Daily Archives: January 20, 2014

Skriver du lige nu problematisk legacy-kode til fremtiden?

Nogle gange kan man som udvikler eller udviklingschef ønske sig en tidsmaskine, så man kunne smutte tilbage og råbe højt, at et lidt klumset hack i en snæver vending under udviklingen af systemet har været anledning til utallige hovedpiner ti år efter.

Det er bare ikke så nemt – så i stedet kan man prøve at gøre verden til et bedre sted for sine efterfølgere med de beslutninger, der bliver taget i dag. Sådan lød budskabet fra udvikleren Ashic Mahtab, da han holdt oplæg om ’neo-legacy’ på Warm Crocodile Conference, der fandt sted i København i sidste uge.

Legacy-kode definerede han som software, vi har arvet med en masse problemer indbygget, men som stadig giver nok værdi til, at det kan betale sig at holde det i gang. Og der bliver også taget masser af beslutninger i dag, som nok skal give problemer for fremtiden, mente han og kom med sine bud på, hvad vi skal undgå.

»Har I en kodebase på mere end 500 megabyte? En gigabyte? Det skal I prøve at undgå. I skal gøre noget ved det nu,« sagde han.

Et firma, han havde arbejdet for, var endt med en helt enorm kodebase på 25 gigabyte, og så var det nærmest for sent at lave om på. Det var kode fra mange forskellige projekter, der ikke nødvendigvis havde den store sammenhæng, men der var tilpas mange koblinger til, at det var en kæmpeopgave at skulle rede trådene ud.

»At få det hele fra hinanden er deres største udfordring nu. Det begyndte i 2002, og siden da har der været en masse rewrites. De har også prøvet at køre Git (versionsstyringssystem, red.), men det virkede ikke for dem. Så at køre videre med de 25 gigabyte er det, der giver dem færrest problemer lige nu,« sagde Ashic Mahtab.

Mange af fremtidsproblemerne i softwareudvikling kommer på grund af dårlige beslutninger fra højere sted end hos den enkelte udvikler, og en af de værste syndere er ’design by committee’, hvor alt skal godkendes i et stort udvalg, der ender med beslutninger baseret på mavefornemmelser eller ’highest paid persons opinion’, også kendt som HIPPO.

Er man heldig, betyder det bare en langsom beslutningsproces, men det kan også gå meget værre end det, lød budskabet med et eksempel fra det virkelige liv.

»Vi havde engang noget kode fra et eksternt firma, som var meget langsomt til vores formål. Så vi gav dem en række muligheder, som alle ville virke, og som ville tage et par uger at implementere. Syv måneder senere kom de tilbage med en beslutning, med ny teknologi, og uden at bruge nogen af vores forslag. Det ville kræve en masse ændringer, og det løste ikke problemet. Sådan går det, når det er ’design by committee’,« sagde Ashic Mahtab.

Regler om kun ét sprog hæmmer udviklerne

En firmapolitik, der ensretter udviklingsarbejdet i hele firmaet, for at gøre det mere strømlinet, kan også hurtigt give bagslag. At alt skal integreres til samme database kan give problemer, hvis folk bruger det forskelligt, og mange opgaver er nemmere, hvis man selv kan bestemme, hvordan databasen skal indrettes.

Ligeså vil en politik om, at alt skal køre igennem en enterprise service bus (ESB) gøre mange ting komplicerede. Og krav om, at alle løsninger i firmaet skal udvikles i ét sprog, er også at skyde sig selv i foden.

»Det er ikke nødvendigvis dårligt at have standarder, men det bliver problematisk, hvis det bliver håndhævet overalt til alt. For eksempel kan Erlang være en rigtig god løsning til nogle opgaver. Hvis .Net er standardsproget og du er tvunget til at bruge det, kan du ende med at skulle skrive og teste mange linjers kode bare for at få samme muligheder som i Erlang,« sagde Ashic Mahtab.

Agil udvikling er blevet uhyre populært, men det kan også give problemer, mente han. Nogle steder tager det overhånd med møderne – for eksempel faste møder for at planlægge, hvad sprint-planlægningsmødet skulle handle om – og andre gange er filosofien lidt farlig.

»Mange praktiserer agil udvikling ved at tænke ’det klarer vi senere, vi tilpasser os’. Men nogle ting kan man ikke ordne senere, for eksempel grundlæggende performance-problemer eller sikkerhedsproblemer,« lød Ashic Mahtabs anti-legacy-råd.

