Daily Archives: January 22, 2014

Få overblikket: Så hurtigt er internettet i din baghave

Syv ud af 10 danskere kan få internet med hastigheder på op til 100 Mbit/s-download. Det er en fremgang fra sidste år, da det kun gjaldt for seks ud af 10 danskere.

Samtidig er mobildækningen i Danmark blevet bedre i flere postnumre.

Det skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse, efter at ministeriet har offentliggjort sin årlige bredbånds- og mobilkortlægning.

“Det er vigtigt med gode internet- og mobilforbindelser, hvis vi skal have vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet. Derfor er det glædeligt, at det går fremad med bredbåndsdækningen, og der bliver færre områder med dårlig mobildækning,” forklarer erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i pressemeddelelsen.

Han medgiver dog samtidig, at dækningen halter gevaldigt visse steder, og han har derfor sammen med sine øvrige regeringskolleger fokus på, hvordan tele-infrastrukturen kan forbedres. Det får han inden længe konkrete løsningsforslag til.

Sådan er fremgangen skabt
Erhvervs- og Vækstministeriet fremhæver i sin pressemeddelelse, at fremgangen på det hurtige internet i høj grad skyldes opgraderinger af det eksisterende kabel-tv-net, hvor der i stigende grad tilbydes lynhurtige internetforbindelser.

Samtidig er der langt op til det allerhurtigste internet i Danmark, som du kan læse mere om her

Også på upload-fronten er der positive tal, selv om det langtfra er 70 procent af befolkningen, der kan sende data ud af huset med 100 Mbit/s som på download.

På uploadsiden angiver ministeriet, at 58 procent af husstandene i midten af 2013 kunne få uploadhastigheder på 30 Mbit/s.

Op mod 80.000 virksomheder og personer kan dog ikke engang få 2 Mbit/s-upload, mens det på download-fronten drejer sig om mindre end 10.000 husstande, der er afskåret fra at få 2 Mbit/s-datastrøm ind på deres computere og smartphones.

Flere med god mobildækning
Selv om der flere steder i landet stadig er gevaldige mobilhuller, er der i 2013 blevet længere mellem disse huller.

Erhvervs- og Vækstministeriet angiver, at 497 ud af i alt 586 danske postnumre kan forvente en udendørsdækning på 99 procent, hvilket altså efterlader små 100 postnumre med en ringere dækningsprocent.

Det er dog en fremgang fra sidste år, da mere end 100 danske postnumre var afskåret fra den næsten perfekte dækningsgrad.

Når det kommer til at tale i en mobiltelefon med dårlige antenne- og andre modtageregenskaber, er tallet helt nede på 233 postnumre ud af 586, der kan forvente en stabil mobildækning.

Hvordan er det hos dig?
Du kan på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside selv få syn for, hvordan mobildækningen er i dit postnummer, og hvilke internethastigheder du kan få til dit it-udstyr.

For her kan du klikke dig ind på oversigten over mobildækningen.

Hvis du er interesseret i, hvor hurtigt internet der er i dit område, kan du klikke her for at se interaktivt kort.

Læs også: 
DSB damper: Mobildækningen i Danmark stinker

Nul mobildækning: Dansk it-chef må bruge fastnet

Posted in computer.

Efter tre års test: Her er den mest driftssikre harddisk

Går du med planer om at opgradere din harddisk inden alt for længe, kan det være værd at læse videre.

Der kan nemlig være stor forskel på harddiskenes holdbarhed, viser en statistik fra webhosting-firmaet Backblaze.

Selskabet har kigget nærmere på tre års logfiler over de i alt 27.000 harddiske fra Hitachi, Seagate og Western Digital, som selskabet har kørende i dets datacenter.

De er alle såkaldte consumer-grade harddiske – altså helt almindelige harddiske, som da også her anvendes til almindelig storage af foto, musik, dokumenter og lignende.

Seagate taber
I statistikken har Backblaze kigget nærmere på blandt andet oppetid, levetid og fejlrater for de forskellige harddiske.

Af tallene fremgår det, at harddiskene fra Seagate er langt mindre holdbare end harddiske fra Hitachi og Western Digital.

