Et næsten 40 år gammelt stof kaldet F53B ventes at opleve en renæssance i Kina, der er på vej til at udfase miljøgiften PFOS, fordi landet har tilsluttet sig Stockholmkonventionen. Den forbyder en række svært nedbrydelige miljøgifte, herunder fluorstoffet PFOS.
Der er bare et problem.
F53B er lige så giftigt for fisk og andre dyr som PFOS. Det har lige så svært ved at blive nedbrudt i naturen. Og kinesiske og norske forskere mener ligefrem, at det akkumulerer sig mere i organismer end PFOS, fordi molekylet er en anelse større.
Årsagen til, at F53B opfører sig præcis som PFOS, er ret simpel. De to stoffer er stort set identiske. Den eneste forskel er, at F53B har fået udskiftet et fluor-atom med et klor-atom og påhæftet en oxygengruppe. Forskellen gør, at det er usikkert, om F53B er omfattet af forbuddet i Stockholmkonventionen, og flere forskere. som Ingeniøren har talt med, er uenige på det punkt.
Alternativer er mindste lige så skadelige
Miljøeffekterne af F53B er blevet undersøgt for første gang af kinesiske og norske forskere, der oplever en stigende efterspørgsel i disse år på alternativer til PFOS. Forskerne har fundet stoffet i samtlige prøver af vand i rensningsanlæg fra kromfabrikker i Kina, og prøver af vandet i floderne viste viste, at renseanlæggene ikke fanger stoffet. Forsøg på zebrafisk konkluderede, at at F53B var moderat giftigt.
»Presset på at finde alternativer til fluorstoffer stiger, og problemerne med F53B viser, at de kinesiske alternativer kan være mindst lige så skadelige,« siger Christopher Harman, der er forsker ved Norsk Institutt for Vandforskning (NIVA) og medforfatter til den nye rapport.
Til salg på nettet
Hverken Christopher Harman eller danske og hollandske forskere, som Ingeniøren har talt med, kender til brug af F53B uden for Kina, men Christopher Harman har set det sat til salg flere steder på europæiske netsteder.
»Officielt bliver stoffet ikke brugt, men hvor store mængder der bliver brugt uofficielt ved vi ikke. Men det er formentlig i små mængder i Europa,« siger Christopher Harman
Til gengæld bliver der produceret mellem 100 og 160 ton PFOS om året i Kina, hvoraf langt størstedelen bruges til kromindustrien, der beskæftiger en halv million kinesere.
Ifølge Christopher Harman bør vi være meget opmærksomme på alternativer til PFOS og andre stoffer, der bliver udviklet i Kina, og vi begår en stor fejl, hvis vi tror, at de bruger de samme stoffer som os.
»Hvis vi kun leder efter problematiske stoffer, som vi kender til, så er vi naive. Kineserne producerer deres egne alternativer, og det er en udfordring at lede efter stoffer, som vi slet ikke kender til i forvejen,« siger han.
Leave a Reply