Udover de mere langsigtede tanker om arven, man efterlader til kommende udviklere på opgaven, er der også tilsvarende problemer at overveje bare fra udvikling til lancering. Tit kommer et website for eksempel i stormvejr, når det går live, selvom det er blevet kapacitettestet.

»En webside lanceres – og så går den ned. Det sker faktisk tit, selvom man tester og tester og synes, man har gjort den ’klar til kamp’. Hvis oppetid betyder noget, skal du tænke over de her problemer, også de problemer, du ikke forventer vil komme,« sagde Ashic Mahtab.

Han supplerede med et grumt eksempel, hvor en webbutik lancerede en ny version af websiden natten før det store, årlige udsalg, og betalingsfunktionen så går ned. Det tog 10 timer at få siden til at virke igen, fordi roll-back-løsningen ikke virkede. Den var aldrig blevet testet.

Warm Crocodile Conference fandt sted den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 var mediepartner på konferencen.

Posted in computer.

Skriver du lige nu problematisk legacy-kode til fremtiden?

Nogle gange kan man som udvikler eller udviklingschef ønske sig en tidsmaskine, så man kunne smutte tilbage og råbe højt, at et lidt klumset hack i en snæver vending under udviklingen af systemet har været anledning til utallige hovedpiner ti år efter.

Det er bare ikke så nemt – så i stedet kan man prøve at gøre verden til et bedre sted for sine efterfølgere med de beslutninger, der bliver taget i dag. Sådan lød budskabet fra udvikleren Ashic Mahtab, da han holdt oplæg om ’neo-legacy’ på Warm Crocodile Conference, der fandt sted i København i sidste uge.

Legacy-kode definerede han som software, vi har arvet med en masse problemer indbygget, men som stadig giver nok værdi til, at det kan betale sig at holde det i gang. Og der bliver også taget masser af beslutninger i dag, som nok skal give problemer for fremtiden, mente han og kom med sine bud på, hvad vi skal undgå.

»Har I en kodebase på mere end 500 megabyte? En gigabyte? Det skal I prøve at undgå. I skal gøre noget ved det nu,« sagde han.

Et firma, han havde arbejdet for, var endt med en helt enorm kodebase på 25 gigabyte, og så var det nærmest for sent at lave om på. Det var kode fra mange forskellige projekter, der ikke nødvendigvis havde den store sammenhæng, men der var tilpas mange koblinger til, at det var en kæmpeopgave at skulle rede trådene ud.

»At få det hele fra hinanden er deres største udfordring nu. Det begyndte i 2002, og siden da har der været en masse rewrites. De har også prøvet at køre Git (versionsstyringssystem, red.), men det virkede ikke for dem. Så at køre videre med de 25 gigabyte er det, der giver dem færrest problemer lige nu,« sagde Ashic Mahtab.

Mange af fremtidsproblemerne i softwareudvikling kommer på grund af dårlige beslutninger fra højere sted end hos den enkelte udvikler, og en af de værste syndere er ’design by committee’, hvor alt skal godkendes i et stort udvalg, der ender med beslutninger baseret på mavefornemmelser eller ’highest paid persons opinion’, også kendt som HIPPO.

Er man heldig, betyder det bare en langsom beslutningsproces, men det kan også gå meget værre end det, lød budskabet med et eksempel fra det virkelige liv.

»Vi havde engang noget kode fra et eksternt firma, som var meget langsomt til vores formål. Så vi gav dem en række muligheder, som alle ville virke, og som ville tage et par uger at implementere. Syv måneder senere kom de tilbage med en beslutning, med ny teknologi, og uden at bruge nogen af vores forslag. Det ville kræve en masse ændringer, og det løste ikke problemet. Sådan går det, når det er ’design by committee’,« sagde Ashic Mahtab.

Regler om kun ét sprog hæmmer udviklerne

En firmapolitik, der ensretter udviklingsarbejdet i hele firmaet, for at gøre det mere strømlinet, kan også hurtigt give bagslag. At alt skal integreres til samme database kan give problemer, hvis folk bruger det forskelligt, og mange opgaver er nemmere, hvis man selv kan bestemme, hvordan databasen skal indrettes.

