Daily Archives: January 22, 2014

Den danske iværksætter Ib Haaning Høj og hans firma Cartime Technologies A/S har efter otte års bestræbelser fået patent på GPS-baseret roadpricing. Patentet er netop blevet godkendt i Europa, Japan og Korea, og Kina og USA skulle tikke ind inden længe, oplyser Ib Haaning Høj.

De otte år er blandt andet blevet brugt på at afvise utallige indsigelser fra det meste af verden, og med patentet vil det kræve en afgift til Cartime Technologies, hvis Danmark engang i fremtiden ønsker at indføre roadpricing baseret på GPS-teknologien.

Se patentet her.

Grundlæggende bygger selskabets patent på følgende tre forhold: tid, sted og ID. Bilen sender et signal til en fælles server, som fortæller, hvor den er ved hjælp af satellitpositionering med en nøjagtighed på under én meter, hvad tiden er, og hvilken bil der er tale om. Det sidste forudsætter, at bilen opfattes som en juridisk enhed med eget SIM-kort.

P̴ baggrund af disse informationer kan bilen takseres med en afgift Рs̴vel til fuldautomatisk parkering som roadpricing.

I praksis betyder det, at alle, som ønsker at benytte fuldautomatisk parkering eller roadpricing ved hjælp af korrigeret GPS og Egnos – ogsÃ¥ kaldet DGPS – og mobildata, overtræder selskabets patent.

»Vi har allerede fået henvendelser fra folk i USA, som arbejder sammen med Google og Apple. De er interesseret i at opbygge de softwaresystemer, der skal fungere bagved vores teknologi,« forklarer Ib Haaning Høj, der er administrerende direktør og grundlægger af Cartime Technologies.

Dermed afviser han også, at patentet skulle være et rent softwarepatent:

»I patentet slår vi fast, at der er tale om en fysisk enhed, der kan bestemme, hvor du er, hvad klokken er og fortælle det til en server over mobilnettet. Hele softwaren, som ligger bagved, kan senere udbygges med diverse applikationer,« siger han.

Selve enheden skal installeres som en udvidelse af i bilens motorstik (OBU), altså det stik din mekaniker bruger til at se data for motoren. Sådan et stik har været lovpligtigt på alle nye biler siden 2004.

Det betyder ogsÃ¥, at nÃ¥r de nye lovkrav fra EU angÃ¥ende automatisk opkald, hvis bilen er involveret i en ulykke – ogsÃ¥ kaldet E-call – træder i kraft 1. oktober 2015, vil det ogsÃ¥ være omfattet af patentet.

Ib Haaning Høj er da ogsÃ¥ godt klar over, at patentet ikke vil falde i god jord hos de store bil- og GPS-producenter. Derfor er han i samarbejde med et advokatkontor gÃ¥et i gang med at skrive breve til alle, som kunne tænkes at ‘komme til’ at overtræde patentet, hvad enten det er i god eller ond tro.

I fremtiden er det planen, at indgå et partnerskab med en større virksomhed, men Ib Haaning Høj ser også gerne, at den danske stat får en vis indflydelse.

»Det kunne for eksempel være gennem Sund&Bælt, som har en vis størrelse, og som allerede i dag arbejder med brobizzen. Vi skal nemlig heller ikke selv producere hverken software eller hardware, det er der andre som må klare,« siger Ib Haaning Høj, som dog håber, at en del af arbejdspladserne vil kunne oprettes i Danmark.

I Harlev, ti kilometer uden for Aarhus, står en radar og kigger ind over den jyske hovedstad. Vejrradaren registrerer de regnskyer, der er på vej ind over byen og begynder via et avanceret computersystem og komplekse modeller at beregne, hvor regnen falder, og hvor intens den bliver.

Aarhus ligger nemlig i en gryde, og for at beskytte midtbyen mod at blive oversvømmet af kraftige regnskyl, sørger et intelligent styringssystem for i stedet at sende vandet til de store underjordiske forsinkelsesbassiner, der er bygget rundt om i byen.

