Århundredets ingeniør var mere for atomkraft end sin ven Bohr

Den danske ingeniørverden måtte i det forgangne år sige farvel til en af de helt store personligheder. Fire dage før sin 100-års fødselsdag døde Haldor Topsøe, der var kendt og respekteret i det tekniske og videnskabelige univers gennem mere end et halvt hundrede år og fik tildelt udmærkelser på stribe fra nær og fjern.

Blandt dem, han selv satte størst pris på, var titlen som århundredets ingeniør, som Ingeniøren udpegede ham til i 1999 på baggrund af indstillinger fra nogle af landets fremmeste ingeniører.

Ved præsentationen i juni af en sten i svensk rød granit, som nu står ved indgangen til Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København, og som bærer Haldor Topsøes navn, sagde Haldor Topsøes søn Henrik Topsøe, der er bestyrelsesformand for familiefirmaet, at hans far først og fremmest ønskede at blive omtalt som ‘ingeniør Topsøe’ – for det var den fremmeste titel, han kunne forestille sig.

De mange hædersbevisninger til trods var det først i sine sidste leveår, Haldor Topsøe opnåede den brede nationale opmærksomhed og berømmelse. Det skyldtes nok, at offentligheden havde svært ved at forstå, hvad det rent faktisk var, Haldor Topsøe og hans firma beskæftigede sig med.

Men der var lagt op til, at 2013 skulle være Haldor Topsøes helt store festivitasår. En bog om hans liv lå klar til udgivelse på hans 100-års fødselsdag 24. maj.

I ugen op til den store dag var der bl.a. arrangeret festforestilling i Det Kgl. Teater med deltagelse af dronningen og gæster fra ind- og udland samt et samfundsmæssigt og videnskabeligt symposium på hans private bopæl, Frydenlund i Vedbæk, med deltagelse af bl.a. generaldirektør Pascal Lamy fra Verdenshandelsorganisationen og statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Haldor Topsøe, hvis mentale tilstand var lynende skarp til det sidste, havde dog længe skrantet helbredsmæssigt – både syn og hørelse havde kendt bedre dage.

En måneds tid før den store dag blev Haldor Topsøe syg med lungebetændelse. Det blev efterfulgt nogle uger senere af et fald, hvor han brækkede hoften og gennemgik en hofteoperation. Han kom aldrig på fode igen.

Først måtte symposiet og festforestillingen aflyses, mens Haldor Topsøe var sengeliggende. Og 20. maj udåndede det 20. århundredes største ingeniør.

Haldor Topsøe kom daglig i firmaet gennem alle årene og var en aktiv bestyrelsesformand lige til sin død. Han var ofte på rejser til udenlandske kunder og fabrikker. Den daglige drift blev dog varetaget af andre. Hans sidste store, markante opgave var, da han i efteråret 2007 efter en tur i banken for at hente 2,6 milliarder kroner kunne købe de aktier tilbage i firmaet, som han havde måttet afstå i 1972 til et italiensk firma under en krise, der var tæt på at koste hele firmaet livet.

Topsøefamilien blev igen eneejer. Firmaet, der blev grundlagt dagen efter Danmarks besættelse i 1940, lever i bedste velgående, og der er lagt store planer for en voldsom vækst de kommende år. Målet er en omsætning på 30 mia. kr. i 2025 mod en omsætning i 2012 på 5,2 mia. kr.

Bohr og Topsøe nære venner

2013 var ikke blot udset til at være et Topsøe-år. Det var også et Bohr-år til erindring om Niels Bohrs tre banebrydende artikler om en ny atommodel, der udkom i 1913.

Niels Bohr og Haldor Topsøe havde et bekendtskab og venskab, der blev grundlagt allerede i Haldor Topsøes studietid. Selv om Haldor Topsøe var indskrevet ved Polyteknisk Læreanstalt og fik en uddannelse som cand.polyt., fulgte han også en lang række forelæsninger og kurser på Bohrs institut i 1930’erne.

Haldor Topsøe har selv bidraget til flere af de bøger og hæfter, der er udgivet om Niels Bohr i år. I disse har Haldor Topsøe berettet om, hvordan der både fagligt og socialt var tæt kontakt mellem familierne.

Det var dog ikke på alle områder, at de to giganter så ens på tingene. Det gjaldt bl.a. rektorerne på Risø. Haldor Topsøe var medlem af Atomenergikommissionen (AEK), der blev oprettet i 1955 med Bohr som formand, og som havde ansvar for opbygningen af Risø.

De to første og mindste reaktorer på Risø var amerikanske forsøgsreaktorer, der ikke havde særlig meget tilfælles med kraftreaktorer, der blev bygget omkring samme tid i slutningen af 1950’erne.

Da man i AEK skulle beslutte anskaffelsen af den tredje reaktor, foretrak Bohr endnu en forsøgsreaktor, hvorimod Topsøe argumenterede for en mindre kraftreaktor, der var mere relevant for indførelsen af atomkraft som energikilde. Som altid endte det med, at Bohr fik sin vilje.

Niels Bohr var selv stærkt optaget af, hvordan atomenergien kunne anvendes fredeligt til energiproduktion. Men måske var det allerede med Bohrs overtrumfning af Topsøe, at vejen til anvendelse af atomreaktorer i den danske energiforsyning blev omdannet til en blindgyde – til Haldor Topsøes fortrydelse.

Haldor Topsøes kontakt med Niels Bohr førte også til venskab med andre forskere, deriblandt den ungarske kemiker George de Hevesy, som i 1943 modtog Nobelprisen og i 1934-43 var tilknyttet Niels Bohrs institut i København.

Haldor Topsøe var meget tæt på selv at indlede en forskerkarriere, men han beskrev i et interview i Annual Review of Chemical and Biomolecular Engineering i 2010, at Hevesy advarede herom:

»Han ikke mente, at jeg ville blive en god forsker, men jeg ville være god til at skabe et hjem for gode forskere.«

I samme interview forklarede Haldor Topsøe da også, at ‘ud fra et videnskabeligt synspunkt mener jeg ikke, at jeg kan se tilbage på større videnskabelige bedrifter. Min største bedrift har været at skabe en enhed, en forretningsenhed, som har gjort det muligt for forskere, ingeniører og produktionsfolk at arbejde sammen’.

Kaldt op på formandens kontor

Haldor Topsøes metode bestod i at blande sig i stort og småt i det, som han i alle år – selv under det italienske medejerskab – betragtede som sit eget firma.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet og professor i nanoteknologi ved Aarhus Universitet, fortæller, at Haldor Topsøe ikke var bange for at kortslutte den traditionelle linjeledelse:

»Det var ikke uvant for medarbejdere at blive kaldt op til bestyrelsesformandens kontor for at diskutere tekniske problemstillinger. Det kunne udvikle sig til stimulerende diskussioner for medarbejdere med gode argumenter. Kneb det med argumenterne, var Haldor Topsøe heller ikke bange for at give en kontant afregning.«

Denne arbejdsmetode bekræfter forskningsdirektør for Dong Energy Claus Hviid Christensen, der var ansat hos Haldor Topsøe 1990-2003 i forskellige stillinger og igen fra 2008-2010 som vicedirektør.

»Tidligt i min karriere var jeg inviteret til en snak på Haldor Topsøes kontor. Han mente, der var potentiale i at forsøge at kontrollere zeolitters porøsitet. Tanken havde aldrig strejfet mig, men vi begyndte at søge efter sådanne muligheder. Det lykkedes næsten momentant, og i dag er området et selvstændigt, veletableret område inden for materialeforskningen og har resulteret i tusindvis af videnskabelige artikler og en lang række patenter.«