En anden måde at perspektivere viden på er ved at se på det dilemma som findes i alle projekter. Hans Mikkelsen og Jens O. Riis præsenterer nedenstående figur i deres bog: Grundbog i projektledelse (jeg har tilladt mig at lave en enkelt tilføjelse med blåt til figuren – herom lidt senere).
Ser vi på den viden, som vi opbygger gennem et projektforløb, så kan den beskrives med den grønne kurve på figuren: I begyndelsen af projektet har vi en meget begrænset viden om projektet, det produkt som vi udvikler og det marked, som det skal anvendes i. Undervejs opbygges vores viden og når projektet er færdigt, vil vi så at sige have maksimal viden i dette domæne.
Ser vi ligeledes på de beslutninger, som vi tager gennem projektforløbet, og i hvor højt grad disse indvirker på, om vores projekt bliver en succes eller ej, så følger disse beslutningers betydning en kurve som den røde i figuren. Beslutninger taget tidligt i projektet har stor betydning for, om vores projekt bliver en succes eller ej, mens beslutninger taget sent i projektet ikke gør den store forskel.
Dilemmaet er, at vi træffer alle de vigtige beslutninger på det tidspunkt, hvor vi har mindst tilgængelig information og viden om projektet – dér hvor det største gab er mellem vidensniveauet og beslutningers betydning.
Hvordan løses dette dilemma?
I Waterfall vil man sige, at løsningen er at gøre sit hjemmearbejde bedre således at vidensniveauet bliver højere tidligt i projektet. Projektet skal altså front-loades med yderliger kravanalyse, yderligere specifikation, mere detaljeret Work Breakdown Structures osv. inden det igangsættes. Problemet med denne tilgang er, at den foregiver, at vi kan forudsige fremtiden – at vi i dag kan træffe de rigtige beslutninger i forhold til en fremtid som vi ikke kender. Denne tilgang holder ikke i komplekse projekter!
Den agile tilgang vil være, at vi i kombination med PDCA-cyklussen lever med, at der er beslutninger, som vi skal tage, men at vi ikke tager dem lige nu. Man kan sige, at vi udskyder beslutningerne – udskyder dem til det vi kalder det seneste ansvarlige tidspunkt (tendensen er angivet med den blå pil i figuren). Det er det tidspunkt, hvor en beslutning skal tages for ikke at skabe en risiko i vores projekt. Frem til dette tidspunkt gennemfører vi aktiviteter i forbindelse med udviklingen af produktet, som gør at vores viden vil være tilstrækkelig, når det seneste ansvarlige tidspunkt indtræffer og beslutningerne skal tages.
Som værende en Waterfall-bog fremhæver Riis og Mikkelsens bog naturligvis den førstnævnte tilgang, men de nævner faktisk også, at man kan lave en delvis konkretisering for af imødegå dette dilemma. Det er lige nøjagtig, hvad seneste ansvarlige tidspunkt handler om og rigtig godt set af forfatterne, når man tænker på, hvor tidligt denne bog udkom i forhold til introduktionen af agile metoder.
Bevistheden om seneste ansvarlige tidspunkt, sammen med PDCA-cyklussen, går igen i rigtig mange aspekter af, hvordan vi arbejder med Scrum. Eksempelvis hvordan vi håndterer vores Product Backlog som en dynamisk liste over funktionalitet, vi ønsker at udvikle. En liste med varierende detaljeringsgrad afhængigt af sorteringsrækkefølgen. Dette vil jeg komme ind på i et senere blog-indlæg.
Leave a Reply