Normalt regner det ikke lige meget i hele kommunen på samme tid. Derfor er spildevandssystemet opdelt i zoner, som har hver sit underjordiske bassin. Ved at måle flowet af spildevand til renseanlæggene og vandstanden i bassinerne kan computeren regulere belastningen på renseanlægget. Det lukker automatisk for spildevandsrør med retning mod overbelastede områder og sender i stedet vandet til forsinkelsesbassiner, så hele spildevandssystemets kapacitet bliver udnyttet bedst muligt.

Sparer stor millioninvestering i bassiner

I Aarhus venter de bare på det helt store regnskyl for at kunne afprøve et system, som de selv mener er verdens mest avancerede. Aarhus Vand har folk, der står op midt om natten, hvis det begynder at regne, for at tage ind og teste systemet af. Men der er tale om småjusteringer, siger de.

Uden det intelligente system skulle der have været bygget underjordiske bassiner for rundt regnet en halv milliard. Men det 13 millioner kroner dyre samstyringssystem har sparet Aarhus Vand for en investering på 160 millioner kroner.

»Vi er førende i verden med vores nye og innovative intelligente styring af spildevandssystemet. Vi har implementeret det største alt-i-et fuldskala-anlæg i verden og er nu i gang med den sidste klargøring. Projektet har resulteret i, at borgerne har fået badevandskvalitet i Brabrand Sø og Aarhus Havn og væsentlig forbedret vandkvalitet i Aarhus Å,« siger direktør i Aarhus vand Lars Schrøder, der ser gode muligheder for eksportere viden og teknologi.

Europæiske byer præsenterer klimaløsninger

Det aarhusianske samstyringssystem, der er lavet i samarbejdet med DHI og Krüger, er Danmarks bidrag til en konference i Aarhus i disse dage, hvor vand- og spildevandsforsyninger fra Berlin, Barcelona, Genova, Aarhus og otte andre europæiske byer præsenterer deres state of the art-løsninger på globale klimaudfordringer.

Løsningerne er kommet til verden med midler fra et 80 millioner kroner stort EU-finansieret projekt ‘Prepared – enabling change’. Og konferencen markerer afslutningen pÃ¥ den fire-Ã¥rige projektperiode.

»Aarhus er klimaklar og fremtidssikret i hvert fald i ti år. Hvis der bliver tale om hændelser, som er vildere end ti-års-hændelser, tager kommunens klimatilpasningsplaner over. Planerne udpeger kritiske steder, der kræver en ekstra indsats, f.eks. i Lystrup, hvor der var massive oversvømmelser i 2010. Men vi er selv tyvstartet ved at bygge slusen ved Aarhus Ås udløb til havnen,« forklarer Lars Vinther Schmidt fra Aarhus Vand.

I sine 2.600 kilometer kloakledninger og fire store renseanlæg håndterer Aarhus Vand i alt 30 millioner m3 regn og spildevand.

Forskerne ved Asacusa-eksperimentet ved Cern i Geneve har som de første i verden produceret et beam af antihydrogen-atomer. De oplyser, at det er et afgørende skridt på vejen til at kunne lave ultrapræcise spektroskopiske målinger af antihydrogen.

SÃ¥danne mÃ¥linger kan afgøre om spektrene for hydrogen og antihydrogen er identiske, som det er forudsagt af teorien, eller om der findes en lille forskel, som kan være med til at forklare, hvorfor stjerner og galakser i universet udelukkende er opbygget af stof – selv om der blev dannet lige meget stof og antistof ved Big Bang.

Denne problemstilling kaldes normalt for mysteriet om det forsvundne antistof.

Asacusa står for Atomic Spectroscopy And Collisions Using Slow Antiprotons, det er et japansk ledet konsortium ved Cern med deltagelse af forskere fra flere europæiske lande, herunder Aarhus Universitet.

