Daily Archives: January 20, 2014

Ældres risiko for at få hjertekarsygdomme kan måske mindskes, hvis luften i soveværelset eller stuen filtreres. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Københavns Universitet, skriver Videnskab.dk.

Projektet har undersøgt effekten af en filtermaskine hos i alt 48 forsøgspersoner i alderen 51-81 år. Forsøget strakte sig over fire uger i alt, og to af ugerne foregik altså med filtreret luft.

Bag ph.d.-projektet står Gabriela Karottki fra Københavns Universitet. Hun forklarer her, hvorfor filtrering skulle hjælpe på ældres hjertekarproblemer.

»Vi har en hypotese om, at de små partikler blandt andet påvirker elasticiteten i de små blodkar, så hjertet skal pumpe hårdere, og der er større risiko for åreforkalkning og forhøjet blodtryk især hos ældre,« siger hun til Videnskab.dk.

Som udgangspunkt virkede filtermaskinen bedst i soveværelset, fordi forsøgspersonerne her opholdt sig konstant i en periode. Alligevel er der dog en lang række omstændigheder ved forsøgene, som kan fejlbehæfte dem.

For det første kan ældre, der får medicin, sløre effekten af en filtermaskine til renere luft. For det andet afhænger effekten af, hvor meget den ældre lufter ud, hvor store rummene i personernes bolig er og den øvrige ventilation.

Udvikling og opsætning af filtermaskinerne og måling af partikler i boligerne blev foretaget af professor Lars Gunnarsen og medarbejdere fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. I samarbejdet indgik også forskere fra Aarhus Universitet og Göteborg Universitet.

Lars Gunnarsen og Gabriela Karotti fra Københavns Universitet er enige om, at der skal flere forsøg til at slå fast, hvor stor effekten af filtreret luft egentlig er. Men forskerne hæfter sig ved, at hvis filtermaskinen fungerer under de rette betingelser, vil den kunne forbedre lunger, kredsløb og hjerte, skriver Videnskab.dk.

285 flypassagerer fik lidt af et chok, da de søndag skulle lette fra Bangkok med retning mod Norge. Det Boeing 787 Dreamliner-fly fra Norwegian, som de sad i, begyndte pludselig at lække brændstof midt på startbanen. Det skriver norske Nordlys.no.

En af passagerne ombord var dog så hurtig at fange episoden på video, som du finder et link til under denne artikel. Brændstof-lækket betød, at flyvningen mellem Bangkok og Oslo blev forsinket 19 timer. Dog skulle evakueringen i Bangkok lufthavn være foregået uden den store dramatik, skriver Nordlys.no.

Det var en stribe passagerer i flyets højre side, som pludselig kunne lugte benzin i kabinen, hvorefter personalet og dernæst piloterne blev underrettet. Men da flere af passagererne begyndt at tage billeder af brændstoffet fossende ud af vingen, bad kabinepersonalet dem om at slette billederne, beretter Nordlys.no.

Lasse Hagerupsen, der er norsk bankdirektør, og som var med ombord, siger:

»Vi blev bedt om at slette de billeder, vi måtte have taget med vores mobiltelefoner«.

En anden af passagererne ombord, Ann Kristin Balto, fik sig også lidt af en forskrækkelse. Hun er dog ganske godt tilfreds med Norwegians service.

»Så snart flyet blev aflyst, blev vi betjent ganske fint. Men Norwegian har ikke aftaler med andre flyselskaber i forbindelse med aflysninger af egne fly. Det skaber problemer,« fortæller Ann Kristin Balto til norske Nordlys.no.

Angiveligt er det en fejl i en ventil i flyets vinge, der fik brændstoffet til at fosse ud på kørebanen i Bangkoks lufthavn. Derudover er Norwegian ganske sparsom med oplysninger i sagen. Det norske lavprisselskab slår dog fast, at det ikke er firmapolitik at bede passagerer om at slette eventuelle billeder af den type episoder.

Flere problemer

Norwegian har haft store problemer med sine Dreamliner-fly, som selskabet står til at få leveret otte styk af. I september måtte Norwegian pille et af flyene ud af drift, og det strandede derfor netop i Bangkok på grund af problemer med de hydrauliske pumper.

