Daily Archives: January 31, 2014

Stort set ingen lader til at mene, at den nuværende implementering af EU’s cookiedirektiv fungerer efter hensigten. Et af hovedproblemerne er ifølge Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, at stort set alle hjemmesider er omfattet af lovgivningen, og derfor bliver brugerne bombarderet med informa­tioner om cookies.

»Der er mange virksomheder, som man burde fritage for disse oplysningsregler, fordi forbrugerne bliver irriterede og overinformerede,« siger hun og fortsætter:

»Man skal se på, hvor problemerne er, og så skal man regulere de virksomheder, som eksempelvis indgår i et reklamenetværk og automatisk opbygger profiler over folks gøren og laden på nettet. Dem skulle man specifikt gå efter og så sikre et konkret samtykke. Altså sikre forbrugeren et reelt valg. Det kan godt være, forbrugeren så stadig ville blive nødt til at klikke en gang imellem, men til gengæld ville det være der, hvor forbrugeren død og pine ville blive nødt til at sætte sig ind i det.«

Anette Høyrup påpeger, at det eksempelvis er væsentligt, hvorvidt der er tale om en førstepartscookie, som den hjemmeside, brugeren besøger, sætter, og som eksempelvis kan bruges til at huske, hvilken sprogindstillng brugeren foretrækker, og så en cookie sat af en tredjepart, eksempelvis et reklamenetværk, som følger brugeren rundt på nettet:

»For forbrugeren er der jo kæmpe­stor forskel på, hvad en hjemmeside bruger oplysningerne til. Og derfor er det synd, at de hjemmesider, som ikke benytter sig af tredjepartscookies, også skal give disse cookieinformationer.«

Anette Høyrup peger på, at det er vigtigt at sikre, at lovgivning rammer bredt.

»Det handler om at gøre lovgivningen så bred, at den omfatter alle mulige former for trackingteknologier. Jeg mener, databeskyttelse er for vigtigt et område til kun at overlade til virksomhederne. Derfor skal der noget lovgivning til. Denne lovgivning er så bare gået galt i praksis.«

Det får opbakning fra Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel – FDIH. Han mener, at et at de største problemer med den nuværende lovgivning er, at den er alt for specifik og derfor slet ikke er gearet til at styre et teknologisk område som dette.

»Vi vil hellere have en rammelovgivning, som vi kan udfylde nationalt eller på EU-plan, hvor man tilpasser indholdet til den faktiske udvikling,« siger han.

Kunstgræsbaner udgør et stigende affaldsproblem. Sådan lyder det fra fagfolk og eksperter, der i lyset af en konstant voksende park af kunstgræsbaner efterlyser krav for håndtering af plastic og især støddæmpende gummi, når banerne er slidt ned.

Der findes intet overblik over, hvordan ejerne skal karakterisere affaldet, og hvordan de bedst og mest miljørigtigt håndterer banerne, når de er slidt op, påpeger seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Hun har faciliteret en række temadage om kunstgræsbanerne.

»Det er et nyt, men voksende problem, vi står over for,« siger Anne Mette Dahl Jensen.

Det synspunkt bakkes op af Nils H. Nilsson, der er ekspert i plast og gummi ved Teknologisk Institut i Aarhus og gennem flere år har beskæftiget sig med miljøproblemerne ved kunstgræsbaner.

»Der har været stor opmærksomhed på, hvordan man bygger og vedligeholder kunstgræsbanerne, men ikke på, hvad vi gør med banerne, når de er slidt ned,« siger Nils H. Nilsson.

Tonsvis af gummi, plast og sand

Ifølge tal fra DBU er der cirka 200 baner i 11-mandsbaner i Danmark. Fagfolk vurderer dog over for Ingeniøren, at tallet reelt er tættere på 250 baner, når man medregner syvmandsbaner. Samtidig kommer der stadig flere baner til. I 2016 kan der være op mod 375 baner i fuld størrelse alene i Danmark – en stigning på 50 procent på bare to år.

En standard kunstgræsbane til 11-mandsfodbold indeholder cirka 8000 m2 græstæppe med strå, der kan være op til 60 mm. De nuværende 250 11-mandsbaner fylder med andre ord et areal på to millioner kvadratmeter svarende til knap fire gange Fælledparken i København.

For at holde banen nede og give støddæmpning anvendes i gennemsnit 100 tons gummi og 120 tons sand i en 11-mandsbane. De danske baner rummer altså i omegnen af 25.000 tons gummigranulat, der kommer fra brugte bildæk og indeholder tungmetaller som bly og zink samt massevis af sundhedsskadelige phenoler og blødgørere samt 30.000 tons sand og andet infilmateriale.