Der har dog ikke været danske forskere involveret i det aktuelle eksperiment, som rapporteres i en videnskabelig artikel i Nature Communications.

Helt præcist er det lykkedes for forskerne at detektere 80 antihydrogenatomer 2,7 meter borte fra det sted, hvor antihydrogen er dannet, ved at antiprotoner fra Cerns acceleratoranlæg først er nedbremset til lav hastighed, hvorefter de er ført sammen med positroner, og der derved er dannet neutrale atomer af antihydrogen.

Yasunori Yamazaki fra forskningscenteret Riken i Japan, oplyser, at eksperimenterne startes op på ny til sommer med et forbedret system, hvor man vil søge at optimere intensiteten og den kinetiske energi, så man kan komme i gang med de egentlige målinger af antihydrogen

Konkurrenter i samme hal

Asacusa-konsortiet udfører sine eksperimenter i samme hal ved Cern som bl.a. Alpha-konsortiet, der ledes af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet.

Alpha-konsortiet har fremlagt flere afgørende resultater inden for de seneste år.

Når antistof støder ind i almindeligt stof omdannes massen til energi i overensstemmelse med Einsteins ligning E = mc^2. Men for at man skal kunne udføre målinger på antihydrogen, skal det kunne holdes i live et passende stykke tid. Det er svært for elektriske neutrale atomer (og antiatomer), som udelukkende kan styres med magnetfelter, hvis de som hydrogen og antihydrogen har et magnetisk moment.

Det er lykkedes for Alpha-konsortiet at holde antihydrogen svævende uden kontakt til andet materiale i mere end 15 minutter – lang tid nok til at det burde være muligt at lave spektroskopiske mÃ¥linger.

Alpha-konsortiet har desuden for et år siden fremlagt de første observationer af, om antihydrogen falder op eller ned i et tyngdefelt. Målingerne var ikke nøjagtige nok til at afgøre sagen, men forskerne beskrev, at der deres metode i princippet kunne videreudvikles hertil.

Et dedikeret eksperimentet AEgIS (Antihydrogen Experiment: Gravity, Interferometry, Spectroscopy) ved Cern har nu til hensigt at lave en mere nøjagtig måling af, hvordan antihydrogen opfører sig i et tyngdefelt.

Under et besøg ved Cern i juni 2013 oplyste Jeffrey Hangst til Ingeniøren, at de fleste fysikere mener, at antistof som antihydrogen falder samme vej som almindeligt stof, men så længe der ikke er en eksperimentel eftervisning heraf, kan sagen ikke siges at være afklaret.

Personer og virksomheder, der måtte flygte fra den japanske Fukushima-provins efter katastrofen på atomkraftværket i marts 2011, kan se frem erstatning i milliardklassen.

Det garanterer Tepco, der netop har fået en 10-årig forretningsplan godkendt af den japanske regering. Ifølge planen forpligter Tepco sig til at betale mindst 5.000 milliarder yen, hvilket svarer til 264 milliarder kroner.

‘Vi lover at kompensere hver eneste person, der er plaget som følge af atomkatastrofen’, skriver Tepco pÃ¥ selskabets hjemmeside.

Ifølge planen har Tepco modtaget godt to millioner klager fra individer og lokale virksomheder. 1,3 millioner mennesker lod sig frivilligt evakuere i forbindelse med katastrofen.

Selskabet oplyser, at man arbejder tæt sammen med den japanske regering for at rydde op og gøre Fukushima klar til, at folk kan vende tilbage. Det kræver arbejdspladser og strøm. Blandt andet derfor vil Tepco dels oprette et forskningscenter ved Fukushima-kraftværket og bygge et nyt kulkraftværk inden for den tidligere forbudszone.

