Blog: Er dit datacenter klar til SDN? – Del 1

Mens skyens tidsalder tager form, er teknologiens rolle på vej til et skift. Det stadig stigende antal applikationer, øgede krav til connectivity samt integrationen af cloud-platforme ændrer it-modellen, som vi kender den, og integrerer teknologien dybere ind i levering af produkter og services. I første del vil jeg beskrive baggrunden for SDN, samt de forskellige tilgange til teknologien – i del 2 tager jeg fat på integration og evaluering af SDN.

Datacentret er blevet informationstidsalderens fabriksgulv. Og præcis ligesom en fabriksenhed ligger nøglen til effektivitet i evnen til at tilpasse sig de skiftende markedskrav og stadig arbejde så strømlinet som muligt.
Mens server- og applikationstacks allerede er godt i gang med transformationen, har brancheeksperter udråbt Software-Defined Networks (SDN) som det næste skridt i datacentrets udvikling. SDN giver central kontrol over dit netværks infrastruktur, og de netværksansvarlige kan behandle en række netværksenheder som én helhed.

IDC vurderer, at SDN-markedet i 2016 vil være ca. 3,7 mia. dollars værd – mere end en tidobling af værdien på 360 mio. dollars i 2013. Behovet for real-time information kombineret med en hastig stigende mængde data er i gang med på dramatisk vis at ændre volumen, naturen og forudsigeligheden af netværkstrafikmønstre – hvilket igen stiller nye krav til netværksinfrastrukturen. De klassiske netværksplatforme var ikke designet til den til stadighed mere datadrevne verden, vi ser i dag, og det er kun naturligt for organisationer at kigge mod en software-defineret fremtid.

SDN tilbyder et enormt potentiale i at drive næste generation af it-services, men teknologien er stadig i sine spæde år. Den udfordring, som møder netværksudbydere i dag, er at være i stand til at integrere de mest innovative, nyskabende egenskaber og stadig undgå de fælder og piner, som for tidlig indførelse af ny teknologi kan medføre.

At gøre SDN til en realitet

Der er på nuværende tidspunkt helt basalt tre tilgange for dem, der overveje at implementere SDN.

For det første er der OpenFlow-standard, der stammer fra Open Networking Foundation (ONF) i 2010 og tilbyder en sikker kommunikationsprotokol, der giver mulighed for remote programmering af dataplanfunktioner i switches. Mange switchudbydere har implementeret support af denne standard i deres dataplanarkitektur, mens et fåtal bygger central kontrolplansoftware for at samle deres switch-håndtering ét sted.

Den anden SDN-tilgang er drevet af virtualiseringsvirksomheder såsom VMware og Microsoft og bygger på en hypervisor-baseret netværksvirtualiseringsmodel, også kendt som NVO (Network Virtualisation Overlay). I denne model, lidt ligesom i servervirtualisering, giver introduktionen af virtuelle switches mulighed for, at en organisation kan drive flere virtuelle netværk på ét fysisk netværk, mens hvert virtuelt netværk har de samme egenskaber som et fysisk netværk.

Den tredje tilgang omfatter et programmerbart skelet, hvor individuelle switches bibeholder deres kontrolplanfunktioner, men hvor de gennem Application Programming Interface (API) tillader kontrol over switchens lokale dataplanfunktioner.

Alle disse er valide tilgange til SDN og med en holistisk ramme kan virksomheder tage en blandet hybridtilgang til SDN i stedet for at forfølge og være låst fast til én retning. Som med andre betydningsfulde forandringer i datacenternetværket (såsom IPv4 til IPv6) vil migreringen til SDN ske i faser og vil derfor dele plads med nuværende teknologier i noget tid – derfor er indbyrdes kapabilitet nøgleordet. Men hvad skal man vælge? I næste afsnit tager jeg fat i integration og evaluering af SDN

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>