Også andre flyselskaber har oplevet tekniske vanskeligheder, som begyndte med Dreamliners lithium-ion-batterier. De gjorde, at flyet var helt groundet en periode, mens batteripakken blev designet om.

Alligevel måtte Japan Airlines i sidste uge holde en Dreamliner på jorden på grund af problemer med flyets lithium-ion-batterier. Ifølge flyselskabet opdagede en mekaniker røg uden for et vindue i cockpittet, kort før flyet skulle lette fra Tokyo. En inspektion afslørede, at en ventil i en af batteriets otte celler var blevet aktiveret og havde sprøjtet væske ind i den container, cellerne er pakket ind i. Ventilerne er designet til at reagere på overtryk i cellerne.

Du kan se videoen med brændstoffer fossende ud af Dreamliner-flyets vinge i Bangkok gennem på dette link.

Udslip af methan fra gashydrat er et risikoelement, der bør holdes nøje øje med i forbindelse med offshore-installationer, som bliver placeret tæt på kanten af kontinentalsoklen i Grønland og andre steder.

Det mener Naja Mikkelsen, der er maringeolog ved Geus og sammen med et hold forskere fra Geus netop har fundet tydelige indikationer på tilstedeværelsen af gashydrat i havbunden ud for Vestgrønland.

»Et udslip ville kunne medføre, at dele af havbunden kan skride ned i dybhavet. Det er ikke altid gået stille for sig og kan få store konsekvenser for installationer offshore,« siger Naja Mikkelsen.

Der mangler boringer for endeligt at kunne dokumentere tilstedeværelsen af gashydrat, men det er første gang, der er fundet indikationer på gashydrat i Grønland. Gashydrat har potentiale som energikilde, men samtidig er forskerne usikre på de klimamæssige konsekvenser ved eventuelle udslip af methan fra gashydraterne.

Et tredje ben under forskningen i gashydrater er risikoen for de undersøiske skred. Det kan ske meget langsomt, i takt med at stigende havtemperaturer smelter den is, der binder gassen, men det kan også gå rasende stærkt.

Et pludseligt udslip af methan fra gashydrat kan eksempelvis forårsages af et mindre jordskælv, og det er allerede sket i geologisk tid. Indtil videre ikke i nyere tid og heller ikke med konsekvenser for offshore-installationer, understreger Naja Mikkelsen.

Kæmpe jordskred i Norge

For cirka 8.000 år siden fandt et kæmpemæssigt undersøisk skred sted i Nordatlanten ud for Norges vestkyst. Eksperter fra Geus estimerer, at skredet, der blandt geologer kaldes Storeegga-skredet, dækkede et areal på 95.000 km2 – mere end det dobbelt af Danmarks samlede areal – og sendte enorme tsunamier ud i Nordatlantan.

»Der er indikationer på, at det var gashydrat, der var årsagen til Storeegga-skredet, selvom det stadig bliver diskuteret,« siger Naja Mikkelsen.

Mens et langsomt tab af stabilitet i havbunden kan forudsiges med en vis sikkerhed, er det værre med pludselige undersøiske skred, hvor store dele af shelfområderne pludselig forsvinder ned i dybhavet.

Der er dog ikke stor risiko for, at det sker på den danske del af soklen, understreger Geus-forskeren. Til gengæld er den norske del af kontinentalsoklen meget smal og dermed udsat. Samtidig udbygger den norske sektor olie og gasfelter i noget, der ligner rekordtempo.

Også anlæg i Grønland, der endnu har til gode at finde større mængder olie og gas, bør have særligt fokus på gashydraternes indvirkning på undersøiske skred.

»Det betyder i hvert fald, at man i industrien skal være sikker på, at havbunden er stabil, før man bygger installationer nær kanten af shelfområderne, eksempelvis hvis der en dag kommer gang i olie- og gasprojekter i Grønland,« lyder det fra den danske maringeolog.

Industri forberedt

Professor og centerleder ved Center for Energiressourcer, DTU, Erling Stenby, påpeger, at olie- og gasindustrien allerede gør meget for at sikre en god stabilitet i havbunden, hvor der skal bygges installationer blandt andet gennem seismiske analyser. Der kan forekomme gashydrater i de områder, hvor industrien producerer olie og gas, men det behøver ikke være et stort problem, fortæller han.