Mest driftssikker er Hitachi 3TB Deskstar 7K300, der med en gennemsnitlig levetid på 2,1 år har en fejlrate på blot 0,9 procent.

På andenpladsen kommer Hitachi Deskstar 5K3000, der har en gennemsnitlig levetid på 1,7 år samt en fejlrate på 0,9 procent.

Den mindst solide harddisk-type i Backblazes’ datacenter er 1,5 TB Seagate Barracuda Green. Denne harddisk har gennemsnitligt blot klaret at køre i 0,8 år, hedder det.

Selv om den pågældende Seagate-harddisk ikke har været særlig god, advarer Backblaze dog mod at tolke for meget på tallene.

Det skyldes, at selskabet har modtaget de pågældende Barracuda Green-harddiske som erstatnings-modeller under en leverandør-garanti. Det kan betyde, at der har været tale om brugte eksemplarer, der havde kørt i mange timer, da Backblaze installerede dem.

Det ændrer dog ikke på, at harddiskene fra Seagate generelt har de højeste fejlrater i Backblazes’ sammentælling.

På tværs af alle modeller har Seagate nemlig en årlig fejlrate tæt på 14 procent på 1,5 TB-diskene, omkring 10 procent for 3 TB-diskene og fire procent for 4 TB-diske.

Til sammenligning har 1 TB- og 3 TB-diske fra Western Digital i gennemsnit en årlig fejlrate på under fire procent, mens alle Hitachi-modellerne har en gennemsnitlig årlig fejlrate på under to procent.

96,9 procent af Hitachi-diskene har stadig været i drift efter tre år, mens 94,8 procent af diskene fra Western Digital, der kørte for tre år siden, stadig var i gang, da målingerne blev afsluttet.

For Seagate var det blot 73,5 procent.

Til gengæld er Seagate-diskene billigere end diske fra Hitachi, hvilket er den eneste grund til, at Backblaze ikke for længst har udskiftet sine Seagate-diske med Hitachi-diske, hedder det.

Køres hårdt og længe
Det er dog værd at huske, at harddiske i et professionelt datacenter køres anderledes og hårdere, end hjemme hos de fleste private brugere.

Eksempelvis har Backblaze besluttet at droppe et par bestemte harddisk-modeller, fordi de er konstrueret til at stoppe med at rotere, når de ikke er brug.

For privatbrugeren kan dette være en fin feature, der kan være med til at spare strøm, mens det i et datacenter blot øger slitagen, da de pågældende harddiske hele tiden vil drøne op og ned i fart.

Læs også:

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

Så lang tid levetid har din harddisk inden den går ned

Helt ny type harddisk realiserer årtier gammel drøm

Posted in computer.

Pas på: Her risikerer du at skabe en uønsket data-silo

Der er en udbredt sammenblanding af, hvad der er master data, og hvad der er data, der er tilnyttet en specifik forretningsapplikation.

Sådan skriver Gartner-rådgiver Andrew White i et blogindlæg.

“Begge typer data bliver anvendt af og er nødvendige for forretnings-applikationer for at kunne klare opgaven. Men adskillelsen, der er relativ ny i industrien, mangler i mange organisationer.”

Andrew White forklarer i sit indlæg, at det er vigtigt at kunne se forskellen på de to typer data, fordi forretningssystemer bliver mere og mere komplekse i takt med, at blandt andet mobil-apps og cloud-løsninger tages i brug.

Alle former for forretnings-applikationer gør brug af data, og mange applikationer kan gøre brug af de samme data, mens andre applikationer har deres egne data.

Her er forskellen
Gartner mener derfor, at denne data-definition er vigtig:

- Applikations-specifikke data bruges kun af den applikation. Disse data optræder ikke andre steder i applikations-landskabet.

- Master data er fælles data på tværs af mange applikationer. Det er ikke noget, der er specifikt for nogen applikation.

Forklaringen på, at adskillelsen af de to typer data bliver stadig vigtigere, er ifølge Andrew White, at man frem for alt ikke ønsker, at der opstår endnu en data-silo.

“Hvis du ikke er opmærksom på denne skelnen, er der en en risiko for, at dit nye centrum for master data management bogstaveligt talt, over tid, vil udvikle sig til endnu en opsvulmet, ERP-lignende data-model.”

