Monthly Archives: January 2014

It skal fylde mere i danske produkter, og automation og fleksibel organisation skal være med til at holde produktionsjob i Danmark.

Det er nogle af de emner, som et nyt samarbejde mellem 26 produktionsvirksomheder, fem universiteter og to teknologiske institutter sætter fokus på med oprettelsen af Manufacturing Academy of Denmark – eller blot Made.

Samarbejdet råder over 184 mio. kr. til forskning i produktionsteknologi over de næste fem år. De største beløb kommer fra virksomhederne selv og Det Strategiske Forskningsråd samt Rådet for Teknologi og Innovation (som begge i fremtiden kommer til at indgå i den nye Danmarks Innovationsfond).

Dansk Industri store forventninger til, at projektet kan være med til at øge antallet af arbejdspladser – også hos de små og mellemstore virksomheder, som vil kunne få fordel af resultaterne.

»Vi har mistet en femtedel af alle arbejdspladser i danske produktionsvirksomheder siden 2008,« siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Dem får vi vel næppe alle tilbage?

»Det er vores ambition, at Made skal medvirke til det. Det er vigtigt, at vi får spredt viden fra forskning om produktionsteknologi baseret på konkrete initiativer til alle virksomheder i Danmark. Ellers er der vished for, at vi sakker agterud i forhold til andre lande.«

Forskningsdirektør Lars Enevoldsen fra Grundfos er formand for Made. Han fortæller, at et af de overordnet temaer, som vil fylde meget, er det øgede indhold af software i produkterne.

»Googles køb af termostatvirksomheden Nest for nylig var en øjenåbner for mange. Mange produkter vil i fremtiden være baseret på software, som vi ikke selv i vores vildeste drømme troede, var muligt for fem år siden,« siger Lars Enevoldsen.

Det vil have mange fordele. Virksomhederne kan sent i produktionen lave de forskellige varianter, markedet efterspørger, og dermed have færre produkter på lager – og spare penge. Software giver også mulighed for at opdatere produkterne løbende.

»Nokia lancerede nye mobiltelefoner med få måneders mellemrum. Apple kan nøjes med at lancere en ny iPhone om året. Det er en udvikling, vi også vil se inden for andre brancher,« siger Lars Enevoldsen.

Et andet emne, som Made vil tage fat i, er, hvordan man hurtigt kan skalere produktionen op og ned i takt med efterspørgslen. Det er en problematik, der er aktuel for eksempelvis Lego, der lever højt af julesalg verden over.

»3D-print i industriel skala kan være en del af løsningen,« mener Lars Enevoldsen.

Ikke alene kommer it i produkterne, det bliver også afgørende for styring af produktionen.

»I fremtiden vil megen form for manuel kvalitetskontrol blive erstattet med sensorbaseret kontrol,« siger Lars Enevoldsen.

Made drejer sig ikke kun om teknologi, men også om, hvordan man bedst organiserer arbejdsopgaverne i virksomhederne.

»Vi skal nedbryde grænserne mellem udvikling og produktion – også ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen og understreger, at det er et område, hvor danske virksomheder kan have stor fordel i at udveksle erfaringer.

Han har stor forventning om, at skabelsen af et netværk mellem danske virksomheder og et tæt samarbejde med forskerne kan give målbare resultater i virksomhederne.

Det er jo en problematik, som man også i andre projekter har søgt at adressere – ikke altid med den store succes. Hvorfor skulle det lykkedes denne gang?
»Det er heller ikke lige til, men vi har faktisk forudsætningerne. I modsætning til andre initiativer har virksomhederne haft stor interesse i at medfinansiere projektet. Men det er vigtigt, at vi meget hurtigt kan se resultater ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen.

I 2005 blev det eksempelvis fastslået i et forslag til Det Strategiske Forskningsråd, at Danmark savnede innovationskraft til at forny og udvikle den industrielle produktion. IDA, DI og Dansk Metal bakkede op om dette synspunkt.