De to reaktorer, der ikke var i drift under katastrofen og dermed ikke tog skade, skal bruges til forskning i forskellige teknikker til den 40-årige arbejde med at dekommissionere de ødelagte reaktorer.

Tepco vil selv flytte cirka 500 erfarne ledere til Fukushima som en del af den strategi, lyder det i dokumenterne.

Ulykken og den efterfølgende midlertidige nedlukning af de øvrige japanske atomkraftværker, koster dyrt for Tepco. Netop økonomi er en årsag til, at selskabet nu skal gennemgå en større omstrukturering og gennem en stor sparerunde, samtidig med at det tager ansvaret for at rydde op efter katastrofen.

Alene dekommissioneringen af de ødelagte reaktorer 1-4 er estimeret til at koste 190 milliarder kroner inklusive et depot til affaldet fra arbejdet, skriver Tepco i sin forretningsplan.

Med sin accept af planen har den japanske regering også godkendt, at Tepco genstarter to af syv reaktorer på verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa før sommer. De resterende skal ifølge Japan Times startes op inden udgangen af 2014.

Personer og virksomheder, der måtte flygte fra den japanske Fukushima-provins efter katastrofen på atomkraftværket i marts 2011, kan se frem erstatning i milliardklassen.

Det garanterer Tepco, der netop har fået en 10-årig forretningsplan godkendt af den japanske regering. Ifølge planen forpligter Tepco sig til at betale mindst 5.000 milliarder yen, hvilket svarer til 264 milliarder kroner.

‘Vi lover at kompensere hver eneste person, der er plaget som følge af atomkatastrofen’, skriver Tepco pÃ¥ selskabets hjemmeside.

Ifølge planen har Tepco modtaget godt to millioner klager fra individer og lokale virksomheder. 1,3 millioner mennesker lod sig frivilligt evakuere i forbindelse med katastrofen.

Selskabet oplyser, at man arbejder tæt sammen med den japanske regering for at rydde op og gøre Fukushima klar til, at folk kan vende tilbage. Det kræver arbejdspladser og strøm. Blandt andet derfor vil Tepco dels oprette et forskningscenter ved Fukushima-kraftværket og bygge et nyt kulkraftværk inden for den tidligere forbudszone.

De to reaktorer, der ikke var i drift under katastrofen og dermed ikke tog skade, skal bruges til forskning i forskellige teknikker til den 40-årige arbejde med at dekommissionere de ødelagte reaktorer.

Tepco vil selv flytte cirka 500 erfarne ledere til Fukushima som en del af den strategi, lyder det i dokumenterne.

Ulykken og den efterfølgende midlertidige nedlukning af de øvrige japanske atomkraftværker, koster dyrt for Tepco. Netop økonomi er en årsag til, at selskabet nu skal gennemgå en større omstrukturering og gennem en stor sparerunde, samtidig med at det tager ansvaret for at rydde op efter katastrofen.

Alene dekommissioneringen af de ødelagte reaktorer 1-4 er estimeret til at koste 190 milliarder kroner inklusive et depot til affaldet fra arbejdet, skriver Tepco i sin forretningsplan.

Med sin accept af planen har den japanske regering også godkendt, at Tepco genstarter to af syv reaktorer på verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa før sommer. De resterende skal ifølge Japan Times startes op inden udgangen af 2014.

GÃ¥r det, som fremtidsforskere spÃ¥r, vil vi inden længe have koblet bÃ¥de hjemmets lÃ¥se, køleskabe, belysning og meget mere pÃ¥ internettet, sÃ¥ vi kan mÃ¥le og fjernbetjene det hele fra en smartphone – eller lade automatikken styre det hele selv.

Men at koble alverdens dimser på nettet er lige nu en åben invitation til hackere, som allerede har opdaget, hvor lav sikkerheden er på mange af de nye produkter i ’tingenes internet’-bølgen. Det skriver MIT Technology Review.