“Vi vil have fejlet og være tilbage, hvor det hele startede,” skriver Gartner-rådgiveren med henvisningen til, at man i de fleste organisationer jo netop ønsker et opgør med data-siloerne.

Konsekvensen af nye data-siloer vil blandt andet være, at vi skal bøvle med at kopiere data frem og tilbage, at integrationen besværliggøres, og at man ikke opnår den agilitet, der ellers er et mantra i de fleste it-afdelinger.

Du kan læse mere om, at data i mange tilfælde er knyttet til specifikke applikationer, her.

Læs også:

Fremtidens filsystem: Mapperne forsvinder fra din pc

Posted in computer.

Googles nye plan: Sådan skal apps og web smelte sammen

Det er snart to år siden, at Google lancerede Google Drive – selskabets bud på, hvordan online storage og web-applikationer kan spille sammen.

Nu ser det ud til, at Google forsøger at give Drive lidt mere medvind.

Ved hjælp af det nye Google Drive Android API skal udviklerne i højere grad kunne lave deres apps Drive-optimerede.

Mens der også tidligere har været integration imellem Android og Google Drive, kan oplevelsen gøres smidigere med det nye API, fortæller Google i et blogindlæg om de nye API-muligheder.

“Google Drive Android API bruger lokal data-storage midlertidigt i tilfælde af, at enheden ikke er sluttet til et netværk. Så der er ingen grund til at bekymre dig om fejl i API-kald i din app, hvis brugeren er offline eller oplever et problem med netværks-forbindelsen,” skriver Google blandt andet.

“Når du inkorporerer Google Drive Android API i dine apps, håber vi, at det gør dit liv en smule lettere og gør dig i stand til at skabe sjove, effektive apps, der drager fordel af alt det, som Android og Google Drive kan udrette sammen,” skriver Google til udviklerne.

Hård kamp om brugerne
Bag ved det nye API-tiltag ligger nok også, at Google gerne ser Google Drive komme til at blive et digitalt omdrejningspunkt for brugerne, så tilknytningen til Google ikke stopper med Android, men går langt videre end det.

Det er samme strategi, der eksempelvis ligger i Apples iCloud, som app-udviklerne også kan integrere til, ligesom også Microsofts SkyDrive spiller en stadig vigtigere rolle for Microsoft.

Der foregår i disse år en intens kamp mellem de forskellige online storage-tjenester, hvor integrationen til de mobile enheder naturligvis er et afgørende punkt.

Disse løsninger bruger vi
Før nytår havde Computerworld en afstemning, hvor læserne tilkendegav, hvilke løsninger de anvender til online storage.

1121 læsere stemte, og konklusionen på afstemningen var, at Dropbox er den mest populære tjeneste med 29 procent af stemmerne.

Microsofts SkyDríve kom ind på andenpladsen med 17 procent, mens Google Drive fik 11 procent af stemmerne.

Google har publiceret denne video om det nye Google Drive Android API:

Læs også:

Her er de mest populære tjenester til online storage

Derfor taler alle pludselig om API’er

Derfor er åbne API’er så vigtige

Posted in computer.

Kan du bruge samme system til intranet og hjemmeside?

I cirka én ud af tre organisationer er det det samme system, der anvendes til at styre intranettet og hjemmesiden.

Det viser en undersøgelse, som IntraTeam har foretaget blandt 159 forskellige offentlige og private organisationer.

Organisationerne er blevet stillet spørgsmålet: “Bruger I samme system til intranet og hjemmeside?”

Til det svarer 27 procent ja, mens yderligere otte procent svarer “ja, men vi går væk fra det.”

Yderligere 59 procent kan svare nej til, om de bruger det samme system til intranet og hjemmeside.

Kun 3 procent planlægger at gøre det.

IntraTeam uddyber over for Computerworld, at der er forskellige holdninger til, om det er en god eller dårlig idé at anvende det samme system til de to kanaler.

