Prøvesprængninger har efterladt overraskende mange radioaktive partikler i atmosfæren

Atmosfæriske atomprøvesprængninger i 1950’erne og 1960’erne og en nedstyrtet satellit har efterladt overraskende høje niveauer af plutonium og cæsium i stratosfæren – den del af Jordens atsmosfære, der ligger omkring 8-50 km over jordoverfladen. Det har et schweizisk forskerhold påvist i en artikel, der netop er offentliggjort i Nature Communications.

»Størstedelen af de radioaktive partikler bliver fjernet i løbet af de første par år efter eksplosionen, men en fraktion forbliver i stratosfæren i nogle få årtier – eller endda hundreder eller tusinder af år,« forklarer studiets hovedforfatter, dr. Jose Corcho Alvarado fra Institute of Radiation Physics på Lausanne University Hospital til BBC.


Fortidens atombombesprængninger i atmosfæren har efterladt overraskende langlivede radioaktive partikler i stratosfæren. (Arkivfoto)

Ifølge artiklen har forskerne hidtil troet, at de radioaktive partikler fra atomprøvesprængningerne hurtigt ville forsvinde fra atmosfæren igen.

Det er da også tilfældet i troposfæren – den del af atmosfæren, der rækker fra jordoverfladen og ca. 5-20 km op, afhængigt af, hvor på Jorden man befinder sig. I dette lag bliver de radioaktive partikler ‘udvasket’ af sne og regn eller trukket ned til Jorden af tyngdekraften. Men i stratosfæren, som ligger mellem tropopausen (6-21 km højde) og stratopausen (ca. 50 km højde), er koncentrationen mod forventning højere end i troposfæren.

»Vi fandt koncentrationer, der var 1.000 til 1.500 gange højere i stratosfæren end i troposfæren,« fortæller dr. Jose Corcho til BBC. Det er tre gange højere end forventet, har forskeren forklaret til nyhedsbureauet AFP.

Under normale omstændigheder er de radioaktive partikler tilsyneladende fanget i stratosfæren, men vulkanudbrud kan rode så meget op i lagene, at det får de radioaktive partikler til at dumpe ned i troposfæren. Det var eksempelvis tilfældet, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.

Niveauerne er dog ikke farlige for mennesker, forsikrer han, men fordi de kan spores, kan resultaterne lærer forskerne noget om, hvordan partikler bevæger sig i atmosfæren.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>