»Det er mit indtryk, at industrien har et godt billede af havbundens beskaffenhed, og om der er gashydrater, der kan give problemer,« siger Erling Stenby.

En storbrand brød hærgede i weekenden den norske by Lærdal nordvest for Oslo og satte ild til over 30 huse. Mindst 52 mennesker er indlagt på sygehuse i området. Brandslukningen har taget ekstra lang tid, fordi droner har forstyrret redningsmandskabet.

Det skriver den norske avis VG på baggrund af interviews med det lokale politi. Især redningsmandskabets egne Bell 412-helikoptere blev i løbet af søndag forstyrret i deres arbejde på grund af droner, der ville tage fotos af branden. Det mener Nils Erik Eggen, der er pressemedarbejder i Sogn- og Fjordanepolitidistrikt.

»Droner har generet de helikoptere, der har været i området. Derfor er det vigtigt for os at sige, at drone-ejerne må få dem fjernet for området af hensyn til slukningsarbejdet,« siger Niels Erik Eggen til VG.

Branden har ikke alene kostet et stort antal mennesker en indlæggelse, men også brændt mindst tre bygninger ned, som er fredet og står på Unescos verdensarvsliste, skriver VG.

Det norske politi kan dog ikke oplyse, præcis hvor mange droner der var tale om. Alligevel fik politiet i løbet af søndag eftermiddag opstillet et flyveforbud over området.

Avisen VG er selv mellem dem, som har haft en drone svævende over branden. Desuden er droner blevet meget populære i Norge, især til overflyvninger i områder, det kan været svært at overvåge på anden måde, skriver VG.

Branden i Lærdal-området brød ud lørdag aften i et hus ved Lærdalssøyri. Siden da er flere hundrede mennesker blevet evakueret og adskillige mennesker har været forbi plejepersonale for at blive tjekket for røgforgiftning.

De små sammenpressede træpiller, der i stigende grad brændes af i Danmark, kommer fra en lang række lande, hvor illegal skovhugst er udbredt. F.eks kommer en stadig større del af importen fra Rusland, der leverer omkring 200.000 tons træpiller til Danmark hvert år.

Op mod 20 procent af skovhugsten i Rusland sker dog illegalt, og ifølge den danske fagkonsulent Niclas Scott Bentsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet sker der en udbredt hvidvaskning af træ i Rusland, hvor importeret illegalt træ bliver solgt videre med et certificeringsstempel.

»Vi ved ikke, om træpiller bliver produceret af illegalt træ, men vi frygter det, især fordi Rusland stort set ikke får certificeret deres træ af en tredjepart eller indgår i certificeringsordninger som FSC og PEFC,« siger Niclas Scott Bentsen.

Den illegale skovhugst er også udbredt i områder som Indonesien og Sydamerika, hvorfra Danmark får mindre mængder af træpiller.

Dong Energy importerer 10 procent af sine træpiller fra Rusland men sørger for kun at købe fra det nordvestlige Rusland, og det har sin forklaring:

»Ifølge FN finder den illegale skovhugst primært sted i den østlige del af Rusland omkring Kaukasus og det sydlige Sibirien. De områder holder vi os fra,« siger Jens Price Wolf fra Dong Energy, der har ansvaret for brændselsstrategi.

KU-forskere: Retningslinjer er nødvendige

Oplysningerne om skovhugsten i områder verden over er samlet i et udkast til en ny rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der endnu ikke er blevet offentliggjort, men som Ingeniøren har set. Rapporten kommer til at indgå i regeringens Bioenergianalyse, der skal skal danne grundlag for, om politikerne vil iværksætte særlige initiativer for at sikre bæredygtigheden af biomasse i energiforsyningen.

I rapporten redegør forskerne for, hvordan skovene på den nordlige halvkugle er i vækst, og hvordan træpiller er en oplagt erstatning for kul og naturgas. Og selvom forskerne erkender, at CO2-udledningen fra træpiller risikerer at være højere end fra kul på kort sigt, så mener de, at træpiller klart er at foretrække, da træpillerne sænker CO2-udledningen markant på langt sigt.

Alligevel påpeger forskerne en lang række udfordringer ved at sikre grønne, bæredygtige træpiller.