“Hvis it sidder tungt på det, vil de ofte gerne nøjes med at køre én platform, hvorimod marketing og web måske ønsker sig noget Sitecore, så de kan være lidt frækkere på den digitale markedsføring,” lyder et typisk dilemma ifølge Kurt Kragh Sørensen, der er indehaver af IntraTeam.

De virksomheder i undersøgelsen, der bruger samme system til intranet og hjemmeside, anvender blandt andet SharePoint 2010, SharePoint MOSS 2007, EPIServer og Sitecore.

Både fordele og ulemper
Kurt Kragh Sørensen forklarer, at der kan være både fordele og ulemper ved at anvende ét system.

“En af fordelene er rent uddannelsesmæssigt, for hvis folk er uddannet til at lægge på intranettet, kan du også lægge på hjemmesiden,” lyder et eksempel.

Omvendt vil ulempen så kunne være, at eksempelvis SharePoint ikke er skræddersyet til hjemmesider.

“Ligesom SharePoint ikke er helt så godt til hjemmesider, er Sitecore måske heller ikke helt så godt til intranet,” siger Kurt Kragh Sørensen.

Han tilføjer, at der i begge tilfælde også kan være licensmæssige problemstillinger forbundet med at anvende systemerne til både intranet og hjemmeside.

Læs også:

Sådan løfter du virksomhedens intranet – og tjener penge

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Her er opskriften på det bedste intranet: Kan du følge med?

Posted in computer.

Cisco: NemID-platform skyld i 91 procent af alle web-angreb

De fleste sikkerhedsproblemer handler om Java og Android.

Det kan man læse i sikkerhedsrapporten Cisco 2014 Annual Security Report, der netop er blevet offentliggjort af it-giganten.

Ifølge Ciscos statistik er Java ansvarlig for 91 procent af de web-baserede angreb i 2013.

På den mobile platform er Android mål for 99 procent af den malware, der bliver distribueret.

Det er langt fra første gang, at Java sættes i forbindelse med sikkerhedsproblemer.

Faktisk har US Department of Homeland Security bedt amerikanere om at slå Java fra i deres browser.

Det skriver firmaet eSec på deres blog.

Samme besked har dk-cert været ude med i Danmark, men det er lidt mere problematisk at fravælge Java, når både banker og de offentlige tjenester anvender platformen som adgangsnøgle i samarbejde med NemID.

Den lette ende af skalaen
Java er et meget udbredt program på verdens maskiner, hvilket gør Java til et mål for it-kriminelle.

Men Java hører ifølge en sikkerhedsekspert også til i den lettere ende af skalaen, når det handler om sikkerhed.

Her er Ciscos statistik over ondsindede angreb gennem PDF, Java og Flash i 2013. Kilde: Cisco.

91 procent af problemerne stammer fra Java, lyder det fra Cisco Kilde: Cisco.

“Vi kan konstatere, at antallet af kritiske sårbarheder i Java JE har været uanstændigt højt. Sidst, men ikke mindst, har Java også en tradition for at være besværlig at opdatere. Derfor er der mange forældede versioner på verdens harddiske, og de er skydeskiver for alle mulige former for angreb,” har Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS tidligere udtalt til Computerworld.

Hele Ciscos sikkerhedsrapport kan hentes her (i PDF-format).

Læs også:
Her er alle de ømme punkter i NemID

Java-opfinder begræder Oracles håndtering af Sun-teknologi

Posted in computer.

KMD trækker klage tilbage: Og siger tillykke

Fujitsu.

Det er navnet på den it-virksomhed, der netop har sikret sig en lukrativ og op imod ni år lang kontrakt i Aalborg Kommune til et tre-cifret millionbeløb.

Det står klart, efter at konkurrenten KMD netop har trukket sin klage til Klagenævn for Udbud tilbage.

Her forsøgte man ellers et såkaldt benspænd i form af en klage, som skulle have opsættende virkning, hvilket ville blokere kommunens kontrakt med Fujitsu.

Men det underkendte klagenævnet og kaldte klagen udsigtsløs. Imidlertid fastholder KMD, at udbuddet, hvor KMD blev droppet til fordel for Fujitsu, ikke foregik efter bogen.

“Vi kan desværre konstatere, at vores klage ikke har fået den ønskede opsættende virkning.”