»Det er meget store mængder affald, vi taler om,« siger Nils H. Nilsson.

Til dato er kun ganske få baner blevet nedlagt herhjemme, men antallet vil stige markant de kommende år. Fagfolk anslår over for Ingeniøren et tal på mellem 10-20 baner, der enten er kørt til deponi eller er brændt, men der findes intet samlet overblik.

Da Frederiksberg Kommune i 2006 konverterede en række baner fra 2. til 3 generation, fik kommunen et genbrugsfirma til at hente banerne. De blev kørt til Tyskland, fortæller Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice

Forude venter næste store pukkel af baner, der skal håndteres af kommunen.

»Om cirka tre år skal vi have 25.000 m2 baner afviklet. Det er ikke afklaret, hvad der skal ske med dem,« siger Kim Wolfram.

Krav på vej i Norge

Et af de lande i Europa, der har størst erfaring med håndtering af kunstgræsbaner, er Norge. Norge er ved at bygge bane nummer 1000 i fuld størrelse, og hertil kommer et hav af syvmandsbaner.

Ib Mikkelsen er byggeleder i Stavanger Kommune, der lægger grund til 37 kunstgræsbaner. Erfaringen er, at banerne holder cirka ti år, så skal de udskiftes.

I dag sker det ved enten at vælge at køre de gamle baner på deponi, hvilket i runde tal svarer til 12 fulde lastvognslæs pr. bane, eller man kan separere gummiet fra og brænde de enkelte materialer hele med stort CO2-udslip til følge.

»Både fra en genbrugsvinkel og fra en miljøvinkel er det et voldsomt ressourcespild og yderst uheldigt,« siger han.

Deponi og afbrænding er måske de billigste løsninger lige nu, men det strider imod al sund fornuft og den genbrugspolitik, som den norske kommune gerne vil stå for, fremhæver han.

»Vi er faktisk ret trætte af situationen,« siger Ib Mikkelsen, der forventer en pukkel af slidte baner om få år.

Han er en del af en netværksgruppe af de største kommuner i Norge, der for nylig er gået sammen for at finde løsninger på problematikken. Eksempelvis er kommunerne ved at indføre krav for affaldshåndteringen af banerne. Da kravene endnu ikke er godkendt, kan han dog ikke kommentere på indholdet.

Ingen opsamling af viden

Danmark bør også tage konsekvensen af det stigende antal baner og indføre krav, mener Anne Mette Dahl Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun efterlyser, at de nuværende og udenlandske erfaringer med at håndtere brugte baner bliver samlet op, så der kan stilles krav til håndtering af eksempelvis farligt affald fra start. Det kunne være af DBU, mener hun.

»Det er vigtigt, at vi får samlet erfaringerne med, hvordan vi kan karakterisere affaldet fra de brugte baner og håndtere det bedst økonomisk og miljømæssigt. Behovet er derude,« siger hun.

Den seneste nye type fugleinfluenza, H7N9, brød ud i Kina for snart et år siden og vendte tilbage i oktober. I alt har influenzastrengen inficeret 252 kinesere, hvoraf ca. hver tredje er død af sygdommen, skriver New Scientist.

Fugle, der bruges som kæledyr, mistænkes nu for at være smittebæreren, der har spredt influenzaen i befolkningen. Spurve, finker og undulater kan smitte hinanden med sygdommen gennem deres drikkevand, hvilket de får mulighed for på fuglemarkederne i Kina.

Det viser undersøgelser foretaget af St. Jude Children’s Research Hospital i Tennessee sammen med kinesiske forskere.

Netop disse fugleracer er populære kæledyr for ældre enlige mænd, som har været uforholdsmæssigt hårdt ramt under dette udbrud af fugleinfluenza. Derudover mistænker forskerne buddhistiske ceremonier, hvor man kysser fugle, for at være en smittekilde.

Ingeniører ansat i det offentlige skal have større indflydelse på arbejdsopgaver og procedurer. Det skal være slut med meningsløse processer, der får både ansatte og borgere til at ryste på hovedet.

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) har store forventninger til den tillidsreform for modernisering af den offentlige sektor, som regeringen har lanceret i samarbejde med arbejdsmarkedets parter:

»Vi vil skabe en kulturforandring med mere plads til de faglige vurderinger,« fastslår hun.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Reformen bygger på syv principper for tillidsfuld forvaltning og handler om ‘at fremme en offentlig varetagelse af og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed’. Men hvad betyder det helt konkret for den tekniske sagsbehandler i stat eller kommune?