Karsten Dybvad ønsker ikke at forholde sig direkte til, om projektet er en kritik af, at det er sket for lidt tidligere på dette område.

»Jeg vælger at se fremad. Vi skal gennem samarbejde sørge for, at den offentlige forskning bliver til gavn for danske virksomheder,« siger han.

Hvordan skal det det måles?
»Vi har et succeskriterium om, at tre ud af fire forskningsprojekter i projektet skal have direkte betydning for virksomhederne.«

Så er der spørgsmålet, om de danske forskere er gode nok?

»Vi har mange gode forskere på højt internationalt niveau i Danmark. Jeg kan eksempelvis pege på forskningen i robotteknologi ved Syddansk Universitet og it-forskningen ved Aarhus Universitet som værende helt i top,« siger Lars Enevoldsen og tilføjer, at også de tre øvrige universiteter i projektet DTU, Aalborg Universitet og CBS har meget byde ind med.

Skal danske virksomheder vinde kampen, er et enkelt initiativ dog ikke nok, mener Karsten Dybvad.

»Virksomhederne er i daglig konkurrence, så vi skal se på alle områder, der kan forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen,« siger han.

Ved hurtigt at dyppe blodceller i syre er det lykkedes for japanske forskere at skabe stamceller. Det skriver BBC med henvisning til en ny artikel offentliggjort i Nature.

Stamceller har potentiale til at omdanne sig til enhver form for væv, og der er allerede forsøg igang, hvor man bruger stamceller til at hele øjne, hjerte og hjerne.

Derfor har den nye opdagelse vagt stor interesse. For den japanske metode kunne gøre det billigere, hurtigere og mere sikkert at anskaffe sig stamceller.

I dag henter man stamceller fra fostre, men den praksis er meget kontroversiel og har skabt etisk debat i mange lande. En anden metode er at omprogrammere hudceller, så cellerne omdanner sig til stamceller.

Men nu viser det sig, at forskere kan give blodceller chokterapi med syre og på den måde få cellerne til at transformere til stamceller.

Den nye metode er kun afprøvet på mus, men forskerne er i fuld gang med at opnå de samme resultater med menneskeblod.

Hvis det virker, kan det betyder, at stamcelle-medicin kan produceres meget hurtigere. I dag tager det omkring 10 måneder at skaffe tilstrækkeligt hudceller fra en patient til at begynde en stamcelleterapi mod dårligt syn. Men med den nye metode kunne deres spares flere uger og formentlig også en del penge.

Selv om du ligger inde med en iPhone med indbygget LTE-forbindelse, kan du ikke nødvendigvis vide dig sikker på, at det virker på din teleudbyders LTE-netværk. Udbyderens netværk skal nemlig først godkendes af Apple selv – og indtil det sker, har mobilproducenten haft for vane at blokere for de utestede udbyderes LTE-frekvenser.

Men en ny afgørelse i Belgiens ministerråd, kan nu lave om på det. Rådet har slået fast, at ingen mobilproducenter fremover må blokere for teleudbydernes LTE-frekvenser i landet. Dette kan betyde, at Apple kan have udsigt til en bødestraf for sine blokeringer. Det skriver BGR.

Apples blokeringspraksis har været en særlig hovedpine for iPhone-brugerne i Belgien. Apple har en officiel partneraftale i landet med teleselskabet Mobistar. Men problemet har indtil nu været, at selskabet endnu ikke kan tilbyde LTE-teknologien til sine kunder. Det kan derimod to at selskabets konkurrenter, Proximus og Base, men hvis LTE-netværk netop er blokeret af Apple, da de endnu ikke er blevet certificeret.