“Det er fortsat vores opfattelse, at bedømmelsen af tilbuddene ikke er foregået på lige vilkår,” udtaler KMD’s pressechef Christoffer Hellmann.

Trækker klagen tilbage
Men nu trækker man sig fra yderligere tumult i det nordjyske.

“Set i lyset af afgørelsen omkring opsættende virkning ønsker vi dog ikke at fortsætte processen, og vi har derfor besluttet at trække vores klage tilbage,” udtaler pressechefen videre.

Han påpeger samtidig, at KMD har “et rigtigt godt samarbejde med Aalborg Kommune om rigtig mange andre ting, og vi ser frem til at fortsætte det tætte og konstruktive samarbejde videre frem.”

I øvrigt ligger KMD’s store domicil i Aalborg – men kommunen fandt altså ikke tilbuddet på en ny it-koncernløsning fra selskabet attraktiv nok.

“Samtidig vil vi også benytte lejligheden til at ønske Fujitsu tillykke med aftalen,” udtaler KMD-pressechefen.

Læs også:

Her er KMD’s nye topchef

KMD dømt ude: Benspænd gik helt galt i Aalborg

Posted in computer.

Dansk iværksætter tager patent på roadpricing

Den danske iværksætter Ib Haaning Høj og hans firma Cartime Technologies A/S har efter otte års bestræbelser fået patent på GPS-baseret roadpricing. Patentet er netop blevet godkendt i Europa, Japan og Korea, og Kina og USA skulle tikke ind inden længe, oplyser Ib Haaning Høj.

De otte år er blandt andet blevet brugt på at afvise utallige indsigelser fra det meste af verden, og med patentet vil det kræve en afgift til Cartime Technologies, hvis Danmark engang i fremtiden ønsker at indføre roadpricing baseret på GPS-teknologien.

Se patentet her.

Grundlæggende bygger selskabets patent på følgende tre forhold: tid, sted og ID. Bilen sender et signal til en fælles server, som fortæller, hvor den er ved hjælp af satellitpositionering med en nøjagtighed på under én meter, hvad tiden er, og hvilken bil der er tale om. Det sidste forudsætter, at bilen opfattes som en juridisk enhed med eget SIM-kort.

På baggrund af disse informationer kan bilen takseres med en afgift – såvel til fuldautomatisk parkering som roadpricing.


Patentet fra Cartime Technologies dækker al tovejs-kommunikation mellem et køretøj og en central server, som afregnes bilen på basis af automatisk positionering via satellit.

I praksis betyder det, at alle, som ønsker at benytte fuldautomatisk parkering eller roadpricing ved hjælp af korrigeret GPS og Egnos – også kaldet DGPS – og mobildata, overtræder selskabets patent.

»Vi har allerede fået henvendelser fra folk i USA, som arbejder sammen med Google og Apple. De er interesseret i at opbygge de softwaresystemer, der skal fungere bagved vores teknologi,« forklarer Ib Haaning Høj, der er administrerende direktør og grundlægger af Cartime Technologies.

Læs også: Cowi: Småforsøg med GPS-roadpricing er meningsløse

Dermed afviser han også, at patentet skulle være et rent softwarepatent:

»I patentet slår vi fast, at der er tale om en fysisk enhed, der kan bestemme, hvor du er, hvad klokken er og fortælle det til en server over mobilnettet. Hele softwaren, som ligger bagved, kan senere udbygges med diverse applikationer,« siger han.

Selve enheden skal installeres som en udvidelse af i bilens motorstik (OBU), altså det stik din mekaniker bruger til at se data for motoren. Sådan et stik har været lovpligtigt på alle nye biler siden 2004.

Det betyder også, at når de nye lovkrav fra EU angående automatisk opkald, hvis bilen er involveret i en ulykke – også kaldet E-call – træder i kraft 1. oktober 2015, vil det også være omfattet af patentet.

Ib Haaning Høj er da også godt klar over, at patentet ikke vil falde i god jord hos de store bil- og GPS-producenter. Derfor er han i samarbejde med et advokatkontor gået i gang med at skrive breve til alle, som kunne tænkes at ‘komme til’ at overtræde patentet, hvad enten det er i god eller ond tro.