Ligeså vil en politik om, at alt skal køre igennem en enterprise service bus (ESB) gøre mange ting komplicerede. Og krav om, at alle løsninger i firmaet skal udvikles i ét sprog, er også at skyde sig selv i foden.

»Det er ikke nødvendigvis dårligt at have standarder, men det bliver problematisk, hvis det bliver håndhævet overalt til alt. For eksempel kan Erlang være en rigtig god løsning til nogle opgaver. Hvis .Net er standardsproget og du er tvunget til at bruge det, kan du ende med at skulle skrive og teste mange linjers kode bare for at få samme muligheder som i Erlang,« sagde Ashic Mahtab.

Agil udvikling er blevet uhyre populært, men det kan også give problemer, mente han. Nogle steder tager det overhånd med møderne – for eksempel faste møder for at planlægge, hvad sprint-planlægningsmødet skulle handle om – og andre gange er filosofien lidt farlig.

»Mange praktiserer agil udvikling ved at tænke ’det klarer vi senere, vi tilpasser os’. Men nogle ting kan man ikke ordne senere, for eksempel grundlæggende performance-problemer eller sikkerhedsproblemer,« lød Ashic Mahtabs anti-legacy-råd.

Udover de mere langsigtede tanker om arven, man efterlader til kommende udviklere på opgaven, er der også tilsvarende problemer at overveje bare fra udvikling til lancering. Tit kommer et website for eksempel i stormvejr, når det går live, selvom det er blevet kapacitettestet.

»En webside lanceres – og så går den ned. Det sker faktisk tit, selvom man tester og tester og synes, man har gjort den ’klar til kamp’. Hvis oppetid betyder noget, skal du tænke over de her problemer, også de problemer, du ikke forventer vil komme,« sagde Ashic Mahtab.

Han supplerede med et grumt eksempel, hvor en webbutik lancerede en ny version af websiden natten før det store, årlige udsalg, og betalingsfunktionen så går ned. Det tog 10 timer at få siden til at virke igen, fordi roll-back-løsningen ikke virkede. Den var aldrig blevet testet.

Warm Crocodile Conference fandt sted den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 var mediepartner på konferencen.

Posted in computer.

Sikkerhedskaos for verdens hæveautomater: Kører stadig på Windows XP

Langt de fleste af verdens hæveautomater kører på forældet software og får snart et seriøst problem med sikkerheden. Det skriver Businessweek.

Den omtalte software er det snart 13 år gamle Windows XP, som Microsoft indstiller supporten på den 8. april. Det vil sige, at de hæveautomater, der kører på det aldrende system – USA’s største leverandør anslår det til at være 95 procent i USA og på verdensplan – ikke længere får de sikkerhedspatches, der skal sikre maskinerne mod angreb.

De maskiner, der kører Windows XP embedded har dog en længere frist. Her løber supporten nemlig indtil januar 2017.

Læs også: Mistroiske hackere inficerede pengeautomater med USB-nøgle

Den enkelte hæveautomats fremtid afhænger blandt andet af alderen. Nyere modeller kan via fjernstyring opdateres til et nyt system, mens ældre modeller må skiftes ud fysisk. Den mest anvendte opdatering er Windows 7, men det system kan mange af de ældre maskiner simpelthen ikke køre.

Læs også: Pensioneret Windows XP i rejsekort-automater er en sikkerhedsrisiko

Aravinda Korala fra KAL, der leverer software til hæveautomater, forventer, at kun 15 procent af hæveautomaterne i USA er opdateret til Windows 7, når kalenderen viser 8. april.

»Det går langsommere for hæveautomater end for computere. Selvom de ser ud til at være alle steder, så er de tre millioner på verdensplan et lille antal i forhold til den samlede base af Windows-brugere. Som regel udstedes sikkerhedsopdateringer, der kun påvirker automaterne, kun en gang i kvartalet«, siger Aravinda Korala.

Microsoft sælger skræddersyede support-løsninger til Windows XP, men prisen gør det til en lidet attraktiv mulighed. Prisen for at opgradere en hæveautomat til Windows 7 varierer fra omkring tusind kroner til titusindevis af kroner.

Opdateret kl 14:36

Posted in computer.

Sikkerhedskaos for verdens hæveautomater: Kører stadig på Windows XP

Langt de fleste af verdens hæveautomater kører på forældet software og får snart et seriøst problem med sikkerheden. Det skriver Businessweek.