Virksomhedsmanageren Coralie Miserque fra Base skrev i november på sin blog, at man efter måneders forsøg på at komme i kontakt med Apple fik svaret, at certificeringsprocessen ville tage tid uden at komme det nærmere. Det fik manageren til at spekulere i, hvorvidt Apple forsøgte at beskytte partneren Mobistar, ved at forsinke godkendelserne indtil Mobistar selv havde et LTE-netværk klar.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA spionerede mod de deltagende lande på klimatopmødet COP15 i København i 2009. Det fremgår i et internt dokument, som Information har fået adgang til via whistlebloweren Edward Snowden.

Dokumentet afslører, at NSA under klimatopmødet ‘vil fortsætte med at forsyne beslutningstagere med enestående, betimelige og værdifulde indblik i nøglelandes forberedelser og mål for konferencen så vel som overvejelserne i landene om klimaforandringspolitikker og forhandlingsstrategier.’

Dokumenterne indeholder ingen oplysninger om, hvordan spionagen under selve topmødet fandt sted. PET havde forinden gennemsøgt Belle Center for skjulte mikrofoner, men Information understreger, at NSA råder over avancerede, retningsbestemte mikrofoner, som kunne aflytte deltagerne på stor afstand. Desuden kunne tjenesten benytte mikrofonerne i deltagernes mobiltelefoner til aflytning.

Det interne NSA-dokument indeholder et eksempel på oplysninger, som efterretningstjenesten allerede havde fundet frem til inden klimatopmødet. Et konkret eksempel er ‘forhåndsdetaljer om det danske forslag og deres bestræbelser på at søsætte en ’redningsplan’ for at redde COP15′.

Den danske ‘redningsplan’, som NSA nævner, er tilsyneladende et aftaleudkast, som danske formandskab udfærdigede forud for COP15. USA fik nogle uger inden topmødet udleveret udkastet, men det var indtil da strengt fortroligt og måtte ikke udleveres til amerikanske forhandlere.

Men nu viser det sig, at NSA allerede havde oplysninger om udkastet, inden det blev udleveret.

Derudover afslører dokumentet, at NSA havde til hensigt at spionere mod de deltagende lande under selve topmødet. Det skulle ske i samarbejde med efterretningstjenesterne i Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), justitsminister Karen Hækkerup (S) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) er derfor blevet indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget for at redegøre for, ‘hvorvidt USA’s efterretningstjeneste NSA eller andre USA-efterretningstjenester foretager overvågning af danske borgere, virksomheder og politikere, for lovligheden heraf efter dansk lov og for, om regeringen vil tage skridt til at undersøge disse spørgsmål nærmere.’

Det er dog ikke første gang, at NSA beskæftiger sig med spionage i klimapolitik. Af et andet internt NSA-dokument fra 2007 fremgår det, at den amerikanske viceforsvarsminister James R. Clapper mener, at miljøet er en fjende og derfor en opgave for efterretningstjenesten. Han citeres for at sige følgende:

»Miljøet bliver i stigende grad en modstander for os. Og jeg tror, at efterretningssamfundets evner og aktiver i stigende grad vil blive indsat til at vurdere miljøet som en fjende.«

I dokumentet lægges der særlig vægt på, at USA er under pres, fordi landet historisk set har udledt mest CO2. For at mindske presset indhenter NSA informationer om udenlandske beslutningstageres hensigter om at presse USA på klimaområdet.

I en mail til Information nægter NSA at forholde sig til nogen konkrete sager:

»Mens vi ikke har i sinde offentligt at kommentere hver eneste påståede efterretningsaktivitet, har den amerikanske regering gjort klart, at USA indsamler udenlandske efterretninger af den type, som alle nationer indsamler. Og som regeringen bekendtgjorde for flere måneder siden, er den ved at gennemgå, hvordan vi koordinerer med vores tætteste allierede og partnere.«

Jurister peger på, at det er ulovligt at spionere mod Danmark og FN.

Nok sidder han lige nu i asyl i Rusland, fordi de amerikanske myndigheder jagter ham. Men Edward Snowden, den tidligere it-konsulent i amerikanske NSA, bør have Nobels Fredspris.