Læs også: Kommisionsformand efter politikertæsk: Tiden arbejder for roadpricing

I fremtiden er det planen, at indgå et partnerskab med en større virksomhed, men Ib Haaning Høj ser også gerne, at den danske stat får en vis indflydelse.

»Det kunne for eksempel være gennem Sund&Bælt, som har en vis størrelse, og som allerede i dag arbejder med brobizzen. Vi skal nemlig heller ikke selv producere hverken software eller hardware, det er der andre som må klare,« siger Ib Haaning Høj, som dog håber, at en del af arbejdspladserne vil kunne oprettes i Danmark.

Posted in computer.

Aarhus venter på det helt store regnskyl

I Harlev, ti kilometer uden for Aarhus, står en radar og kigger ind over den jyske hovedstad. Vejrradaren registrerer de regnskyer, der er på vej ind over byen og begynder via et avanceret computersystem og komplekse modeller at beregne, hvor regnen falder, og hvor intens den bliver.

Aarhus ligger nemlig i en gryde, og for at beskytte midtbyen mod at blive oversvømmet af kraftige regnskyl, sørger et intelligent styringssystem for i stedet at sende vandet til de store underjordiske forsinkelsesbassiner, der er bygget rundt om i byen.

Normalt regner det ikke lige meget i hele kommunen på samme tid. Derfor er spildevandssystemet opdelt i zoner, som har hver sit underjordiske bassin. Ved at måle flowet af spildevand til renseanlæggene og vandstanden i bassinerne kan computeren regulere belastningen på renseanlægget. Det lukker automatisk for spildevandsrør med retning mod overbelastede områder og sender i stedet vandet til forsinkelsesbassiner, så hele spildevandssystemets kapacitet bliver udnyttet bedst muligt.

Sparer stor millioninvestering i bassiner

I Aarhus venter de bare på det helt store regnskyl for at kunne afprøve et system, som de selv mener er verdens mest avancerede. Aarhus Vand har folk, der står op midt om natten, hvis det begynder at regne, for at tage ind og teste systemet af. Men der er tale om småjusteringer, siger de.

Uden det intelligente system skulle der have været bygget underjordiske bassiner for rundt regnet en halv milliard. Men det 13 millioner kroner dyre samstyringssystem har sparet Aarhus Vand for en investering på 160 millioner kroner.

»Vi er førende i verden med vores nye og innovative intelligente styring af spildevandssystemet. Vi har implementeret det største alt-i-et fuldskala-anlæg i verden og er nu i gang med den sidste klargøring. Projektet har resulteret i, at borgerne har fået badevandskvalitet i Brabrand Sø og Aarhus Havn og væsentlig forbedret vandkvalitet i Aarhus Å,« siger direktør i Aarhus vand Lars Schrøder, der ser gode muligheder for eksportere viden og teknologi.

Europæiske byer præsenterer klimaløsninger

Det aarhusianske samstyringssystem, der er lavet i samarbejdet med DHI og Krüger, er Danmarks bidrag til en konference i Aarhus i disse dage, hvor vand- og spildevandsforsyninger fra Berlin, Barcelona, Genova, Aarhus og otte andre europæiske byer præsenterer deres state of the art-løsninger på globale klimaudfordringer.

Løsningerne er kommet til verden med midler fra et 80 millioner kroner stort EU-finansieret projekt ‘Prepared – enabling change’. Og konferencen markerer afslutningen på den fire-årige projektperiode.

»Aarhus er klimaklar og fremtidssikret i hvert fald i ti år. Hvis der bliver tale om hændelser, som er vildere end ti-års-hændelser, tager kommunens klimatilpasningsplaner over. Planerne udpeger kritiske steder, der kræver en ekstra indsats, f.eks. i Lystrup, hvor der var massive oversvømmelser i 2010. Men vi er selv tyvstartet ved at bygge slusen ved Aarhus Ås udløb til havnen,« forklarer Lars Vinther Schmidt fra Aarhus Vand.

I sine 2.600 kilometer kloakledninger og fire store renseanlæg håndterer Aarhus Vand i alt 30 millioner m3 regn og spildevand.