Den omtalte software er det snart 13 år gamle Windows XP, som Microsoft indstiller supporten på den 8. april. Det vil sige, at de hæveautomater, der kører på det aldrende system – USA’s største leverandør anslår det til at være 95 procent i USA og på verdensplan – ikke længere får de sikkerhedspatches, der skal sikre maskinerne mod angreb.

De maskiner, der kører Windows XP embedded har dog en længere frist. Her løber supporten nemlig indtil januar 2017.

Læs også: Mistroiske hackere inficerede pengeautomater med USB-nøgle

Den enkelte hæveautomats fremtid afhænger blandt andet af alderen. Nyere modeller kan via fjernstyring opdateres til et nyt system, mens ældre modeller må skiftes ud fysisk. Den mest anvendte opdatering er Windows 7, men det system kan mange af de ældre maskiner simpelthen ikke køre.

Læs også: Pensioneret Windows XP i rejsekort-automater er en sikkerhedsrisiko

Aravinda Korala fra KAL, der leverer software til hæveautomater, forventer, at kun 15 procent af hæveautomaterne i USA er opdateret til Windows 7, når kalenderen viser 8. april.

»Det går langsommere for hæveautomater end for computere. Selvom de ser ud til at være alle steder, så er de tre millioner på verdensplan et lille antal i forhold til den samlede base af Windows-brugere. Som regel udstedes sikkerhedsopdateringer, der kun påvirker automaterne, kun en gang i kvartalet«, siger Aravinda Korala.

Microsoft sælger skræddersyede support-løsninger til Windows XP, men prisen gør det til en lidet attraktiv mulighed. Prisen for at opgradere en hæveautomat til Windows 7 varierer fra omkring tusind kroner til titusindevis af kroner.

Opdateret kl 14:36

Posted in computer.

It-medarbejder hos Siemens Wind Power anklaget for at hacke konkurrent

I morgen starter retssagen mod Siemens Wind Power og en it-medarbejder fra virksomheden for industrispionage. Siemens står til bødestraf, mens den nu tidligere medarbejder kan risikere at få en fængselsdom, skriver Ekstra Bladet.

Budgetter, salgsaftaler og en finansiel rapport med detaljerede nøgletal. Det er nogle af de filer, en medarbejder fra Siemens Wind Power fik fat i, da han hackede it-systemerne hos tårn-producenten Hendricks. Det fremgår af anklageskriftet.

I alt nåede Siemens-medarbejderen at hente 969 dybt fortrolige elektroniske dokumenter og datafiler. Blandt andet en mail fra finansdirektøren hos Hendricks til firmaets statsautoriserede revisor om et forestående salg af virksomheden. Hendricks er i dag amerikansk ejet.

Indsamlingen af de fortrolige dokumenter skete både fra medarbejderens private hjem og fra hans arbejdsplads hos Siemens. Anklageren, Jesper Rodkjær fra advokaturen for Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet), vil i retssagen forsøge at bevise, at medarbejderen handlede på vegne af Siemens Wind Power.

Over for Ekstra Bladet afviser pressechef Rasmus Windfeld alle anklager mod Siemens:

»Vores tidligere medarbejder handlede på egen hånd. Så vidt jeg har forstået, var der tale om oplysninger til privat brug,« siger han.

Der ventes dom i sagen fredag 24. januar.

Posted in computer.

It-medarbejder hos Siemens Wind Power anklaget for at hacke konkurrent

I morgen starter retssagen mod Siemens Wind Power og en it-medarbejder fra virksomheden for industrispionage. Siemens står til bødestraf, mens den nu tidligere medarbejder kan risikere at få en fængselsdom, skriver Ekstra Bladet.

Budgetter, salgsaftaler og en finansiel rapport med detaljerede nøgletal. Det er nogle af de filer, en medarbejder fra Siemens Wind Power fik fat i, da han hackede it-systemerne hos tårn-producenten Hendricks. Det fremgår af anklageskriftet.

I alt nåede Siemens-medarbejderen at hente 969 dybt fortrolige elektroniske dokumenter og datafiler. Blandt andet en mail fra finansdirektøren hos Hendricks til firmaets statsautoriserede revisor om et forestående salg af virksomheden. Hendricks er i dag amerikansk ejet.