I slutningen af december afslørede sikkerhedsfirmaet Proofpoint sÃ¥ledes et botnet bestÃ¥ende af over 100.000 Linux-maskiner. Det var usædvanligt – men det var heller ikke almindelige desktop-computere, men de smÃ¥ indbyggede computere i alt fra køleskabe til toiletter, der var blevet kapret af hackerne.

Botnettet blev brugt af hackerne ligesom et hvert andet botnet Рtil at udsende spam eller til hosting af ulovligt materiale Рmen denne gang var det alts̴ superintelligente lokummer, der stod bag.

Problemet lige nu er, at det vælter frem med nye produkter, men uden at der bliver tænkt meget på sikkerheden i dem. Det kan være iværksætterfirmaer, der har for travlt med at få produktet på markedet, eller kendte producenter af forbrugerelektronik, som slet ikke er vant til at håndtere sikkerhedstruslerne, der banker på døren, så snart et apparat får netadgang.

Et andet typisk sikkerhedsproblem er, at et intelligent stykke hjemmeelektronik tit bliver leveret med et standard-password, som bør skiftes, når det tages i brug, men det har almindelige forbrugere heller ikke ret meget fokus på.

Flere firmaer arbejder på at forbedre sikkerheden i den slags produkter, for eksempel Lookout, som sidste år fandt et sikkerhedshul i Googles intelligente briller Glass. Firmaet arbejder på en fælles sikkerhedsstandard, alle enheder bør leve op til, men om det slår an, vil kun tiden vise.

Ifølge estimater fra netværksgiganten Cisco var der sidste år 10 milliarder enheder koblet til internettet, og tallet vil de næste seks år stige til 50 milliarder.

GÃ¥r det, som fremtidsforskere spÃ¥r, vil vi inden længe have koblet bÃ¥de hjemmets lÃ¥se, køleskabe, belysning og meget mere pÃ¥ internettet, sÃ¥ vi kan mÃ¥le og fjernbetjene det hele fra en smartphone – eller lade automatikken styre det hele selv.

Men at koble alverdens dimser på nettet er lige nu en åben invitation til hackere, som allerede har opdaget, hvor lav sikkerheden er på mange af de nye produkter i ’tingenes internet’-bølgen. Det skriver MIT Technology Review.

I slutningen af december afslørede sikkerhedsfirmaet Proofpoint sÃ¥ledes et botnet bestÃ¥ende af over 100.000 Linux-maskiner. Det var usædvanligt – men det var heller ikke almindelige desktop-computere, men de smÃ¥ indbyggede computere i alt fra køleskabe til toiletter, der var blevet kapret af hackerne.

Botnettet blev brugt af hackerne ligesom et hvert andet botnet Рtil at udsende spam eller til hosting af ulovligt materiale Рmen denne gang var det alts̴ superintelligente lokummer, der stod bag.

Problemet lige nu er, at det vælter frem med nye produkter, men uden at der bliver tænkt meget på sikkerheden i dem. Det kan være iværksætterfirmaer, der har for travlt med at få produktet på markedet, eller kendte producenter af forbrugerelektronik, som slet ikke er vant til at håndtere sikkerhedstruslerne, der banker på døren, så snart et apparat får netadgang.

Et andet typisk sikkerhedsproblem er, at et intelligent stykke hjemmeelektronik tit bliver leveret med et standard-password, som bør skiftes, når det tages i brug, men det har almindelige forbrugere heller ikke ret meget fokus på.

Flere firmaer arbejder på at forbedre sikkerheden i den slags produkter, for eksempel Lookout, som sidste år fandt et sikkerhedshul i Googles intelligente briller Glass. Firmaet arbejder på en fælles sikkerhedsstandard, alle enheder bør leve op til, men om det slår an, vil kun tiden vise.

Ifølge estimater fra netværksgiganten Cisco var der sidste år 10 milliarder enheder koblet til internettet, og tallet vil de næste seks år stige til 50 milliarder.