»Vi er enige med de grønne organisationer og industrien i, at vi er nødt til at have nogle klare retningslinjer for importerede træpiller. Det er helt klart muligt at sikre en forsyning af bæredygtige træpiller til Danmark, men i dag er situationen den, at vi mangler sikkerhed for, at træpillerne er bæredygtige,« siger fagkonsulent Niclas Scott Bentsen.

Ifølge rapporten kan det være vanskeligt at finde dokumentation for, hvor træpiller fra Baltikum præcis stammer fra. Heller ikke det bekymrer dog Dong, som ellers importerer 60 procent af sine træpiller fra netop de baltiske lande. Ifølge Jens Price Wolf er Dong leverandører forpligtet til at fremvise tilladelser fra myndighederne til at fælde træer i de givne områder. Derudover skal de leve op til EU’s Timber Regulation, som er indført for nylig, og skal sikre, at der ikke er anvendt træ fra illegal skovhugst i produkter, der indføres i EU.

Træpiller bliver skabt af hele træer

I det sydøstlige USA, hvorfra Dong Energy ventes at importere langt de fleste træpiller i fremtiden, er efterspørgslen steget så meget, at man ikke længere kan nøjes med at bruge restprodukter fra en eksisterende tømmerproduktion, men – foruden hugstaffald – må bruge hele stammer i form af udtyndingstræ.

»Træpillerne bliver i stigende grad skabt af de træer, som papirindustrien plantede. Der er tale om hele træer, men ikke et højkvalitetsprodukt, som man f.eks bruger til møbler,« siger Niclas Scott Bentsen, der udtrykker bekymring for meldinger om hugst i biologisk følsomme områder.

En særlig udfordring for retningslinjer i det sydøstlige USA er, at ud af 200 millioner hektar er de 134 millioner hektar ejet af fem millioner familier.

»Med så mange ejere er det utrolig svært at danne sig et billede af, hvordan skovhugsten foregår. En del af de fem millioner ejere har andre til at forvalte skoven, så det er en udfordring for at gennemføre en certificeringsordning. Omvendt har ordninger som f.eks FSC, SFI og ATSF mulighed for at certificere grupper af ejere, så det kan lade sig gøre,« siger Niclas Scott Bentsen.

KU: Naivt at lukke øjnene for negative effekter

Spørgsmålet er dog, om man kan lave aftaler, der sikrer skovvækst i 10 til 20 år, eller om skovejeren altid har mulighed for at bruge skovarealet til noget andet. Er det sidste tilfældet, så er bæredygtigheden i fare, da ny skov ikke vil vokse op og suge den udledte CO2 til sig.

»Vi kan ikke give garantier, og i det sydøstlige USA vil de gerne bevare friheden til at skifte skoven ud med noget andet, hvis markedet ændrer sig. Bæredygtigheden ville være bedst sikret med langsigtede aftaler, men udbyderen og opkøberen vil samtidig kæmpe for retten til at sælge og købe efter, hvor produktet og prisen er bedst,« siger Niclas Scott Bentsen.

En lignende holdning har forretningsudvikler i Dong Energy, Michael Schytz, tidligere udtrykt over for Ingeniøren.

Ifølge Niclas Scott Bentsen må folk nok indse, at den stigende brug af træpiller i Danmark og Europa vil have en uønsket effekt på f.eks biodiversiteten i det område, som bliver dyrket til høst af træpiller. I det store perspektiv kan det alligevel ske til gavn for klimaet og uden skade på biodiversiteten.

»Vi er nok naive, hvis vi kræver, at bæredygtig skovhugst slet ikke må have nogen negative effekter. Udfordringen bliver at udforme retningslinjer, der anviser en gylden middelvej, hvor vi både løser nogle af klimaproblemerne og samtidig accepterer en vis nedgang i biodiversiteten og den levende biomasse i et bestemt område. En løsning kan være at tænke mere som landbruget og udlægge arealer til intensiv biomassedyrkning for at øge udbyttet og til gengæld frede andre områder, hvor biodiversiteten så kan blomstre. Det kan lade sig gøre, for i nogle lande både øger man skovarealet og produktionen af energitræ,« siger han.

