Det var midt i et af de utallige møder, der blev holdt, at beslutningen blev taget – meget hurtigt. Det her møde var særlig slemt, og til sidst blev det for meget for den britiske udvikler Rob Ashton, som rejste sig op, sagde sit job i det belgiske firma op på stedet, og skred.
Samme dag var han på vej væk fra Belgien, på vej mod nye eventyr, som han dengang ikke vidste, hvad skulle være for nogle. Han havde bare fået nok af det fastlåste job i en stor virksomhed.
»Jeg blev udvikler, fordi jeg ville udvikle spil og tjene en masse penge på det. Men ligesom mange andre fandt jeg ud af, at der ikke var mange jobs i spiludvikling, så jeg endte i en stor virksomhed, hvor jeg åbenbart var så god til at kode, at jeg ikke skulle bruge min tid på det længere, men kun på møder, politik, være team lead og så videre,« fortalte han i et oplæg på udviklerkonferencen Warm Crocodile, der blev holdt i København i denne uge.
I stedet gik han ’på valsen’, som det hed i gamle dage, når håndværkere tog på en slags dannelsesrejse rundt i Europa.
»Jeg indså, at jeg havde spildt otte år af mit liv på at arbejde for firmaer, hvor jeg spildte tiden. Jeg skrev på min blog, at jeg ikke var på udkig efter et nyt, fast job. I stedet ville jeg komme og gøre hvad som helst for folk, der ville betale flybilletten og sørge for kost og logi. Mit mål var at komme ind i en uge eller to og på den tid kode en cool løsning,« sagde Rob Ashton.
Andre mål var at lære nye folk at kende rundt omkring – og at få lidt kulør på den britisk-blege krop. Det fik han på Hawaii, men året som omrejsende udvikler førte ham også blandt andet til Litauen, Hebriderne i Skotland, Sverige, Grækenland og San Francisco.
Han fik sjældent løn for sig arbejde, og når han gjorde, gik pengene til rejser. Men overalt var folk meget hjælpsomme, forklarede han, så han klarede sig fint igennem og fik fantastiske oplevelser, både professionelt og privat.
Da han blev hyret til en opgave i Grækenland, anede han ikke, hvad den gik ud på, men fik tilsendt to ph.d.-afhandlinger, han kunne læse på flyveturen.
»Jeg læser aldrig ph.d.-afhandlinger, for de er så utroligt lange. Men de her læste jeg, og så ankom jeg og skulle løse en opgave i et sprog, jeg aldrig havde set før, på ni dage. Jeg kunne ikke engang lave en ’hello world’. Så jeg brugte meget af tiden på at glo ind i skærmen og føle mig dum, eller sidde på en rom-bar og græde ned i glasset. Men jeg fik det lavet og det shippede,« sagde Rob Ashton, som eksempel på, at man kan mere end man lige tror – forudsat at der er nok rom i nærheden.
Erfaringerne fra et års rejsen rundt var også, at man ikke skal skyde skylden på forskellige sprog, når man bakser med et kodeproblem, for det er som regel ikke der, problemet ligger.
»Jeg plejede at være .Net-udvikler, men er det ikke længere, for .Net er forfærdeligt. Men jeg fik undervejs udviklet en masse kode i .Net og shippet det hurtigt – så det var ikke platformen, der var problemet før. Det var dårlige værktøjer, dårlig ledelse, sikkerhedsregler, som betyder man ikke må installere noget på sin arbejdscomputer eller at det går alt for langsomt med at få produktet klar. Det er alt sammen på grund af store virksomheder – det er store virksomheder (enterprise), der er problemet!« sagde han.
Efter et helt års rundrejse, har han nu igen fået et fast job – men et helt andet slags end før.
»Jeg har lært noget om, hvad jeg ønsker mig af et job. I mit nye job kan jeg arbejde fra hvor-som-helst, jeg vil, og det er i Erlang, som jeg ikke kender endnu,« sagde han og opfordrede andre til at se på deres eget liv.
For selvom forpligtelser som huslån og børn betyder, at ikke alle bare kan trække stikket ud og rejse ud, kan man godt gøre noget selv, hvis man er utilfreds med sit liv, pointerede han.
»Vi kan prøve at finde et bedre job, eller gøre noget for at forbedre det nuværende. Og så er det også vigtigt at gøre det, man gerne vil, når man ikke koder. Du kan dyrke sport, tage frivilligt arbejde og så videre,« sagde Rob Ashton.
Som eksempel viste han et billede af sin optimale work-life-balance. Han var til det internationale Melodi Grand Prix i Malmø sidste forår, og sad med en bærbar på skødet og kodede Closure, mens han drak øl og så showet.
Men evnen til at opsøge nye muligheder kræver også, at man ikke selv gror fast i det, man kan – eller tror at man aldrig bliver god nok til at arbejde i nye sprog, for eksempel.
»Hvis du vil videre, gælder det om at lære nye ting og teknologier. Du kan med bare to timer om ugen lære noget nyt, og så er du foran 99 procent af alle andre. Og man skal ikke op på ekspert-niveau, før man kan løse en opgave, har jeg lært,« sagde Rob Ashton.
Sammenlagt var hans årelange udflugt en stor succes – først og fremmest fordi det så blev helt klart for ham, hvad han ønskede sig af sit liv og sit job.
»Det sidste år har kostet mig en masse penge, mit hus, en kæreste, at jeg ikke har spillet Xbox eller GTA5 – men det var det hele værd. Jeg er en glad mand nu,« sagde han.
Warm Crocodile Conference blev holdt den 15. og 16. januar i København. Version2 er mediepartner på konferencen.
Leave a Reply