»Det betyder blandt andet, at vedkommendes faglige vurdering ikke skal mudres til af, at vi, der sidder langt væk fra de konkrete afgørelser, blander os med detailregulering,« forklarer Margrethe Vestager.

Glæde hos IDA

Reformen lægger blandt andet op til ændret styring i det offentlige, så der i stigende grad fokuseres på mål og resultater. Ledelse og styring skal ifølge principperne tage afsæt i tillid og ansvar, og netop den ambition vækker glæde hos Ingeniørforeningens formand, Frida Frost.

»Vi skal over til, at man også i det offentlig begynder at måle på output. Det kræver dog, at nogen hjælper de enkelte forvaltninger med at klarlægge, hvordan det giver mening at måle værdi,« siger Frida Frost.

De fleste af os er mimoser, når det kommer til forandringer i vores arbejdsliv
Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R)

Handler det for eksempel om miljøvurderinger, burde der ifølge Frida Frost i højere grad foretages individuelle vurderinger af de enkelte virksomheder fremfor ureflekteret at foretage samme type målinger hos alle.

Tilliden til, at medarbejdere og ledere i større omfang udøver individuelle skøn, peger frem mod en helt anden ledelseskultur end den, der eksisterer i det offentlige i dag, understreger Frida Frost.

Ledelse baseret på dialog og åbenhed kommer ikke af sig selv. Derfor burde reformen ifølge formanden følges op med ekstrabevillinger til lederudvikling.

»Skal tillidsreformen lykkes, skal man investere og opkvalificere de offentlige ledere. En tillidsbaseret ledelseskultur kræver ledere, der tør slippe regelrytteriet og tage større ansvar. Det kræver en anden måde at tænke ledelse på,« fastslår Frida Frost.

Ingeniørchefer får bundkarakter

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne sidste år viste en undersøgelse foretaget af IDA, at den nærmeste chef får bundkarakter af de offentligt ansatte ingeniører. Men IDA’s opfordring til flere midler til efteruddannelse af lederne vækker ikke umiddelbart genklang hos Margrethe Vestager.

»Der følger ikke automatisk et efteruddannelsesprogram med reformen, som alle offentlige ledere nu skal igennem. Det handler om at anvende de ressourcer, man har til lederuddannelse i dag, på en bedre måde, der understøtter de nye principper,« mener Margrethe Vestager.

Offentligt ansatte ingeniører, som Ingeniøren har talt med, peger på, at det vil kræve en beskæring af regler og procedurer, hvis intentionen om et større fagligt råderum skal indfries. Den løsning er ministeren ikke varm på:

»Vi har dårlige erfaringer med at tage enkeltregler ud, da det oftest viser sig, at en regel har en god begrundelse. Det kan virke angstprovokerende og skabe usikkerhed – som at fjerne en tand i tandrækken. Hvad sker der så med den, der sidder ved siden af?« spørger Margrethe Vestager retorisk.

Nogle af de regler, som kommunerne har lagt oven på den centrale regulering, er ministeren imidlertid klar til at se nærmere på, men understreger samtidig, at hun ikke tror, at en kulturforandring kan ske revolutionært.

»Vi må lige så stille ændre badevandstemperaturen. Det er jo mennesker, vi har med at gøre,« pointerer Margrethe Vestager.

Evaluering vil være aburd

Hun henviser til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at oprette et Center for Offentlig Innovation, der netop skal indsamle og sprede viden om nye og innovative arbejdsmetoder på tværs af den offentlige sektor. De gode ideer skal sprede sig som ringe i vandet, mener ministeren.

»De fleste af os er mimoser, når det kommer til forandringer i vores arbejdsliv. Og det har jeg stor respekt for, men derfor må vi også acceptere, at denne her kulturforandring kommer til at tage tid,« fastslår Margrethe Vestager.

Hun lægger derfor heller ikke op til en gennemgribende evaluering af tillidsreformen, der ville kunne dokumentere, hvorvidt den offentlige sektor efterlever de syv principper. Det ville med ministerens ord være ‘absurd’ på den ene side at gennemføre en reform, der har til formål at skabe større fokus på resultater frem for procedurer, og på den anden side kræve hvert eneste skridt dokumenteret og kortlagt.