Indsamlingen af de fortrolige dokumenter skete både fra medarbejderens private hjem og fra hans arbejdsplads hos Siemens. Anklageren, Jesper Rodkjær fra advokaturen for Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet), vil i retssagen forsøge at bevise, at medarbejderen handlede på vegne af Siemens Wind Power.

Over for Ekstra Bladet afviser pressechef Rasmus Windfeld alle anklager mod Siemens:

»Vores tidligere medarbejder handlede på egen hånd. Så vidt jeg har forstået, var der tale om oplysninger til privat brug,« siger han.

Der ventes dom i sagen fredag 24. januar.

Posted in computer.

Bittorrent vil give dig en Dropbox uden om NSA

En af de mest åbenlyse fordele ved cloud computing er også én af dem, der gør os mest sårbare for, at data falder i forkerte hænder. Uanset om udbyderen hedder Google, Microsoft eller Dropbox, kan efterretningstjenester som NSA kræve at få udleveret dine data.

Det vil firmaet bag fildelingsprotokollen af samme navn Bittorrent nu lave om på. Bittorrent er tæt på at være færdig med Bittorrent Sync, som gør det muligt at dele filer mellem flere enheder, uden at det kommer forbi en central server. Det skriver MIT Technology Review.

Bittorrent Sync bruger Bittorrent-protokollen, men i stedet for at dele filerne med alle andre Bittorrent-brugere, bliver protokollen brugt til at synkronisere filer mellem to eller flere udvalgte enheder.

Det forudsætter, at to maskiner, der skal synkroniseres, er på netværket på samme tid, men til gengæld undgår man altså, at data ligger på en central server. I stedet ligger de kun på enheder, man selv har kontrol med.

Bittorrent Sync er dog ikke open source, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt brugerne kan have større tillid til softwaren end til en cloud-udbyder.

»Det er en fair pointe, og vi forstår, at gennemsigtighed er godt, men det åbner også for sårbarheder,« siger administrerende direktør Eric Klinker fra Bittorrent til MIT Technology Review.

Han afviser dog ikke, at Bittorrent kan skifte mening og åbne for kildekoden på et senere tidspunkt, når Bittorrent Sync ikke længere er i betatest.

Posted in computer.

Bittorrent vil give dig en Dropbox uden om NSA

En af de mest åbenlyse fordele ved cloud computing er også én af dem, der gør os mest sårbare for, at data falder i forkerte hænder. Uanset om udbyderen hedder Google, Microsoft eller Dropbox, kan efterretningstjenester som NSA kræve at få udleveret dine data.

Det vil firmaet bag fildelingsprotokollen af samme navn Bittorrent nu lave om på. Bittorrent er tæt på at være færdig med Bittorrent Sync, som gør det muligt at dele filer mellem flere enheder, uden at det kommer forbi en central server. Det skriver MIT Technology Review.

Bittorrent Sync bruger Bittorrent-protokollen, men i stedet for at dele filerne med alle andre Bittorrent-brugere, bliver protokollen brugt til at synkronisere filer mellem to eller flere udvalgte enheder.

Det forudsætter, at to maskiner, der skal synkroniseres, er på netværket på samme tid, men til gengæld undgår man altså, at data ligger på en central server. I stedet ligger de kun på enheder, man selv har kontrol med.

Bittorrent Sync er dog ikke open source, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt brugerne kan have større tillid til softwaren end til en cloud-udbyder.

»Det er en fair pointe, og vi forstår, at gennemsigtighed er godt, men det åbner også for sårbarheder,« siger administrerende direktør Eric Klinker fra Bittorrent til MIT Technology Review.

Han afviser dog ikke, at Bittorrent kan skifte mening og åbne for kildekoden på et senere tidspunkt, når Bittorrent Sync ikke længere er i betatest.

Posted in computer.

Det gode it-projekt: Få grundige testkrav ind i kontrakten

Når man sætter gang i et it-projekt, er det vigtigt, at man fra start af stiller de rigtige krav til test af det endelige produkt. Hvor involveret skal man være i testfasen? Og hvilke konsekvenser skal det have, hvis produktet ikke lever op til kravene? Det er et punkt i it-kontrakten, som mange springer hurtigt hen over. Det mener testekspert Pia Fagerlund Vøgg fra Sogeti.

