En ny screeningsmetode udarbejdet af DHI med input fra DCE har udpeget Limfjorden og enkelte østjyske fjorde som mulige områder at placere stenrev på havbunden.
Områderne opfylder de tre kriterier for at kunne drage nytte af stenrev mod iltsvind: Det skal være steder, som jævnligt rammes af iltsvind. Dernæst skal havbunden være solid nok til at kunne bære de anlagte sten.
Og endelig skal der være tilstrækkeligt meget lys til, at tangen kan gro på de sten, der i så fald skulle sænkes ned på havbunden. Den ilt, som tangen producerer, vil derefter forhindre, at der bliver frigivet kvælstof fra havbunden.
Samtidig vil tangen, imens den gror, opsuge nogle af alle de næringsstoffer, der ender i havet, særligt fordi de udvaskes fra landbrugets marker, når planterne ikke kan optage dem. Næringsstofferne fører ellers til for meget plankton, der gør vandet uklart og øger risikoen for iltsvind.
Limfjorden er et område, der ofte bliver ramt af iltsvind. Det kan ifølge Limfjordsrådet kædes sammen med, at der de sidste 200 år er drevet stenfiskeri i fjorden, hvor 550.000 ton sten er blevet fjernet i perioden 1989-2008.
I forbindelse med arbejdet for en renere Limfjord har eksperter beregnet, at stenrev med stor sandsynlighed vil forbedre iltforholdene i fjorden. Der mangler dog forskning i, hvor store revene skal være, og hvor de nøjagtigt skal placeres.
Uenighed om effekt af stenrev
Derfor har Limfjordsrådet foreslået et nyt forskningsprojekt til 21 millioner kroner, der med igangsættelse nu vil kunne bringe resultater i 2018. På den baggrund konkluderer Miljøministeriet i en pressemeddelelse, at ‘først om flere år og en stor millioninvestering vides det, om stenrevene faktisk har en effekt’.
Denne fortolkning er en af eksperterne bag screeningen ikke enig i. Flemming Møhlenberg fra DHI har ti års erfaring i arbejdet med klimaforandringernes effekter på marine økosystemer, og han mener ikke, at der er tvivl om stenrevenes effekt på bekæmpelse af iltsvind, hvis de placeres, hvor de rette betingelser er til stede.
Ikke desto mindre skuffer det miljøminister Ida Auken (SF), at der ikke er flere steder i de danske farvande, hvor forholdene er optimale til at etablere stenrev som kur mod iltsvind.
Ministeriet står over for at skulle udarbejde nye nationale vandplaner, og hun havde håbet, at stenrev i større grad kunne hjælpe landbruget med at reducere forureningen af næringsstoffer:
»Men det viser sig desværre ikke at være tilfældet, og det er jeg meget ærgerlig over,« siger miljøministeren i pressemeddelelsen.
Stenrev kan forbedre fiskebestanden
Alligevel burde miljøministeren ikke kun ærgre sig, mener medforfatter til screeningen, Flemming Møhlenberg. For han påpeger, at denne screening specifikt er lavet med det formål at lokalisere steder, hvor stenrev kan afhjælpe iltsvind.
Hermed er alle andre fordele ved etablering af stenrev ikke medtaget, såsom højere biodiversitet, som stenrev vil kunne bidrage til i mange andre havområder end kun Limfjorden.
»Eksempelvis er torsken forsvindende fra de danske farvande. Det hænger sammen med, at fiskene mangler gemmesteder på havbunden, steder at vokse op, yngle og spise – alt sammen noget, som stenrev kunne afhjælpe,« siger Flemming Møhlenberg.
Leave a Reply