»Den bedste test bliver virkeligheden. Det vigtigste er, at de offentligt ansatte kan mærke, at de er en del af noget, der flytter sig. At de ikke er alene med forandringerne,« påpeger Margrethe Vestager.

Når virksomheder og offentlige myndigheder med jævne mellemrum skal udskifte deres datacenterudstyr er det ikke altid, de lige har en plan for, hvad der skal stille op med deres it-skrald.

Men der kan være en fornuft i at genbruge hardware, selvom det efter danske standarder har udtjent sin værnepligt. It-udstyr bruger nemlig mere energi på at komme til verden, end det efterfølgende forbrænder i hele sin levetid.

Det fik sidste år Casper Elimar til at øjne muligheden for et forretningseventyr som it-skraldemand. Han står bag firmaet IT2VALUE, der videresælger brugt udstyr til udlandet, da danske virksomheder ofte er for langt fremme teknologisk til at kunne se værdi i det brugte udstyr.

»Der er både miljømæssigt og økonomisk en gevinst ved driftsmæssig genanvendelse. Miljømæssigt da en stor del af det energimæssige forbrug for det enkelte produkt sker, når det bliver produceret og ikke i driften,« forklarer Casper Elimar til Version2.

»Den økonomiske gevinst er, at udstyr med fortsat driftsmæssig værdi også har økonomisk værdi andre steder end i Danmark. Det drejer sig primært om serverrumsudstyr – som f.eks. storage udstyr – der stadig har værdi når det er 2 til 5år gammelt,« forklarer han.

En forskergruppe på det australske universitet Griffith University anslår, at der hvert år produceres mellem 20 og 50 millioner tons elektronisk skrald på verdensplan og tendensen er for opadgående.

Det er primært videresalg af hardware til udlandet, som Casper Elimar er interesseret i, men den lille virksomhed tilbyder også gratis at afhente it-skrot, hvis der er mere end et ton, og bortskaffe det på en måde, der er hensigtsmæssig for miljøet.

»Det er vi interesseret i at købe med henblik på at blive genbrugt i udlandet. Alternativt, når der ikke er en gensalgsværdi i udstyret i udlandet, så sørger vi for, at det bliver skrottet efter de miljø-hensigtsmæssige forskrifter, der findes,« siger Casper Elimar til Version2.

Den nyeste udgave af styresystemet Android bærer versionsnummeret 4.4.2, men har i stil med tidligere versioner fået påklistret et sukkersødt navn, KitKat.

Nu er KitKat blevet tilgængelig for HTC One-telefoner i en række europæiske lande til stor begejstring for smartphone-ejere, der har delt nyheden om deres nye opdatering på sociale medier.

Udrulningen afhænger meget af de enkelte telefonproducenter, der skal tilpasse systemet til deres egen platform, og her lader det til at HTC har været hurtigst på aftrækkeren. International Business Times skriver, at HTC med opdateringerne lige nøjagtig overholder et tidligere løfte om udrulning i løbet af januar.

Af nye features nævner International Business Times, at styresystemet har fået en sikkerhedsmæssig overhaling, samt en integration med Googles beskedsystem Hangouts og kommer fuldt udstyret med Emoji-smileys til tastaturet.

Særligt for styresystemet er også en ny fokus-funktionalitet, der gør det muligt at køre de fleste apps i fuldskærm, så koncentrationen ikke svigter. Du kan læse en mere fyldestgørende beskrivelse af systemet på International Business Times.

En ny fjernvarmecentral nær Aabenraa får sig måske en hjælpsom nabo. I hvert fald er unavngivne investorer angiveligt interesseret i at opføre et datacenter på grunden ved siden af – og så kan den overskydende varme komme borgerne i Aabenraa og Rødekro til gode. Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge JydskeVestkysten er der tale om et stort datacenter, som et ‘stort internationalt selskab’ angiveligt skulle have i tankerne at bygge. Grunden ved siden af fjernvarmecentralen er interessant for amerikanerne blandt andet fordi, der netop er mulighed for at afsætte varmen.

Planerne er stadig meget løse, og oplysningerne om datacenteret og dets bygherre er da også meget sparsomme.

»For os er det her blot en fugl på taget,« siger direktør Peter Sørensen fra Aabenraa-Rødekro Fjernvarme til JydskeVestkysten.

Hvis datacentret bliver bygget tæt ved fjernvarmecentralen og en aftale om udveksling af overskydende varme falder på plads, vil det komme borgerne i området til gode i form af en billigere el-regning.