»Kunden skal sikre sig retten til at være med, når softwaren skal testes. Ellers har leverandøren ret til at spise kunden af med eksempelvis en testrapport, og det giver ikke særlig god indsigt i og føling med det produkt, man går på markedet med«, siger Pia Fagerlund Vøgg.

Et andet vigtigt punkt i it-kontrakten er den såkaldte brugeraccepttest, hvor kunden skal godkende produktets funktionalitet i sit interne it-miljø. Ofte mangler kunden kompetencer til selv foretage tests, og derfor giver man leverandøren ansvaret.

Men ifølge Pia Fagerlund Vøgg er det en bedre investering, at udvikle kompetencerne in-house. Ellers er man i praksis nødt til at tage leverandørens ord for, at produktet fungerer, som det skal.

»Dermed lader man leverandøren beslutte, om det udviklede er godt nok eller ej. Leverandøren får således magten til at modellere prøveresultatet, så det opfylder godkendelseskriterierne, hvilket selvsagt er en problematisk kutyme«, siger hun.

Kontraktuelle konsekvenser

It-advokat Anders Wernblad påpeger, at en anden faldgrube i forbindelse med test af it-produkter er, at kunden ikke fra start af gør klart, hvilke konsekvenser det får for leverandøren, hvis produktet ikke lever op til kravene. Han mener, at det er afgørende, at man gør krav på selv at kunne teste på forskellige tidspunkter.

»Som kunde skal man altid sørge for at have lov til at foretage yderligere tests i forbindelse med brugeraccepten, for man vil typisk selv kunne finde andre fejl, end hvis kun følger leverandørens tesplan.Og det skal fremgå af kontrakten, hvad konsekvenserne er, hvis testen ikke bliver som forventet. Den proces skal være på plads«, siger Anders Wermblad.

Anders Wermblad holder oplæg om it-kontraktens faldgruber på Testexpo 2014 i Bella Center 30. januar 2014

Posted in computer.

Det gode it-projekt: Få grundige testkrav ind i kontrakten

Når man sætter gang i et it-projekt, er det vigtigt, at man fra start af stiller de rigtige krav til test af det endelige produkt. Hvor involveret skal man være i testfasen? Og hvilke konsekvenser skal det have, hvis produktet ikke lever op til kravene? Det er et punkt i it-kontrakten, som mange springer hurtigt hen over. Det mener testekspert Pia Fagerlund Vøgg fra Sogeti.

»Kunden skal sikre sig retten til at være med, når softwaren skal testes. Ellers har leverandøren ret til at spise kunden af med eksempelvis en testrapport, og det giver ikke særlig god indsigt i og føling med det produkt, man går på markedet med«, siger Pia Fagerlund Vøgg.

Et andet vigtigt punkt i it-kontrakten er den såkaldte brugeraccepttest, hvor kunden skal godkende produktets funktionalitet i sit interne it-miljø. Ofte mangler kunden kompetencer til selv foretage tests, og derfor giver man leverandøren ansvaret.

Men ifølge Pia Fagerlund Vøgg er det en bedre investering, at udvikle kompetencerne in-house. Ellers er man i praksis nødt til at tage leverandørens ord for, at produktet fungerer, som det skal.

»Dermed lader man leverandøren beslutte, om det udviklede er godt nok eller ej. Leverandøren får således magten til at modellere prøveresultatet, så det opfylder godkendelseskriterierne, hvilket selvsagt er en problematisk kutyme«, siger hun.

Kontraktuelle konsekvenser

It-advokat Anders Wernblad påpeger, at en anden faldgrube i forbindelse med test af it-produkter er, at kunden ikke fra start af gør klart, hvilke konsekvenser det får for leverandøren, hvis produktet ikke lever op til kravene. Han mener, at det er afgørende, at man gør krav på selv at kunne teste på forskellige tidspunkter.

»Som kunde skal man altid sørge for at have lov til at foretage yderligere tests i forbindelse med brugeraccepten, for man vil typisk selv kunne finde andre fejl, end hvis kun følger leverandørens tesplan.Og det skal fremgå af kontrakten, hvad konsekvenserne er, hvis testen ikke bliver som forventet. Den proces skal være på plads«, siger Anders Wermblad.

Anders Wermblad holder oplæg om it-kontraktens faldgruber på Testexpo 2014 i Bella Center 30. januar 2014

Posted in computer.