Det mener i hvert fald de to norske politikere Snorre Valen og Baard Vega Solhjell. Derfor nominerede de Edward Snowden til den fornemme pris i 2013, skriver amerikanske Bloomberg.

Edward Snowden bør have Fredsprisen, fordi der takket være ham, er kommet stort fokus på, hvor langt regeringer og lande går i aflytninger af lokalbefolkningen – og lande omkring dem. Her står NSA som skræmmeeksemplet på, hvad moderne overvågning betyder på internettet og over telefoner.

Tilbage i 2011 nominerede den norske politiker Sorre Valen også Wikileaks for sine afsløringer af blandt andet USA’s militære indsats i Afghanistan og Irak. Det drejer sig om tusindvis af dokumenter og videomateriale – eksempelvis fra en helikopter, der angiveligt nedskyder civile.

I 2013 blev Bradley Manning også nomineret. Han var soldat i den amerikanske hær og blev dømt 35 års fængsel for at have lækket dokumenter til netop Wikileaks.

Den slags informationer er ifølge de to norske politkere altafgørende for, at demokratier som det amerikanske fortsat kan udvikle sig i en positiv retning. Og at befolkningen har vished om, hvad deres stat og regeringen foretager sig.

Det er dog ikke hvem som helst, der i tiden løb er blevet nomineret til Nobels Fredspris. Både Benito Mussolini, Adolf Hitler og Joseph Stalin har ifølge Bloombergs oplysninger alle været indstillet til prisen – dog uden at vinde den.

i 2013 var det OPCW – en organisation for nedrustning af atomvåben, som vandt prisen. Året før blev det EU.

Få det fulde overblik over Edward Snowdens mange afsløringer gennem dette link.

For knap to år siden blev Google for første gang både softwareproducent og hardwareproducent, da firmaet købte mobilvirksomheden Motorola.

Nu sælger Google så Motorola til kinesiske Lenovo for knap 16 milliarder kroner efter at have tabt penge på Motorola lige siden opkøbet. Det skriver blandt andre New York Times.

Købet af Motorola blev ellers gennemført af Google for svimlende 68,5 milliarder kroner og blev dermed den absolut største investering i Googles historie. Meningen var at give endnu bedre betingelser for at udviklingen Google Android-styresystem og afprøve det på hardware.

Alligevel har salget af eksempelvis smartphone-flagskibet Moto X været ringe, at Motorola aldrig blev den gode investering, Google håbede på.

Dermed kan Google internt været nået til den konklusion, at virksomheden skal holde fast i sine absolut kerneværdi, nemlig at sælge reklamer på sin søgemaskine og på Youtube, skriver New York Times.

Hvad der til gengæld stadig vil spytte penge i kassen hos Google efter opkøbet er patenter. Efter købet af Motorola fik Google hele 17.000 patenter med i købskontrakten. Flere af dem linker direkte til styresystemet Android. 15.000 af dem vil Google fortsat sidde på efter salget til Lenovo.

Men Google har dog langt fra droppet idéerne om at være hardware-producenter. Der er dog tale om noget lidt andet end smartphones. I december købte den store internetvirksomhed nemlig Nest Labs, der har specialiseret sig intelligente termostater til hjemmet – lig danske Danfoss.

Dertil har Google i løbet af de sidste seks måneder købt hele ni firmaer, som alle beskæftiger sig med robotteknologi.

For præcis to år siden udsendte Europa Kommissionen sit bud på en reform af EU’s fælles lovgivning om databeskyttelse, der skal ensrette indsatsen mod kompromittering af især EU-borgeres personoplysninger på nettet.

Nu har forhandlingslederne i EU måttet indse, at den store reform ikke når i mål inden valget til Europa-Parlamentet, der skal afholdes i slutningen af maj i år. Ifølge euobserver har de i stedet givet sig selv resten af 2014 til at opnå enighed mellem de 28 medlemslande.

