskabet vil udsende antimalware-opdateringer til System Center Endpoint Protection, Forefront Client Security, Forefront Endpoint Protections og Windows Intune til 14. juli 2015.

De pågældende systemer anvendes primært af professionelle kunder.

Også konsum-rettede Security Essentials vil blive forlænget.

Sikkerhedsproblem
Netop sikkerhedsaspektet har været en af de væsentligste bekymringer ved Microsofts beslutning om at afslutte XP, der efterhånden har fået forlænget sin levetid adskillige gange.

12 år gamle Windows XP er fortsat i dag en af Microsoft meget populære styresystemer og anvendes fortsat mange steder.

Det kan du læse mere om her: Her er de mest populære styresystemer netop nu

Det er dog trods den nye forlængelse fortsat Microsofts plan at stoppe endegyldigt med at udsende opdateringer til XP inden for den kommende tid.

Men selv om de fleste XP-kunder godt er klar over, at den planlagte afslutnings-dato – hvor Microsoft vil udsende den allersidste sikkerhedsopdatering til systemet – nærmer sig, har mange af dem problemer med at nå at skifte inden udløbsdatoen til april.

Det kan få konsekvenser, idet Microsoft ikke vil patche opdagede sårbarheder efter udkøbsdatoen.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Skynd dig at opgradere – ellers kan det blive kritisk

Den nye forlængelse har alene til hensigt at give pressede kunder lidt ekstra tid til at færdiggøre skiftet fra XP til et nyere styresystem.

Opdateret: Microsoft understreger over for Computerworld, at den såkaldte ‘end-of-service’ ikke er udskudt og at den som planlagt vil finde sted til april, men det altså alene er anti-malwarebeskyttelsen, der forlænges.

Læs også:

Denne hardware giver XP dødsstødet

Microsoft: Skynd dig at opgradere – ellers kan det blive kritisk

Så mange bruger Windows XP – og får snart problemer

Microsoft: Sådan skal I gøre med jeres Windows XP

Posted in computer.