Amazon kender sine kunder så godt, at virksomheden vil afsende varer inden de bliver bestilt. Det skriver wsj.com.

Det enorme internetsupermarked har nemlig patenteret en metode til at sende pakker til kunderne, inden de overhovedet har besluttet sig for at trykke på køb-knappen.

Hvis det virker efter hensigten, kan det betyder at kunderne får deres varer langt hurtigere, hvilket vil gøre dem mere tilbøjelig til at handle på internettet.

Derfor vil Amazon bruge en række oplysninger om sine kunder til at forudse, hvad de vil købe i fremtiden. Derefter kan Amazon sende varerne ud til mindre hubs i lokalområder eller lade varerne vente i varevogne, indtil de rent faktisk bliver bestilt.

En talsmand fra internetgiganten siger dog, at det ikke er sikkert at Amazon vil tage patentet i brug. Men det viser, at Amazon muligvis kan bruge sine enorme mængder kundedata til at forkorte leveringstiden.

Mindst 20 millioner koreanere har fået stjålet sine kreditkortoplysninger. Det skriver Securityweek.com.

En medarbejder ved Korea Credit Bureau (KCB) er blevet anholdt og anklaget for at stjæle oplysningerne fra tre kundevirksomheder, mens han arbejde som midlertidig konsulent.

Ifølge koreanske myndigheder drejer det sig om personlige oplysninger fra mindst 20 millioner i et land med 50 millioner indbyggere.

Oplysningerne dækker over navn, personnumre, telefonnumre og kreditkortnumre.

Oplysningerne er blevet solgt videre til telefonsælgervirksomheder, hvilket har fået lederne i virksomhederne arresteret.

Informationerne blev taget fra serverne hos KB Kookmin Card, Lotte Card og NH Nonghyup Card. Nu vil koreanske myndigheder begynde en efterforskning, som skal afdække de tre virksomheders sikkerhedsforanstaltninger.

Hele dankortsystemet er brudt ned i et forsøg på en opdatering. Det skriver EPN.dk.

Ifølge Nets skete det klokken 05:15, da Nets var i færd med at opdatere it-systemet bag dankortet. Det resulterede i, at forbindelsen til datacentralen blev afbrudt og dankortsystemet blev på den måde sat ud af drift.

Butikker kan med fordel gå over til offlineprocedure, som betyder, at kunderne kan betale med Dankort, selvom systemet i øjeblikket er nede. Ubemandede tankstationer og billetautomater virker derimod ikke.

»Alle arbejder meget intenst på, at få systemet op at køre igen,« oplyser Ulrik Marschall, kommunikationskonsulent hos Nets til epn.dk.

Nets ved dog stadig ikke, hvornår dankortsystemet kommer igang igen.

Danskernes følsomme personoplysninger i statens registre havner ofte i hænderne på private virksomheder, når opgaven bliver outsourcet, måske af sparehensyn.

Men der eksisterer ingen central myndighed, der godkender de private leverandørers it-sikkerhed, inden de overtager driften. Det er op til den enkelte myndighed at gennemskue, om forholdene er i orden.

Peter Lind Nielsen, der er ekspert i it-ret og har stor erfaring inden for persondataret og it-sikkerhed, mener, at det kan være en uoverkommelig opgave for myndighederne at gennemskue virksomhedernes it-sikkerhed.

»Man kan nogle gange godt stille spørgsmålstegn ved, hvor tilbundsgående undersøgelser, der egentlig bliver foretaget. Det kompliceres ofte ved, at grunden til, at myndigheder outsourcer driften i første omgang, er fordi, de ikke har it-kompetencerne selv,« siger Peter Lind Nielsen til Version2.

Overordnede regler for sikkerhed

De overordnede regler for omgang med personoplysninger i Danmark står i Persondataloven. For den offentlige forvaltning gælder yderligere et sæt skærpende sikkerhedsbestemmelser, der findes i den såkaldte sikkerhedsbekendtgørelse.

»Den dataansvarlige myndighed skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger,« lyder det i sikkerhedsbekendtgørelsens § 3.

Myndigheden skal altså selvstændigt sikre sig, at it-sikkerheden hos den konkrete leverandør lever op til bestemmelserne i sikkerhedsbekendtgørelsen.