Reformen skal sikre en ensretning af europæiske databehandlingsregler, der i øjeblikket eksisterer i 28 udgaver alt afhængig af, hvilket medlemsland, man opererer i. Virksomheder, der opererer i flere EU-lande vil derfor kunne drage fordel af mindskelsen af bureaukratiet.

Men især borgernes rettighed til kontrol med deres egne data er i fokus. Blandt andet skal det fremover være en eksplicit ret at kunne ‘slette sig selv’ fra diverse registre, hvis behandlingen af oplysningerne ikke længere er relevante, og kontrollen med efterspørgsler på data fra lande uden for EU skærpes.

Samtidig vil nationale datatilsyn, som forslaget ser ud i øjeblikket, blive styrket og få bødebeføjelser på op til 100 millioner euro, hvis forordningens regler brydes.

I øjeblikket er forslaget imidlertid landet hos Ministerrådet, der i denne sammenhæng består af medlemslandenes Justitsministre, som skal nå til enighed, før konkrete forhandlinger med Parlamentet kan gå i gang og bringe forslaget et skridt nærmere en vedtagelse.

Dansk modstand i Ministerrådet

Den nye lovgivning møder dog modstand fra en mindre gruppe lande i Ministerrådet, herunder Danmark, England, Ungarn og Slovenien, der alle ønsker at ændre hovedelementet i reformen fra en såkaldt forordning til et direktiv.

Et direktiv er i lovteknisk forstand mere fleksibelt, da det overlader implementeringen til det enkelte medlemsland, der ofte kan nøjes med at justere på eksisterende lovgivning. Et EU-direktiv om databehandlingssikkerhed eksisterer allerede, men er ikke blevet opdateret siden 1995.

I modsætning til et direktiv, er en forordning direkte gældende i alle medlemslande, og dermed vil den overskrive eksisterende national lovgivning på området. I Danmark betyder det, at Persondataloven reelt bliver ophævet og erstattet af den fælles EU-forordning.

Det danske forbehold bunder i et ønske om at holde fast i en lang række særreguleringer, der supplerer Persondataloven. Sundhedsloven indeholder eksempelvis regler om behandling af personoplysninger, der i visse tilfælde overtrumfer bestemmelserne i Persondataloven. Hvis forordningen bliver gældende, vil den ophæve disse bestemmelser, lyder bekymringen.

Ministerrådet var samlet i starten af december for at finde frem til en fælles forhandlingsposition, men uenigheden om direktiv eller forordning var ikke til at forene. I november holdt daværende justitsminister Morten Bødskov en tale for folketingets Europaudvalg, hvori han gjorde den danske holdning klar.

»Det er regler, som ligger inden for rammerne af direktivet fra 1995. Med direktivet er der fleksibilitet til at tilpasse reglerne til de særlige nationale forhold, der altid vil gøre sig gældende. Det er vigtigt, at vi kan opretholde denne form for fleksibilitet. Det sikres bedst ved et direktiv,« sagde han.

3.999 ændringsforslag

Da Kommissionen fremsatte sit forslag den 25. januar 2012 var det med en klar målsætning om, at hele reformen var blevet stemt igennem inden Europa-Parlamentsvalget, der finder sted til maj i år.

De sidste to år er gået med Parlamentets førstebehandling alene og på sin vej igennem de relevante udvalg har MEP’ere tilføjet 3.999 ændringsforslag, hvilket er det højeste antal, noget enkelt lovforslag har modtaget i Parlamentets historie.

Europa-Parlamentet har nu givet udvalgte repræsentanter sit mandat til at tage hul på forhandlingerne med Ministerrådet, der altså endnu ikke er nået til enighed om en forhandlingsposition. Her er forslaget indtil videre strandet og når formentlig ikke videre før Parlamentsvalget.

Alle parter synes dog at være enige om, at EU trænger til en afbørstning af den eksisterende lovgivning. Senest har de mange afsløringer af NSA’s massive overvågning af almindelige mennesker sat databeskyttelse øverst på dagsordenen for Europas topledere.