Posted in computer.

Cern laver det første beam af atomer af antihydrogen

Forskerne ved Asacusa-eksperimentet ved Cern i Geneve har som de første i verden produceret et beam af antihydrogen-atomer. De oplyser, at det er et afgørende skridt på vejen til at kunne lave ultrapræcise spektroskopiske målinger af antihydrogen.

Sådanne målinger kan afgøre om spektrene for hydrogen og antihydrogen er identiske, som det er forudsagt af teorien, eller om der findes en lille forskel, som kan være med til at forklare, hvorfor stjerner og galakser i universet udelukkende er opbygget af stof – selv om der blev dannet lige meget stof og antistof ved Big Bang.

Denne problemstilling kaldes normalt for mysteriet om det forsvundne antistof.

Asacusa står for Atomic Spectroscopy And Collisions Using Slow Antiprotons, det er et japansk ledet konsortium ved Cern med deltagelse af forskere fra flere europæiske lande, herunder Aarhus Universitet.


Konceptet for en fremtidig måling af spektret af antihydrogen. Antihydrogenatomer dannes i en magnetisk fælde vist til venstre med magnetiske feltlinjer. Nogle af de disse bevæger sig mod højre, hvor de detekteres. (Grafik: E. Widmann and N. Kuroda)

Der har dog ikke været danske forskere involveret i det aktuelle eksperiment, som rapporteres i en videnskabelig artikel i Nature Communications.

Helt præcist er det lykkedes for forskerne at detektere 80 antihydrogenatomer 2,7 meter borte fra det sted, hvor antihydrogen er dannet, ved at antiprotoner fra Cerns acceleratoranlæg først er nedbremset til lav hastighed, hvorefter de er ført sammen med positroner, og der derved er dannet neutrale atomer af antihydrogen.


Udsigt over Asacusa-eksperimentet. I samme hal findes andre eksperimenter, der danner og undersøger antihydrogen (Foto: N. Kuroda)

Yasunori Yamazaki fra forskningscenteret Riken i Japan, oplyser, at eksperimenterne startes op på ny til sommer med et forbedret system, hvor man vil søge at optimere intensiteten og den kinetiske energi, så man kan komme i gang med de egentlige målinger af antihydrogen

Konkurrenter i samme hal

Asacusa-konsortiet udfører sine eksperimenter i samme hal ved Cern som bl.a. Alpha-konsortiet, der ledes af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet.

Alpha-konsortiet har fremlagt flere afgørende resultater inden for de seneste år.

Når antistof støder ind i almindeligt stof omdannes massen til energi i overensstemmelse med Einsteins ligning E = mc^2. Men for at man skal kunne udføre målinger på antihydrogen, skal det kunne holdes i live et passende stykke tid. Det er svært for elektriske neutrale atomer (og antiatomer), som udelukkende kan styres med magnetfelter, hvis de som hydrogen og antihydrogen har et magnetisk moment.

Det er lykkedes for Alpha-konsortiet at holde antihydrogen svævende uden kontakt til andet materiale i mere end 15 minutter – lang tid nok til at det burde være muligt at lave spektroskopiske målinger.

Læs også: Forskerne klar til at lokke sandheden ud af antihydrogen

Alpha-konsortiet har desuden for et år siden fremlagt de første observationer af, om antihydrogen falder op eller ned i et tyngdefelt. Målingerne var ikke nøjagtige nok til at afgøre sagen, men forskerne beskrev, at der deres metode i princippet kunne videreudvikles hertil.

Læs også: Forskere: Nu kan vi måle om antistof falder op eller ned

Et dedikeret eksperimentet AEgIS (Antihydrogen Experiment: Gravity, Interferometry, Spectroscopy) ved Cern har nu til hensigt at lave en mere nøjagtig måling af, hvordan antihydrogen opfører sig i et tyngdefelt.

Under et besøg ved Cern i juni 2013 oplyste Jeffrey Hangst til Ingeniøren, at de fleste fysikere mener, at antistof som antihydrogen falder samme vej som almindeligt stof, men så længe der ikke er en eksperimentel eftervisning heraf, kan sagen ikke siges at være afklaret.

Posted in computer.