Datatilsynet er sat i verden for at holde opsyn med, om disse regler bliver overholdt i praksis, og som udgangspunkt skal en databehandling, der indbefatter personoplysninger, meldes til tilsynet, inden behandlingen går i gang. Men tilsynet har ingen magt over, hvilken leverandør den enkelte myndighed vælger at bruge.

Anmeldelsen til Datatilsynet vedrører nemlig hovedsageligt selve databehandlingens formål og handler som sådan ikke om de it-systemer, der skal varetage oplysningerne.

‘Det er ikke de enkelte registre eller IT-systemer, men derimod behandlinger af personoplysninger, der skal anmeldes. En anmeldelse skal udformes som en generel beskrivelse af myndighedens sagsgange vedrørende et bestemt sagsområde,’ skriver Datatilsynet i sin vejledning til offentlige myndigheder.

‘Myndigheden behøver derfor alene én anmeldelse på et område, selv om der benyttes mere end ét IT-system. Hvis myndigheden benytter systemer, der bevirker, at oplysningerne f.eks. lagres på en server hos IT-leverandøren, skal sådanne leverandører anføres som databehandlere på anmeldelsesblanketten,’ skriver Datatilsynet.

Skriftlig aftale er påkrævet

Som dataansvarlige er det de offentlige myndigheder, der står på mål for it-sikkerheden hos databehandleren, når de outsourcer driften af eksempelvis et offentligt register. Derfor skal myndigheden indgå en skriftlig aftale med leverandøren, der blandt andet skal slå fast, at den private leverandør forpligter sig til at leve op til reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen.

Hvad angår specifikke systemkrav og sikkerhedsprocedurer, kan myndigheden vælge at specificere konkrete krav i den såkaldte databehandleraftale, men også her kan myndighedens it-kundskaber komme til kort.

»Ofte indeholder selve databehandleraftalen ikke ret meget andet, end den standardformulering, som ligger på Datatilsynets hjemmeside. Det er sjældent, at man som kunde går ned og blander sig i den præcise teknik og setup’et,« siger Peter Lind Nielsen til Version2.

Rigspolitiet har eksempelvis en sådan aftale med it-leverandøren CSC, der flere gange har været i vælten her på Version2 for at tage for let på sikkerheden. I juni sidste år kom det frem, at firmaet var blevet offer for et historisk hackerangreb, hvor uvedkommende fik adgang til netop Rigspolitiets systemer.

»Det er ofte sådan, at den offentlige myndighed ikke nødvendigvis har styr på præcis, hvad der skal stilles af krav længere nede i systemet, men kommer der besøg fra Datatilsynet, og det viser sig, at sikkerheden ikke lever op til kravene, falder det tilbage på den dataansvarlige, der jo står på mål for den sikkerhed, databehandleren leverer,« siger Peter Lind Nielsen til Version2.

»Det er derfor, at man fra Datatilsynets side opfordrer til, at den dataansvarlige skal lave en risikovurdering og sikre sig, at der er taget vare på visse sikkerhedsforhold,« siger han.

Han forklarer, at offentlige myndigheder i databehandleraftalen kan kræve, at leverandøren underlægger sig en årlig sikkerhedsrevision fra en tredjepart, men det er ikke noget, der påkræves i sikkerhedsbekendtgørelsen. Han mener dog, at brugen af eksterne sikkerhedsrevisorer bliver mere udbredt blandt myndigheder.

I eksemplet med Rigspolitiets aftale med CSC er der netop sådan en klausul, og revisionsfirmaet Deloitte har ad flere omgange påpeget sikkerhedsproblemer hos CSC, for eksempel at sikkerhedsopdateringer til mainframes først blev installeret tre måneder efter, de udkom.

Revisionsrapporter bliver i sin natur først udført, efter myndigheden har indgået en aftale med en privat leverandør, og indtil da er myndigheden overladt til at gennemskue sikkerhedsforholdene selv.

»For at kunne lave denne her risikoanalyse, kræver det jo en gevaldig teknisk indsigt. Man kan diskutere, om ikke leverandøren skulle have en eller anden godkendelse på forhånd til at håndtere persondata. Det ville langt hen ad vejen gøre det nemmere,« siger Peter Lind Nielsen til Version2.